{"id":89857,"date":"2017-10-08T23:45:58","date_gmt":"2017-10-08T21:45:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=89857"},"modified":"2017-10-08T23:59:44","modified_gmt":"2017-10-08T21:59:44","slug":"h-c-andersens-laereaar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=89857","title":{"rendered":"H.C. Andersens l\u00e6re\u00e5r"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/strong><\/p>\n

Afskeden udenfor Skt. J\u00f8rgens Port i Odense. Akvarel af Niels Larsen Stevns 1937<\/p>\n

H.C. Andersen. Af H. Buch-Frandsen.<\/strong>
\n II.<\/strong>
\n Hans l\u00e6reaar.<\/strong><\/p>\n

Kilde:\u00a0Skive Folkeblad\u00a01. april 1905<\/p>\n

Mandag den 6. september 1819 kom Hans Christian Andersen til K\u00f8benhavn med 10 rigsdaler i lommen og tog logi i en af g\u00e6stgiverg\u00e5rdene ved Vesterport.
\nHans f\u00f8rste gang var til Det kongelige Teater, som han h\u00e5bede skulle blive hans fremtidshjem. Han gik rundt om det flere gange, stirrende op p\u00e5 dets mure. En af billethandlerne gik da hen til ham og spurgte, om han ville have en billet. “Ja, tak” svarede han i den tro, at det var lutter venlighed, han m\u00f8dte, men s\u00e5 blev den anden vred og sagde, om han ville g\u00f8re nar af ham, og s\u00e5 l\u00f8b Hans Christian forskr\u00e6kket sin vej.<\/p>\n

N\u00e6ste dag gik han i sit fineste t\u00f8j, med st\u00f8vlerne uden p\u00e5 benkl\u00e6derne og en stor hat, der sad n\u00e6sten ned over \u00f8jnene, op til teaterets f\u00f8rste danserinde og bad, om han ikke m\u00e5tte synge og danse for hende, thi han ville s\u00e5 gerne til teatret. Da hun indlod sig med ham, tog han st\u00f8vlerne af, h\u00e6vede sin store hat op i h\u00e6nderne som en tamburin og begyndte at synge og danse. Hun blev ganske forbavset over den lange, klodsede dreng, der dansede rundt i hendes stue, troede han var forrykt, og skyndte sig at f\u00e5 ham bort.<\/p>\n

Derefter gik han til selve teaterchefen, men et svar af ham blev af denne optaget som en n\u00e6svished, og han blev ogs\u00e5 her vist af med den bem\u00e6rkning, at man kun havde brug for mennesker, som havde dannelse.<\/p>\n

Beretningen i “Mit livs Eventyr” om det f\u00f8rste tid i K\u00f8benhavn er gribende at l\u00e6se. Han var nu fortvivlet. Hans penge var sluppet op. Han t\u00e6nkte p\u00e5 at d\u00f8, men mandede sig atter op, gik s\u00e5 i snedkerl\u00e6re, men kun en halv dag, da han ikke kunne udholde svendenes spot, t\u00e6nkte endelig p\u00e5 at rejse hjem og blive skr\u00e6dder, men da han skammede sig ved atter at komme til Odense p\u00e5 den m\u00e5de, ville han dog f\u00f8rst g\u00e5 op til kapelmester Siboni og pr\u00f8ve, om denne ville h\u00f8re hans stemme.<\/p>\n

Hos Siboni var der selskab, da han kom, og da jomfruen leende kom ind og meldte den lange kn\u00f8s, hvis benkl\u00e6der var for korte, og hvis udseende i det hele var h\u00f8jst komisk, tog alle imod ham i d\u00f8ren. Man morede sig over ham, og han fik lov at synge og deklamere. Blandt g\u00e6sterne var komponisten Weyse og digteren Baggesen. Denne sp\u00e5ende, at der nok ville blive noget af ham. Siboni lovede at synge med ham, og Weyse indsamlede p\u00e5 stedet 70 Rigsdaler til ham. Da han lyksalig, gr\u00e6dende og leeende gik ud af d\u00f8ren, klappede jomfruen ham tr\u00f8stende p\u00e5 kinden.<\/p>\n

