H.C. Andersen digt 1830<\/p>\n
Morten Lange<\/strong><\/p>\n \u00a0(Et juledigt)<\/strong><\/p>\n Hver Midnat mellem Tolv og Eet, fra Sydlands-\u00d8\u00a0til Thule Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind. Anden Udgave. Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1830 Morten Lange \u00a0(Et juledigt) Hver Midnat mellem Tolv og Eet, fra Sydlands-\u00d8\u00a0til Thule De D\u00f8de staae af Graven op og r\u00f8rer sig en Smule; Men naar det er ved Juletid, de dygtigt feriere, Paa Kirkegaarden ser man dem ved Maaneskin spadsere; Der dandse de en Runde-Dands, saa alle Knokler rangle, Men … L\u00e6s mere Morten Lange – Et juledigt<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":109,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-8206","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8206","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8206"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":90611,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8206\/revisions\/90611"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDe D\u00f8de staae af Graven op og r\u00f8rer sig en Smule;
\nMen naar det er ved Juletid, de dygtigt feriere,
\nPaa Kirkegaarden ser man dem ved Maaneskin spadsere;
\nDer dandse de en Runde-Dands, saa alle Knokler rangle,
\nMen Punsch og Viin og Bouillon, det maa de Stakler\u00a0mangle;
\nDog kan det undertiden skee, en Iistap til dem bl\u00e6ser,
\nSaa dandse de med dobbelt Lyst de nyeste Francaiser.
\nPaa Marken Kj\u00e6mpeh\u00f8ien staaer paa fire r\u00f8de P\u00e6le,
\nSelv om en Franskmand dette saae, han tabte vist sit M\u00e6le;
\nThi haaber jeg at Ingen leer, fordi min Helt er bange,
\nDet er en ung beskjeden Mand, som hedder Morten Lange.
\nHan skal just denne Julenat en lille Reise gj\u00f8re;
\nMen da han ei har Mod at gaae, beslutter han at kj\u00f8re.
\nI Gaarden staaer saa lang og hvid, den Sneemand uden\u00a0Bene,
\nMed \u00d8ine af to sorte Kul, og Mund af r\u00f8de Stene;
\nOg mens den stirrer kold og hvid paa Himlens Stjerne-Rade,
\nI Taarnet tuder Uglen f\u00e6lt, som i en tydsk Ballade.
\nHerr Morten Lange var bel\u00e6st, en Ven af gode Skrifter,
\nHan kjendte den “trojanske Krig,” “Molboernes Bedrifter,” “Octavianus,” “Ridder R\u00f8d,” “den skj\u00f8nne Magdelone,
\n\u201eOm Bjergfolk, Nisser, Sp\u00f8gelser samt om den hvide Kone.”
\nAlt Kanen holdt for D\u00f8ren nu, de klare Bj\u00e6lder klinged’,
\nMen for hans \u00d8re var det, som det til hans Liigf\u00e6rd\u00a0ringed’;
\nRask foer han frem, saa Iis og Snee fl\u00f8i om hans Helte-\u00d8re,
\nSom naar et britisk Brudepar maa over Gr\u00e6ndsen kj\u00f8re.
\nPaa Veien stod et Regiment af gamle Piletr\u00e6er,
\nBesneede fra Top til Taa som Ildlands Pischer\u00e6er!
\nNu kom han til den flade Mark, kun Snee fik han i Sigte;
\nNaturen rundt omkring var kold som: “Matthisons Gedichte;”
\nMen Helten selv er ganske varm, han lukker taus sit \u00d8ie;
\nDa seer han ganske tydeligt igjennem Markens H\u00f8ie,
\nOg der er megen Lystighed hos Folkene derinde.
\nFem Tommer kun hvert Mandfolk er, og tre en halv hver\u00a0Qvinde.
\nOg skj\u00f8nt det nu er Juletid, hvor Kulden dominerer,
\nI Kl\u00e6der syed’ af Spindelv\u00e6v man lysteligt spadserer.
\nDe gamle Damer seer man dog for Kulden at betvinge,
\nHar over Skuldrene som Shawl en Flaggermuse-Vinge.
\nMen hille den! hvad kommer der? Tolv hvide Muus med\u00a0Topper;
\nAf vognen, som en Tr\u00e6sko er, en deilig dame hopper.
\n\u201eGud hjelpe mig! Gud hjelpe mig!” saa sukker Morten\u00a0Lange;
\n\u201eJeg er i grunden ei Kujon, men jeg er grumme bange!
\nDesuden veed jeg meget godt, det kommer kun fra Blodet,
\nMen Blodet l\u00f8ber mig for st\u00e6rkt, det l\u00f8ber af med\u00a0Modet!”
\nSaa talte han og fik et St\u00f8d, der r\u00f8ved’ ham Balancen;
\nOg bort med Hest og Kane fl\u00f8i hver Rest af Contenancen.
\nHan f\u00f8lte ganske tydeligt, det var hans sidste Time,
\nOg da han ret bet\u00e6nkte det, saa maatte han besvime.
\n\u2014 Der laa han nu den unge Mand, ei kunde han sig r\u00f8re,
\nMen da han havde ligget lidt, hvad fik han da at h\u00f8re:
\nDet summede og brummede, han var ei l\u00e6nger ene,
\nEn Trold tog ham ved Hovedet, een ved hans lange Bene;
\nSaa bar de ham i Bjerget ind, de V\u00e6gge skinned’ r\u00f8de,
\nDa blev hans Helte-Hjerte Iis, han f\u00f8lte, at han d\u00f8de.
\n\u2014 \u2014 Men da nu D\u00f8den var forbi, og \u00d8iet atter skuer,
\nDa seer han i det andet Liv den Fare som ham truer.
\nAf R\u00f8g er Loftets Hv\u00e6lving sort, der er en grusom varme;
\nOg rundtomkring der Dj\u00e6vle staae med n\u00f8gne, laadne\u00a0Arme,
\nEn har en Hammer i sin Haand, han synes barsk at true,
\nOg dybt i Ovnen br\u00e6nder h\u00f8it den r\u00f8de Flamme-Lue.
\nNu vidste Helten hvor han var, og gav sig til at kn\u00e6le,
\nMen som han ret af Hjertet bad, da loe de Dj\u00e6vle f\u00e6le;
\nMen ved hans Side Englen stod med Himlen i sit \u00d8ie,
\nOg Lokkerne som Taage fl\u00f8d om Barmens Marmor-H\u00f8ie;
\nHun rakte ham sin hvide Haand, og sagde \u201eMorten\u00a0Lange!
\nNu, Gudskelov, De kom Dem lidt \u2014 men hvorfor er De\u00a0bange?”
\n\u201eHvor er jeg?” hviskede han svagt, og alle Lemmer\u00a0sk\u00e6lved’,
\n\u201eO Engel, jeg vil gjerne d\u00f8e! men hjelp mig bort fra\u00a0Helved’.\u201d
\nDa smilte Englen anden Gang: \u201eI er i gode H\u00e6nder!
\nHer boer jo Smeden: Herre Gud! jeg troer I knap os\u00a0kjender.
\nPaa Marken t\u00e6t herved I laae foruden Hest og Kane,
\nSaa fik vi Jer i Huset ind, og jeg er lille Ane!”
\nDa reiste Morten Lange sig, man saae hans \u00d8ie spille,
\nDog Gl\u00e6den ei jeg skildre kan, thi vil jeg tie stille.
\n\u2014 Ved Julegr\u00f8d og Gaasesteg han glemte Nattens Qvide,
\nOg lille Ane sad som Brud ved Morten Langes Side.<\/p>\n