{"id":79026,"date":"2016-03-24T11:56:08","date_gmt":"2016-03-24T10:56:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79026"},"modified":"2017-07-16T09:56:59","modified_gmt":"2017-07-16T07:56:59","slug":"h-c-andersen-og-eventyrets-doer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79026","title":{"rendered":"H.C. Andersen og Eventyrets D\u00f8r"},"content":{"rendered":"

\"DSC_4590-001\"<\/a><\/p>\n

H.C. Andersen 100 \u00e5r<\/strong><\/p>\n

I anledningen H.C. Andersens 100 \u00e5rs fest i 1905 er der skrevet mange artikler om digteren og hans eventyr. Nedenst\u00e5ende tager udgangspunkt i er en kort karakteristik oprindelig bragt i “Vejle Amts Folkeblad”.\u00a0Forfatteren til artiklen\u00a0H. Buch Frandsen skriver, \u00a0at det blev Andersens\u00a0Aladins lampe.<\/p>\n

Eventyrets D\u00f8r<\/strong><\/p>\n

G. Brandes skrev i 1869 i “Illustreret Tidende” en r\u00e6kke artikler om Andersens eventyr, interessante forst\u00e5ende studier, som digteren var ham meget taknemmelig for. Han siger der et sted: ” Efter mange \u00e5rs flakken fandt Andersen sig en aften st\u00e5ende udenfor en lille, uanselig, men hemmelighedsfuld d\u00f8r, Eventyrets D\u00f8r. Han r\u00f8rte ved den, den gav efter, og han s\u00e5 i m\u00f8rket derinde det lille fyrt\u00f8j br\u00e6nde. Det blev hans Alladinslampe. Han slog ild dermed, og lampens \u00e5nder: Hundene med \u00f8jne som thekopper, som m\u00f8llehjul, som Rundet\u00e5rn stod for ham og bragte ham de tre uhyre kister med alle eventyrets kobberpenge, s\u00f8lvpenge og guldpenge. Det f\u00f8rste eventyr (“Fyrt\u00f8jet<\/a>“) var her, og Fyrt\u00f8jet drog siden alle de andre efter sig. Held den, der finder sit Fyrt\u00f8j!\u00a0P\u00e5 denne m\u00e5de antyder G. Brandes, hvorledes Andersen uforvarende kom ind p\u00e5 den digtning, der skulle b\u00e6re hans navn over tidens vande og ud over mange landegr\u00e6nser.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen<\/strong><\/p>\n

Hans n\u00e6re ven Edward Collin<\/a> fort\u00e6ller derom s\u00e5ledes: “I flere af de huse, hvor han daglig kom, fandtes sm\u00e5b\u00f8rn, som han gav sig af med. Han fortalte dem historier, som han dels selv lavede i \u00f8jeblikket, dels hentede fra bekendte eventyr, men hvad enten han fortalte sit eget eller genfortalte vat fort\u00e6llem\u00e5den s\u00e5 udelukende hans egen og s\u00e5 levende, at den henrykte b\u00f8rnene. Ham selv morede det at give sit lune dette fri spillerum. Talen gik ustandseligt, rigelig udstyret med de for b\u00f8rnene bekendte talem\u00e5der og med de fagter, som passede dertil. Han sagde ikke: “B\u00f8rnene kom p\u00e5 vognen, og s\u00e5 k\u00f8rte de” men “S\u00e5 kom de p\u00e5 vognen, farvel far! Farvel, mor: Pisken smeldede sm\u00e6k, sm\u00e6k! og v\u00e6k for de. Hej, vil du g\u00e5!” Efter Collins udsagn skal man vanskelig kunne danne sig et begreb om dette foredrags livlighed i b\u00f8rnenes kreds.<\/p>\n

Ikke lige straks fald det ham ind, at noget s\u00e5dant kunne bruges anderledes end mundligt og til forlystelser for b\u00f8rn, men den gl\u00e6de, det vakte, ledte ham til det sp\u00f8rgsm\u00e5l, om ikke flere kunne g\u00f8res delagtige deri ved, at historierne blev trykte. Men skullee det ske, m\u00e5tte de skrives, ikke efter de almindelige sprogregler, men s\u00e5dan som man taler til b\u00f8rn. Meningen var n\u00e6ppe, at b\u00f8rn skulle l\u00e6se dem, men at de voksne skulle opl\u00e6se eller genfort\u00e6lle dem, s\u00e5vidt muligt i digterens egen tone.<\/p>\n

