{"id":79094,"date":"2016-01-29T13:45:09","date_gmt":"2016-01-29T12:45:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79094"},"modified":"2016-11-11T11:36:48","modified_gmt":"2016-11-11T10:36:48","slug":"enten-idiot-eller-forbryder-og-saa-blev-han-geni","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79094","title":{"rendered":"Enten idiot eller forbryder og s\u00e5 blev han geni !"},"content":{"rendered":"

\"1-doerskilt\"<\/a><\/p>\n

Udsnit af d\u00f8rskilt i lejligheden i Nyhavn. Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

“Eventyrets Digter”<\/strong><\/p>\n

H,C. Andersen har gennem historien v\u00e6ret genstand for mange sjove\u00a0historier og anekdoter om hans liv.Hvor meget der er udtryk for den virkelige Andersen m\u00e5 v\u00e6re op til hvert enkelt l\u00e6ser, at vurdere. S\u00e5lledes kunne man i\u00a0Aarhuus Stifts-Tidende den 3. april 1905 l\u00e6se om “Eventyrets Digter” og under overskriften “Enten idiot eller forbryder\u00a0og s\u00e5 blev han geni”.<\/p>\n

Nogle anekdoter om H.C. Andersen.<\/strong><\/p>\n

En hel lille litteratur er vokset frem nu ved H.C. Andersens 100 \u00e5rs f\u00f8dselsdag, og det meste af den er overordentlig interessant, fordi den viser, hvor forunderligt sk\u00e6bnens veje har formet sig for den fattige skomagerdreng fra Odense, der kom til verden to m\u00e5neder efter sine for\u00e6ldres bryllup, og efter almindelig menneskelig udregning i forhold til sin afstamning enten skulle v\u00e6re bleven forbryder eller idiot – og s\u00e5 viste sig at v\u00e6re et geni, der j\u00e6vnstilledes med de st\u00f8rste i magtens og \u00e5ndens verden.
\nTrods det smukke minde, s\u00f8nnen har sat sine for\u00e6ldre i sine v\u00e6rker, og trods hans blide sandheds fordrejelser er det alligevel senere gennem omhyggelige arkiv studier blevet fastsl\u00e5et, at farfaderen var en sindsyg stakkel og faderen en s\u00e6rling, medens moderen var en forhutlet eksistens, der fem \u00e5r f\u00f8r sit gifterm\u00e5l havde f\u00f8dt en u\u00e6gte datter og blev trolovet i januar 1805 med skomagersvend Andersen, hvor efter Hans Christian – den senere stormand – s\u00e5 lyset den 2. april 1805 i et lille hus i Hans Jensens Str\u00e6de i Odense.
\nFaderen d\u00f8de i 1816, moderen i 1833, og det t\u00f8r siges, at s\u00f8nnen alle dage har omfattet dem med megen hengivenhed. Han har endogs\u00e5 med fantasi fors\u00f8gt at b\u00f8de p\u00e5 den uheldige afstamning, hvad der dog ikke lykkedes.<\/p>\n

Hos kommand\u00f8r Wulff<\/strong><\/p>\n

I det hele taget havde eventyrdigteren jo en frodig fantasi. Han havde n\u00e6sten hver eneste dag en pudsig fort\u00e6lling om et eller andet, der har h\u00e6ndt ham. Og man kan ikke undre sig over, at gamle kommand\u00f8r Wulff en gang efter s\u00e5dan en fort\u00e6lling rev sig i h\u00e5ret og r\u00e5bte: “Det er l\u00f8gn, det er d\u00e6len gale mig l\u00f8gn! S\u00e5dan noget passerer jo aldrig os andre!”
\nOverfor b\u00f8rn var han endnu mere fantasifuld. Det faldt ham aldrig ind at sige: “B\u00f8rnene kom p\u00e5 vognen, og s\u00e5 f\u00f8rte de”. Men “s\u00e5 kom de p\u00e5 vognen, farvel, far, farvel, mor, pisken sm\u00e6ldede, sm\u00e6k, sm\u00e6k og v\u00e6k for de, hej, vil du g\u00e5!” De, der senere har h\u00f8rt ham opl\u00e6se sine eventyr, kan kun danne sig et svagt begreb om hans foredrags ejendommelige livlighed i b\u00f8rnenes kreds.<\/p>\n

