{"id":87317,"date":"2017-06-22T23:46:20","date_gmt":"2017-06-22T21:46:20","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=87317"},"modified":"2017-06-23T11:22:33","modified_gmt":"2017-06-23T09:22:33","slug":"proletarbarnet-h-c-andersen-der-blev-verdensberoemt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=87317","title":{"rendered":"Proletarbarnet H.C. Andersen, der blev verdensber\u00f8mt"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

\u00a0Hans Christian Andersen.\u00a0Odense Bys \u00c6resborger<\/strong><\/p>\n

Nedenst\u00e5ende er en omskrivning af en biografisk artikel fundet i den lokale avis Fyens Social-Demokrat den 1. april 1905. Artiklen hedder\u00a0Hans Christian Andersen.\u00a0Odense Bys \u00c6resborger.\u00a0Proletarbarnet, der blev verdensber\u00f8mt. 1805 – 2. april – 1905. Skrevet af A.J.<\/p>\n

Proletarbarnet, der blev verdensber\u00f8mt. 1805 – 2. april – 1905.<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen blev f\u00f8dt den 2. april 1805 i ejendommen<\/a> p\u00e5 hj\u00f8rnet af Hans Jensensstr\u00e6de og Bangs Boder, p\u00e5 den tid et af de fattigste kvarterer<\/a> i Odense. Faderen<\/a> var den 22-\u00e5rige skomagersvend Hans Andersen. Moderen den 37-\u00e5rige Anne Marie Andersdatter<\/a>. For\u00e6ldrene blev gift den 2. februar 1805, og n\u00f8jagtig tom\u00e5nedersdagen efter brylluppet blev deres eneste barn f\u00f8dt. Digterens farfar hed Anders Hansen<\/a> og var skomager. Han blev i 1781 gift med Catrine Nomensdatter. I “Mit livs Eventyr<\/a>” fort\u00e6ller digteren, at bedstemoderen var velhavende b\u00f8nderfolk, men at ulykker br\u00f8d ind over dem, s\u00e5 de mistede alt, hvad de ejede, og at farfaderen af sorg herover blev vanvittig.<\/p>\n

Faderen var en nerv\u00f8s, eksalteret person, som af lyst til at komme ud i verden lod sig hverve til soldat. Han opn\u00e5ede kun at tils\u00e6tte sit helbred ved feltlivets strabadser og d\u00f8de under forvirret tale og hallucinationer kort efter sin hjemkomst. Han var dog uden tvivl et b\u00e5de velbegavet og intelligent menneske med st\u00e6rke aspirationer til at komme op over h\u00e5ndv\u00e6rkernes stand.<\/p>\n

Moderen derimod besad ikke evner ud over det almindelige, hun var en slider og meget n\u00f8jsom. Hendes naturel var bl\u00f8dt, enfoldigt og hjertensgodt. Fra sin fader har digteren arvet den uduelige trang til at tilk\u00e6mpe sig en anden stilling, han har f\u00e5et hans uregerlige fantasi og hans st\u00e6rke rejselyst. Fra moderen var han derimod det n\u00f8jsomme og blide sind det letbev\u00e6gelige, hjertensgode gemyt.<\/p>\n

Barndom og ungdom.<\/strong><\/p>\n

Fork\u00e6let af sine for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre levede Hans Christian Andersen trods de sm\u00e5 k\u00e5r et overm\u00e5de lykkeligt barndomsliv<\/a>. Faderen lavede leget\u00f8j til ham og l\u00e6ste for ham af “Tusind og en Nat” og Holbergs komedier. Kort efter hans f\u00f8dsel var for\u00e6ldrene flyttet fra Hans Jensensstr\u00e6de<\/a> til Munkem\u00f8llestr\u00e6de 3<\/a>, og til dette hus knytter digterens mange k\u00f8nne barndomserindringer sig. Han har skildret dette hjem i f\u00f8lgende strofer:<\/p>\n

“Hvor var der dog festligt derinde,
\nnaar Pinseklokkerne klang;
\nsmaa hvide Sommergardiner
\ni Solskin om Vinduet hang.<\/p>\n

