![\"charles](\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/03\/HPIM2010.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Charles Dickens efter hans d\u00f8d.\u00a0Original tegning\u00a0af\u00a0J. E. Milias.\u00a0Gad\u2019s Hill Place 10.\u00a0Juni 1870<\/p>\n
Charles Dickens\u00a01812 – 7. februar – 1912<\/strong><\/p>\n Den ber\u00f8mte engelske digter Charles Dickens v\u00e6rker l\u00e6ses og skattes i s\u00e5 vide kredse herhjemme, at det er naturligt at mindes forfatteren p\u00e5 hundrede\u00e5rsdagen for hans f\u00f8dsel.\u00a0Her skal kun gives et let, skitseret omrids af hans historie og hans forhold til sin \u00e5ndsf\u00e6lle og vort bysbarn , eventyrdigteren H.C. Andersen, “The celebrated Dane”, som han kaldtes i England.\u00a0Charles Dickens er f\u00f8dt i byen Landport, en slags forstad til Portsmouth, hvor hans fader var assistent ved marinens l\u00f8nningskontor. Senere flyttede familien til Chatham, hvor Charles tilbragte sine f\u00e5 virkelige lykkelige barndoms\u00e5r,\u00a0 thi da drengen var en halv snes \u00e5r og faderens stilling kr\u00e6vede, at han m\u00e5tte flytte til London med sin hustru og deres otte b\u00f8rn, blev det meget sm\u00e5t med udkommet.<\/p>\n Der var ikke tale om, at Charles – hvad han s\u00e5 gerne ville – kunne forts\u00e6tte sin skolegang, men han m\u00e5tte, mens faderen sad i g\u00e6ldsf\u00e6ngsel, selv tjene sin f\u00f8de ved at arbejde p\u00e5 en blanksv\u00e6rtefabrik, hvor han skulle overbinde krukkerne, “s\u00e5 de s\u00e5 lige s\u00e5 fikse ud, som en salvekrukke fra et apotek”.<\/p>\n Efter et par \u00e5rs forl\u00f8b forbedrede en arv familien Dickens \u00f8konomiske stilling, og drengen kom nu atter i skole, hvor han blev h\u00f8jt skattet af kammeraterne for sit sprudlende lune og sin fremstillingsevne, der stod i forbindelse med den m\u00e6rkelige evne, han s\u00e5 at sige havde fra vuggen af, til at opfange og bevare indtryk fra omverdenen.<\/p>\n Kort efter at Dickens havde fyldt 15 \u00e5r, blev han kontorist p\u00e5 et sagf\u00f8rerkontor, hvor der var rig lejlighed for ham til at modtage indtryk af personer og optrin, og hvor han fik l\u00e6st en del.\u00a0Men han inds\u00e5, at der uden pengemidler ingen udsigt var til at n\u00e5 frem p\u00e5 den juridiske l\u00f8bebane. Han kastede sig derfor med iver over stenografien, for siden at opn\u00e5 en stilling som referent, hvilket ogs\u00e5 snart lykkedes, idet han selv blev antagen som referent , s\u00e6rlig af parlaments- og valgforhandlingen ved flere londonske blade. Han var en sand mester i stenografi, og ved hj\u00e6lp af denne har han sikkert opsnappet mangen en samtale i londons gader, i g\u00e6ldsf\u00e6ngsler, p\u00e5 l\u00e5nekontorer og senere benyttet disse i sine fort\u00e6llinger.<\/p>\n Vi kan ikke n\u00e6gte os forn\u00f8jelsen af at gengive med Dickens egne ord lidt om hans referentvirksomhed.\u00a0“Jeg har ofte,” siger han “midt om natten ved lyset af en bl\u00e6ndlygte, i en postvogn, farende gennem en vild og \u00f8de egn, med h\u00e5ndfladen som underlag, til brug for s\u00e6tteren, taget afskrift af mine stenografiske meddelelser af vigtige, offentlige taler” og et andet sted “jeg tog en gang en valgtale af Lord John Russel midt under en n\u00e6vekamp mellem godsets landstrygere og i en \u00f8sende regn, mens et par velvillige kollegaer holdt et lommet\u00f8rkl\u00e6de over min notesbog, ligesom en baldakin i et kirkeligt optog.