H.C. Andersen digt 1829<\/p>\n
Ballade.<\/strong><\/p>\n Leporello \u2014 “Jeg er frygtelig til Mode!” Engang \u2014 men det er nu l\u00e6nge siden, Talte meget smukt om alle Slags. Christen Peersen fl\u00f8i fra Karens side, Hvad hun svor med Troskabs st\u00e6rke Stemme, Det var det! \u2014 Nu blev vel talt lidt mere, L\u00e6nge laa hun nu i Sengens Puder, Stille dog! \u2014 Ha, hvad er det som klinger? T\u00e6llelys man seer i Lysekroner, Hestetrampen h\u00f8res nu ved Huset, Som bevinged’ fl\u00f8i de gjennem Salen, Det var ham! \u2014 Jeg t\u00f8r ei Navnet sige \u2014 Hist hvor sig den dybe Huulvei bugter, “Brudekrandsen tag Du mig af hende, Maanen h\u00e6nger, som en blodig Kugle, B\u00f8lgen syder, naar han r\u00f8rer den. Drengen skotter til den store Herre: Der var hverken Satan eller Drengen; Med sig selv hun l\u00e6nge raisonnerer: Der er Fryd i Christen Peersens Hjerte, Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1829 Ballade. Leporello \u2014 “Jeg er frygtelig til Mode!” (Operaen Don Juan) Engang \u2014 men det er nu l\u00e6nge siden, I en deilig Sommeraften-Stund, Da det saadant var omtrent paa Tiden, At de Fleste fik det f\u00f8rste blund, Sad endnu bag Pr\u00e6stegaardens Linde Christen Peersen med sin Elskerinde, Talte meget smukt om … L\u00e6s mere Ballade 1829<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":123,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-8324","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8324","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8324"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8324\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73448,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8324\/revisions\/73448"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8324"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n(Operaen Don Juan)<\/p>\n
\nI en deilig Sommeraften-Stund,
\nDa det saadant var omtrent paa Tiden,
\nAt de Fleste fik det f\u00f8rste blund,
\nSad endnu bag Pr\u00e6stegaardens Linde
\nChristen Peersen med sin Elskerinde,<\/p>\n
\nNectar drak han af de friske L\u00e6ber,
\n( Gid jeg ogsaa havde v\u00e6ret her!)
\nNattergalen spilled’ som en Weber,
\nAlting var saa grumme deiligt der;
\nMen med Eet \u2014 midt i den bedste Trille \u2014
\nHvad har ikke Fanden at bestille!
\nPaa Minuten han i Helten sprang.<\/p>\n
\n(I sin Skr\u00e6k slog Nattergalen Klik,)
\nI hans \u00d8ine viste sig det Hvide,
\nKnap han disse Ord fra L\u00e6ben fik:
\n“Ak, jeg frygter \u2014 ja, jeg grandt fornemmer,
\nNaar jeg reiser, Du din Christen glemmer,
\nDerfor sv\u00e6rg med Haanden paa dit Bryst!”<\/p>\n
\nVil jeg her poetisk pynte ud:
\n“Kunde Dig jeg for en Anden glemme,
\nDa maa Dybet hente mig som Brud!
\n“Ak, hvor kan Du tvivle om din Karen,
\nDig jeg trofast er, som Engleskaren,
\nDer beskytter vores Kj\u00e6rlighed.”<\/p>\n
\nMaanen og Smaa-Stjernerne saae til,
\nSligt jeg ikke gider repetere,
\nMen i Texten fremad skride vil.
\nHjertet slog bag hans og hendes Tr\u00f8ie,
\nOg en Taare stod i Pigens \u00d8ie,
\nDa de begge maatte skilles ad.<\/p>\n
\nT\u00e6nkte paa \u2014 hvad Piger t\u00e6nke paa;
\nRundtomkring fl\u00f8i skjelmske Dr\u00f8mmeguder,
\nNogle store, Andre bitte smaa.
\n\u2014 \u2014 Venner! ak, jeg bliver kold i Nakken.
\nDog her er ei megen Tid til Snakken,
\nH\u00f8r, hvordan det nu med Pigen gaaer.<\/p>\n
\nDet er jo Musik og Klokke-Klang.
\nAk, jeg troer man til et Bryllup ringer,
\nJa, nu kan jeg h\u00f8re Brudesang.
\nChristen Peersen sidder fjernt paa Skagen,
\nDr\u00f8mmer ei et Ord om hele Sagen,
\nKaren \u00e6gter nu en Corporal.<\/p>\n
\nLaden smykket er til Dandsesal,
\nOg Musikens st\u00e6rke Trylletoner
\nFjernt forkynde Bryllupsfest og Bal.
