{"id":82805,"date":"2017-07-13T18:35:25","date_gmt":"2017-07-13T16:35:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=82805"},"modified":"2017-07-13T18:39:07","modified_gmt":"2017-07-13T16:39:07","slug":"om-digteren-h-c-andersen-og-hans-rejser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=82805","title":{"rendered":"Om digteren H.C. Andersen og hans rejser"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Breitenburg<\/a> i Tyskland – et af de steder HCA bes\u00f8gte p\u00e5 sine rejser<\/p>\n

I Skive Folkeblad 4. april 1905 kunne man l\u00e6se en artikel om\u00a0H.C. Andersen, som er skrevet af\u00a0Af H. Buch-Frandsen. Artiklen er skrevet om ”Digteren – hans rejser”. Efter at have l\u00e6st artiklen m\u00e5 man sige at forfatteren nogle stedet har levet sig meget ind i H.C. Andersens tanker og f\u00f8lelser.<\/p>\n

3. Digteren og hans rejser<\/strong><\/p>\n

Hvad Andersen skrev i de f\u00f8rste \u00e5r, gjorde ham ikke ber\u00f8mt. Der var noget overdrevent lystigt derover, som ikke var ham helt naturligt. Men dette blev han reven ud af ved en ulykkeligt k\u00e6rlighedsoplevelse, hvorefter hans digtning fik frn barnlige, fantasifulde f\u00f8lelse, som er ham ejendommelig.\u00a0Med en kammerat Christian Voigt, bes\u00f8gte han dennes hjem i Faaborg, og det var husets \u00e6ldste datter her, Riborg Voigt<\/a>, som fik hjerte til at flamme hos ham. Hun var imidlertid forlovet, og Andersen led meget. “Tr\u00f8st mig!” skrev han til Ingemann i Sor\u00f8; “dog det kan De ikke; ingen kan det. Hun har sagt mig “Levvel!” Hun t\u00f8r ikke og vil ikke tale med mig, men opfylder sin pligt. Hun er s\u00e5 smuk, from og god. I n\u00e6ste m\u00e5ned er hun kone, da vil hun, da m\u00e5 hun glemme mig”. – Det var om hende, han skrev: –<\/p>\n

“To brune \u00f8jne jeg nylig s\u00e5,
\ni dem mit hjem og mit verden l\u00e5”.<\/p>\n

Det var f\u00f8rst efter en rejse til Italien 1835, da han skrev “Improvisatoren<\/a>“, man kom til at erkende, at han virkelig var digter. P\u00e5 denne rejse er han rigtig oppe. Til alle ny steder kommer han med ungdommelig frisk modtagelighed, er s\u00e5 levende optaget af hvad han ser, og oplever s\u00e5 meget morsomt. Bogen er en skildring af sydens natur og folkeliv med hans egen livssk\u00e6bne som baggrund. Fort\u00e6llingen deri om blomsterfesten i Genzano er en glimrende skildring af sydens liv. I de f\u00f8lgende \u00e5r skrev han romanerne “Kun en spillemand” (en fattig dreng fra Svendborg, der forg\u00e6ves s\u00f8ger at k\u00e6mpe sig frem i verden), “O.T. ” , hvilket betyder “Odense Tugthus”, og “De to Baronesser”; desuden skuespil “Mulatten”, “Den nye Barselsstue”, Opera teksten “Liden Kirsten” o. fl.<\/p>\n

Sine f\u00f8rste arbejder sk\u00e6nkede Andersen kun en lidet omhyggelig udarbejdelse og hans uvenner havde let ved at angribe ham derfor, men det er alligevel forbavsende, hvad man mente at kunne tillade sig overfor ham. Man behandlede ham som en, hvem alle har ret til at opdrage p\u00e5, som en, der uv\u00e6rdig har tr\u00e6ngt sig frem til det gode selskab. Sk\u00f8nt Andersen stundom, n\u00e5r ubilligheden m\u00f8dte ham personlig, kunne vejre den hen med vittighed og lune, s\u00e5 f\u00f8lte han sig dog ofte bittert s\u00e5ret. En gang, mens han endnu var en ung mand, tog en teologisk kandidat sig for i et selskab, hvor Andersen selv var tilstede, at gennemhegle nogle af hans digte, ord for ord. Dan han var f\u00e6rdig, tog en lille seks\u00e5rig pige, som forbavset havde st\u00e5et og h\u00f8rt til, bogen, \u00e5bnede den, pegede i sin uskyldighed p\u00e5 ordet “og”og sagde til den strenge kritiker: “Der st\u00e5r et lille ord endnu, som du ikke har sk\u00e6ndt p\u00e5”. – Manden blev r\u00f8d og kyssede den lille.<\/p>\n

