{"id":79028,"date":"2016-03-22T15:12:30","date_gmt":"2016-03-22T14:12:30","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79028"},"modified":"2016-03-22T15:12:30","modified_gmt":"2016-03-22T14:12:30","slug":"digtet-mit-liw-af-h-c-andersen-1822","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79028","title":{"rendered":"Digtet &#8220;Mit Liw&#8221; af H.C. Andersen 1822"},"content":{"rendered":"<p><strong>Fra H.C. Andersens ungdom<\/strong><\/p>\n<p>Den 28. oktober 1822 fort\u00e6ller Dr. E. Gigas i &#8220;Dansk Tidsskrift&#8221;, kom en ny elev i <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3255\">Slagelse Latinskole<\/a>, der kort f\u00f8r havde f\u00e5et en ny rektor, Simon Meisling. Det var ikke nogen almindelig discipel, <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=3113\">Meisling<\/a> her fik. En k\u00e6r og opl\u00f8ben fynbo p\u00e5 over 17 \u00e5r, en fattig skomagersenkes s\u00f8n ved navn Hans Christian Andersen, uden mindste smule latin i sig og grumme lidt af andre kundskaber, men allerede med en m\u00e6rkelig fortid og med gode fortalere, der s\u00e5 mere end almindelige evner hos kn\u00f8sen.<\/p>\n<p>Vi vil her ikke dv\u00e6le ved hans eventyrlige f\u00e6rd til hovedstaden, da han 14 \u00e5r gammel drog derover &#8220;for at blive ber\u00f8mt&#8221;, som han selv sagde, ved hans mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 at komme frem ved det <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=20433\">Kgl. Teater<\/a> gennem danse &#8211; og syngeskolen og hans lige s\u00e5 mislykkedes fors\u00f8g som dramatisk digter, ved hans sammentr\u00e6f med de mange ansete folk, som dels blev r\u00f8rte over ham, dels morede sig over ham, men til syvende og sidst kom til at holde s\u00e5 meget af ham og interessere sig s\u00e5 meget for ham, at de fik kongen til at betale hans logi, skolegang, kost, b\u00f8ger osv. til han kunne blive student om tre \u00e5r.<\/p>\n<p>Hvad der allerede dengang g\u00e6rede i den unge digter\u00e5nd, f\u00e5r man et indblik i gennem en lille bog i oktavformat, helt igennem skrevet med Andersens h\u00e5nd. Han for\u00e6rede selv bogen i 1830&#8217;erne til dav\u00e6rende politifuldm\u00e6gtig Rist, og den ejes nu af dennes s\u00f8n, forfatteren Oberst Rist.<br \/>\nI den lille bog finder man bl.a. nogle af Andersens f\u00f8rste <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=4978\">digte<\/a>, deriblandt et, som han kalder &#8220;Mit Liw&#8221; og som er digtet i 1822. Det lyder s\u00e5ledes:<\/p>\n<p>Taare trille naar jeg mindes<br \/>\nBarndom dig med al din Fryd.<br \/>\nDa var jeg saa rolig,<br \/>\nHerrens Engle trolig,<br \/>\nSkj\u00e6rmede om mig &#8211; &#8211; &#8211;<\/p>\n<p>&#8211; Naar Aftensolen hist i Vesten sank,<br \/>\nOg Maanens Skive skinned klaer og blank,<br \/>\nDa kj\u00e6rlig Moder tog sin lille Dreng<br \/>\nOg bragte ham til lune, bl\u00f8de, Seng;<br \/>\nOg medens udenfor l\u00f8d&#8217; Nattergale-Chor<br \/>\nHun l\u00e6rte mig at bede Fader-vor.<br \/>\nJeg \u00e6ldre blev, st\u00e6rk Phantasien ulmed&#8217;<br \/>\nI Lue br\u00f8d den Gnist, som havde dulmet;<br \/>\nNu l\u00e6rte jeg at l\u00e6se; hvilken Himmel<br \/>\nLaae ikke for mig, hvilken Blomstervrimmel!<br \/>\nNu fulgte jeg Kong Lear paa n\u00f8gne Hede,<br \/>\nOg m\u00f8dte Machbets Hexer, f\u00e6le, lede,<br \/>\nJeg med Niels Klim foer ned i Dybets Skj\u00f8d<br \/>\nOg gr\u00e6d veemodig ved skj\u00f8n Valborgs D\u00f8d.<br \/>\nNu var jeg fjorten Aar, mit Hj\u00e6rte br\u00e6ndte,<br \/>\nJeg Verden kun af Digterv\u00e6rker kjendte<br \/>\nOg var derfor saa lykkelig og fro,<br \/>\nOg ilede fra Barndoms s\u00f8de Boe<br \/>\nAllene ud i Verden vide.<br \/>\nNaadig Herren var og god,<br \/>\nMig hans Engle fulgte,<br \/>\nDe i Dr\u00f8mme gav mig Mod,<br \/>\nHaabet ei sig dulgte.<br \/>\nNaar jeg i den dunkle Nat<br \/>\nSyntes mig saa rent forladt,<br \/>\nKn\u00e6led jeg paa Sengen,<br \/>\nModig da jeg Harpen tog,<br \/>\nStr\u00e6ngene med Haanden slog,<br \/>\nSang min Smerte, sang min Lyst,<br \/>\nOg det lindrede mit Bryst.<\/p>\n<p>Da h\u00f8rte \u00e6dle M\u00e6nd de sp\u00e6de Toner,<br \/>\nOg lyttede til Barnets svage Sang;<br \/>\nDe saae&#8217; hvor Sj\u00e6len gennem St\u00f8vets Zoner<br \/>\nTil Tr\u00f8stens Himmel barnlig fro sig svang.