\nMaanen med sit gamle Ansigt titter
\nInd i Salen gjennem Vinduets Gitter,
\nSeer dem lystigt Dandse Wienervals.<\/p>\n
\nOg en fornem Herre tr\u00e6der ind;
\nStrax til Velkomst r\u00e6kker man ham Kruset,
\nSorte Lokker b\u00f8lge om hans Kind,
\n\u00d8iets Ild let kunde g\u00f8re bange, \u2014
\nHan for Bruden bukker mange Gange:
\n“T\u00f8r jeg bede om en Wienervals!”<\/p>\n
\nBruden svimled’ i hans st\u00e6rke Arm;
\nUdenfor l\u00f8d Griin og Hanegalen,
\nRosen visnede paa Brudens Barm.
\nEi hun veed, hvad hende saa forskr\u00e6kker,
\nDa den St\u00e6rke, gjennem Dandsens R\u00e6kker,
\nF\u00f8rer hende ud i Mulm og Nat.<\/p>\n
\nVildt det br\u00e6ndte bag hans lodne Barm.
\nFast han holdt den d\u00f8dningblege Pige
\nI sin st\u00e6rke, senefulde Arm,
\nSvang sig dristigt over Bjerg’ og Dale;
\nUglen skreg i Skovens skumle Sale,
\nMens paa Steilen f\u00e6lt et Hoved loe.<\/p>\n
\nStandser han ved Bondehuset brat;
\nHaven staar med skj\u00f8nne, modne Frugter
\nHylden dufter i den friske Nat.
\nS\u00f8vnen d\u00e6kker Alt med sine Vinger;
\nMen han banker paa, saa Ruden klinger,
\nBonden kommer frem i Nat-Habit.<\/p>\n
\nOg med Tak jeg kommer Dig ihu.” \u2014
\n“Giv os Alle, Gud, en salig Ende!”
\nSiger Bonden, korser sig med Gru.
\nSatan taber hele Contenancen,
\nGj\u00f8r en Pirouette trods Hans Frandsen,
\nFlyver saa igjen med Pigen bort.<\/p>\n
\nStjernerne som Dj\u00e6vle-\u00d8ine staae;
\nDer er stor Concert af Nattens Fugle,
\nBange lukke sig de Blomster smaa.
\nDybets Konge paa de st\u00e6rke Vinger
\nOver Havets Flade let sig svinger;<\/p>\n
\nF\u00f8rst ved Dag-Gry naae de atter Landet.
\nH\u00f8it paa Skr\u00e6nten gr\u00e6sse unge Faar;
\nDrengen sidder paa en Steen ved Vandet,
\nB\u00f8lgen om hans n\u00f8gne F\u00f8dder slaaer.
\n“Tag mig Krandsen, Du, af denne Pige,
\nOg jeg skj\u00e6nker Dig et Kongerige,
\nDine Faar jeg gj\u00f8r til Fr\u00f8kener.”<\/p>\n
\n“Blive konge? O Du narrer mig!
\nDog, da Du forlanger intet V\u00e6rre,
\nKrandsen vil jeg gjerne tage Dig.”
\nOg nu h\u00e6ver flux han sine H\u00e6nder;
\nLuft og Himmel, Alt om Karen br\u00e6nder.
\nH\u00f8it hun skriger, saa \u2014 \u2014 hun vaagner op.<\/p>\n
\nSolen skinner gjennem Ruden klart.
\nGud skee Lov! Hun ligger jo i Sengen,
\nKun i Dr\u00f8mme gjorde hun sin Fart.
\nMen endnu saa heftigt Hjertet banker,
\nOg hun har saa mange s\u00e6re Tanker;
\nSlig en Dr\u00f8m ei glemmes kan saa let.<\/p>\n
\n“Det var dog en farlig Ed, jeg svor!
\nChristen rejser \u2014 Meget varierer,
\nSatans Magt paa denne Jord er stor.
\nNu vel an! den kj\u00e6re Christen sm\u00e6gter;
\nDet er bedst, jeg alt i Dag ham \u00e6gter,
\nSaa er jeg dog sikker, kan jeg troe!”<\/p>\n
\nMed sin Karen han for Altret staaer,
\nGlemt er Livets Skygge, Livets Smerte.
\n\u00c6gteparret hjem fra Kirken gaar,
\nRundtorn synge Fuglene saa glade:
\n“Give Gud, at hver en f\u00e6l Ballade,
\nMaatte slig en deilig Ende faae!”<\/p>\n