<\/p>\n Ved referentvirksomheden udviklede Dickens sine evner i stilistisk henseende, og den dannede overgangen til hans fremtr\u00e6den som selvst\u00e6ndig forfatter.\u00a0Han var ikke fyldt 22 \u00e5r, da han under forfatterm\u00e6rket “Box” fik sin f\u00f8rste lille fort\u00e6lling ” Hr. Minns og hans f\u00e6tter” trykt i “The Old Monthy Magazine”.<\/p>\n I 1841 bes\u00f8gte Dickens og hans hustrue Edinburg, som valgte ham til \u00e6resborger, og den ene storartede festlighed afl\u00f8ste den anden.\u00a0I\u00a01842 satte \u00e6gteparret kursen til Amerika, og her n\u00e5ede begejstringen n\u00e6sten kogepunktet, s\u00e5 hyldningen n\u00e6sten blev Dickens for overv\u00e6ldende.\u00a0Efter et halvt \u00e5rs ophold i de Forende Stater drog han hjem. Hans optegnelser fra Amerika og romanen “Martin Chuzzlewit” blev frugterne af hans transatlantiske bes\u00f8g.<\/p>\n I n\u00e6ste roman revser han h\u00e5rdt den amerikanske nations skyggesider og svagheder, hvorved amerikanerne f\u00f8lte sig s\u00e5rede, ja, blev som Dickens selv udtrykker det “helt tindrende, splintrende, fl\u00f8jtende gale”, hvad dog ikke udelukkede at Dickens, da han 25 \u00e5r senere igen – efte rat have beriget verden med sine mesterv\u00e6rker – bes\u00f8gte Amerika, blev hyldet p\u00e5 en v\u00e6rdig m\u00e5de. I \u00e5ret 1843 udgav Dickens sin f\u00f8rste julefort\u00e6lling “A Christmas Carroll”.<\/p>\n I sommeren 1844 drog han med hustru og b\u00f8rn, hvis antal var steget til fem, til Genova. Efter et \u00e5rstids forl\u00f8b drog man tilbage til England med sin familie og slog sig for l\u00e6ngere tid ned i Lausanne ved Genfers\u00f8en.\u00a0Hans n\u00e6ste store arbejde “Dombey og S\u00f8n”, vakte storartet opsigt og fik rivende afs\u00e6tning.<\/p>\n Ved denne tid er det, at H. C. Andersen f\u00f8rste gang m\u00f8des med den 7 \u00e5r yngre Dickens.\u00a0Vort verdensber\u00f8mte bysbarn foretog nemlig i \u00e5ret 1847 en rejse til Holland, England og Skotland og blev under sit ophold i London af en af sine engelske venner, udgiveren af “Literary Gazette” Jerdan, indf\u00f8rt i forfatterinden Lady Blessingtons hus.<\/p>\n Denne dame indb\u00f8d en dag Jerdan og H.C. Andersen til en middag, hvor Dickens, Bulver og flere ber\u00f8mtheder ogs\u00e5 ville komme. H.C. Andersen fort\u00e6ller: “Dickens tr\u00e5dte ind, ungdommelig, smuk, med et klogt, venligt udtryk og et stort, k\u00f8nt h\u00e5r, der faldt ned til begge sider. Vi trykkede hinandens h\u00e6nder, s\u00e5 hinanden dybt ind i \u00f8jnene, talte og forstod hinanden. Vi var kommet ud p\u00e5 verandaen, jeg var s\u00e5 bev\u00e6get og glad ved at se og tale med den af Englands nulevende digter, jeg elskede h\u00f8jest. T\u00e5rerne m\u00f8dte mig i \u00f8jnene. Dickens forstod min k\u00e6rlighed og beundring. Blandt mine eventyr n\u00e6vnede han “Den lille Havfrue”, som var oversat i “Bentley Magazine”, ogs\u00e5 “En digters Bazar” og “Improvisatoren” kendte han. Ved bordet fik jeg plads n\u00e6r ved Dickens, kun Lady Blessingtons unge datter sad imellem os. Han drak et glas med mig …. for mig var Dickens den fornemmeste.” – Dickens bragte selv H.C. den smukke illustrerede udgave af sine v\u00e6rker og havde foran i hvert bind skrevet: “Hans Christian Andersen from his friend and admirer Charles Dickens”.