{"id":79020,"date":"2016-03-27T20:32:49","date_gmt":"2016-03-27T18:32:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79020"},"modified":"2021-09-18T13:36:27","modified_gmt":"2021-09-18T11:36:27","slug":"h-c-andersens-slaegt-og-opvaekst-i-odense","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=79020","title":{"rendered":"H.C. Andersens sl\u00e6gt og opv\u00e6kst i Odense"},"content":{"rendered":"

\"04-11-023\"<\/a><\/p>\n

Tr\u00e6snit med H.C. Andersens Barndomshjem ca. 1867<\/p>\n

Der findes mange beskrivelser af H.C. Andersens barndom i Odense. Her er en kortfattet en skrevet i en avis under overskriften \u00a0“Hans Barndom – Hans Sl\u00e6gt”. Til et billede af sit barndomshjem i Odense Munkem\u00f8llestr\u00e6de skrev H.C. Andersen en gang et lille digt, hvori findes f\u00f8lgende smukke ord:<\/p>\n

Hvor var der festlig derinde
\nn\u00e5r pinseklokkerne klang:
\nsm\u00e5 hvide sommergardiner
\ni solskin om vinduet hang<\/p>\n

Een stue, et lille k\u00f8kken –
\nog dog alt s\u00e5 stort og godt:
\nder leged’ jeg juleaften
\nsom siden p\u00e5 intet slot.<\/p>\n

Barndomshjemmet i Munkem\u00f8llestr\u00e6de<\/strong><\/p>\n

Det antages at Hans Christian Andersen er f\u00f8dt i Hans Jensensstr\u00e6de Nr. 43 i Odense den 2. april 1805. I \u00a0dette hj\u00f8rnehus (Hans Jensens Str\u00e6de –\u00a0Bangs Boder) boede tre familier herunder noget familie til H.C. Andersens moder. Huset rummer i dag en del af H.C. Andersen Museet.<\/p>\n

Familien flyttede imidlertid i 1807\u00a0til ovenn\u00e6vnte hjem i Munkem\u00f8llestr\u00e6de, huset med marmortavlen p\u00e5 v\u00e6ggen, til hvilket digterens barndomsminder egentlig knytter sig. Et \u00e5rs tid f\u00f8r Hans Christians konfirmation, da hans fader var d\u00f8d, og hans moder havde giftet sig igen, flyttede den lille familie over p\u00e5 den modsatte side af samme gade, og endnu nogle \u00e5r senere (1822), da drengen allerede l\u00e6nge havde v\u00e6ret ude i verden, flyttede den til Pogestr\u00e6de Nr. 14, som tilh\u00f8rte bedstefor\u00e6ldrene. Det m\u00e5 v\u00e6re det hus, Tietgen i sine “Erindringer” fejlagtig betegner som digterens f\u00f8dested, “et lille hus med to halvd\u00f8re til Gaden ved siden af Skr\u00e6dder Saukopf. En tilf\u00f8jelse til dette er \u00a0at der den\u00a0\u00a027. april 1832 i\u00a0Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende var\u00a0indrykket en notits: “Undertegnede er flyttet til No. 500 i Pogestr\u00e6det.\u00a0Saukopf, Skr\u00e6dermester”.<\/p>\n

“Mit Livs Eventyr” og Barndomshjemmet<\/strong><\/p>\n

I “Mit Livs Eventyr” har H.C. Andersen givet en f\u00e6ngslende skildring af livet i det fattige hjem, en skildring, fuld af talende sm\u00e5tr\u00e6f. Der var kun een stue, der n\u00e6sten var opfyldt med skomagerv\u00e6rkt\u00f8jet, sengen og en slagb\u00e6nk, hvori Hans Christian sov. Men v\u00e6ggene var beh\u00e6ngte med billeder, og p\u00e5 dragkisten stod kopper, glas og nips. Henne over v\u00e6rkstedet ved vinduet var en hylde med viser og b\u00f8ger, hvor i blandt Holbergs komedier, som Hans Christians fader, skomager Andersen ofte l\u00e6ste i. Det lille rum var for Hans Christian stort og rigt. Fra k\u00f8kkenet kom man ad en stige op p\u00e5 loftet. Udenfor i tagrenden mellem deres og naboens hus stod en kasse med purl\u00f8g og persille. Det var hans moders hele have. I eventyret om “Snedronningen” blomstrer denne have endnu.<\/p>\n

