{"id":93214,"date":"2018-02-22T07:19:33","date_gmt":"2018-02-22T06:19:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=93214"},"modified":"2018-02-22T07:35:43","modified_gmt":"2018-02-22T06:35:43","slug":"en-amerikansk-indsamling-til-den-noedlidende-digter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=93214","title":{"rendered":"En amerikansk indsamling til den n\u00f8dlidende digter!"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a> <\/strong><\/p>\n

Dome of the Capitol United States Capitol<\/p>\n

I avisen Social-Demokraten kunne man den 15. juli 1918 l\u00e6se om en l\u00e6ngere artikel om en mindefejring af H.C. Andersen – H.C. Anderson i Amerika. Del 1. af artiklen kan l\u00e6ses her<\/a> og del 2. kan ses nedenfor!<\/p>\n

En amerikansk indsamling til den n\u00f8dlidende digter.<\/strong><\/p>\n

I anledning af de her omtalte festligheder oplyser “Nordlyset”, at H.C. Andersen i sin tid var n\u00e6r ved at komme p\u00e5 bes\u00f8g i Amerika. Gennem general C. T. Christensen i New York, mange mission\u00e6ren Pierpont Morgans h\u00f8jre h\u00e5nd, fik han indbydelse til at komme over til staternes hundrede\u00e5rs jubil\u00e6um i 1876. Han ville f\u00e5 en modtagelse st\u00f8rre end nogen monark, hed det i indbydelse. Det syntes, som om den gamle eventyrdigter, der jo var meget berejst og stadig var rejselysten, vilde begive sig til Amerika, men s\u00e5 d\u00f8de han den 4. august 1875 i huset hos Melchior. Rygtet havde fortalt, at den gamle digter led n\u00f8d, da den digtergage, den danske stat havde bevilliget ham var utilstr\u00e6kkelig. Sandheden var at hans digtergage i 1860 var forh\u00f8jet til 1000 rigsdaler.<\/p>\n

De amerikanske b\u00f8rn ville for\u00e6re eventyrdigteren en pragtfuld ekvipage.<\/strong><\/p>\n

Imidlertid foretog b\u00f8rnene i de forende stater en indsamling til ham. Han skulle have en ekvipage! Men Andersen frasagde sig ekvipagen og i stedet for fik han p\u00e5 sin f\u00f8dselsdag en fin bog Picturesque America! (Se forsiden \u00f8verst p\u00e5 denne side) Der samles stadig ind i de amerikanske skoler. B\u00f8rnene t\u00f8mte deres spareb\u00f8sser – de ville alle v\u00e6re med til at yde en sk\u00e6rv til deres k\u00e6re danske ven Hans Christian, der havde sk\u00e6nket dem de dejlige eventyr. Ja, enkelte bel\u00f8b sendtes endog direkte til digteren – det l\u00e5 \u00f8jensynlig b\u00f8rnene p\u00e5 hjerte, at deres gamle ven skulle hj\u00e6lpes snarest muligt.<\/p>\n

H.C. Andersen standsede indsamlingen. Han sendte et brev til indsamlingskomiteen. Brevet blev offentliggjort i bladet “Evening Tribune” i Philadelphia:<\/strong><\/p>\n

\u00c6rede Herre!<\/p>\n

De vil modtage min hj\u00e6rtelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag h\u00f8re, hvad jeg har at sige.
\nAmerikanske Blade har taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde \u00c6ldre og Yngre \u201cen Gj\u00e6ld\u201d, hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af \u201c\u00c6ventyr og Historier\u201d. Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subskripition er begyndt paa flere Steder i Unionen og De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.<\/p>\n

Den Tanke, hvorfra denne Bev\u00e6gelse har sit Udspring, r\u00f8rer mig dybt. Det har altid v\u00e6ret min Gl\u00e6de og Lykke, at jeg har fundet L\u00e6sere langt udenfor mit lille F\u00e6drelands og mit lidet udbredte Sprogs Gr\u00e6ndser, at de have vundet Udbredelse over hele Verden, og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig v\u00e6re mere taknemmelig, end for den, at det har v\u00e6ret mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesj\u00e6le og i saa uendeligt mange barnlige Hj\u00e6rter nedl\u00e6gge, haaber jeg, noget \u00c6delt og Godt. Det bev\u00e6ger mig dybt, og jeg paaskj\u00f8nner inderligt, at der udtaler sig en F\u00f8lelse af Hengivenhed og Taknemmelighed mod mig; jeg paaskj\u00f8nner den dobbelt, idet den s\u00f8ger mig efter et sv\u00e6rt Sygeleje og under formentlig trykkende Vilkaar.<\/p>\n

