![\"\"](\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/hca-odense-091-600x301.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
En del af familien Melchior<\/strong><\/p>\n Fra venstre Harriet Melchior (1851-1917), Moritz G. Melchior (1816-1884), Carl Melchior (1855-1931), Johanne Melchior (1848-1911), Anna Melchior (1853-1881) Dorothea Melchior (1823-1881), Emil Melchior (1857-1881) og Louise Melchior (1849-1934). P\u00e5 det tidspunkt billedet er blevet taget var det \u00e6ldste barn William Melchior (1847-1856) d\u00f8d, og det yngste medlem af b\u00f8rneflokken, Thea Melchior (1860-1876) var endnu ikke f\u00f8dt. Set i H.C. Andersens Hus i 2010.<\/p>\n H.C. Andersen i det Melchiorske Hus<\/strong><\/p>\n Mellem lejlighedsv\u00e6rkerne i anledning af H.C. Andersen jubil\u00e6et (02.04.1905) vil der ikke knytte sig mindst interesse til den mappe med mindeblade, der udgives i velg\u00f8rende \u00f8jemed af fr\u00f8knerne Melchior<\/a>.<\/p>\n H.C. Andersen h\u00f8rte i de sidste seksten \u00e5r af sit liv til det gamle, fornemme k\u00f8bmandshus’ fortroligste venner. Indf\u00f8rt der af familien Henriques m\u00f8dte han til en begyndelse j\u00e6vnlig om formiddagen og l\u00e6ste eventyr<\/a> h\u00f8jt. S\u00e5 kom syltet\u00f8jssk\u00e5lene p\u00e5 bordet og et glas vin, omgivet af en interesseret kreds befandt digteren sig ret i sit es. Inden ret l\u00e6nge havde Andersen i sin faste dag hos Melchiors, ligesom i en r\u00e6kke af de andre gode, k\u00f8benhavnske huse, hvor han befandt sig vel. Han kom der til middag, men hele aftenen blev han sj\u00e6ldent. Han kunne jo ikke fors\u00f8mme det k\u00e6re teater<\/a>, hvor han i hvert tilf\u00e6lde m\u00e5tte se en akt eller to.<\/p>\n Om sommeren tilbragte han i det mindste en m\u00e5neds tid p\u00e5 Melchiors villa Rolighed<\/a>. I den tid, hvor hans venner ikke var i byen, drog han jo p\u00e5 g\u00e6stgiveri rundt hos dem – p\u00e5 Nys\u00f8<\/a> og p\u00e5 Basn\u00e6s<\/a> osv. – og altid var han en k\u00e6rkommen g\u00e6st. Han f\u00f8ltes n\u00e6sten som barn i huset. Han var ikke af de g\u00e6ster, der skulle underholdes. Megen tid brugte han til sin omfattende korrespondance. Der var dage, hvor han kunne 20-30 breve afsted. S\u00e5 skulle han jo ogs\u00e5 have fred til at digte. Nogen egentlig arbejdstid havde han ikke. Han skrev, n\u00e5r han “havde bes\u00f8g af sin muse”. Men havde hun g\u00e6stet ham, satte han jo pris p\u00e5 at have gode tilh\u00f8rere. Han fik det let. Det var ikke blot en \u00e6re at h\u00f8re H.C. Andersen l\u00e6se op<\/a> – han var nu blevet en af de store, men det var ogs\u00e5 en virkelig forn\u00f8jelse.<\/p>\n Han var en udm\u00e6rket forel\u00e6ser, et stykke af en skuespiller var der i ham, selv om han aldrig havde held med sig p\u00e5 teatret. Som opl\u00e6ser drog han nytte af dette talent, og han holdt af at l\u00e6se op, de andres digterv\u00e6rker s\u00e5vel som sine egne. Helst naturligvis sine egne. Men \u00f8vede han opl\u00e6sningen som kunst, stillede han ogs\u00e5 nogen fordring til sit publikum. Ro ville han have, hvad man i og for sig ikke kunne fort\u00e6nke ham i. Nu var det i reglen sine sidste digterv\u00e6rker, han l\u00e6ste op- Efterh\u00e5nden, som der kom nye tilh\u00f8rere, skulle de alts\u00e5 ogs\u00e5 h\u00f8re historierne, stadigt de samme. Og s\u00e5 kunne det naturligvis v\u00e6re lidt besv\u00e6rligt, at Andersen f\u00f8lte sig kr\u00e6nket, om nogen rejste sig og gik – n\u00e5r den samme fort\u00e6lling foredroges for fjerde – femte gang. Is\u00e6r var det ikke altid s\u00e5 let for de unge.