Sl\u00e6gten<\/strong><\/p>\n

Ved Provinsarkivet i Odense har man taget sig for at unders\u00f8ge, hvad der i gamle kirkeb\u00f8ger og tingb\u00f8ger osv. kunne f\u00e5s at vide om H.C. Andersens n\u00e6rmeste sl\u00e6gt. Ved at l\u00e6se om disse unders\u00f8gelser (i “Personalhistorisk Tidsfrist”), m\u00e6rker man, at hvad digteren fort\u00e6ller i “Mit livs Eventyr” om sin sl\u00e6gt, p\u00e5 flere punkter er husket fejl eller skyldes fejlagtig underretning, men er dog i det v\u00e6sentlige rigtigt.<\/p>\n

Farfar Traes<\/strong><\/p>\n

Arkivunders\u00f8gelserne bekr\u00e6fter til fulde, at han var ud af ringe, fattig stand. Hans farfader, om hvem han selv fort\u00e6ller, at han havde v\u00e6ret en velhavende g\u00e5rdmand, synes at have v\u00e6ret skomager ligesom s\u00f8nnen. Ved at miste sin formue var han blevet vanvitig, og for deres sidste stillinger havde han og farmoderen k\u00f8bt det lille hus i Odense Pogestr\u00e6de. Man kaldte ham med tilnavnet Traes, og stundom l\u00f8b drengene efter ham p\u00e5 gaden for at holde hall\u00f8j med ham. N\u00e5r Hans Christian s\u00e5 det, var han meget ulykkelig og skjulte sig. Den stakkels vanvittige mand henlevede sine sidste dage p\u00e5 Odense Hospital.<\/p>\n

Farmor<\/strong><\/p>\n

Farmoderen synes n\u00e6sten at have v\u00e6ret den eneste normale i digterens n\u00e6rmeste sl\u00e6gt. Hun kom hver dag i barndomshjemmet og holdt s\u00e6rdeles meget af drengen, og han oplevede meget p\u00e5 sine bes\u00f8g hos hende. Hendes mormoder, fort\u00e6ller han, var en adelig tysk dame, der var l\u00f8ben bort med en komediantspiller. Men gamle kirkeb\u00f8ger udviser, at dette ikke var tilf\u00e6ldet, og dette bortf\u00f8relsessagn m\u00e5 h\u00f8re hjemme s\u00e5 langt tilbage i sl\u00e6gten, at man ikke kan f\u00f8lge det. Den formentlige adelsdame, digterens tipoldemor, var en fattig kone i Assens, Karen Nielsdatter, der d\u00f8de i 1768 som enke efter postrider S\u00f8ren Jensen, efterladende sig af indbo et bord til en mark og et sengested til 8 skilling, som arvegods til en talrig b\u00f8rneflok, hvis efterkommere endnu m\u00e5 leve i Assensegnen.<\/p>\n

Faderen\u00a0skomager Hans Andersen<\/strong><\/p>\n

Digterens fader, skomager Hans Andersen, var en fantasifuld natur, ikke tilfreds i sit h\u00e5ndv\u00e6rk og ikke lykkelig. Han var meget opfyldt af, hvad han l\u00e6ste i aviserne om Napoleonskrigene, og da Danmark s\u00e5 kom med i krigen, ville han v\u00e6re soldat i h\u00e5b om at komme hjem som l\u00f8jtnant. Hustruen gr\u00e6d, og naboerne syntes, det var tosset af ham, men han drog af sted. Han n\u00e5ede ikke at komme i krig, thi kort efter blev der sluttet fred, og skomager Andersen sad snart igen p\u00e5 sit v\u00e6rksted. Men fra den tid af var han aldrig rask. En morgen, da han v\u00e5gnede, var han meget syg og talte vildt, og tre dage efter d\u00f8de han.<\/p>\n