Genfortalte folkeeventyr<\/strong><\/p>\n

Nogle af eventyrene, is\u00e6r blandt de f\u00f8rste, er genfortalte folkeeventyr. Da Andersen en gang i sin barndom var med sin moder p\u00e5 landet i Nordfyn, var han med ved humleplukningen, hvor det gik l\u00f8s med historier. Derfra og fra de gamle koners spindestuer i Odense Hospital<\/a> kendte han s\u00e5danne historier, som kom til at leve igen i “Fyrt\u00f8jet<\/a>“, “Store Klaus og lille Klaus<\/a>“, “Rejsekammeraten<\/a>“, “Prinsessen p\u00e5 \u00c6rten<\/a>“, “De vilde Svaner<\/a>“, Klodshans<\/a>“, “Svinedrengen<\/a>” og mange flere. De er s\u00e5 godt gengivne i digterens fort\u00e6llem\u00e5de, at de er ganske hans egne, og man ikke skulle tro, det var gamle eventyr. De blev dog modtagne med bet\u00e6nkelighed. En kritiker fandt, det var uforsvarligt at indgyde b\u00f8rn den forestilling (i “Prinsessen p\u00e5 \u00c6rten) at en s\u00e5 h\u00f8j dame altid m\u00e5 v\u00e6re fortr\u00e6ffelig \u00f8mskindet.<\/p>\n

Selvopfundne\u00a0eventyr<\/strong><\/p>\n

Andre af historierne er selvopfundne f.eks. “Tommelise<\/a>“, “Den lille Havfrue<\/a>“, “Historien om en Moder<\/a>“. Da han som barn stod ved Odense \u00e5<\/a> og fantaserede om en kinesisk prins p\u00e5 den anden side af jorden, der skulle dukke op gennem jorden, op af \u00e5en til ham og bringe ham alverdens herligheder, da kan man m\u00e5ske sige, digtede han sit f\u00f8rste selvopfundne eventyr.<\/p>\n

Historien om en Moder<\/strong><\/p>\n

“Historien om en Moder<\/a>” var en af dem, der skaffede Andersen selv mest gl\u00e6de. Det hefte, hvori den stod, for\u00e6rede han en gang i Sydbayern til en katolsk pr\u00e6st, som vel vidste af ham og hans eventyr at sige, men ikke havde gidet l\u00e6se dem. N\u00e6ste morgen fortalte pr\u00e6sten ham, at nu havde han l\u00e6st hele bogen. “Men kald det ikke eventyr! Det er jo langt over sligt. “Historien om en Moder” er jo s\u00e5dan, at jeg kunne fort\u00e6lle den ved et barns grav, og gennem den bringe tr\u00f8st til de bedr\u00f8vede. Andersen erfarede selv, at den var mangen s\u00f8rgende moder til tr\u00f8st og styrke.<\/p>\n

Stoppen\u00e5len<\/strong><\/p>\n

Denne historie sprang frem i digterens sind en dag p\u00e5 gaden uden anledning. S\u00e5ledes beh\u00f8vedes ingen eller kun en ringe anledning, en lille iagttagelse, en tilf\u00e6ldig bem\u00e6rkning. En da p\u00e5 herreg\u00e5rden Nys\u00f8<\/a> sagde Thorvaldsen<\/a> til ham: “Skriv os et nu et nyt morsomt eventyr! De kan jo skrive selv om en stoppen\u00e5l. Dette var nok til at han skrev om “Stoppen\u00e5len<\/a>“.<\/p>\n

Springfyrene<\/strong><\/p>\n

Springfyrene<\/a> blev til p\u00e5 en gang, da han skulle fort\u00e6lle nogle b\u00f8rn noget. Denne ganske korte historie er overm\u00e5de vittigt ret s\u00e5dan som Andersen har sagt: Jeg fort\u00e6ller for b\u00f8rn, men med tanken p\u00e5, at der ogs\u00e5 skal v\u00e6re noget for voksne. Loppen springer s\u00e5 h\u00f8jt, at ingen kan se det, og hvad kan det hj\u00e6lpe! Gr\u00e6shoppen springer kongen lige i ansigtet, det er for radikalt. P\u00e5 den m\u00e5de kommer man ikke til fadet. Springg\u00e5sen springer kun et kort, oven i k\u00f8bet sk\u00e6vt spring, men lige i sk\u00f8det p\u00e5 prinsessen. S\u00e5dan skal vi have det! Og den fik prinsessen.<\/p>\n

Eventyrene er meget fantasifulde.<\/strong><\/p>\n

Eventyrene er meget fantasifulde. Med en fantasi, der ligner barnets, lader han dyr og planter optr\u00e6de som personer og g\u00f8r det livl\u00f8se levende, ligesom barnet g\u00f8r det med sit leget\u00f8j. Han s\u00e6tter liv i Snemanden<\/a>, Stoppen\u00e5len<\/a>, Tinsoldaten<\/a>, ja porcel\u00e6nsfigur, ja, selv i en skygge. Han h\u00f8rer vinden og blomsterne fort\u00e6lle, han ser s\u00f8vnen, natten, d\u00f8den, dr\u00f8mmen som personer” – og Dovretrolden og Elverkongen, Elverpiger, Trolde og Nisser, \u00c5manden og Havmanden, Ole Luk\u00f8je<\/a> og Hyldemor<\/a>, af dyrene is\u00e6r storken – alt og alle kan Andersen bruge og f\u00e5 dem til at g\u00f8re som han vil.<\/p>\n

