{"id":9316,"date":"2012-09-04T09:12:28","date_gmt":"2012-09-04T07:12:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=9316"},"modified":"2018-08-29T08:01:11","modified_gmt":"2018-08-29T06:01:11","slug":"h-c-andersens-mode-med-kobenhavn-og-det-kongelige-teater","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=9316","title":{"rendered":"H.C. Andersens m\u00f8de med K\u00f8benhavn og Det kongelige Teater"},"content":{"rendered":"

\"K\u00f8benhavn<\/a><\/p>\n

K\u00f8benhavn set fra Valby. Malet af Ludvig Messmann\u00a0ca. 1845<\/p>\n

Da den 14-\u00e5rige H.C. Andersen rejste til til K\u00f8benhavn med postvognen var han med som blind passager. Derfor steg han af f\u00f8r vognen n\u00e5ede byporten og vandrede det sidste stykke mod den voldomkransede hovedstad.\u00a0Set p\u00e5 Frederiksborg Slot. Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2005<\/p>\n

H.C. Andersens m\u00f8de med K\u00f8benhavn og Det kongelige Teater<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen rejste i 1819 kun 14 \u00e5r gammel alene til K\u00f8benhavn og han ankom til hovedstaden den 6. september 1819. Andersen havde rejsepas og ikke mange penge med og h\u00e5bede p\u00e5, at uanmeldte bes\u00f8g hos indflydelsesrige k\u00f8benhavnere ville bringe ham penge og en kontakt til Det Kongelige Teater, s\u00e5 han kunne fuldf\u00f8re sin dr\u00f8m om at blive skuespiller evt. balletdanser eller sanger.<\/p>\n

Han var p\u00e5 bes\u00f8g hos digteren Just Mathias Thiele, hvor Hans Christian p\u00e5 en flot og indbydende m\u00e5de reciterer digte og med sig selv i alle rollerne optr\u00e6der han med en scene fra Adam Oehlenschl\u00e4gers stykke \u201dHagbarth og Signe\u201d. Andre kulturpersonligheder fik ogs\u00e5 bes\u00f8g, s\u00e5ledes ops\u00f8gte Andersen direktionen p\u00e5 Det Kongelige Teater herunder digteren Knud Lyne Rahbek, kammerherre Frederik Conrad von Holstein desuden danserinden Anna Margrethe Schall.<\/p>\n

Andersen fortsatte sin bes\u00f8g hos kendte k\u00f8benhavnere og hans uanmeldte bes\u00f8g i september 1819 under et middagsselskab hos den ledende synge-kapelmester Giuseppe Siboni p\u00e5 Det Kongelige Teater, hvor digteren Jens Baggesen og komponisten C.E.F. Weyse var p\u00e5 bes\u00f8g, skulle vise sig at f\u00e5 en v\u00e6sentlig betydning for H.C. Andersens fremtid. Under middagsselskabet optr\u00e5dte Andersen med sang, drama og digte. Jens Baggesen var den i selskabet, der kunne se, at der var noget i den kn\u00e6gt og at der engang kun \u201dblive noget af ham\u201d. Siboni ville s\u00f8rge for en sanguddannelse af Hans Christians klare og lyse stemme. Dette blev dog aldrig til noget, da hans stemme senere gik i overgang. Komponisten C.E.F. Weyse indsamlede penge til Andersen og der blev aftalt en l\u00f8bende udbetaling af det indsamlede bel\u00f8b. Desuden skulle Andersens have undervisning i tysk og dannelse som foruds\u00e6tning for at komme p\u00e5 Det Kongelige Teater.<\/p>\n

Bakkehuset p\u00e5 Frederiksberg (nuv\u00e6rende Bakkehusmuseum) var bop\u00e6l for kunstnerne Kamma (f\u00f8dt Heger) og Knud Lyne Rahbek og var centrum for dansk guldaldermilj\u00f8 indenfor videnskab og kunst med bl.a. Adam Oehlenschl\u00e4ger, Grundtvig og Johannes Ewald. Andersen havde en klar formodning om, hvordan han skulle komme videre i livet og arbejdede p\u00e5 at skabe en god og t\u00e6t kontakt til det k\u00f8benhavnske borgerskab samtidig med at han skulle l\u00e6re at beg\u00e5 sig i s\u00e5vel kunst- som kulturkredse.<\/p>\n