Moderen og eventyret “Hun duede ikke”<\/strong><\/p>\n

Efter alt at d\u00e6mme f\u00e5r man af H.C. Andersens moder kun et lidet tiltalende billede. F\u00f8r sit \u00e6gteskab havde hun en datter, alts\u00e5 datterens halvs\u00f8ster, om hvem intet vides. Hendes efterm\u00e6le i Odense er, at hun var hengiven til druk, og general Holten siger det samme i sine erindringer. Han kalder hende Madam Traes og betegner hende som en d\u00e5rlig anset person. At hendes s\u00f8n i “Mit livs Eventyr” s\u00e6tter hende et smukt minde, er forst\u00e5eligt, og rimeligt er det jo, at han er den, der bedst har kendt det gode hos hende. I et af sine eventyr (Hun duede ikke) fort\u00e6ller Andersen om en vaskekone, der drak, og om hvem folk sagde, at hun duede ikke. Men digterens skildring g\u00e5r ud p\u00e5: Jo, hun duede, i sj\u00e6l og hjerte var hun god. Sk\u00f8nt digteren siger, at denne historie st\u00f8tter sig til en bestemt barndomserindring om en anden kone, er der vist ingen tvivl om, at den ogs\u00e5 t\u00f8r opfattes som en l\u00f8nlig undskyldning for moderens fejl og et \u00e6resminde for hende. Hun skulle v\u00e6re f\u00f8dt i Bogense, men hendes afstamning synes ikke af kunne opspores.<\/p>\n

Hj\u00e6lp til moderen<\/strong><\/p>\n

Moderens forhold tyngede s\u00f8nnens sind, og han bar omsorg for hende. En tid t\u00e6nker han p\u00e5 at f\u00e5 hende anbragt hos en husmandsfamilie i Middelfart-egnen. Han skaffer hende mad fra bespisningsanstalten, sender hende kl\u00e6der og penge og lover hende mere til jul, og hans velyndere i f\u00f8debyen bes\u00f8rger det n\u00f8dvendige i den retning. Hun tog dog ikke mod h\u00e5ndsr\u00e6kningerne p\u00e5 nogen elskv\u00e6rdig m\u00e5de. Her er et brev fra hende til s\u00f8nnen derom:\u00a0“Ieg takker di tillige for di Penge Som Du sende Gulbergs (Oberst Guldberg) Di lo ki\u00f8be l\u00e6ret til en S\u00e6rk til mig men i mit liv har ieg aldrig eiet Saa grov en S\u00e6rk det var Som det groveste S\u00e6gelier… hva Du har bedt mig om Skal ieg nog la v\u00e6re men at misondelig Mennesker skildrer mig Saa Slet kan ieg (ikke) gi\u00f8re ved bespisningsanstalden har nu beg\u00f8nd og ieg faaet Ma engang … Det er io kun t\u00f8nt men Saa b\u00e6r det dog navnet af varm Ma …”<\/p>\n

Man kan dog ikke bryde staven over hendes “Elskv\u00e6rdighed”, som Collin g\u00f8r, uden at vide, hvor elskv\u00e6rdig hj\u00e6lpen er tr\u00e5dt hende i m\u00f8de.\u00a0Da hun som den l\u00e6ngstlevende af den sn\u00e6vre familiekreds d\u00f8de i 1833, mens den unge digter opholdt sig i Rom, f\u00f8lte han sig ensom i verden, sk\u00f8nt han havde vundet sig trofaste venner.<\/p>\n

Barndomsoplevelser<\/strong><\/p>\n

Digterens mange barndomsoplevelser er her ikke plads til, og de fortjener ogs\u00e5 at l\u00e6ses i sammenh\u00e6ng i “Mit livs Eventyr”. Af plakatb\u00e6reren ved teatret fik han en plakat for at b\u00e6re de andre omkring i kvarteret, og bag efter spillede han s\u00e5 i tankernes komedie med plakatens personer. Dette var hans f\u00f8rste ubevidste digtning. Han skrev ogs\u00e5 selv et stykke, en tragedie, hvori naturligvis alle d\u00f8de, og hvori replikkerne bestod i citater fra Balles l\u00e6rebog om pligterne mod n\u00e6sten.<\/p>\n