Hos Collinerne<\/strong><\/p>\n

Han var meget \u00e6ngstelig. Fik han blot den mindste plet p\u00e5 huden, viste han det i sine unge \u00e5r straks til en af Collinerne, der var l\u00e6ge. Det st\u00e5ende svar var da: “Det ser ud som fnat. Men det kan gerne v\u00e6re, at det bliver til en brandbyld” og dette humoristiske svar morede Andersen meget.
\nHan kunne i det hele taget godt sp\u00f8ge med sig selv, og med alle sine sm\u00e5 skr\u00f8beligheder – ogs\u00e5 med sin vidunderlige ut\u00e5lmodighed. En gang, han ikke traf Fru Collin, efterlod han p\u00e5 hendes bord f\u00f8lgende lille billet:<\/p>\n

“Fru Collin! Det g\u00f8r mig ondt, at De skyer mig. Nu g\u00e5r jeg. I overmorgen rejser jeg, og snart d\u00f8r jeg.
\n\u00c6rb\u00f8digst
\nH.C. Andersen”.<\/p>\n

Men \u00e6ngstelsen selv var naturligvis ikke sp\u00f8g, den l\u00e5 alt for godt for en natur som hans. Og p\u00e5 hans natborg l\u00e5 der i lang tid en seddel, hvorp\u00e5 der stod skrevet: ” “jeg er skind\u00f8d!”.<\/p>\n

Jenny Lind<\/strong><\/p>\n

Andersen var st\u00e6rkt forelsket i Jenny Lind og omtaler hende ogs\u00e5 hyppig i sit “Livs Eventyr”. I det Bournonvilleske hus, hvor Jenny Lind boede under sit k\u00f8benhavner ophold, spurgte han ofte b\u00f8rnene om hun ikke havde talt om ham, om hun aldrig havde sagt: “han \u00e4r k\u00e4r mig?” osv.
\nJenny Lind var imidlertid i hvert fald overfor Andersen ikke anlagt for det r\u00f8rende, og med sin lune humor og sin underlige latter fortalte Andersen selv, hvorledes hendes prosaiske t\u00f8rhed rev ham ud af hans poetiske stemning en dejlig m\u00e5neskinsnat, da han fulgte hende hjem. Ligesom han skulle begynde p\u00e5 en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, afbr\u00f8d Jenny Lind ham med et: “Naa , Anderson , nu rask ut l\u00e5nge skankerna ! De andra \u00e4r redan hjemme !”\u00a0Der blev ingen k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring af, den aften!<\/p>\n

Georg Brandes<\/strong><\/p>\n

Georg Brandes p\u00e5st\u00e5r, at H.C. Andersen selv har fortalt ham f\u00f8lgende anekdote fra efter\u00e5ret 1844, da han var daglig g\u00e6st hos den danske kongefamilie p\u00e5 F\u00f8hr og levede i fortrolig omgang med den og den hertugelige augustenborgske sl\u00e6gt. Det havde h\u00f8rt til hans unge dages kr\u00e6nkelser, at den stiftsprovst som i sin tid havde konfirmeret ham og behandlet ham ilde, havde gjort ham den tort at stille ham som fattig dreng nederst p\u00e5 kirkegulvet blandt kapellanens fattige konfirmander, sk\u00f8nt han h\u00f8rte til oppe mellem provstens egne. Han erfarede tilf\u00e6ldigt, at denne mand nu havde embede p\u00e5 F\u00f8hr. “Jeg bad da kongen”, sagde Andersen, “om jeg for en gangs skyld m\u00e5tte f\u00e5 en af de kongelige vogne med r\u00f8d kusk og tjener, som de brugtes af selve det kongelige herskab, til min n\u00e5dighed, for i en s\u00e5dan vogn at afl\u00e6gge visit. Kongen sagde smilende: “Meget gerne”, og s\u00e5 k\u00f8rte jeg da hen i kongelige vogn med t\u00e6pper p\u00e5 hefterne, med kusk og tjener at afl\u00e6gge min gamle stiftsprovst et bes\u00f8g: Vognen blev holdende udenfor, imens jeg var derinde. Det var den h\u00e6vn, jeg tog.”
\nImidlertid kan det ikke n\u00e6gtes, at denne historie lider noget under det usandsynlige, der afgjort m\u00e5 v\u00e6re i, at en mand, der i 1819 var stiftsprovst i Odense, skulle v\u00e6re blevet forsat til et lille vestjysk embede 25 \u00e5r senere, s\u00e5 her har fantasien nok v\u00e6ret p\u00e5 spil – enten hos Brandes eller hos H.C. Andersen – og begge dele er lige troligt.<\/p>\n