Een stue, et lille k\u00f8kken
\nog dog alt s\u00e5 stort og godt;
\nder leged’ jeg juleaften
\nsom siden p\u00e5 intet slot..<\/p>\n

Desv\u00e6rre har vi ikke plads til at gengive de mange interessante barndomsoplevelser, som digteren har fortalt om i “Mit Livs Eventyr<\/a>“. Han henlevede imidlertid sin barndom s\u00e5 godt som uden samkvem med andre b\u00f8rn. Hans dukker, udsk\u00e5rne billeder og et lille teater optog hans tid helt og holdent og gav hans fantasi n\u00e6ring.\u00a0Dertil kom at hans sans for skuespilkunsten blev vakt forholdsvis tidlig. Der var dog kun med store mellemrum, at han kom i teatret, men for at r\u00e5de bod herp\u00e5 hjalp han teatrets<\/a> plakatb\u00e6rer med uddelingen mod at f\u00e5 en plakat udleveret. Efter den satte kan s\u00e5 en hel komedie sammen, n\u00e5r han kom hjem.<\/p>\n

Tilf\u00e6ldig blev det bem\u00e6rket, at den tilbageholdne dreng havde en smuk sangstemme, og det blev anledning til, at forskellige interesserede sig for ham, blandt disse oberst H\u00f8egh-Guldberg<\/a>, som skaffede ham audiens hos guvern\u00f8ren over Fyn, prins Christian senere Christian den 8. Denne ville dog ikke hj\u00e6lpe ham til at det, som Hans Christians nu stod til: Teatret eller latinskolen. Han ville hj\u00e6lpe ham til at l\u00e6re et h\u00e5ndv\u00e6rk, men det tilbud afslog drengen, der var fuldt og fast bestemt p\u00e5, at han ville til komedien, thi havde han ikke allerede nu optr\u00e5dt b\u00e5de som fage og hyrde p\u00e5 Odense Teater<\/a>. Skuespiller – det var det, han var forudbestemt til at blive, og nu dr\u00f8mte han om at komme til Det kongelige Teater<\/a> i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

S\u00f8ndag efter p\u00e5ske 1819 blev han konfirmeret, og han helmede ikke f\u00f8r hans moder gav ham lov til at rejse til K\u00f8benhavn. Med 13 rigsdaler p\u00e5 lommen og et par anbefalingsskrivelser tog han afsted og den 6. september 1819 kom han til sine l\u00e6ngslers m\u00e5l, den forj\u00e6ttede stad K\u00f8benhavn<\/a>. Straks efter ankomsten styrede han sin gang til en bekendt danserinde, som han overrakte en af sine anbefalingsskrivelser og forbavsede ved uden opfordring at give sin “Glansrolle”, hvori der forekom dans. Han trak st\u00f8vlerne af, trippede rundt p\u00e5 hosesokker og sang af fuld hals, mens han bearbejdede sin hat som tamburin. Danserinden f\u00f8lte sig lettet, da han tog afsted.<\/p>\n

Den samme forestilling gav han for teatrets chef, kammerherre Holstein<\/a>, der imidlertid betydede ham, at teatret kun anvendte “Folk med dannelse”. Hans Christian tabte dog ikke modet, men henvendte sig til direkt\u00f8ren for Musikkonservatoriet, italieneren Siboni<\/a>. Den udm\u00e6rkede musiker havde selskab, da Andersen kom til ham, og blandt g\u00e6sterne var komponisten Weyse<\/a> og digteren Baggesen. Drengen sang for disse kendere og deklamerede en scene af Holberg, med det resultat, at en indsamling blev sat i gang, og en lille sum udbetaltes ham hver m\u00e5ned. Senere hjalp digteren Guldberg og teaterchefen Collin<\/a>\u00a0ham betydeligt. P\u00e5 den sidstes anbefaling sikrede Frederik den 6. en sum, hvoraf omkostningerne ved Hans Christians undervisning og ophold ved Slagelse Latinskole<\/a> blev afholdt.<\/p>\n