Konfirmationen og eventyret \u00a0“De r\u00f8de Sko”<\/strong><\/p>\n

i 1819 blev han konfirmeret hos stiftsprovsten i St. Knuds Kirke. Faderen f\u00f8rste frakke blev syet om til ham, og for f\u00f8rste gang fik han st\u00f8vler. Dan han var bange for, at ikke alle skulle se, det var st\u00f8vler, trak han skafterne uden p\u00e5 benkl\u00e6derne og gik s\u00e5ledes op ad kirkegulvet, frydende sig over, at st\u00f8vlerne knirkede, for s\u00e5 kunne man da h\u00f8re, de var nye. Men hans andagt blev forstyrret, og n\u00e5r han siden kom til at t\u00e6nke p\u00e5 den historie, var han bedr\u00f8vet over, at hans tanker havde v\u00e6ret liges\u00e5 meget ved hans st\u00f8vler som ved den k\u00e6re Gud. Som digter skrev han med tanken derp\u00e5 eventyret om “De r\u00f8de Sko”, om pigen, som i kirken kun t\u00e6nkte p\u00e5 sine r\u00f8de sko, hvorefter hun til straf derfor kunne f\u00e5 skoene af og bestandig m\u00e5tte danse afsted hen ad alle veje og alle marker, indtil hun til sidst m\u00e5tte bede en mand om at hugge f\u00f8dderne af hende. Dette n\u00e6sten uhyggelige eventyr skal is\u00e6r v\u00e6re yndet i Holland og England.<\/p>\n

Rejsen\u00a0til K\u00f8benhavn<\/strong><\/p>\n

Hans moder ville have ham i skr\u00e6dderl\u00e6re, men han bad s\u00e5 b\u00f8nligt om at blive fri, thi han ville til K\u00f8benhavn. Han havde sparet 13 Rigsdaler sammen, som han ville bruge til rejsen. Han syntes, det var en hel rigdom. “Hvad skal der blive af dig der?” spurgte moderen. “Jeg vil v\u00e6re ber\u00f8mt” svarede han. “Man g\u00e5r f\u00f8rst s\u00e5 gruelig meget ondt igennem, og s\u00e5 bliver man ber\u00f8mt”. Han gr\u00e6d og bad om at m\u00e5tte rejse, og til sidst fik han lov, efter at hans moder f\u00f8rst havde r\u00e5df\u00f8rt sig med en gammel, s\u00e5kaldt klog kone fra hospitalet, som i kort og kaffegrums sp\u00e5ede ham hans fremtids sk\u00e6bne. Hun sagde:\u00a0“Hendes s\u00f8n bliver en stor mand, til \u00e6re for ham skal en gang Odense blive illumineret”.<\/p>\n

Afgang<\/strong><\/p>\n

S\u00e5 tog han afsted. Postkusken tog ham med p\u00e5 vognen uden betaling. Da han kom over Storeb\u00e6lt, blev han helt forknyt, fordi han syntes, at han var kommen s\u00e5 forf\u00e6rdelig langt bort fra sin moder. Da han kom i land i Kors\u00f8r, gik han om bag et skur og bad til Gud, hvorefter han fortsatte rejsen til hovedstaden.<\/p>\n

Kilder:<\/strong><\/p>\n

Skive Folkeblad (1880-) 31. marts 1905\u00a0H.C. Andersen\u00a0Af H. Buch-Frandsen.\u00a0Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende\u00a027. april 1832 \u00a0samt Lars Bj\u00f8rnsten Odense.<\/p>\n

\u00a0L\u00e6s mere om H.C. Andersens barndom og barndomshjemmet<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tr\u00e6snit med H.C. Andersens Barndomshjem ca. 1867 Der findes mange beskrivelser af H.C. Andersens barndom i Odense. Her er en kortfattet en skrevet i en avis under overskriften \u00a0“Hans Barndom – Hans Sl\u00e6gt”. Til et billede af sit barndomshjem i Odense Munkem\u00f8llestr\u00e6de skrev H.C. Andersen en gang et lille digt, hvori findes f\u00f8lgende smukke ord: … L\u00e6s mere H.C. Andersens sl\u00e6gt og opv\u00e6kst i Odense<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-79020","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79020","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79020"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79020\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":100983,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79020\/revisions\/100983"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79020"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}