Etatsr\u00e5d Collin<\/strong><\/p>\n

Gamle etatsr\u00e5d Collin udkaster i en lige udkommet bog om “H. C. Andersen og det Collinske Hus” f\u00f8lgende billede af H.C. Andersen fra de unge \u00e5r – et billede, som han siger st\u00e5r tydeligst for ham i mange aldersperioder:
\nJeg ser ham siddende ved det lange bord ved en familiefest. N\u00e5r lysene skulle pudres – og dette m\u00e5tte jo ske hvert \u00f8jeblik, da vi i den tid kun kendte t\u00e6llelys – betragtes Andersen som selvskreven til denne forretning p\u00e5 grund af sin langstrakte figur, der gjorde det muligt for ham, uden at forlade sin plads, men sikker h\u00e5nd at behandle lysene i en utrolig afstand.<\/p>\n

Andersen\u00a0og\u00a0Hertz. <\/strong><\/p>\n

Vi skal slutte af med et par sm\u00e5ting, pastor P. Andresen i Tj\u00e6reby skriver i “Fs. Stt”:
\nI Fru S\u00f8drings livserindringer mindes jeg at have l\u00e6st, at en gang tr\u00e5dte der p\u00e5 een gang to m\u00e6nd ind i hendes for\u00e6ldres hjem, en meget lang og en meget lille, den ene Andersen, den anden Henrik Hertz. De dannede vel ogs\u00e5 omtrent polerne for den danske digterh\u00f8jde. Diametral Mods\u00e6tningen for deres kvadratm\u00e5l, jeg t\u00f8r ikke sige kubikindhold. Thi her ville vel Aarestrup veje adskilligt til – og det var ikke underligt, om Fru S\u00f8dring under denne konstellation bed m\u00e6rke i Andersen.
\nForresten kunne man ogs\u00e5 nok uden denne mods\u00e6tning f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 denne uformelighed. Jeg tror Andersen selv har haft f\u00e6rten af den. En af hans baldeviser falder mig netop i pennen:<\/p>\n

Jeg danser l\u00e6nge, jeg danser kort
\nJeg danser med hele Str\u00f8get,
\nsiger herre. Damen svarer.
\nJeg danser min fork\u00f8lelse bort,
\nog det er dog alle tider noget.<\/p>\n

Her har Andersen rigtigt tegnet sig selv, Str\u00f8get, den suffisante benbygning, var det, der f\u00f8rst faldt i \u00f8jnene, n\u00e5r man s\u00e5 ham hilsende p\u00e5 gaden med det forbindtlige smil og den lange bue, hans ryg slog.<\/p>\n

Et bes\u00f8g hos Andersen<\/strong><\/p>\n

Om et bes\u00f8g hos eventyrdigteren fort\u00e6ller pastor Andresen: Jeg fandt ham ved toilettet i hans lille, hyggelige lejlighed i Nyhavn. H\u00e5rsk\u00e6reren havde gjort sin pligt, h\u00e5ret b\u00f8lgede i ambrosiske lokker, skjortebrystet skinnede af hvidhed med det kokette kalvekryds. P\u00e5 kjolen n\u00e6r var han i fuldt dres.
\n“N\u00e5, k\u00e6re ven, er De der!” l\u00f8d velkomsten, men i dag m\u00e5 De virkelig have mig undskyldt. Jeg skal til Dronningen”, og i det samme havde han kjolen over ryggen med dens mange ordner med et barns str\u00e5lende ansigt. Skulde den m\u00e5ske for\u00f8ges med en til? Troligt. Thi Andersen gl\u00e6dede sig over en orden som barnet ved en present.
\nJa, barnlig var han, det er vist, og jeg tror, at om digteren var begravet, og det l\u00f8d til ham: “Dronningen kommer!” – han ville rejse sig af sin grav for at hilse hende.<\/p>\n

Kilde: Aarhuus Stifts-Tidende den 3. april 1905 og\u00a0Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2016<\/p>\n

Se mere om H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Udsnit af d\u00f8rskilt i lejligheden i Nyhavn. Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense “Eventyrets Digter” H,C. Andersen har gennem historien v\u00e6ret genstand for mange sjove\u00a0historier og anekdoter om hans liv.Hvor meget der er udtryk for den virkelige Andersen m\u00e5 v\u00e6re op til hvert enkelt l\u00e6ser, at vurdere. S\u00e5lledes kunne man i\u00a0Aarhuus Stifts-Tidende den 3. april 1905 l\u00e6se … L\u00e6s mere Enten idiot eller forbryder og s\u00e5 blev han geni !<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-79094","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79094","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79094"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79094\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":79164,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79094\/revisions\/79164"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79094"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}