<\/p>\n Efter sin tilbagekomst fra Skotlandsrejsen traf H.C. Andersen Dickens i en lille kystby ved Kanada, hvor denne med familie brugte s\u00f8bade. Her modtoges H.C. Andersen p\u00e5 det hjerteligste af Dickens med hustru og b\u00f8rn, der var fem, det sjette var ikke hjemme. – H.C. A. ville da g\u00e5 over Ostende hjemad. Han fort\u00e6ller videre: “Sent p\u00e5 aftenen skiltes vi, og Dickens lovede mig brev i Danmark, – Men endnu engang f\u00f8r min afrejse skulle vi m\u00f8des. Dickens overraskede mig med at v\u00e6re taget til Ramsgate n\u00e6ste morgen og stod p\u00e5 skibsbroen, idet jeg kom for at g\u00e5 ombord.<\/p>\n “Jeg m\u00e5tte sige Dem endnu engang levvel” sagde han, fulgte mig ombord og blev der hos mig til skibsklokken gav signal til afrejsen.\u00a0Vi trykkede hinandens h\u00e6nder, han s\u00e5 mig med kloge, hjertefulde \u00f8jne s\u00e5 venligt ind i mine, og idet skibet gik, stod han yderst ved fyrt\u00e5rnets rand, s\u00e5 k\u00e6k, s\u00e5 ungdommelig og smuk! han svingede med hatten. Dickens var den sidste, der sendte mig hilsen fra det k\u00e6re Englands kyst.”<\/p>\n I en tilegnelse til Charles Dickens i et hefte eventyr, som H.C. A. skrev kort efter sin hjemkomst, siger han bl.a.: “jeg bringer det til Dem, hvem jeg alt i Deres v\u00e6rker havde f\u00e5et k\u00e6r, og som, efter at vi m\u00f8dtes, er vokset for altid fast i mit hjerte, min k\u00e6re, \u00e6dle Charles Dickens”.<\/p>\n I sit takkebrev skriver Dickens: “…. Jeg er meget stolt deraf og f\u00f8ler mig dybt \u00e6ret derved …. Deres bog gjorde min Jule-arne lykkeligere – …. hold ikke op med at skrive, for vi kan ikke t\u00e5le at miste en eneste af Deres tanker.De er alt for sandt og simpelt sk\u00f8nne til, at De m\u00e5 beholde dem i Deres eget hoved . . .”<\/p>\n Ligesom H.C. Andersen har givet sit eget levnedsl\u00f8b i eventyret “Den grimme \u00c6lling”, s\u00e5ledes har Charles Dickens p\u00e5 en m\u00e5de gjort sit i “David Copperfield”. Denne roman begyndte at udkomme i \u00e5ret 1849 og afsluttedes i l\u00f8bet af 1850. Dickens siger om den: “af alle mine b\u00f8ger holder jeg mest af denne …. som s\u00e5 mange k\u00e6rlige for\u00e6ldre har jeg et barn, der er mit hjertes udk\u00e5rne. Dette barns navn er David Copperfield.”<\/p>\n Vi skal – efter A. Andresen – tilf\u00f8je: Det er et menneske i ordets fulde betydning og vil bevare Dickens navn gennem de skiftende tider. At sige mere om den vil v\u00e6re overfl\u00f8digt overfor dem, der har l\u00e6st den, og til enhver anden er der kun det ene at sige: L\u00e6s den!<\/p>\n Dickens stod nu op ber\u00f8mmelsens tinde. Hans v\u00e6rker l\u00e6stes i dronningens palads og i dagplejerens hytte. I boghandlerverdenen indtog han en plads, som ingen anden forfatter. Hver linie, der fl\u00f8d fra hans pen var l\u00f8digt guld. Hans v\u00e6rker oversattes p\u00e5 s\u00e5 godt som alle civiliserede tungem\u00e5l.\u00a0Dickens havde tillige store evner som taler og forstod den kunst gennem det levende ord at n\u00e5 tilh\u00f8rernes hjerte og forstand. Der blev i h\u00f8j grad lagt beslag p\u00e5 ham som taler ved offentlige lejligheder, som ved \u00e5rsh\u00f8jtideligheder og indvielser.