Da den vordende digter holdt sit indtog i denne lille by, var han 17,5 \u00e5r gammel. Han blev der i 4 \u00e5r og kom s\u00e5 til Helsing\u00f8r<\/a>. Her var han knapt 1 \u00e5r, s\u00e5 forlod han rektorens hus, hvor han stadig havde boet, drog til K\u00f8benhavn og blev privat dimitteret til Universitetet<\/a>. I oktober 1828 blev han student og hvor var han glad. I romanen O.T. har han skildret den ungdommelige gl\u00e6de, som han f\u00f8lte over at v\u00e6re n\u00e5et s\u00e5 vidt.<\/p>\n

Den f\u00f8rste bog<\/strong><\/p>\n

Allerede i b\u00f8rne\u00e5rene skrev H.C. Andersen sine f\u00f8rste digte og tragedier, og hans digteriske produktion tog ikke af med \u00e5rene.\u00a0Under det sidste skole\u00e5r i Helsing\u00f8r skrev han et digt, der senere blev oversat p\u00e5 nogle og tyve sprog: Det d\u00f8ende Barn<\/a>. Straks efter, at han var bleven student, udgav han sin f\u00f8rste bog: “Fodreise fra Holmens Kanal til \u00d8stpynten af Amager<\/a>” og nogen tid derefter vaudevillen: “K\u00e6rlighed p\u00e5 Nicolaj T\u00e5rn<\/a>“, som fik en velvillig modtagelse ved opf\u00f8relsen den 25. april 1829 p\u00e5 Det kongelige Teater. Betydeligere end disse debutarbejder er dog en samling “Digte”, der udkom 1830 ved juletid.<\/p>\n

I sommeren 1830 foretog Andersen en rejse til Jylland. P\u00e5 tilbagevejen til K\u00f8benhavn opholdt han sig i Odense. Her blev den unge digter overalt modtaget med velvilje. En del indbydelser til ophold p\u00e5 fynske herreg\u00e5rde<\/a> benyttede han med gl\u00e6de. Senere skildrede han atter og atter i sine romaner fynsk herreg\u00e5rdsliv. I et brev, afsendt under et ophold p\u00e5 Hofmannsgave, skriver Andersen f\u00f8lgende linier: “Nu rejser jeg snart til Svendborg, F\u00e5borg og T\u00e5singe. Det skal blive en morsom tur”. Det blev vendepunktet i hans liv.<\/p>\n

Riborg Voigt.<\/strong><\/p>\n

I Faaborg bes\u00f8gte han en studenterkammerat Christian Voigt<\/a> og opholdt sig i vennens hjem i 3 dage. Dette korte tidsrum var tilstr\u00e6kkeligt til, at han forelskede sig i husets datter, Riborg<\/a>.<\/p>\n

To brune \u00f8jne jeg nylig s\u00e5
\ni dem mit hjem og min verden l\u00e5
\nder flammede snildet og barnets fred;
\njeg glemmer det aldrig i evighed!<\/p>\n

Disse smukke, dybf\u00f8lte linier skrev den 25 \u00e5rige digter, mens han var i F\u00e5borg i hendes hjem. Riborg geng\u00e6ldte imidlertid ikke hans k\u00e6rlighed. Hun var allerede forlovet, og Andersen rejste straks bort, da han fik det at vide. Han var dybt fortvivlet. I et brev til Ingemann skriver han: “O! k\u00e6re, k\u00e6re Ingemann! Gid jeg var d\u00f8d selv om d\u00f8den var en tilintetg\u00f8relse”. Andersens forelskelse indvirkede i betydelig grad p\u00e5 hans gemyt. Hans digtning fra den tid b\u00e6rer pr\u00e6get deraf – mandige driftige vers, der st\u00e5r i skarp mods\u00e6tning til hans tidligere produktion. Han glemte aldrig Riborg Voigt! Da han var d\u00f8d, fandtes p\u00e5 hans bryst en lille pose<\/a>, hvori det eneste brev, som hun havde skrevet til ham, var gemt. Ingen, selv ikke de venner der til daglig levede sammen med ham, kendte noget til den. I 45 \u00e5r bar Andersen dette eneste synlige minde om sin ungdomsk\u00e6rlighed p\u00e5 sit bryst. Han var trofast imod Riborg Voigts<\/a> minde indtil sin d\u00f8d.<\/p>\n