Det var lykkens f\u00f8rste solskin. Gl\u00e6destr\u00e5lende skrev han hjem til sin moder, at nu var hans lykke gjort. Dog forestod der endnu sv\u00e6re tr\u00e6ngsler. I tre fjerding\u00e5r gik han hos Siboni, der var hjertensgod imod ham, men hele vinteren og for\u00e5ret gik han med d\u00e5rligt fodt\u00f8j og havde stadig v\u00e5de f\u00f8dder. S\u00e5 mistede han sin stemme, og nu stod han atter s\u00f8nderknust, m\u00e5tte atter begynde forfra.<\/p>\n

Imidlertid fandt han p\u00e5ny gode mennesker. Digteren Guldberg vilde l\u00e6re ham dansk og tysk og gav ham penge, professor Rasmus Nyerup l\u00e5nte ham b\u00f8ger fra Universitetsbiblioteket. Solodanseren Dahlen \u00e5nede sit hjem for ham og s\u00f8gte – men forg\u00e6ves at l\u00e6re ham dans. Skuespiller Lindgreen ind\u00f8vede ham i roller, men endte med at sige\u00a0“F\u00f8lelse har De, med det er ikke skuespiller De skal v\u00e6re, Gud ved, hvad det er”.<\/p>\n

S\u00e5ledes gik han p\u00e5 andet \u00e5r i Hovedstaden. Konen han boede hos troede han om middagen gik ud og spiste hos familier, men da sad han oftest p\u00e5 en b\u00e6nk i Kongens Have og fort\u00e6rede et lille hvedebr\u00f8d. Hans t\u00f8j kunne ikke holde kulden ude, hans st\u00f8vler var itu og hans f\u00f8dder v\u00e5de, uselt havde han det. Men om aftenen sov han ind med fast tilid til Gud, at han snart ville g\u00f8re det godt for ham. I disse kummerlige dage levede han imidlertid et rigt fantasiliv. Han syede endnu dukkestads og samlede teaterplakater. Han skrev digte og tragedier og l\u00e6ste det gerne op. Men han svigtede sine venners tillid ved stundom at fors\u00f8mme det arbejde, for at l\u00e6re noget, som de havde p\u00e5lagt ham. Dette var til megen skade for ham selv, men han havde ikke begreb om, at der skulle flid og arbejde til.<\/p>\n

Under alt dette stiftede han stadig bekendtskab med h\u00f8jtst\u00e5ende personer f.eks. konferensr\u00e5dinde Colbj\u00f8rnsen og Kamma Rahbek, der i sp\u00f8g for f\u00f8rste gang kaldte ham digter. Hos admiral Wulff og H.C. \u00d8rsted indf\u00f8rte han sig selv. S\u00e5ledes henvendte han sig til de \u00e6delste og bedste uden at ane, hvad de egentlig bet\u00f8d. Blandt disse m\u00f8dte han da endelig ogs\u00e5 den mand, der skulle f\u00e5 den mest afg\u00f8rende betydning for ham. Det var Jonas Collin, en mand, der n\u00e6sten var med i alt, hvad godt der skete i den danske stat i hine tider, en mand, om hvem man havde sagt til den unge Andersen, at kunne han vinde hans interesse, da ville der blive gjort noget for ham.<\/p>\n

P\u00e5 den tid, hvorom her er tale, var Collin teaterdirekt\u00f8r. Andersen skrev et stykke “R\u00f8verne i Vissenbjerg”, og indleverede det til teatret, men havde f\u00e5et det tilbage med den bem\u00e6rkning, at stykker, der i den grad r\u00f8bede mangel p\u00e5 dannelse, kunne man aldeles ikke bruge, men tillige lod man den anonyme forfatter sige, at man \u00f8nskede, hans venner ville hj\u00e6lpe ham til den dannelse, der var s\u00e5 n\u00f8dvendig for ham til at kunne betr\u00e6de den \u00f8nskede vej.<\/p>\n

Da han kort efter atter indleverede et stykke, var Collin gennem provst Gutfeld og Rahbek bleven gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 ham, og teaterdirektionen lovede ham da, at man ville anbefale ham til kongelig underst\u00f8ttelse for at studere, hvilket han med\u00a0taknemmelighed modtog, og Collin s\u00f8rgede da for, at han p\u00e5 kongens bekostning kom i Slagelse Latinskole for at blive student.<\/p>\n