<\/p>\n Der er talt og skrevet s\u00e5 meget om H.C. Andersens forf\u00e6ngelighed. Naturligvis var han forf\u00e6ngelig, som s\u00e5 mange forfattere og kunstnere. Men han var mere barn end de fleste andre og mods\u00e6tningen mellem den kummerlige barndom og verdensry sidenhen ville vel v\u00e6re steget de fleste til hovedet. Barn, som han var, kunne kunne han kun ikke skjule sin gl\u00e6de over ros – enten den s\u00e5 kom fra en kender eller k\u00f8kkenkarl.<\/p>\n Der var dog et punkt, hvor hans forf\u00e6ngelighed var p\u00e5faldende. Han kunne ikke t\u00e5le hentydninger til sit ydre. Han var jo ikke smuk – p\u00e5faldende lidt smuk. Ethvert af hans billeder<\/a> r\u00f8ber det, undtagen et eneste af Fru Jerichau-Baumann, som er i fr\u00f8kenerne Melchiors eje.. P\u00e5 det er han af en ligefrem \u00e5ndig sk\u00f8nhed. Legemlig har dets lighed n\u00e6ppe nogensinde v\u00e6ret p\u00e5faldende. P\u00e5 dette ene punkt kunne hvert lille drilleri v\u00e6re ham af smerte. Han kunne ikke en gang lide, at der blev talt om grimhed. Var der nogen, som omtalte andre som grimme, begyndte han straks at tage disse i forsvar, idet han fremh\u00e6vede alt det, der ellers kunne v\u00e6re af godt og klogt hos dem.<\/p>\n Ganske sikkert h\u00e6ngte dette ogs\u00e5 sammen med hans hjertensgodhed, der heller ikke kunne t\u00e5le, at nogen i et selskab blev overset eller skubbet til side. Dem tog Andersen sig s\u00e6rligt af og kunne tale l\u00e6nge med. Han mindedes vel sin egen gl\u00e6del\u00f8se ungdom.<\/p>\n Han var elskv\u00e6rdig og hyggelig og morsomt fingernem. Sagtens har intet af hans eventyr moret noget barn s\u00e5dan som de to eventyrb\u00f8ger<\/a>, han klippede og klistrede og tegnede og skrev for et par af sine venners b\u00f8rn. Det var rigtig s\u00e5dan vr\u00f8vleeventyr, som de sm\u00e5 allerbedst forst\u00e5r. Han elskede at klippe. S\u00e5 tog han et stykke papir, lagde det nogle gange sammen og p\u00e5 et \u00f8jeblik havde han klippet et stort kunstf\u00e6rdigt billede, med forunderlige borter, figurer og ornamenter. I den Melchiorske familie findes i glas og ramme et af den slags store, kunstf\u00e6rdige klippearbejder<\/a>. Mange af hans omgangsfamilier fra den gang gemme lignende, som han for\u00e6rede til sine unge venner.<\/p>\n Det st\u00f8rste klippearbejde ejer dog fr\u00f8kenerne Melchior i hans bekendte sk\u00e6rm – en uhyre beskeden og j\u00e6vn firefl\u00f8jet kakkelovnssk\u00e6rm<\/a> med en ramme af tarveligt tr\u00e6, men helt d\u00e6kket af billeder, som han har udklippet af b\u00f8ger og blade og med ualmindelig dekorativ sans ordnet og sammenkl\u00e6bet til et malerisk hele. Der er billeder af bygninger, af forfattere, ber\u00f8mte politikere, skuespillere, illustrationer til hans eventyr – en broget billedvrimmel, som han delvis ahr ordnet efter landene s\u00e5dan at Frankrig, Tyskland, Danmark o.s.v. hver har sin fl\u00f8j. Det var ham et stort, anskueligt mindealbum. Han havde bestemt at skrive ne bog om den. Endnu til det sidste talte han om, at ville diktere sin sk\u00e6rmhistorie til en af sine n\u00e6rmeste… Det blev desv\u00e6rre aldrig til noget.