{"id":79056,"date":"2016-03-09T08:26:15","date_gmt":"2016-03-09T07:26:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79056"},"modified":"2021-10-26T14:27:07","modified_gmt":"2021-10-26T12:27:07","slug":"om-h-c-andersens-hovedstadsliv-og-herregaardsliv-paa-sjaellandske-og-fynske-herregaarde","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79056","title":{"rendered":"Om H.C. Andersens hovedstadsliv og herregaardsliv p\u00e5 sj\u00e6llandske og fynske herreg\u00e5rde"},"content":{"rendered":"

\"HPIM7646-001\"<\/a><\/p>\n

Herreg\u00e5rden Glorup 2003<\/strong><\/p>\n

Om\u00a0H.C. Andersens liv i hovedstaden K\u00f8benhavn og\u00a0hans ophold p\u00e5 de sj\u00e6llandske og fynske herreg\u00e5rde.<\/p>\n

Hovedstadsliv – Herregaardsliv<\/strong><\/p>\n

Ungkarlen<\/strong><\/p>\n

Andersen, der aldrig var gift, beboede for det meste en eller anden ungkarlelejlighed<\/a> i K\u00f8benhavn. S\u00e5 lidt l\u00e5 det for ham at stifte hjem, at f\u00f8rst, da han var en gammel mand, form\u00e5ede hans venner ham til at anskaffe sig selv en seng<\/a>. Ofte f\u00f8lte han sig meget ensom, og dertil kom, at han at tit var sj\u00e6lesyg over virkeliig eller indbildt modgang, ligesom han ofte intil det latterlige var opfyldt af \u00e6ngstelse for sin sundhed. Af frygt for at blive levende begravet, havde han i flere \u00e5r liggende p\u00e5 sit bord om natten en seddel hvorp\u00e5 stod; “Jeg er kun skind\u00f8d”.\u00a0I sine breve kunne han vittigt fort\u00e6lle om, hvordan tandpinen spillede kor og solo i hans mund, men man l\u00e6ser ogs\u00e5: “Katten bed mig i fingrene, s\u00e5 nu har jeg det at g\u00e5 og \u00e6ngste mig over, sk\u00f8nt der ikke blev bidt hul”.<\/p>\n

Vennernes g\u00e6stfrihed<\/strong><\/p>\n

Men havde han ikke noget hjem, s\u00e5 stod til geng\u00e6ld gode venners huse \u00e5bne for ham, og han kunne have sin tid temmelig optaget ved middagsbordene. I teatret, hvor han havde friplads, som han ofte, og det var hans stolthed der at blive hilset af folk som Oehlenschl\u00e4ger og Thorvaldsen<\/a>, eller senere, da han kom i f\u00f8rste parket, at sidde imellem dem. P\u00e5 sin f\u00f8dselsdag i 1840 var han i dagens anledning til middag hos Collins. Om aftenen var han i teatret “og da jeg gik derfra, standsede Thorvaldsen mig, og midt p\u00e5 torvet for de skinnende stjerner kyssede han mig p\u00e5 munden og \u00f8nskede mig alt stort og godt”. Lige s\u00e5 venskabeligt var forholdet til Oehlenschl\u00e4ger, hvem han n\u00e6rede stor \u00e6rb\u00f8dighed for. Da digteren Herz i sin tid i “Gjengangerbreve” havde sn\u00e6rtet ham slemt og kaldt ham “Hellig-Andersen” (i et privatbrev kaldte han ham “den halvgale poet” tr\u00f8stede Oehlenschl\u00e4ger. De er mere digter end Heiberg og Hertz, som g\u00f8r nar af Dem”, og s\u00e5 kyssede han Andersen.<\/p>\n

