H.C. Andersen digt 1831<\/p>\n
Underlige Dr\u00f8mme.<\/strong><\/p>\n Det er saa stille i vor By, Man snart kun Byens Taarne seer, Men som de gaae i Skoven frem, De Svende glad p\u00e5 \u00c6blet see; \u2014 Der gaar en Time \u2014 der gaaer to “Mit er da \u00c6blet!” siger Smeden; Men Skr\u00e6dderen begyndte nu: “Jo, \u00e6blet, troer jeg, bliver mit!” Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1831 Underlige Dr\u00f8mme. Det er saa stille i vor By, Thi det er kun ved Morgen-Gry; Man seer ei Hund, man seer ei Kat, Selv V\u00e6gteren har sagt: “God nat!” Han sidder i et Kj\u00e6lder-Skuur, Og faaer sig der en lille Luur. Tre H\u00e5ndv\u00e6rkssvende gaar forbi, De vandre bort i Compagni; Paa … L\u00e6s mere Underlige Dr\u00f8mme 1831<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":132,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-8354","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8354","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8354"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8354\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73458,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8354\/revisions\/73458"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8354"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nThi det er kun ved Morgen-Gry;
\nMan seer ei Hund, man seer ei Kat,
\nSelv V\u00e6gteren har sagt: “God nat!”
\nHan sidder i et Kj\u00e6lder-Skuur,
\nOg faaer sig der en lille Luur.
\nTre H\u00e5ndv\u00e6rkssvende gaar forbi,
\nDe vandre bort i Compagni;
\nPaa Ryggen har de hele Klatten,
\nOg Voxdugs Overtr\u00e6k om Hatten.
\nDe ere glade hver og een,
\nThi de har unge, raske Been;
\nEn Smed, en Skr\u00e6dder og en Bager,
\nEr det, som nu paa Vandring drager.<\/p>\n
\nDer Solens f\u00f8rste Straale leer;
\nMen hvor de Svende komme frem,
\nSom Konger Alt modtager dem.
\nDet Hele r\u00f8ber noget Stort.
\nDem Skoven staaer, som \u00c6report;
\nVel er ei Borgerskabet der,
\nMen Skovens Fugle synge her,
\nDet gaaer saa godt i Mol og Dur,
\nSom om det Hele var Natur.
\nOg der er smukt, hvorhen de see,
\nSaa Hjertet ordentlig maa lee,
\nJa, det vil gjennem Bryst og Frak’,
\nFor selv at sige: “mange tak!”<\/p>\n
\nEn deilig Qvinde m\u00f8der dem.
\nHun har en gr\u00e6sgr\u00f8n Kjole paa
\nOg Vinger uf fra Skuld’ren gaae;
\nHun b\u00e6rer frem et gyldent Horn
\nMed skj\u00f8nne Blomster, Frugt og Korn;
\nFortuna kalder Verden hende.
\nHun hilser vore Ungersvende
\nOg skj\u00e6nker dem med venligt Sind
\nEt \u00c6ble, r\u00f8dt som deres Kind,
\nEt Lykkens \u00c6ble nok saa smukt,
\nOg svinder saa bag Skovens Bugt.<\/p>\n
\nMen, Herre Gud, de er jo Tre,
\nOg \u00c6blet kan de ikke dele,
\nThi Lykken boer kun i det Hele.
\nDer t\u00e6nkes ud, der t\u00e6nkes ind,
\nMen Tanken bliver dog til Vind;
\nTilsidst staaer Skr\u00e6dderen da frem,
\nOg d\u00f8mmer saadan mellem dem:
\nAt alle Tre paa dette Sted
\nSkal l\u00e6gge sig paa Jorden ned,
\nOg \u00c6blet vil de den tild\u00f8mme,
\nDer har de underligste Dr\u00f8mme.
\nThi l\u00e6gge de sig strax til Ro. \u2014<\/p>\n
\nMen endelig de sig da r\u00f8re. \u2014
\n\u2014 Nu skal vi deres Dr\u00f8mme h\u00f8re.<\/p>\n
\n“Jo, jeg har v\u00e6ret f\u00e6lt i Heden,
\nJa v\u00e6rre end man muligt troer.
\nI Dr\u00f8mme jeg til Helved’ foer;
\nDer var en Smedie lang og bred,
\nOg den var Fanden selv for heed.
\nDer var en Larm, der var en St\u00f8i,
\nOg Dj\u00e6vle kom og atter fl\u00f8i;
\nDen smilte s\u00f8dt, den hele Sl\u00e6gt,
\nOg kaldtes der en hellig Sect.
\nPaa Bibelen de smeded’ hen,
\nGud kjendte den vist knap igjen;
\nPaa Hovedet blev sat hvert Ord,
\nDe fange vil den hele Jord,
\nJa vinde Tanken og Fornuften;
\nMed Taage fyldtes hele Luften,
\nOg hvem de fangede hvert Aar,
\nDe bleve kaldte Troens Faar.”<\/p>\n
\n“Jeg dr\u00f8mte mere s\u00e6rt end Du.
\nJeg var saa luftig, som en Myg,
\nOg Vinger voxte paa min Ryg,
\nJa uden at jeg veed hvordan,
\nMed eet jeg kom i Himlen an.
\nDen var saa stor, saa lang, saa sval,
\nDet var en deilig Skr\u00e6ddersal!
\nPaa hver en Sky stod Engle smaa,
\nDer havde ei det mindste paa;
\nDe syede med Traad og Naal,
\nRegnbuen her var Skr\u00e6ddermaal,
\nDet Hele var saa propert her,
\nOg Pressejern var Solen der.
\nMan sang saa godt paa dette Sted,
\nOg jeg \u2014 ja, jeg sang ogsaa med.
\nVi syede ved Sang og Spil,
\nSaa Helvede blev reent syet til.
\nJeg n\u00e6sten troer det er endnu!
\nMen, Bager! sig, hvad dr\u00f8mte Du?
\nSkj\u00f8nt \u00c6blet neppe bliver Dit.\u2014”<\/p>\n
\nGjensvared han, “thi med Forlov!
\nJeg hverken dr\u00f8mte eller sov.
\nThi, som jeg lagde mig til Ro,
\nSaa jeg, hvordan I begge To,
\nFl\u00f8i hver til sit med Hud og Krop;
\nEen gik derned, Een gik derop.
\nDa brugte jeg Forstandens Fem,
\nOg t\u00e6nkte, Den kom aldrig hjem,
\nDer eengang foer til Helved ned,
\nOg Den, som fik i Himlen Sted,
\nHan har jo Fryd og gode Dage,
\nOg vandrer heller ei tilbage.
\nDa Hver er kommet nu til Sit,
\nJeg t\u00e6nkte, \u00c6blet er da mit! \u2014
\nDet var en fiin, en deilig Slags;
\nThi spiste jeg det lige strax!”<\/p>\n