F\u00f8rste udlandsrejse<\/strong><\/p>\n

Andersens f\u00f8rste b\u00f8ger blev, som omtalt, modtaget med \u00f8jeblikkelig velvilje, men flere af hans digterbr\u00f8dre bebrejdede ham\u00a0at udarbejdelsen af emnerne er lidet ombyggelig, og i en lang \u00e5rr\u00e6kke blev han genstand for en litter\u00e6r persiflage, der s\u00e5rede hans \u00f8mfindtlige natur st\u00e6rkt. Henrik Herz fors\u00f8gte i sine ber\u00f8mte “Gengangerbreve”, der udkom i 1830, ikke alene at fratage Andersen al forfatter\u00e6re, men ogs\u00e5 at gennemh\u00e5ne ham for hans udseendes skyld. Berettigelsen af det gamle ord: N\u00e5r vognen h\u00e6lder flyder alle til, l\u00e6rte Andersen at kende. B\u00e5de J. L. Heiberg og Molbech trak sig tilbage fra ham, som et menneske, der ingen berettigelse havde til at v\u00e6re sammen med “det gode selskab”. Collin<\/a>, der s\u00e5, hvorledes han led under alt dette, r\u00e5dede ham til at g\u00f8re en udenlandsrejse. I 1831 rejste han til Tyskland. I de p\u00e5f\u00f8lgende \u00e5r tog hans digteriske produktion fart. De fremmede forhold virkede m\u00e6gtigt p\u00e5 hans fantasifulde, let bev\u00e6gelige sind og fra hans h\u00e5nd kom til at foreligge foruden flere skuespil, digtsamlingerne: “\u00c5rets tolv M\u00e5neder”, Fantasier og Skizzer”, Vignetter til danske digtere”, samt rejseerindringer som “Skyggebilleder fra en rejse til Harzen”. Fra samme tid er det satiriske digt “Pjat Pjat”. Endelig skrev han “Agnete og Havmanden – et arbejde, som han h\u00e5bede ville skaffe den anerkendelse, han higede efter. Han blev bittert skuffet. “Agnete og Havmanden” blev genstand for en b\u00e5de uretf\u00e6rdig og ubillig kritik. – Forinden dette drama udkom, var Andersen p\u00e5ny med rejseunderst\u00f8ttelse draget til udlandet, til Paris og Italien. efterretningen om den modtagelse “Agnete og Havmanden” fik i Danmark n\u00e5ede ham under hans ophold i Italien, han f\u00f8lte sig b\u00e5de ydmyget og miskendt, men tog sig dog sammen og p\u00e5begyndte det v\u00e6rk “Improvisatoren”, der er at betragte som hans litter\u00e6re gennembrud, og som i hvert fald i udlandet har vundet flere l\u00e6sere end noget andet st\u00f8rre arbejde fra hans h\u00e5nd.<\/p>\n

Litter\u00e6rt gennembrud<\/strong><\/p>\n

“Improvisatoren” blev meget l\u00e6st i Danmark og udkom i flere oplag. Kritikken var ham atter gunstig, og da medgang altid virkede st\u00e6rkt stimulerende p\u00e5 ham, udgav han i 1836 romanen “O.T.” og i 1837 “Kun en Spillemand”. Begge disse b\u00f8ger blev oversat p\u00e5 tysk og engelsk og gjorde stor opsigt. I de n\u00e6rmest p\u00e5f\u00f8lgende \u00e5r arbejdede Andersen flittigt for teatret, der blandt andet opf\u00f8rte hans romantiske drama “Mulatten”. Noget tidligere var han begyndt at udgive eventyrsamlinger, der tydeligst af alt, hvad han har skrevet, \u00e5benbarer hans geniale digterevne og gjorde hans navn ber\u00f8mt i alle civiliserede lande. Den f\u00f8rste samling udkom kort efter “Improvisatoren” og rummede s\u00e5 kendte og udm\u00e6rkede ting som “Fyrt\u00f8jet” og “Prinsessen p\u00e5 \u00c6rten”. N\u00e6ste samling kom \u00e5ret efter. Nu til dags er disse frembringelser s\u00e5ledes sammenk\u00e6dede med digterens navn, at man straks t\u00e6nker p\u00e5 eventyrene, n\u00e5r dette n\u00e6vnes,\u00a0men s\u00e5ledes var det ikke, da de f\u00f8rste samlinger udkom. Eventyrene brugte en lang \u00e5rr\u00e6kke om at arbejde sig frem til at indtage den plads i publikums bevidsthed, som de nu har.<\/p>\n