N\u00e5r Andersen i “Mit livs Eventyr<\/a>” fort\u00e6ller dette og flere lignende tr\u00e6k, er han imidlertid selv ubillig, idet han husker angrebene, men har glemt den anerkendelse, der ogs\u00e5 blev ham til del. Det kom af “det gale sving i hans sj\u00e6l”, det sygelige sind, der som Collins siger, i hans senere \u00e5r tog magten fra ham. Og dog har han ret i, at man var ond imod ham. Da han en gang lige var kommen hjem fra en meget \u00e6refuld rejse i Tyskland, stod han et \u00f8jeblik og s\u00e5 ud af sit vindue. Da s\u00e5 han to spadserende herrer standse udenfor og give sig til at stirre op imod ham, og han h\u00f8rte den ene sige: “Se, der st\u00e5r vor udenlandske, ber\u00f8mte orangutang!” Man kan ikke undre sig over, at han led under slig uforskammethed.<\/p>\n

Imidlertid kunne han ogs\u00e5 i breve til venner bryde ud i blussende selvf\u00f8lelse. “Mellem Danmarks f\u00f8rste digtere, mellem Holberg og Oehlenschl\u00e4ger vil jeg n\u00e6vnes”, skrev han til Madam Iversen i Odense. En anden gang: “Forurettelse v\u00e6kker min hele selvbevidsthed. Jeg skal blive en digter, Danmark skal f\u00f8le sig h\u00e6dret ved. De skal neje sig, som sol og m\u00e5ne, m\u00e5tte det i Josefs dr\u00f8m han tog “. Eller han tog det med lune, som i et brev til Fr. L\u00e6ss\u00f8e (Istedhelten): “Poesi er der i mig, derfor flyder der lyriske gr\u00e6sstr\u00e5 op, som de kritiske stude kan gnave p\u00e5”. Skuespillet “Den ny Barselsstue” skrev han anonymt for at pr\u00f8ve, om det var ham selv eller hans arbejder, man d\u00f8mte s\u00e5 h\u00e5rdt. Stykket gjorde lykke p\u00e5 teatret. en af teaterdirekt\u00f8rerne sagde til ham: “Nej, kunne De skrive et stykke som dette! Det er fortr\u00e6ffeligt, men det er nu ganske udenfor deres talent. De har ikke det lune, den mand har” – Nej desv\u00e6rre, det har jeg ikke”, sagde Andersen og roste “Den nye Barselsstue”.<\/p>\n

Den bedste tr\u00f8st og l\u00e6gedom for sindet, n\u00e5r kritikken gjorde ham bitter, var at rejse. Ingen dansk digter har rejst s\u00e5 meget som Andersen, og n\u00e6sten alle Europas lande bes\u00f8gte han. Derude kunne han gl\u00e6de sig over anerkendelse og venlighed, som han s\u00e5 l\u00e6nge savnede her hjemme, og fra disse rejser, hvor han bes\u00f8gte kunstnere, fyrster og rige velyndere, hjembragte han en skat af lykkelige minder, der gjorde hans hjerte godt, men ogs\u00e5 kunne beruse ham som en alt for kraftig drik, s\u00e5 hans venner stundom fandt, de m\u00e5tte afk\u00f8le ham.
\nI hans rejsetid falder jernbanernes f\u00f8rste fremkomst, og det var noget for ham s\u00e5dan at “flyve” afsted, som han udtrykte sig. Da han f\u00f8rste gang pr\u00f8vede dette samf\u00e6rdselsesmiddel mellem Leipzig og Magdeburg, var det for ham, som om det eventyrlige kom ham n\u00e6r.<\/p>\n

Det er ganske morsomt at se, hvilke forskellige tanker Andersen og Ingemann havde om jernbanerne<\/a>. “Held enhver som sejl kan hejse! Liv det er at rejse” sang Andersen, og mens han “fl\u00f8j” fra sted til sted, skrev Ingemann til ham, at havde sit hus p\u00e5 lokomotivdragens hale. Ingemann \u00f8nskede, at poeternes huse havde hjul for at kunne rulle hen, hvor der ingen jernbaner var, og han befandt sig ilde ved, som han skrev til Andersen, at verden kom til at snurre rundt om hans og Sor\u00f8s lille klosters\u00f8 med r\u00f8g og piben. Andersen derimod var ret i sit es p\u00e5 den flyvende fart og fandt, at jernbaneflugten var”den mest poetiske flugt vi legemstunge mennesker kan g\u00f8re”. En s\u00e6rlig lykkelig rejse var en tur 1844 til Tyskland, hvor st\u00e6rke vidnesbyrd om hans ber\u00f8mmelse, da slog ham i m\u00f8de. Hoffet i Weimar viste ham den st\u00f8rste enlighed, og af den pr\u00f8jsiske konge fik han den r\u00f8de \u00f8rns orden.\u00a0<\/a>Hans skrev str\u00e5lende breve hjem til Collin, og det er r\u00f8rende at se, hvor st\u00e6rkt det ligger ham p\u00e5 sinde, at denne hans faderlige velg\u00f8rer s\u00e5ledes kan f\u00e5 gl\u00e6de af ham. Da han efter hjemkomsten blev indbudt af kongen og dronningen ovre p\u00e5 F\u00f8hr og der sad ved taflet, t\u00e6nkte han p\u00e5 sin fattige barndom i Odense, – thi det var netop 25 \u00e5rs dagen for hans ankomst til K\u00f8benhavn.<\/p>\n