<\/p>\n Nu, p\u00e5 en hvis m\u00e5de findes historien jo skreven i hans “Livs Eventyr<\/a>” i brevene og s\u00e5 i hans vidtl\u00f8ftige, meget omhyggeligt f\u00f8rte dagb\u00f8ger<\/a>, der ganske vidst ikke egner sig til offentligg\u00f8relse, s\u00e5 intime som de er efter hele deres form – thi al sin personlige harme, forudrettelse og stolthed har Andersen ud\u00f8st i dem, men som ganske sikkert i fremtiden ville v\u00e6re\u00a0litteraturhistorikerne\u00a0et uvurderligt materiale. De ejes nu af etatsr\u00e5d Jonas Collin<\/a> og fr\u00f8knerne Melchior.<\/p>\n Men det vil f\u00f8re alle de minder, det Melchiorske hus pietetsfuld gemmer om familiens gode ven. Snart er det et billede fra eventyrene, som fru Jerichau Baumanns maleri af den lille havfrue<\/a>, snart en beundrers allegoriske tegning af den store digter, eller fotografier, breve m.m. Det er en sv\u00e6rm af minder, der bor til huse her, hvor han levede s\u00e5 megen tid og undertiden arbejdede, som da han skrev kantaterne sammen med den unge svenske komponist J. A. H\u00e4gg, som Gade ventede sig s\u00e5 meget af, men som blev syg, indtil han efter tyve \u00e5rs sygdom atter har kunnet begynde at arbejde oppe i en lille norsk by. De to musikstykker ville nu blive opf\u00f8rte ved en af Andersen-festerne.<\/p>\n P\u00e5 “Rolighed” d\u00f8de<\/a> han, hin fjerde august 1875, i sine k\u00e6re venners kreds. Hvis der engang skulle laves et H.C. Andersens Museum, hvor hans hjem blev fremstillet, s\u00e5dan som det er sket med s\u00e5 mange bekendte digtere, ville man n\u00e6ppe f\u00e5 noget indtryk af hans egne v\u00e6relser. Han havde for s\u00e5 vidt ikke noget hjem, det var altid pr\u00e6get af de lejede v\u00e6relsers tilf\u00e6ldighed. Man m\u00e5tte gengive en af de stille stuer i et af de gode borgerhuse, hvor han ret af hjertet f\u00f8lte sig hjemme, og hvor han tilbragte sine lykkeligste tider.<\/p>\n Kilde: Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften\u00a018. marts 1905 og Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n Oversigt: H.C. Andersen og Familien Melchior!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En del af familien Melchior Fra venstre Harriet Melchior (1851-1917), Moritz G. Melchior (1816-1884), Carl Melchior (1855-1931), Johanne Melchior (1848-1911), Anna Melchior (1853-1881) Dorothea Melchior (1823-1881), Emil Melchior (1857-1881) og Louise Melchior (1849-1934). P\u00e5 det tidspunkt billedet er blevet taget var det \u00e6ldste barn William Melchior (1847-1856) d\u00f8d, og det yngste medlem af b\u00f8rneflokken, Thea … L\u00e6s mere H.C. Andersen i det Melchiorske Hus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-79034","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79034","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79034"}],"version-history":[{"count":23,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79034\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":87782,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79034\/revisions\/87782"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79034"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}