{"id":83105,"date":"2016-11-27T11:53:26","date_gmt":"2016-11-27T10:53:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=83105"},"modified":"2023-03-16T07:06:28","modified_gmt":"2023-03-16T06:06:28","slug":"h-c-andersen-og-den-kinesiske-kultur","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=83105","title":{"rendered":"H.C. Andersen og den kinesiske kultur"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Den Himmelske Freds Plads Beijing. Foto Lars Bj\u00f8rnsten 2010<\/p>\n

H.C.Andersen Fonden har inviteret til temam\u00f8der, hvor det overordnede tema var “H.C. Andersen og Odense i forvandling”. Den 24. november 2016 var temaet “H.C. Andersen og kinesere i Danmark”.\u00a0Johs. N\u00f8rregaard Frandsen, Professor, H.C. Andersen Centret\u00a0SDU og n\u00e6stformand i H.C. Andersen Fonden, fortalte meget levende og sp\u00e6ndende om H.C. Andersen og den kinesiske kultur. Nedenfor bringes et uddrag af indl\u00e6gget.<\/p>\n

Hvad er det nu med H. C. Andersen og Kina<\/strong><\/p>\n

For det f\u00f8rste havde H.C. Andersen, som barn her i Odense, hvad man n\u00e6sten kan kalde et Kinaflip. Han havde en central dr\u00f8m om, at der steg en kinesisk prins op af \u00e5en, fordi, som H.C. Andersen\u00a0vidste og som han har fortalt om i “Mit livs Eventyr<\/a>” s\u00e5 er det s\u00e5ledes, at graver man et hul der er dybt nok, s\u00e5 kommer man ned til kineserne. Jeg\u00a0vil dog lige advare mod at g\u00f8re det for, hvis man g\u00e5r\u00a0lige igennem s\u00e5 ryger man ud et sted mellem Australien og New Zealand. Det er nok ikke det bedste sted i verden at komme ud, men H.C. Andersen\u00a0var fuldst\u00e6ndig overbevist om at kineserne boede dernede p\u00e5 den anden side, de gik med hovedet nedad eller ogs\u00e5 var det ham der gjorde det. En nat , en m\u00e5neskinsnat kommer der en prins op af hullet og peger p\u00e5 og siger er du Hans Christian, det m\u00e5tte han jo sige ja til, s\u00e5 vil jeg give dig \u00e6ren, kunsten og rigdom. Jeg vil tage dig med til Kina og bygge et slot til dig og s\u00e5 vil du komme hjem til Odense og blive den st\u00f8rste mand i din tid.<\/p>\n

Det var en af Andersens centrale dr\u00f8mme, s\u00e5 Kina var i ham helt fra barns ben. Nu er det s\u00e5dan p\u00e5 H.C. Andersens tid, guldalderen, at Kina spiller faktisk i Danmark og Europa en helt speciel rolle for Kina, det er det der m\u00e6rkelige land, eventyrlige og magiske land, der ligger\u00a0i den anden ende af Silkevejen. For enden af Silkevejen l\u00e5 der et rige, som var s\u00e5 m\u00e6gtigt og havde en m\u00e6gtig kejser, som havde alting, og opfundet papiret, krudtet og alt muligt, s\u00e5 dernede var det m\u00e6gtigste land i verden. Da det var s\u00e5 langt v\u00e6k, var der ikke s\u00e5 mange der havde v\u00e6ret der, s\u00e5 man kunne g\u00f8re sig fantasier om Kina. Denne der 1800’tals fantasi om Kina, som i\u00f8vrigt ogs\u00e5 havde opfundet porcel\u00e6net, bruger Andersen som inspiration nogle steder.\u00a0De bruges specielt i sit kinesiske eventyr fra 1838 nemlig “Nattergalen<\/a>“, han bruger ogs\u00e5 Kina i “Hyrdinden og Skorstensfejeren<\/a>“, hvor der ogs\u00e5 er en kineser. Det er ham, der nikker, til sidst f\u00e5r han en klinke i nakken, s\u00e5 er der lukket af for den slags, og i\u00f8vrigt n\u00e6vner H.C. Andersen Kina i 11 eventyr. Ligesom han ogs\u00e5 andre steder forholder sig til Kina, s\u00e5 Kina er riget for enden af Silkevejen, men det var dengang. Hvorfor spiller H.C. Andersen s\u00e5 m\u00e6gtig en rolle i det moderne Kina.\u00a0Det har H.C. Andersen Centret under SDU studeret ganske n\u00f8je.<\/p>\n