<\/p>\n I \u00e5ret 1856 fik Dickens sin barndomsdr\u00f8m og yndlingstanke virkeliggjort, idet han k\u00f8bte det smukke landsted Gadshill, p\u00e5 vejen mellem Rochester og Gravesend. Dette blev hans k\u00e6reste opholdssted, hvor han tilbragte resten af sine dage. Han elskede musik, navnlig folkeviser, romancer og nationalsange og havde et fint \u00f8re for foredraget af disse.<\/p>\n P\u00e5 Gadshill var det, at H.C. Andersen efter indbydelse bes\u00f8gte Dickens i sommeren 1857. Om modtagelsen fort\u00e6ller H.C. Andersen: “Dickens tr\u00e5dte mig i m\u00f8de s\u00e5 glad, s\u00e5 hjertelig, lidt \u00e6ldre at se til , end da vi sidst m\u00f8dtes, men det \u00e6ldre l\u00e5 for en del i sk\u00e6gget, han havde lagt sig til. \u00d8jnene lyste lyste som f\u00f8r, det samme smil om munden, den samme k\u00e6rlige r\u00f8st l\u00f8d s\u00e5 hjertelig, ja om det var muligt endnu hjerteligere end f\u00f8r. Dickens var nu i sin manddoms bedste \u00e5r, i sit 45de \u00e5r, s\u00e5 ungdommelig, livsfuld, veltalende og rig p\u00e5 humor, der gennemstr\u00e5ledes af den varmeste hjertelighed, Jeg ved ikke noget mere betegnende, at sige om ham, end de ord, jeg skrev om ham: “Tag det bedste af alle Dickens skrifter, den dig deraf billedet af en mand, og du har Charles Dickens.”\u00a0Og s\u00e5ledes som han i den f\u00f8rste tid stod for mig, var og blev han uforandret alle de uger, jeg blev der, altid livssund, glad og deltagende.”<\/p>\n I forbindelse med disse smukke tr\u00e6k til et billede af Dickens personlighed, skal vi give nogle f\u00e5 s\u00e6tninger af et brev, han i 1868 skrev til sin yngste s\u00f8n, Edward, da denne rejste til Australien: “Jeg beh\u00f8ver ikke sige dig, at jeg holder inderligt af dig, og at det g\u00e5r mig dybt, dybt til hjerte at skule skilles fra dig. Men halvdelen af dette liv best\u00e5r i skilsmisser, og disse smerter m\u00e5 man b\u00e6re …. Bestr\u00e6b dig for at handle mod andre s\u00e5ledes, som du ville have, at de skulle handle mod dig, den fornemmeste forskrift vor frelser har givet os. Det er netop af de samme grunde jeg l\u00e6gger det nye testamente blandt dine b\u00f8ger. Thi det er den bedste bog, som nogensinde vil blive kendt her i verden. Efterh\u00e5nden som dine br\u00f8dre er dragne bort, har jeg indst\u00e6ndig bedt dem alle om at lade sig lede af denne bog uden at bryde sig om menneskelige fortolkninger og p\u00e5fund…. Opgiv aldrig den gamle skik at bede din aften- og morgenb\u00f8n. Selv har jeg aldrig aflagt den, og jeg ved, hvor husvalende det er.”<\/p>\n Den store h\u00e6der og det store udbytte Dickens h\u00f8stede af sine arbejder, ansporede ham til forceret virksomhed, s\u00e5 at han n\u00e6ppe havde et v\u00e6rk f\u00e6rdigt f\u00f8r han begyndte p\u00e5 et andet.\u00a0Desuden udfoldede han stor energi i den offentlige godheds tjeneste og undte ikke sig selv nogen virkelig hvile. Han ville ikke lytte til vennernes r\u00e5d om “at tage reb i sejlene”. – I et brev fra ham til hans fra efter\u00e5ret 1857 fortrolige ven Forster hedder det:\u00a0“Jeg er fuldst\u00e6ndig forvisset om, at jeg ville sl\u00f8ves, synke sammen, hvis jeg sk\u00e5nede mig selv. Langt hellere d\u00f8 virksom.”\u00a0Trods Forsters modforestillinger og l\u00e6gernes advarsler optr\u00e5dte han i de f\u00f8lgende \u00e5r som opl\u00e6ser af sine egne v\u00e6rker i Storbritanniens byer, i Paris, ja senere endog i Amerika.