Eventyrene og senere produktion.<\/strong><\/p>\n

Gennem sine eventyr fik H.C. Andersen b\u00f8rnene, ikke alene i Danmark , men i hele verden, i tale, og de vidunderlige fort\u00e6llinger skabte ham et ry, som ingen dansk digter, hverken f\u00f8r eller senere har opn\u00e5et mage til. Han besad en lykkelig evne til at s\u00e6tte sig ind i barnets begrebsverden, til at forst\u00e5 dets tanker og give dem udtryk:\u00a0“Der kom en soldat marcherende henad landevejen: En, to! en to!” Et barn t\u00e6nker sig aldrig en soldat komme g\u00e5ende – han marcherer — en, to! en, to! – og det har digteren form\u00e5et at fastholde og give udtryk i ord. Tusinder af b\u00f8rn har gl\u00e6det sig over hans eventyr. De har gr\u00e6dt over den stakkels \u00e6lling – denne r\u00f8rende selvskildring og jublet over, at den blev til en dejlig svane. Svovlstikkerigen, den snedige Klaus, Svinedrengen, den lille Havfrue, den standhaftige Tinsoldat, Tommelise, alle er det figurer, der st\u00e5r dybt pr\u00e6gede i b\u00f8rnenes erindring. “Eventyr for b\u00f8rn” kaldte han sine sm\u00e5fort\u00e6llinger, men sk\u00f8nt de kan l\u00e6ses med forn\u00f8jelse af b\u00f8rn, er de i virkeligheden skrevet for voksne.<\/p>\n

J\u00e6vnsides med en konstant eventyrproduktion vedblev Andersen at skrive b\u00e5de skuespil og romaner. Af de betydligste ting kan n\u00e6vnes: “Kongen dr\u00f8mmer”, der opf\u00f8rtes 1843, og eventyrdramaet “Lykkens Blomst”. Fra 1845 er lystspillet “Den ny Barselsstue”, som blev opf\u00f8rt anonymt og gjorde megen lykke. 1847 udkom det lyriske sigt: “Ahasverus” og romanen “De to Baronesser”. Da digteren fyldte 50 \u00e5r, udkom f\u00f8rste del af “Mit livs Eventyr”, noget senere romanen “At v\u00e6re eller ikke”. Det sidste af de sm\u00e5 eventyrhefter udkom i 1872.\"\"<\/a><\/p>\n

Udlandets anerkendelse af den danske digter.<\/strong><\/p>\n

Langt tidligere end i Danmark skattede man i Tyskland digteren H.C. Andersen. Hans rejser gennem dette land i 1845-1848 var som et triumftog. Overalt, hvor han kom, modtog ikke alene hans kunstbr\u00f8dre, men ogs\u00e5 datidens fineste \u00e5nder og landenes regenter kom med overstr\u00f8mmende erkendtlighed. Andersen var overv\u00e6ldet af sin lykke, men ydmyg og taknemlig.\u00a0Hans breve til H.C. \u00d8rsted <\/a>indeholder vidnesbyrd om, hvorledes den store hyldest, han var genstand for, f\u00e5r ham til at glemme alt, hvad han har gennemg\u00e5et i de onde \u00e5r. Blandt de m\u00e6nd, der i Tyskland modtog ham med uskr\u00f8mtet anerkendelse var komponisterne Mendelsohn, Liszt og Ernst, naturforfatteren Alexander Humboldt og billedhuggeren Rauch, der ved deres f\u00f8rste m\u00f8de faldt ham om halsen og sp\u00e5ede hans eventyr en glimrende fremtid.<\/p>\n