Lige efter \u00e5r 1900 ligger Kina, det m\u00e6gtige rige i midten, n\u00e6sten s\u00f8nderslagen. De store kejserdynastiers tid er forbi, det store rige i midten er under opl\u00f8sning. Kolonimagter som Japan,Tyskland, Frankrig, England, og andre v\u00e6lter ind over de kinesiske gr\u00e6nser og grundl\u00e6gger og udbygger havnebyen Shanghai, en meget international by. Kina mishandles, Kina har mistet en del af sin sj\u00e6l p\u00e5 dette tidspunkt. I Shanghai er der en gruppe af intellektuelle, som kalder sig New Culture Movement, som fra omkring 1908 – 1910 arbejder h\u00e5rdt p\u00e5, at genrejse Kinas stolthed intellektuelt. En af de ting disse mennesker g\u00f8r, er at fors\u00f8ge, at at skabe en viden om moderne europ\u00e6isk kultur, s\u00e5 de s\u00f8rger for at bringe overs\u00e6ttelser ind i Kina alts\u00e5 til sproget mandarin. De f\u00e5r oversat store europ\u00e6iske forfattere, det g\u00e6lder franske Rousseau\u00a0samt Henrik Ibsen, som bliver et stor hit, “Et dukkehjem” bliver en klassiker i Kina og det samme g\u00e6lder for H. C. Andersen. H.C. Andersen overs\u00e6ttes f\u00f8rste gang til kinesisk i 1914, den allerf\u00f8rste tekst, der overs\u00e6ttes er “Kejserens nye Kl\u00e6der<\/a>” , dern\u00e6st f\u00f8lger “Fyrt\u00f8jet<\/a>” og “Den lille havfrue<\/a>“. De her eventyr tager land i Kina og det g\u00e5r st\u00e6rkt. Det h\u00e6nger sammen med, at der p\u00e5 det her tidspunkt er et begreb Tonghua det er det traditionelle kinesiske begreb for en fort\u00e6lling eller et eventyr,<\/p>\n

I Kina er det p\u00e5 dette tidspunkt en Tonghua tradition. En Tonghua kan beskrives med det, at v\u00e6re retningsangivende om, hvordan man lever sit liv, man kan ogs\u00e5 kalde det moralsk. Det er ihvertfald retningsangivende eller adf\u00e6rdsregulerende historie og det er en del af en tusind \u00e5rlig tradition i Kina. Alle i Kina kender eventyr, det er et Tonghua eventyr de kender. S\u00e5 de kender til historier der fort\u00e6lles, man vandrer i samme retning, kunne man s\u00e5dan lidt firkantet sige. Nu dukker s\u00e5 disse m\u00e6rkelige historier op, af et menneske der hedder et eller andet m\u00e6rkeligt, nemlig Andersen. Han overs\u00e6ttes fra japansk til kinesisk i de f\u00f8rste historier. De her historier tager for alvor land i Kina, fordi man opfatter, at pludselig opst\u00e5r barnet, s\u00e5 H.C. Andersen\u00a0er den, hvis man skal sige det kort, den der introducerer barnet, barndommen, fantasi og individ i Kina.<\/p>\n