\u00a0Det var navnlig julefort\u00e6llingerne og brudstykker af sine store romaner, han l\u00e6ste og det med stor dramatisk kraft. Thi ogs\u00e5 p\u00e5 skuespilkunstens omr\u00e5de var han rigt begavet.<\/p>\n Hans opl\u00e6serturneer tog um\u00e5deligt b\u00e5de p\u00e5 hans \u00e5ndelige og legemlige kr\u00e6fter. Ordet, at han “selv g\u00e5r op i alterflammen”, kan her anvendes p\u00e5 ham.\u00a0Omsider, men for sent, m\u00e5tte han opgive sine offentlige opl\u00e6sninger, i begyndelsen af 1870 holdt han den sidste i selve London.\u00a0Han arbejdede da p\u00e5 romanen “Edwin Droods Hemmelighed”‘, og ingen anede, at hans bortgang var s\u00e5 n\u00e6r forest\u00e5ende.\u00a0Den 8. juni havde han fra den tidlige morgen siddet i Schweitzerhuset i sin have ved Gadshill og arbejdet p\u00e5 n\u00e6vnte v\u00e6rk, som han efter forkosten atter fordybede sig i.<\/p>\n Ved middagsbordet s\u00e5 han noget bleg og livstr\u00e6t ud og m\u00e5tte indr\u00f8mme, at han en times tid havde f\u00f8lt sig ilde til pas. Han rejste sig kort efter op og med udbruddet “To the ground! faldt han om, ramt af et slagtilf\u00e6lde. L\u00e6gerne kunne intet udrette, og efter at han omtrent et d\u00f8gn havde henligget bevidstl\u00f8s, drog han sit sidste suk n\u00e6ste eftermiddag,\u00a0Hans \u00f8nske om at d\u00f8 under arbejdet var s\u00e5ledes g\u00e5et i opfyldelse “Menneskeheden havde mistet en af sine st\u00f8tter, en mand, der \u00e6rlig, trofast og dygtig havde bidraget sit til at l\u00f8fte og f\u00f8re den frem i udvikling.”<\/p>\n I sin sidste vilje havde Dickens udtalt: “Jeg forlanger udtrykkeligt at blive jordet i stilhed, uden bram og uden store omkostninger. – Jeg overantvorder min sj\u00e6l til Guds barmhjertlighed for vor Herre og Frelser Jesu Krist Skyld”.\u00a0En s\u00f8ndag morgen blev Dickens legeme i overv\u00e6relse af de n\u00e6rmeste sl\u00e6gtninge og venner stedt til hvile i det sk\u00f8nne Westminder Abbedi, som den engelske nation har forbeholdt sine store m\u00e6nd, og gravstedet d\u00e6kkedes med en sten, hvorp\u00e5 l\u00e6ses:<\/p>\n Charles Dickens Kilde: Fyens Stiftstidende 7. februar 1912 og foto: Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2003<\/p>\n Tilbage \u2013 Back til Charles Dickens<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Charles Dickens efter hans d\u00f8d.\u00a0Original tegning\u00a0af\u00a0J. E. Milias.\u00a0Gad\u2019s Hill Place 10.\u00a0Juni 1870 Charles Dickens\u00a01812 – 7. februar – 1912 Den ber\u00f8mte engelske digter Charles Dickens v\u00e6rker l\u00e6ses og skattes i s\u00e5 vide kredse herhjemme, at det er naturligt at mindes forfatteren p\u00e5 hundrede\u00e5rsdagen for hans f\u00f8dsel.\u00a0Her skal kun gives et let, skitseret omrids af hans … L\u00e6s mere Charles Dickens i 100 \u00e5r<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-79072","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79072","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79072"}],"version-history":[{"count":28,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79072\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":79508,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79072\/revisions\/79508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79072"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nF\u00f8dt den 7. Februar 1812
\nD\u00f8d den 9. juni 1870<\/p>\n