Familien Collin<\/strong><\/p>\n

Familien Collin<\/a>, som han f\u00f8lte sig st\u00e6rkest knyttet til af alle, f\u00f8lte han sig stolt over at st\u00e5 s\u00e5 n\u00e6r. Gamle Jonas Collin var ham alle dage en redelig st\u00f8tte, k\u00e6rligt d\u00e6mpende, n\u00e5r modgangen viste sygelige storme i hans sind, men ogs\u00e5 parat overfor ham, n\u00e5r hans forf\u00e6ngelighed truede med at blive for skurrende. Der foregik intet i familielivet hos Collins, uden at han tog del deri, og da Fru Collin d\u00f8de, stod han i b\u00f8rnenes kreds om d\u00f8dslejet. De yngre i familien holdt af ham som en broder, men kunne s\u00e5 ogs\u00e5 nok give ham en afh\u00f8vling. Dette g\u00e6lder is\u00e6r Edvard Collin, til hvem han selv betegner sit forhold s\u00e5ledes; “Ingen har jeg v\u00e6ret s\u00e5 vred p\u00e5 som p\u00e5 Dem, ingen har f\u00e5et flere t\u00e5rer i mine \u00f8jne, men heller ingen har s\u00e5ledes v\u00e6ret elsket af mig som De”. Det var ikke altid, at den fri, stundom ret dr\u00f8je tone der i huset passede til Andersens sygelige og lidet ungdommelig sind, og dog elskede han disse mennesker meget h\u00f8jt.<\/p>\n

L\u00e6ss\u00f8e<\/strong><\/p>\n

Blandt hans n\u00e6re venner m\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6vnes Fru L\u00e6ss\u00f8e<\/a>, som gav ham sine moderlige r\u00e5d, tr\u00f8stede ham i hans sorger, og hvem han talte med om alt, “som man taler med sin moder”. Hun var stolt at at kunne regne ham blandt s\u00f8nnerne, og hendes moderlige deltagelse var ham som en kv\u00e6gende dug. Edward Collin fandt, at hun holdt for meget med ham i hans urimeligheder eller roste ham for meget, og s\u00e5 vankede der til ham i den collinske ungdomskreds. Gennem mange \u00e5r var Andersen en hyppig g\u00e6st hos Fru\u00a0 L\u00e6ss\u00f8e og mens Frederik L\u00e6ss\u00f8e (Istedhelten) levede, kom han der hver torsdag aften, da der s\u00e5 var \u00e5bent hus. Hele kredsen var da indtaget i ham, og han kunne v\u00e6re rig p\u00e5 indfald, der elektrificerede alle.<\/p>\n

Herreg\u00e5rdene<\/strong><\/p>\n

Ofte tilbragte Andersen mange uger i bes\u00f8g p\u00e5 sj\u00e6llandske og fynske herreg\u00e5rde, hvor han n\u00f8d et rigt sommerliv hos venlige, hjertelige mennesker eller i skovenens og markernes ensomhed, “hvor vildtet sprang forbi, og storken gik p\u00e5 sine r\u00f8de ben”. I et brev fort\u00e6ller han en gang, hvorledes han var draget fra Sor\u00f8 til Odense og Langes\u00f8, derfra til Hindsgavl<\/a> og s\u00e5 til Holstenshus og F\u00e5borg, fra Holstenshus til Glorup, atter til Holstenshus og s\u00e5 igen til Glorup. S\u00e5dan havde han fartet om. Tre uger efter var han p\u00e5 Bregentved<\/a> og til begravelse p\u00e5 Gisselfeldt.<\/a><\/p>\n