Andersen m\u00f8dte i efter\u00e5ret 1819 den ledende solodanserinde p\u00e5 Det Kongelige Teater Anna Margrethe Schall i Bredgade og overrakte hende et brev med en anbefaling fra Bogtrykker Iversen i Odense, den senere udgiver af Fyens Stifts Avis (nuv\u00e6rende Fyens Stiftstidende) . HCA skriver om sit m\u00f8de med Madam Schall bl.a. i Mit Livs Eventyr, at han demonstrerede sin sceniske f\u00e6rdigheder og optr\u00e5dte med flotte dansetrin og sang. Andersen var meget interesseret i kulturlivet og hertil h\u00f8rte bes\u00f8g i forskellige teatre. Syngestykket \u201dPoul og Virginie\u201d var det f\u00f8rste teaterstykke Andersen s\u00e5 i K\u00f8benhavn og s\u00e5 var det p\u00e5 hans elskede \u201dDet Kongelige Teater\u201d. Andersen havde af sin moder hjemme i Odense f\u00e5et at vide, at teatervejen var en lang og slidsom vej. Andersen gik p\u00e5 teatrets elevskole og blev p\u00e5 teatret forfulgt, ydmyget og mobbet af s\u00e5vel l\u00e6rere som elever. Han var beskrevet som en \u201dlang l\u00f8mmel\u201d og det gjorde, at han havde sv\u00e6rt ved at holde styr p\u00e5 alle sine bev\u00e6gelser. Dette bet\u00f8d, at han snart fik nogle mindre betydningsfulde og perifere roller, som statist p\u00e5 teatret. Han medvirkede i januar 1821 i Galeottis ballet \u201dNina\u201d og her optr\u00e5dte han som statist med r\u00f8de, lange str\u00f8mper og tynde balletsko.<\/p>\n

Det var h\u00e5rde tider for fattige og ubemidlede i datidens samfund og s\u00e5ledes ogs\u00e5 for H.C. Andersen. Det gjaldt ikke alene Andersen daglige forn\u00f8denheder men ogs\u00e5 for hans karriere. K\u00f8benhavn var p\u00e5 det tidspunkt pr\u00e6get af stor fattigdom og n\u00f8d. Dette fik Hans Christian ogs\u00e5 at f\u00f8le i \u00e5ret 1820-1821. efter sine forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at komme ind p\u00e5 teatret var der blev lavvande i kassen og han gik derfor til Madam Hermansen, som han fulgtes med i postvognen fra Odense til K\u00f8benhavn den 5-6 september 1819. Hun hjalp Andersen med husly og penge. Da Andersen ikke rigtig fandt lykken og alting gik ham imod havde han muligheden for at tage tilbage til Fyn eller at g\u00e5 i l\u00e6re i K\u00f8behavn.<\/p>\n

Andersen fandt med Madam Hermansens hj\u00e6lp et snedkerv\u00e6rksted i Borgergade i K\u00f8benhavn, hvor han kunne komme i l\u00e6re. Dette fik dog hurtigt en ende, da han p\u00e5 det groveste blev ydmyget og mobbet af de ansatte. Andersen m\u00e5tte derfor leve af almisser og m\u00e5tte bo under kummerlige forhold. Hos Madam Thorgesen i Ulkegade fik Andersen i 1,5 \u00e5r et logi i et spisekammer uden vinduer og med meget lidt plads. Andersen m\u00e5tte betale 20 rigsdaler om m\u00e5neden for smalkost og logi.<\/p>\n

Andersen kom senere i balletmester Dahlens hjem i Badstuestr\u00e6de. Han fik som 15 \u00e5rig i april 1821 en rolle som trold i Dahlens ballet \u201d Armida\u201d I programmet til \u201dArmida\u201d ses H.C. Andersens navn for f\u00f8rste gang p\u00e5 tryk som \u201dHerr Andersen\u201d. Efter h\u00e5nden havde mange dog gennemskuet Andersens manglende talent og evner og samtidig skulkede han fra latinundervisningen.\u00a0I 1821 fors\u00f8ger Andersen at f\u00e5 foretr\u00e6de for Jonas Collin. Denne var tidligere p\u00e5 \u00e5ret af kongen blevet udn\u00e6vnt til direkt\u00f8r for Det Kongelige Teater, men det \u00e6ndrede ikke p\u00e5 en beslutning i 1822, da Det Kongelige Teaters direktion meddelte i et brev Andersen, at han var u\u00f8nsket p\u00e5 elevskolen og skulle Andersen videre i sin karriere, s\u00e5 kr\u00e6vede det fremover hans aktive medvirken.<\/p>\n

P\u00e5 Bakkehuset p\u00e5 Frederiksberg kom Andersen og l\u00e6ste op af sit nye skuespil \u201dSkovcapellet\u201d. Kamma Rahbek var en af de f\u00e5 der kunne se, hvilke kvaliteter og muligheder der var hos Andersen. Hendes mand Knud Lyne Rahbek n\u00e6rede ikke den samme holdning og kaldte H.C. Andersen \u201d Den gale Fyenbo. Selvom der var modstandere havde Andersen ogs\u00e5 sympatis\u00f8rer bl.a. \u00f8nskede digteren Adam Oehlenschl\u00e4gers at h\u00f8re Andersen l\u00e6se op af \u201dSkovcapellet\u201d. Desuden havde digteren B.S. Ingemann udtrykt stor sympati for Andersen og det samme havde mange af borgerskabets fruer og madammer. Kvinderne var generelt mere positive end deres m\u00e6nd.<\/p>\n