En Kj\u00e6rlighedsgave, bragt mig under saadanne Omst\u00e6ndigheder, kan jeg ikke st\u00f8de fra mig. Stor eller Liden b\u00e6rer den Pr\u00e6g, som maa gj\u00f8re mig den dyrebar. Dybt bev\u00e6get sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak!<\/p>\n

Men jeg skylder baade mig selv og det Folk, jeg tilh\u00f8rer, at opklare en mulig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og fylder snart 70 Aar. Men jeg er ikke i Trang. Mit F\u00e6dreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide N\u00f8d. Uden at v\u00e6re i Statens Tjeneste oppeb\u00e6rer jeg af Staten aarligt en for vore Forhold h\u00e6derlig L\u00f8n. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indt\u00e6gt, og skj\u00f8nt det er Sandhed, at jeg saa godt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Overs\u00e6ttelser af mine Arbejder, har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den saakaldte \u201cAuthors Edition\u201d. Mine deltagende Venner maa derfor ikke t\u00e6nke paa mig som en stakkels gammel, forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Br\u00f8d. Gud har ogsaa i denne Henseende v\u00e6ret god imod mig: kj\u00e6rlige Venner omgiver mig. Uendelig megen Gl\u00e6de, om ikke Formue, er bleven mig tildelt, og ikke allermindst er den, at jeg oplever, at i det store Amerika mange kj\u00e6rlige B\u00f8rn slaar deres Spareb\u00f8sser itu for at dele med deres gamle Digter, de tror er h\u00f8it tr\u00e6ngende.<\/p>\n

Det Hele er mig et \u00c6ventyrblad i min Livshistorie; men det maa jeg fremh\u00e6ve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra en Enkelt. Hvor velment den end er, faar den dog et Pr\u00e6g, som hverken kan stemme med Givernes \u00d8nske eller med min V\u00e6rdighed. Hvad der vilde komme til mig som en H\u00e6der og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra den amerikanske Ungdom, det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der, hvor jeg vilde f\u00f8le en Ydmygelse. Jeg beder Dem, min Herre, at bringe denne Udtalelse til Deres L\u00e6seres Kundskab, og jeg haaber, at Deres Kolleger i det store Land ville forunde den Offentlighed.<\/p>\n

Deres hengivne, \u00e6rb\u00f8dige\u00a0H.C. Andersen.\u201c<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen var bleven million\u00e6r, i fald han var kommen til Amerika<\/strong><\/p>\n

Ogs\u00e5 fra andre sider – forts\u00e6tter bladet – havde H.C. Andersen f\u00e5et opfordring til at bes\u00f8ge den ny verden. S\u00e5ledes talte Longfellow (den store digter. overs\u00e6tteren af “Kong Christian”) til den danske forfatter Robert Watt, da denne i 1872 bes\u00f8gte ham i hans hjem i Cambridge, Massachusetts. “Bed H.C. Andersen fra mig om at komme herover, vi m\u00e5 rigtig tales ved en gang, og dersom han p\u00e5 en tur gennem Staterne vil forberede sig p\u00e5 at l\u00e6se et par af sine eventyr op, kan han komme hjem som million\u00e6r. Og, tilf\u00f8jede Longfellow med et gyldent smil, det har han vel ikke noget imod …..
\nH.C. Andersen n\u00e5ede desv\u00e6rre ikke at komme til Amerika, men han er stadig de amerikanske b\u00f8rns allerbedste ven – og det bedste bevis herfor er, at hans eventyr er den k\u00e6reste bog for de amerikanske b\u00f8rn, som for\u00f8vrigt for alle andre b\u00f8rn i hele den civiliserede verden.<\/p>\n

lbj<\/p>\n

Se flere\u00a0H.C. Andersen relaterede ting fra\u00a0perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dome of the Capitol United States Capitol I avisen Social-Demokraten kunne man den 15. juli 1918 l\u00e6se om en l\u00e6ngere artikel om en mindefejring af H.C. Andersen – H.C. Anderson i Amerika. Del 1. af artiklen kan l\u00e6ses her og del 2. kan ses nedenfor! En amerikansk indsamling til den n\u00f8dlidende digter. I anledning af … L\u00e6s mere En amerikansk indsamling til den n\u00f8dlidende digter!<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-93214","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/93214","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=93214"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/93214\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":93266,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/93214\/revisions\/93266"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=93214"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}