Han tages ind i kinesisk litteratur, som den der peger p\u00e5, at barnet findes og at barnet er karakteriseret med fantasi. Kunsten kan det samme som barnet, nemlig genoplive det fantastiske og fantasien, s\u00e5 H.C. Andersen’s historier breder sig med lynets hast fra Shanghai og s\u00e6rligt ud til de kystn\u00e6re omr\u00e5der i Kina. Han bliver et stort hit 20-30 eventyr finder hurtigt vej ud i det intellektuelle landskab i Kina. Der er s\u00e5 en ung mand, der vokser op i en by i en by inde i Midtkina, som is\u00e6r er vild med H.C. Andersen han hedder Mao Zedong. Denne Mao Ze Dong bliver senere den store f\u00f8rer og fra 1949 overtager han magten i Kina. Noget af det f\u00f8rste Mao g\u00f8r, er at give en lodret ordre til\u00a0at\u00a0alle kinesere og alle kinesiske skoler skal optage H.C. Andersen i l\u00e6reb\u00f8gerne. S\u00e5 fra midten af 1950’erne er der i alle skoleb\u00f8ger og alle b\u00f8ger, der henvender sig til til b\u00f8rn fra 3. til 7. klasse, H. C. Andersen historier i. S\u00e5 det er Mao, der spreder budskabet. S\u00e6rlig eventyret om “Den lille pige med Svovlstikkerne” fik t\u00e5rene frem hos Mao. Han\u00a0mente i\u00f8vrigt, at “Den lille pige med Svovlstikkerne<\/a>” er det mest antikapitalistiske eventyr, der nogen siden var skrevet. Mao\u00a0spreder H.C. Andersen ud over hele Kina og i dag er der ingen kineser, der ikke kender H.C. Andersen. De har allesammen m\u00f8dt H.C. Andersen i barnekammeret, i opv\u00e6ksten og om ikke andet s\u00e5 ihvert fald i skolerne. Det som vi som forskere er s\u00e5 glade for ved m\u00f8det med den kinesiske kultur det er, at den H.C. Andersen kineserne har er nuanceret, det er og en mangfoldig H.C. Andersen. Det er H.C. Andersen til de voksne, unge og til b\u00f8rnene.<\/p>\n

Det er en helt anden reduceret H.C. Andersen, som man finder andre steder f.eks i USA\u00a0, hvor han i store kredse, er en meget reduceret b\u00f8rnefort\u00e6ller, men det er han ikke i Kina. Her er han for hele mennesket, man kan l\u00e6se ham hver tiende \u00e5r, siger en kinesisk forsker. Du kan l\u00e6se eventyret om\u00a0“Den lille Havfrue<\/a>” hvert 10 \u00e5r og hver gang vil du opdage, at eventyret har forandret sig og det er fordi dem som kigger p\u00e5 det har forandret sig. H.C. Andersen er k\u00e6mpestor i Kina og han er enorm nuanceret.<\/p>\n

<\/a><\/p>\n

H.C. Andersens fodspor i Odense Nr. 47. Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2016<\/p>\n

Noget af det arbejde, som H.C. Andersen Fonden har sat sig for at g\u00f8re, er at igangs\u00e6tte et arbejde, der handler om at vise, at H.C. Andersen den st\u00f8rste kinesiske digter, som samtidig er den st\u00f8rste danske digter, kommer et sted fra. Hans fodspor er helt konkret her i Odense,\u00a0og vi har den store gl\u00e6de, at n\u00e5r asiaterne kommer hertil s\u00e5 bliver de faktisk rigtig glade for Odense. Dette\u00a0fordi denne by str\u00e5ler langt v\u00e6k af noget af det der er st\u00e6rkest i kinesisk kultur, det er begrebet autenticitet. Ting skal v\u00e6re autentiske og i Odense finder de autentiske steder\u00a0og den autentiske H.C. Andersen Map. Det er derfor helt rigtigt, at det er byen Odense, der er H.C. Andersen parken og ikke stor nybygget\u00a0park med alt muligt dingedangel, som Disney. Odense har det autentiske, det er her fodsporet er. Det er her fodsporet er i overf\u00f8rt og konkret forstand.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2016<\/p>\n

Se mere om \u201cH.C. Andersen og Odense i forvandling\u201d her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den Himmelske Freds Plads Beijing. Foto Lars Bj\u00f8rnsten 2010 H.C.Andersen Fonden har inviteret til temam\u00f8der, hvor det overordnede tema var “H.C. Andersen og Odense i forvandling”. Den 24. november 2016 var temaet “H.C. Andersen og kinesere i Danmark”.\u00a0Johs. N\u00f8rregaard Frandsen, Professor, H.C. Andersen Centret\u00a0SDU og n\u00e6stformand i H.C. Andersen Fonden, fortalte meget levende og sp\u00e6ndende … L\u00e6s mere H.C. Andersen og den kinesiske kultur<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-83105","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/83105","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=83105"}],"version-history":[{"count":45,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/83105\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":102861,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/83105\/revisions\/102861"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=83105"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}