Glorup<\/strong><\/p>\n

S\u00e6rligt p\u00e5 Lykkesholm<\/a> og p\u00e5 Glorup<\/a> opholdt han sig tit og befandt sig vel. P\u00e5 Glorup levede man et stille, ensartet liv, og han kunne der fordybe sig i “den paradisiske skovensomhed”, hvorledes det her gik til i det daglige skildrer Andersen en gang i et brev s\u00e5ledes: “her p\u00e5 g\u00e5rden er kun den gamle greve, der er meget stille, og s\u00e5 to gamle fr\u00f8kener. Hver morgen g\u00f8r jeg pligtfyldigt kort visit hos den gamle excellence, og en halv time senere kommer han til mig for at g\u00f8re kontravisit. Den eneste afveksling deri er, at han kommer en enkelt gang f\u00f8rst, og da jeg da sidst. — De to timer (fra thetid) til kl. 10 er de l\u00e6ngste. Excellencen og begge fr\u00f8kener er velsignede gamle mennesker, men de har ikke meget at fort\u00e6ller. Jeg taler da i to timer — der kommer pauser, og i disse, det er underligt at h\u00f8re, rumler det stadigt i den ene gamle fr\u00f8kens mave. Det er min eneste forn\u00f8jelse”.<\/p>\n

Soldaterfesten p\u00e5 Glorup<\/strong><\/p>\n

Ved en enkelt lejlighed var der liv nok, det var, da den gamle Greve (1851) gav en fest for de fra krigen hjemvendte soldater der fra godset. Andersen fik det hverv at ordne festen og havde megen gl\u00e6de deraf. i et stort telt i Glorup Have under blomster, flag, dannebrogsfarvede skjolde og lysekroner, til lyden af kanonskud og musikkens toner gik krigerne til bords om eftermiddagen. Om aftenen kom pigerne, hvoraf hver karl m\u00e5tte indbyde en, og s\u00e5 gik dansen i den str\u00e5lende sal, mens haven udenfor lyste med brogede lamper og lygter. Det hele var af en forunderlig virkning p\u00e5 dem, det var gjort for. “Det har kostet over tusind daler” sagde en. “Du kan tage en million” sagde hans kone. “Det er himmeriges Rige”, sagde en gammel v\u00e6rkbruden mand, der var blevet b\u00e5ret derhen til festen. “Den dejlighed, den musik og den levem\u00e5de ! i Himmelrigets Rige!”.\u00a0Jeg giver n\u00e6ste \u00e5r en s\u00e5dan fest igen, sagde den gamle greve. “Det er dejligt at kunne gl\u00e6de s\u00e5 mange mennesker”, men n\u00e6ste \u00e5r var den gamle greve d\u00f8d. For Andersen stod denne fest som et str\u00e5lende blad i hans livs eventyr.<\/p>\n

Glorup Have<\/strong><\/p>\n

Fra Glorups Have <\/a>har Andersens eventyr “Den lykkelige familie” sit udspring. Der groede i haven en m\u00e6ngde store “skr\u00e6pper” (hestehov) plantede der i tidligere tid til f\u00f8de der de store hvide snegle, der i sin tid ans\u00e5s for en delikatesse p\u00e5 et herskabsbord. “Den lykkelige familie” er en sneglefamilie i skr\u00e6ppeskoven.<\/p>\n

Lykkesholm<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 Lykkesholm<\/a> gik det mere livligt til. Den gamle Frue p\u00e5 g\u00e5rden viste ham overstr\u00f8mmende g\u00e6stfrihed og venlighed, og de unge damer sv\u00e6rmede for ham. “Alt, hvad jeg siger, finder de fortr\u00e6ffeligt. Alt, hvad jeg ytrer lyst til, giver de mig”. Og han deltog med dem i muntre ungdomsl\u00f8jer. De satte en hane under hans seng, h\u00e6ngte kr\u00e6mmerhuse med oldenborrer i p\u00e5 sengeomslaget, lagde \u00e6rter eller en kvindelig dukke i sengen og Andersen gjorde geng\u00e6ld efter bedste evne. P\u00e5 Lykkesholm med sin s\u00f8 og sin skov og sin g\u00e6stfrihed befandt Andersen sig s\u00e6rligt vel.\u00a0Han bes\u00f8gte ogs\u00e5 \u00d8rb\u00e6klunde<\/a>, som han siden beskrev i romanen O.T. Fra Holstenshus var han en dag p\u00e5 koncert i F\u00e5borg og s\u00e5 der sin ungdomselskede, som var der tilstede tillige med sin mand. Sk\u00f8nt der var g\u00e5et ti \u00e5r, slog de gamle erindringer ham i m\u00f8de som en bitter duft. (hun var skovriderfrue der i egnen)<\/p>\n

