H.C. Andersen digt<\/p>\n
Digterskibet<\/strong><\/p>\n \u2014 O! Wer nicht zuweilen zu viel und zu weich empfindet, der empfindet gewi\u00df immer zu wenig. Midt i det Uendelige Der er Een, han bringer Steenkul, H\u00f8r! De synge, h\u00f8r! De snakke, Seilene er Dagens Skyer, Aander sig i Luften boltre, H\u00f8it han i Begeistring synger Livets F\u00e6rdsel, Alt om Skjalden, Og et m\u00e6gtigt Savn han f\u00f8ler Hjertet vil et Hjerte m\u00f8de \u2014 Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt Digterskibet \u2014 O! Wer nicht zuweilen zu viel und zu weich empfindet, der empfindet gewi\u00df immer zu wenig. Jean Paul. Midt i det Uendelige str\u00e6kker sig det store Hav, Lystigt glide Skib og Baade over denne aabne Grav; Tusind Flag i Luften vaie, hvilken Vrimmel, hvilken Lyst! Hvor de dreie, hvor de … L\u00e6s mere Digterskibet 1830<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":120,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-8316","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8316","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8316"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8316\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73851,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8316\/revisions\/73851"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nJean Paul.<\/p>\n
\nstr\u00e6kker sig det store Hav,
\nLystigt glide Skib og Baade
\nover denne aabne Grav;
\nTusind Flag i Luften vaie,
\nhvilken Vrimmel, hvilken Lyst!
\nHvor de dreie, hvor de krydse!
\nde vil naae den gr\u00f8nne Kyst.<\/p>\n
\ndenne holsteensk Sm\u00f8r og Ost,
\nEen har Korn, Een Fleskeskinker,
\nAndre herlig Viin og Most;
\nOg hver Skipper har en Kone,
\nhun er ham hans bedste Last;
\nVuggen med den lille Unge
\nsurret er til Skibets Mast.<\/p>\n
\nAndre sove nok saa trygt;
\nMen eet Skib mod Str\u00f8mmen seiler,
\ndet er stolt og herligt bygt:
\nKj\u00f8l og Planker ere Tidens
\nEge, rykked’ op med Rod;
\nMasten selv er Kundskabs-Tr\u00e6et,
\nSom i Edens Have stod;<\/p>\n
\ni det r\u00f8de Aftenskj\u00e6r,
\nOg med friske Blomsterkrandse
\nAlt er herligt pyntet her.
\nSkjalden ene staaer ved Roret,
\ndet en Harpe er af Guld,
\nOg i B\u00f8lgens Br\u00e6nding toner
\nhver en Str\u00e6ng saa underfuld.<\/p>\n
\nsynge i den milde Vind.
\nSkjalden seer med Aandens \u00d8ie
\nsalig i Guds Himmel ind;
\nHan t\u00f8r Fortids Kyst beseile,
\nAlt oplives der paa ny.
\nFremtid selv staaer som en Stjerne,
\nBag den lette Morgensky.<\/p>\n
\nHimlens Fred og Jordens Lyst;
\nThi det store Heles Billed’
\nlever, aander i hans Bryst.
\nM\u00e6ngden, som nu ogsaa seiler,
\nfinder det er broget Stads,
\nLytter lidt, men passer derpaa
\nsine Oste, sin Seilads.<\/p>\n
\nh\u00e6ver sig til Poesi,
\nJa selv det, der i hans Indre
\nknuse vil al Harmoni.
\nB\u00f8lgen stiger, Hjertet svulmer,
\nSkyer hen ad Himlen gaae;
\nHjertets dybe, st\u00e6rke Banken
\nkan han selv ei ret forstaae.<\/p>\n
\nselv midt i sin bedste Lyst,
\nEne staaer han mellem Aander,
\nuden et besl\u00e6gtet Bryst;
\nEne er han i sin Himmel,
\nintet Hjerte mod ham slaaer;
\nEne er han i sin Smerte,
\nene han i D\u00f8den staaer!<\/p>\n
\nnu han klart sin L\u00e6ngsel veed,
\nOg han styrter sig i Vrimlen,
\nstyrter sig fra Skibet ned,
\nB\u00f8lgen lukkes \u2014 \u2014 Skibet seiler
\nfremad med sin Aandeh\u00e6r,
\nMen fra Himlen funkler Stjernen
\ni det blege Aftenskj\u00e6r.<\/p>\n