1847 var han i England, hvor alle st\u00e6nder enedes om at bringe ham en storsl\u00e5et hyldest. Her m\u00f8dte han digteren Charles Dickens<\/a>, der blev hans trofaste ven. I Danmark begyndte stemningen at vende sig til hans fordel omkring 1845, navnlig p\u00e5 foranledning af den unge kritiker Poul Ludvig M\u00f8ller, der gik i brechen for ham og tog Heiberg og navnlig den sure, gnavne Molbech under behandling i sine “kritiske studier”. Det gik lidt efter op for det l\u00e6sende publikum, hvilken betydelig digter H.C. Andersen var, og fra alle sider kappedes man om at yde ham beundring og anerkendelse.<\/p>\n

Byr\u00e5det i Odense udn\u00e6vnte ham den 23. november 1867 til \u00e6resborger<\/a> og den 6. december 1867 fejredes overr\u00e6kkelsen af diplomet til ham ved en fest p\u00e5 det gamle r\u00e5dhus i Odense. I Andersens barndoms\u00e5r blev han af en gammel kone, der havde ophold p\u00e5 hospitalet, sp\u00e5et at han skulle blive en stor mand, og at Odense By en gang ville blive illumineret for hans skyld. Sp\u00e5dommens f\u00f8rste del var forl\u00e6ngst g\u00e5et i opfyldelse og ved ovenn\u00e6vnte anledning opfyldes den anden del, thi da illuminerede byens borgere deres huse. De sidste somre af sit liv tilbragte H.C. Andersen p\u00e5 landstedet “Rolighed<\/a>” ved \u00d8sterbros kalkbr\u00e6nderier. Her fuldendte han i 1874 sin sidste eventyrsamling, der udkom ved juletid.<\/p>\n

I samlingens forord skriver han: “Historien om Kr\u00f8blingen”, der er af de allersidste, jeg har skrevet og m\u00e5ske skriver, tror jeg at h\u00f8re til en af de heldigste, jeg har givet, og som en slags forherligste af eventyrdigtning kunne den m\u00e5ske passende slutte den hele samling.”<\/p>\n

H.C. Andersen havde da skrevet et 156 eventyr. Den p\u00e5f\u00f8lgende sommer – den 4. august 1875 – d\u00f8de digteren<\/a> p\u00e5 “Rolighed” 70 \u00e5r gammel.\u00a0” …… Det g\u00f8r ikke noget at v\u00e6re f\u00f8dt i andeg\u00e5rden, n\u00e5r man kun har ligget i et svane\u00e6g …. “.<\/p>\n

Disse ord, der er taget fra eventyret om “Den grimme \u00e6lling” er et motto for Hans Christian Andersen, hans gerning og hans sk\u00e6bne. Den fattige dreng fra Munkem\u00f8llestr\u00e6de blev Danmarks mest ber\u00f8mte digter og erhvervede sig et verdensry, som de \u00e5r, der er g\u00e5et siden hans d\u00f8d, ikke har gjort mindre. Om nogle f\u00e5 timer oprinder hundred\u00e5rsdagen for hans f\u00f8dsel! Lad os b\u00f8je os i \u00e6refrygt for proletarbarnet Hans Christian Andersens minde i taknemlig erkendelse af, hvad han var og hvad han gav. \u00a0 \u00a0 A.J.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2017<\/p>\n

H.C. Andersen biografier m.m<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Hans Christian Andersen.\u00a0Odense Bys \u00c6resborger Nedenst\u00e5ende er en omskrivning af en biografisk artikel fundet i den lokale avis Fyens Social-Demokrat den 1. april 1905. Artiklen hedder\u00a0Hans Christian Andersen.\u00a0Odense Bys \u00c6resborger.\u00a0Proletarbarnet, der blev verdensber\u00f8mt. 1805 – 2. april – 1905. Skrevet af A.J. Proletarbarnet, der blev verdensber\u00f8mt. 1805 – 2. april – 1905. Hans Christian Andersen … L\u00e6s mere Proletarbarnet H.C. Andersen, der blev verdensber\u00f8mt<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-87317","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/87317","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=87317"}],"version-history":[{"count":43,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/87317\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":87412,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/87317\/revisions\/87412"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=87317"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}