H.C. Andersen digt 1830<\/p>\n
Kunstner-Livet.<\/strong><\/p>\n Rask Rokken snurrede, Canariefuglen sang, Snart leger han med Alfen i hans Grotte Foroven Det toner over Tidens B\u00f8lgehav. Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind. \u00a0Anden Udgave. \u00a0Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1830 Kunstner-Livet. Rask Rokken snurrede, Canariefuglen sang, Paa Gulvets Flamme-Feining Katten sprang, (Det var et godt, et velopdraget Dyr). Den gamle Bedstemo\u00b4er fortalte Eventyr, Og Drengen sad og lyttede saa gjerne, Thi Eventyr kun sp\u00f8gte i hans Hjerne; Ak, Tiden l\u00f8b med altfor raske Skridt, Syvmile-St\u00f8vler fik den, altfor tidt Slog Uhret: … L\u00e6s mere Kunstner-Livet 1830<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":103,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-8172","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8172","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8172"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8172\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":85937,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8172\/revisions\/85937"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8172"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nPaa Gulvets Flamme-Feining Katten sprang,
\n(Det var et godt, et velopdraget Dyr).
\nDen gamle Bedstemo\u00b4er fortalte Eventyr,
\nOg Drengen sad og lyttede saa gjerne,
\nThi Eventyr kun sp\u00f8gte i hans Hjerne;
\nAk, Tiden l\u00f8b med altfor raske Skridt,
\nSyvmile-St\u00f8vler fik den, altfor tidt
\nSlog Uhret: gaae til Sengs; \u2014 ja den slog Ni
\nF\u00f8r Eventyret ganske var forbi,
\nDa fik han Plads i Bedstemo’ers Alkove,
\nMen kunde ei de f\u00f8rste Timer sove!
\nDer var saa meget jo at grunde paa.
\nSaaledes just en Sommernat han laae,
\nDa banker det paa Ruden,
\nOg smuk som Elskovs-Guden,
\nEn lille Dreng paa Gulvet for ham staaer,
\nMed Gr\u00f8nt og Blomster i sit gule Haar.
\nFra Skuldren h\u00e6ve sig to store gyldne Vinger,
\nOg deiligt Leget\u00f8i den Lille med sig bringer.
\nO hvilken Fryd! af Gl\u00e6de \u00d8iet flammer;
\nDet ganske lille, snevre Sove-Kammer
\nEr snart forladt.
\nDet er en deilig Nat.
\nS\u00f8dt dufter Skovens gr\u00f8nne Krands
\nSmaa-Alferne forlyste sig med Dands
\nI H\u00f8ien r\u00f8re sig de gamle Kj\u00e6mpebeen;
\nTaus sidder Aanden paa sin Bautasteen
\nOg dr\u00f8mmende i Maanelyset skuer,
\nMen, med sin engel, Barnet ikke gruer.
\nDe lege Begge fro i Skovens Sale,
\nHvert Tr\u00e6, hver Blomst kan tale,
\nOg Fuglen synger smukt om, hvad den saae
\nI fjerne Riger og i Luftens Blaa.
\nDe gamle Kj\u00e6mpe-H\u00f8ie
\nSig lukke op for Barnets klare \u00d8ie;
\nSmaa-Puslinger, knap som en Finger lange,
\nArbeide dybt i Jordens snevre Gange.
\nOg Barn og Engel seer det \u2014 og de nikke,
\nFor Trylleverdnen frygte de To ikke.
\nMen Dagen gryer \u2014 de skilles ad. \u2014 Farvel!
\nDe samles atter, n\u00e6ste Aftenqvel
\nDen Fremmede igjen til Drengen kommer;
\nSaa gaaer det fort i Vinter og i Sommer.<\/p>\n
\nTidt laaner den ham sine gyldne Vinger,
\nDe voxe meer og meer, han frit sig svinger
\nTil Himlen, som en Kj\u00e6mpe-\u00d8rn,
\nOg leger med de glade Engle-B\u00f8rn.
\nHan skuer Verden, h\u00f8it fra Himlens Hvalte,
\nOg Alt hvad Bedstemo’er fortalte.
\nSaa svinde Barndoms salige Minuter.