<br \/>\nThi tog de Barnet fra sin raae Natur<br \/>\nOg satte ham bag Temples (!) lune Muur,<br \/>\nHvor Aanden kunde classisk dannes ud,<br \/>\nOg eengang kraftfuld stige mod sin Gud. &#8211;<\/p>\n<p>Jeg gr\u00e6d af Gl\u00e6de,<br \/>\nMit Hj\u00e6rte b\u00e6vet (!);<br \/>\nEr Gud tilst\u00e6de?!<br \/>\nHans Engle sv\u00e6ved&#8217;<br \/>\nJo mildt om mig. &#8211;<br \/>\nSig Veien h\u00f8iner,<br \/>\nMen Maalet \u00f8iner<br \/>\nDog Sj\u00e6lens blik. &#8211;<\/p>\n<p>Heelt uvant var&#8217; de f\u00f8rste Skridt at gaae,<br \/>\nOg nu jeg f\u00f8rst min hele Svaghed saae:<br \/>\nDog ei min Fryd, min Munterhed bortveeg<br \/>\nF\u00f8r dybt i Sj\u00e6len denne Tanke steeg:<br \/>\nMon ogsaa du har Kr\u00e6fter v\u00e6rdig er,<br \/>\nAlt hvad der for dig Svage gj\u00f8res her?<\/p>\n<p>Men snart en Klogskabs Stemme,<br \/>\nDen m\u00f8rke Taage br\u00f8d.<br \/>\nO aldrig kan jeg glemme,<br \/>\nHvad for mit Indre l\u00f8d.<br \/>\nNu har man planten (!) pr\u00f8vet,<br \/>\nMen den kun Ukrud er,<br \/>\nThi har man den ber\u00f8vet<br \/>\nSit Haab, sit Stjerneskj\u00e6r. &#8211;<\/p>\n<p>&#8211; Fortvivlet drog jeg da i Natten ud,<br \/>\nOg glemte Naadens store, milde Gud;<br \/>\nDa l\u00f8d din Stemme faderlige Ven<br \/>\nOg atter mig til Livet kaldte hen;<br \/>\nSkj\u00f8ndt vel jeg veed du Skuffes i din Tro<br \/>\nAt Evner end hos Ynglingen skal boe,<br \/>\nMen det er dog en s\u00f8d en salig Tr\u00f8st,<br \/>\nAt h\u00f8re venskabs vennehulde R\u00f8st,<br \/>\nJeg synker veed jeg &#8211; men med roligt Bryst,<br \/>\nJeg gjorte (!) hvad jeg kunde, er min Tr\u00f8st.<br \/>\nJeg var stupid, forvirret uden Sands,<br \/>\nOg derfor dr\u00f8mte om en Digterkrands.<\/p>\n<p>I 1829 tog Andersen sin anden eksamen med bedste karakterer. Nu var det forbi med studeringerne, og han begyndte at digte l\u00f8s af alle kr\u00e6fter. Der ventede ham endnu talrige skuffelser og \u00e6rgelser, men ogs\u00e5 triumfer og ydre udm\u00e6rkelser. Den fortr\u00e6ffelige, sindige, moderlige kommand\u00f8rinde <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=6458\">Wulff<\/a> mente at se rigtigt og at vise Andersen en velgerning ved i hans skoletid at sige ham rent ud, at han m\u00e5tte endelig ikke tro, der var mere udm\u00e6rket ved ham end ved tusind andre:<br \/>\n&#8220;De tror, gode Andersen, at v\u00e6re f\u00f8dt til en stor Digter; &#8211; nej, det er De ikke, og mindst maa De t\u00e6nke Dem det selv. &#8211; De er et godt Menneske med gode, j\u00e6vne, naturlige Evner, som sent begyndte at l\u00e6re noget, men som nok kan blive en nyttig Borger i Staten. T\u00e6nk Dem en Stilling i Staten f. eks. som Pr\u00e6st: arbejde med den Dem egne Flid dette Maal stadig i M\u00f8de.&#8221;<\/p>\n<p>Knap en halv snes \u00e5r efter, at denne formaningstale var holdt for ham, fandt han sig selv ved at finde den digterart, hvori hans geni skulle udfolde sig: Eventyrene, der nu str\u00e5ler med en s\u00e5dan glans, at de kan l\u00e5ne noget til adskillige af hans \u00f8vrige frembringelser.<br \/>\nDet var nok allligevel bedst, at H.C. Andersen blev, hvad han blev.<\/p>\n<p>Kilder: Vendsyssel Tidende 3. april 1905 og Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Fra H.C. Andersens ungdom Den 28. oktober 1822 fort\u00e6ller Dr. E. Gigas i &#8220;Dansk Tidsskrift&#8221;, kom en ny elev i Slagelse Latinskole, der kort f\u00f8r havde f\u00e5et en ny rektor, Simon Meisling. Det var ikke nogen almindelig discipel, Meisling her fik. En k\u00e6r og opl\u00f8ben fynbo p\u00e5 over 17 \u00e5r, en fattig skomagersenkes s\u00f8n ved &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79028\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Digtet &#8220;Mit Liw&#8221; af H.C. Andersen 1822<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-79028","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79028","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79028"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79028\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":79828,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79028\/revisions\/79828"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79028"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}