I hans skildringer fra disse rejser “En digters Bazar<\/a>“, “I Sverrig<\/a>” o. fl. er der meget forn\u00f8jeligt at l\u00e6se, hvorimod man m\u00e5ske vil finde det lidt tr\u00e6ttende i “Mit livs Eventyr” at l\u00e6se om rejserne og hans mange “store” bekendtskaber. Den smukkeste af alle hans rejseoplevelser forekommer mig f\u00f8lgende at v\u00e6re:
\nDen svenske sangerinde Jenny Lind<\/a> skal v\u00e6re noget af det dejligste, man kan h\u00f8re og se, og noget af det elskeligste man kunne l\u00e6re at kende. Andersen traf hende – der var 15 \u00e5r yngre end ham – i balletmester Bournonvilles hus og blev ikke s\u00e5 lidt forelsket. Hun geng\u00e6ldte dog kun hans f\u00f8lelser p\u00e5 den m\u00e5de, at hun med sin takt var k\u00e6rlig og rar imod ham og kaldte ham sin “Broder”. – Juleaften 1845 var Andersen i Berlin. Han havde afsl\u00e5et alle indbydelser i h\u00e5b om, at Jenny Lind som ogs\u00e5 var i Berlin, skulle indbyde ham, og nu, da aftenen kom, og det ikke var sket, sad han ensom i hotellet og f\u00f8lte sig forladt, og gennem det \u00e5bne vindue sad han og stirrede ud p\u00e5 stjernehimlen. Det var hans juletr\u00e6. N\u00e6ste morgen var han \u00e6rgerlig over sin spildte juleaften. Han gik til Jenny Lind og sagde hende, hvor trist han havde haft det, og han havde afsl\u00e5et alle indbydelser for at v\u00e6re hos hende, hvilket han i lang tid havde gl\u00e6det sig til. – Barn” sagde hun smilende og str\u00f8g med sin h\u00e5nd over hans pande. S\u00e5 m\u00e5 vi g\u00f8re juleaftenen om. Nu skal jeg lade tr\u00e6et t\u00e6nde for barnet”. Nyt\u00e5rsaften stod juletr\u00e6et hos hende, t\u00e6ndt for ham alene. Tilstede foruden de to var kun Jenny Linds selskabsdame. De spiste til aften sammen. Jenny Lind sang for ham, og han fik alle juletr\u00e6ets for\u00e6ringer.<\/p>\n

I eventyret “Under piletr\u00e6et<\/a>” vandrer en ung svend fra land til land, sk\u00f8nt han pines af l\u00e6ngsel efter hjemmet. Han f\u00e5r da et brev hjemme fra, hvori der st\u00e5r: “Du er ikke rigtig dansk, som vi andre, du holder kun af fremmede lande” Slige ord n\u00e5ede ofte til Andersen selv, n\u00e5r han var borte p\u00e5 rejse, og det bedr\u00f8vede ham. Det var under s\u00e5danne indtryk\u00a0han en gang skrev en de af allersmukkeste f\u00e6drelandssange vi ejer, nemlig: “I Danmark er jeg f\u00f8dt, der har jeg hjemme” med de dejlige ord: “Du danske, friske strand. Plovjernet guldhorn finder. Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder” Den stod f\u00f8rste gang i “F\u00e6drelandet” den 5. marts 1850.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Se flere\u00a0H.C. Andersen relaterede ting fra\u00a0perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Breitenburg i Tyskland – et af de steder HCA bes\u00f8gte p\u00e5 sine rejser I Skive Folkeblad 4. april 1905 kunne man l\u00e6se en artikel om\u00a0H.C. Andersen, som er skrevet af\u00a0Af H. Buch-Frandsen. Artiklen er skrevet om ”Digteren – hans rejser”. Efter at have l\u00e6st artiklen m\u00e5 man sige at forfatteren nogle stedet har levet sig … L\u00e6s mere Om digteren H.C. Andersen og hans rejser<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-82805","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/82805","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=82805"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/82805\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":87983,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/82805\/revisions\/87983"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=82805"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}