\nMan i en Skole Drengebarnet putter,
\nTilstopper Vinduet med Grammatik og Gloser;
\nKort sagt man skoser
\nDen Lille, som i Natten g\u00f8r Visiter,
\nAt han tilsidst kun gjennem Ruden titter
\nTil Drengen, som nu bliver lang og stor.
\n\u2014 Snart d\u00f8er den gamle Bedstemo’er,
\nOg hende f\u00f8lger Fader, f\u00f8lger Moder,
\nHan har ei S\u00f8ster meer, ei heller Broder,
\nForladt staaer Drengen da i Sorgens tanker,
\nDa banker
\nDet atter paa den lille Vindues-Rude,
\nOg ude
\nDen Lille staaer, han vinker \u2014 men forsvinder. \u2014
\nDa vaagne alle Barndoms s\u00f8de Minder.
\nHan vil den Lille s\u00f8ge,
\nDer hist forsvandt bag Skovens dunkle B\u00f8ge.
\nBort med Taare, bort med Suk!
\nVerden er saa lys og smuk.
\nStjernen funkler fra det blaa;
\nGud er med os, hvor vi gaae!<\/p>\n
\nHan stiger ind i livet, ind i Skoven
\nHvor f\u00f8r, som Barn, han med den Lille vandred’!
\nMen, ak! det Hele har sig reent forandret.
\nStolt kneise Skovens gr\u00f8nne Tr\u00e6er med deres stive Nakker,
\nSom lapse svaie Pilene i gr\u00f8nne Sn\u00f8rlivs-Frakker.
\nDer vanke mange St\u00f8d og Sm\u00e6k, der kan faae til at sukke,
\nMin S\u00f8n, vil Du i Verden frem, Du krybe maa og bukke.
\nStort Selskab der i Skoven er, af Dyr paa to og flere!
\nO Gud, hvor der er mange G\u00e6s, og andet saadant mere!
\nDumpappe, Ravne, St\u00e6r og Sligt, man seer i H\u00f8iden bygge.
\nDen slette Urt i Solskin staaer, den bedste tidt i Skygge.
\nIgjennem Tj\u00f8rn og Krat
\nHan vandrer fremad, Dag og Nat,
\nMen hvad han s\u00f8ger, finder han dog ikke,
\nOg Skoven leer kun af hans vaade Blikke.
\nMen Stjernen funkler klart paa Himlens Kyst,
\nEn m\u00e6gtig Tanke vaagner i hans Bryst;
\n\u201eHer vil jeg”, siger han, \u201ei Skovens Skygge
\n“Et tempel bygge;
\nDets Alter smykkes skal med Vaarens gr\u00f8nne Blommer,
\n“Maaske da Englen atter til mig kommer!”
\n\u2014 Snart hv\u00e6lver sig den stolte Tempelhal,
\nOg Orglet bruser gennem Skov og Dal.
\nForundret Alfen titter
\nBag Buskens gr\u00f8nne Gitter;
\nDen hele Skov
\nStemmer h\u00f8it den store Kunstners lov;
\nMen Edderkoppen v\u00e6ver Dag og Nat,
\nTil han om Templet faaer en V\u00e6vning sat;
\nDer kommer flere, slige Recensenter,
\nOg uden Complimenter,
\nGiftige og fule,
\nDet store hele de i V\u00e6v vil skjule.
\nNatuglen glad med sine Vinger slaaer,
\nI Taage Templet staaer.
\nEi l\u00e6nger Guldet reent i Solen spiller,
\nDet kan kun skimtes gennem Sandheds Briller,
\nOg de er’ tabt fra L\u00f8ven indtil Myggen,
\nKun Slangen l\u00f8ber om med dem paa Ryggen.
\n\u2014 I Glemsels Nat det bedste Blomster visner,
\nDet varme Hjerte isner.
\nMen Tiden kommer snart paa Stormens Vinger,
\nDa synker Taagen, V\u00e6ven springer;
\nI Tj\u00f8rn og Krat, nu Edderkoppen sk\u00e6lver,
\nOg Templet atter klart mod Himlen hv\u00e6lver,
\nDa str\u00f8mmer Skaren til, og jubler i det h\u00f8ie,
\nMen l\u00e6ngst er bristet alt den store Kunstners \u00d8ie.<\/p>\n
\nSom Bautasteen staaer Templet paa hans Grav.<\/p>\n