Nys\u00f8<\/strong><\/p>\n

Blandt sj\u00e6llandske herreg\u00e5rde g\u00e6stede han is\u00e6r Basn\u00e6s ved Sk\u00e6lsk\u00f8r og Nys\u00f8<\/a> ved Pr\u00e6st\u00f8. Hos baron Stampe p\u00e5 Nys\u00f8, der den gang ret var et tilholdssted for ber\u00f8mtheder, opholdt sig stundom f.eks. Thorvaldsen, Grundtvig, Oehlenschl\u00e4ger, ofte flere af dem samtidig. N\u00e5r Andersen var der forel\u00e6ste han, som han altid plejede med liv og lune sine eventyr om “den grimme \u00c6lling” … “Toppen og Bolden” og flere andre. Is\u00e6r Thorvaldsen var da en interesseret tilh\u00f8rer.\u00a0I tusm\u00f8rket n\u00e5r familien sad i den \u00e5bne havestue, kunne Thorvaldsen komme og klappe Andersen p\u00e5 skulderen med de ord; “F\u00e5r vi sm\u00e5 et eventyr?” og det morede ham at h\u00f8re og atter h\u00f8re det samme eventyr. N\u00e5r Thorvaldsen var sysselsat i sit “V\u00e6rksted” som Baron Stampes havde hugget til ham ved kanalen nede i haven, stod Andersen tit hos og underholdt ham med et eventyr, mens han modellerede finde billeder i leret. N\u00e5r man derimod om aftenen efter endt dagsv\u00e6rk spillede lotteri, som var Thorvaldsens st\u00f8rste forn\u00f8jelse, s\u00e5 kedede Andersen sig. Han kunne da liste sig bort ud i skoven og vilde n\u00e6ppe nok komme igen, n\u00e5r de andre kaldte.<\/p>\n

Basn\u00e6s<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 Basn\u00e6s<\/a> hvor Andersen hvor Andersen vedblev at komme indtil sine sidste \u00e5r, skrev han flere af sine bedste historier, f. eks. den morsomme om “Snemanden” og “Skarnbassen” der er digtet over et arabisk ordsprog, der havde st\u00e5et ham i tankerne i ni \u00e5r. Den godhed, som herskabsfruen i “Kr\u00f8blingen” . en af hans allerbedste og bedste historier – viser imod den fattige, syge dreng, havde han set mage til hos den milde frue p\u00e5 Basn\u00e6s.<\/p>\n

Kilde: Skive Folkeblad 5. april 1905 –\u00a0H.C. Andersen –\u00a0Af H. Buch-Frandsen. Foto Lars Bj\u00f8rnsten 2003.
\nLars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Se mere om H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Herreg\u00e5rden Glorup 2003 Om\u00a0H.C. Andersens liv i hovedstaden K\u00f8benhavn og\u00a0hans ophold p\u00e5 de sj\u00e6llandske og fynske herreg\u00e5rde. Hovedstadsliv – Herregaardsliv Ungkarlen Andersen, der aldrig var gift, beboede for det meste en eller anden ungkarlelejlighed i K\u00f8benhavn. S\u00e5 lidt l\u00e5 det for ham at stifte hjem, at f\u00f8rst, da han var en gammel mand, form\u00e5ede hans … L\u00e6s mere Om H.C. Andersens hovedstadsliv og herregaardsliv p\u00e5 sj\u00e6llandske og fynske herreg\u00e5rde<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-79056","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79056","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79056"}],"version-history":[{"count":28,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79056\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":101413,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79056\/revisions\/101413"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79056"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}