Dette skridt af teaterdirektionen, som skete i efter\u00e5ret 1822, danner vendepunktet i Andersens liv. Kort efter rejste han til Slagelse. Andersen fort\u00e6ller, at da han i den anledning f\u00f8rste gang var hos Collin, talte denne forretningsm\u00e6ssigt til ham, forh\u00f8rte sig kort om hans forhold, og Andersen syntes, han streng og ventede sig ikke noget af ham. Anden gang, da han var oppe for at takke ham inden afrejsen til Slagelse, var Collin mild og hjertelig, og fra den time, skriver Andersen voksede jeg fast til hans hjerte. Ingen fader har kunnet v\u00e6re mere for mig, end han var, og hans velgerning blev given, uden at et blik eller et ord gjorde mig den tung. Andersen var hele sit liv fuld af taknemmelighed med denne mand, hvis faderlige godhed vedblev gennem \u00e5rene, hvis hjem blev ham et hjem, og hvis b\u00f8rn blev som hans s\u00f8skende og bedste venner.<\/p>\n

\u00c5rene i Slagelse og siden i Helsing\u00f8r, hvor han tillige med rektoren flyttede hen, var tr\u00e6ngsels\u00e5r for ham. Det store, n\u00e6sten 18-\u00e5rige unge menneske m\u00e5tte begynde mellem de sm\u00e5 drenge i n\u00e6stnederste klasse. Rektoren, som havde en egen lyst til at g\u00f8re nar af sine elever, var h\u00e5rd imod Andersen, der kun altfor vel egnede sig til at g\u00f8re nar af. Andersen f\u00f8lte sig s\u00e5 forpint ved behandlingen, at Collin tilsidst fandt det rigtigt at tage ham til K\u00f8benhavn og lade ham l\u00e6se f\u00e6rdigt privat.<\/p>\n

Han skrev til en af sine j\u00e6vnaldrende venner: ” Jeg ville \u00f8nske, jeg aldrig var f\u00f8dt, eller at min sj\u00e6l ikke havde f\u00e5et det sving, som g\u00f8r mig ulykkelig”. – Snart ville han i sin fortvivlelse til Amerika, snart i skr\u00e6dderl\u00e6re, snart ville han d\u00f8, indtil s\u00e5 Collin tr\u00e5dte hj\u00e6lpende til.<\/p>\n

Trods alle formaninger kunne han i sin skoletid dog ikke helt lade v\u00e6re med at digte. Fra den tid stammer det smukke digt “Det d\u00f8ende Barn”: “Moder, jeg er tr\u00e6t, nu vil jeg sove”. I ferierne var han i Odense eller mest i K\u00f8benhavn. Her gik han da rundt i de familier, han kendte, og l\u00e6ste sine digte op, og man kaldte ham deklamatoren. En gang hos Collins meldte tjenestepigen hans ankomst med de ord, at det var “klamatoren”, der kom.<\/p>\n

I 1828 blev han student. Blandt studenterne fra dette \u00e5r sagde man, at der var fire store og tolv sm\u00e5 poeter, og H.C. Andersen regnedes blandt de store. Nu, mente han, havde han lov at digte, og det gjorde han.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Se flere\u00a0H.C. Andersen relaterede ting fra\u00a0perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Afskeden udenfor Skt. J\u00f8rgens Port i Odense. Akvarel af Niels Larsen Stevns 1937 H.C. Andersen. Af H. Buch-Frandsen. II. Hans l\u00e6reaar. Kilde:\u00a0Skive Folkeblad\u00a01. april 1905 Mandag den 6. september 1819 kom Hans Christian Andersen til K\u00f8benhavn med 10 rigsdaler i lommen og tog logi i en af g\u00e6stgiverg\u00e5rdene ved Vesterport. Hans f\u00f8rste gang var til … L\u00e6s mere H.C. Andersens l\u00e6re\u00e5r<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-89857","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/89857","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=89857"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/89857\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":89894,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/89857\/revisions\/89894"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=89857"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}