Elverh\u00f8j<\/strong><\/p>\n

M\u00e5ske den mest fantasifulde af alle eventyrene er “Elverh\u00f8j<\/a>“, spillende morsomt fra ende til anden. I Elverh\u00f8j var der pyntet op. Se, hvor fin en sal! “Gulvet var vasket med m\u00e5neskin, og v\u00e6ggene var gnedne med heksefedt, s\u00e5 at de skinnede som tulipanblade foran lyset.\u00a0G\u00e6sterne var uds\u00f8gte: “Gamle trolde af f\u00f8rste klasse med hale” den fornemeste var “Troldegubben fra Dovre med krone af h\u00e6rdede istapper og polerede grankogler”. Bev\u00e6rtningen magel\u00f8s. Snogeskind med sm\u00e5 b\u00f8rnefingre i, b\u00e5de musesnuder og skarntyde. Rustne s\u00f8m og kirkerudeglas h\u00f8rte til knaset. Og hvilket lystigt gilde! Elverpigerne dansede, s\u00e5 man ikke vidste, hvad der der var arme og hvad der var ben. Det gik imellem hinanden ligesom savsp\u00e5ner, og de snurrede sig omkring, s\u00e5 helhesten fik ondt og m\u00e5tte g\u00e5 fra bordet.<\/p>\n

Hvad man kan hitte p\u00e5<\/strong><\/p>\n

I historien “Hvad man kan hitte p\u00e5<\/a>” fort\u00e6ller han os om en, der ville v\u00e6re digter til p\u00e5ske, men \u00f8nskede sig tilbage til oldtiden, forbi nutiden var s\u00e5 fattig p\u00e5 stof til at digte om. Dette var ikke Andersens mening. For ham var vor tid netop eventyrets tid. Nutidens videnskab og store opfindelser var for ham “Poesiens Californien”, hvor guldet ligger for digterens fod, man bukker sig kun for at f\u00e5 det. At k\u00f8re p\u00e5 jernbane, at blive fotograferet, at kunne telegrafere, at betragte en vanddr\u00e5be i et forst\u00f8rrelsesglas – det var for ham at komme det eventyrlige n\u00e6r. S\u00e5 skrev han f.eks en historie som “Den store s\u00f8slange<\/a>“, d.v.s. telegrafkablet, og fort\u00e6ller morsomt om, hvilket styr havets beboere holder, da den bliver s\u00e6nket ned p\u00e5 havbunden til dem.<\/p>\n

Den grimme \u00c6lling<\/strong><\/p>\n

Nogle af eventyrene, siger Andersen er selvoplevede. “Den grimme \u00c6lling<\/a>“, der blev puffet og sparket og gjort nar af, den er ham selv. “Du er s\u00e5 stor og aparte, og derfor skal du kan\u00f8fles” sagde en af \u00e6nderne. Det kendte Andersen nok. “Men det g\u00f8r ikke noget at v\u00e6re f\u00f8dt i andeg\u00e5rden, n\u00e5r man har ligget i et svane\u00e6g”. \u00c6llingen ender som en svane, sv\u00f8mmende omkring i herreg\u00e5rdshavens kanaler. S\u00e5dan ogs\u00e5 med ham selv, sk\u00f8nt der vel ikke netop skal hentydes til, at digteren n\u00f8d et rigt sommerliv p\u00e5 fynske og sj\u00e6llandske herreg\u00e5rde hos venlige mennesker.<\/p>\n

Kilder: Vendsyssel Tidende 3. april 1905 og Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Se flere\u00a0H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen 100 \u00e5r I anledningen H.C. Andersens 100 \u00e5rs fest i 1905 er der skrevet mange artikler om digteren og hans eventyr. Nedenst\u00e5ende tager udgangspunkt i er en kort karakteristik oprindelig bragt i “Vejle Amts Folkeblad”.\u00a0Forfatteren til artiklen\u00a0H. Buch Frandsen skriver, \u00a0at det blev Andersens\u00a0Aladins lampe. Eventyrets D\u00f8r G. Brandes skrev i 1869 i … L\u00e6s mere H.C. Andersen og Eventyrets D\u00f8r<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-79026","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79026","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79026"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79026\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":87995,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79026\/revisions\/87995"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79026"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}