Andersen gav ikke op som dramatiker og sendte mange manuskripter til tragedier, komedier og syngespil til Det Kongelige Teaters direktion og arbejdede m\u00e5lrettet p\u00e5 sin karriere. Dog erkender Andersen i l\u00f8bet af \u00e5rene 1821-1822, at hans fremtid ikke ligger i sit sceniske talent og fremf\u00f8relse af dette eller mangel p\u00e5 samme. Tv\u00e6rtimod ligger muligheder i selve skabelsen af dramatikken via digtningen. Det var netop for dette arbejde, at eftertiden p\u00e5sk\u00f8nner H.C. Andersen. Desv\u00e6rre var det ikke s\u00e5 nemt at f\u00e5 den anerkendelse dengang Andersen levede.<\/p>\n

H.C. Andersen f\u00e5r nu hj\u00e6lp af Laura T\u00f8nder-Lund, som Andersen kendte fra sin konfirmation i Odense. Hun hjalp Andersen b\u00e5de med penge og med at f\u00e5 udarbejdet et l\u00e6seligere eksemplar af f\u00e6drelandstragedien \u201dR\u00f8verne i Vissenbjerg i Fyen\u201d. Desv\u00e6rre blev stykket afvist p\u00e5 Det Kongelige Teater, dog blev stykket i august 1822 optaget i tidsskriftet \u201dHarpen\u201d. Andersen l\u00f8b \u201dpanden mod muren\u201d hele tiden og sidst med stykket \u201dAlfsol\u201d og derfor besluttede han sig for at udgive sin egen bog og var dermed p\u00e5 engang forfatter, forl\u00e6gger, anmelder og distribut\u00f8r af bogen. Andersen fik via kontakt til tidsskrifter og kritikere og omtaler af det afviste stykke p\u00e5 teatret efterh\u00e5nden sat pres p\u00e5 direktionen p\u00e5 Det Kongelige Teater. Dette pres bevirkede, at direkt\u00f8ren p\u00e5 Det Kongelige Teater Jonas Collin indstillede til Kong Frederik den 6., at man skulle s\u00f8rge for H.C. Andersens videreuddannelse med fondsmidler. Dette skete bl.a. p\u00e5 baggrund af Knud Lyne Rahbek, som havde v\u00e6ret en h\u00e5rd kritiker af Andersen, men pludselig \u00e6ndrede holdning og nu erkendte at \u201dAlfsol\u201d var et guldkorn og dermed var vejen banet for H.C. Andersen. Andersen skulle igennem en fri dannelsesproces og han tog imod tilbuddet om gratis skolegang, kost og logi.<\/p>\n

Andersen begyndte sin skolegang i Slagelse Latinskole i slutningen af oktober 1822. Samtidig med p\u00e5begyndelsen af sin skolegang arbejdede Andersen med planer om udgivelse af bogen \u201dUngdoms-Fors\u00f8g\u201d. Bogen blev trykt og udgivet i 1822 og den blev ikke solgt udover dem der ved subskription havde sikret sig et eksemplar. Bogen er et eksempel p\u00e5 unge Andersens fantastiske evne til at iscenes\u00e6tte sin kunst og sig selv i et gensidigt befrugtende forhold, hvor liv blev til skrift, og det skrevne omvendt var med til at pr\u00e6ge og forme unge Andersen. Derfor var H.C. Andersens debutbog udstyret med forfatterpseudonymet \u201d Villiam Christian Walter\u201d. Ungdoms-Fors\u00f8g best\u00e5r af tre dele:1. Den selvbiografiske prolog p\u00e5 vers. 2. Den historiske fort\u00e6lling \u201dGjenf\u00e6rdet ved Palnatokes Grav\u201d. 3. Tragedie i 5 akter \u201dAlfsol\u201d. Andersens udgiver i 1829 sin debutroman \u201dFodreise fra Holmens Canal til \u00d8stpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829\u201d.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Se mere om:\u00a0H.C. Andersen og Det kongelige Teater<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

K\u00f8benhavn set fra Valby. Malet af Ludvig Messmann\u00a0ca. 1845 Da den 14-\u00e5rige H.C. Andersen rejste til til K\u00f8benhavn med postvognen var han med som blind passager. Derfor steg han af f\u00f8r vognen n\u00e5ede byporten og vandrede det sidste stykke mod den voldomkransede hovedstad.\u00a0Set p\u00e5 Frederiksborg Slot. Foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2005 H.C. Andersens m\u00f8de med … L\u00e6s mere H.C. Andersens m\u00f8de med K\u00f8benhavn og Det kongelige Teater<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1791,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-9316","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9316","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=9316"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9316\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":94465,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9316\/revisions\/94465"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=9316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}