{"id":78898,"date":"2016-05-19T00:09:06","date_gmt":"2016-05-18T22:09:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78898"},"modified":"2016-05-19T00:12:00","modified_gmt":"2016-05-18T22:12:00","slug":"historien-om-kongen-andersen-den-grimme-aelling-og-de-to-drenge","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78898","title":{"rendered":"Historien om: Kongen, Andersen, den grimme \u00e6lling og de to drenge"},"content":{"rendered":"

\"grimme-aelling\"<\/a><\/p>\n

\u00a0\u201cDen grimme \u00c6lling\u201d udf\u00f8rt af \u00a0Vilhelm Pedersen<\/p>\n

Historien om: Kongen, Andersen, den grimme \u00e6lling og de to drenge<\/strong><\/p>\n

Herning Folkeblad 1. september 1891<\/p>\n

\u00a0Det er en s\u00f8d lille historie om bl.a. H.C. Andersen, som\u00a0Herning Folkeblad bragte den 1. september 1891, hvor sandf\u00e6rdig denne historie vides dog ikke. Det m\u00e5 dog v\u00e6re en s\u00e6rdeles skarpsindig iagttager, der har noteret sig Andersens tanker, og v\u00e6rem\u00e5de. S\u00e5 der er nok tale om en del fiktion, m\u00e5ske har selve episoden fundet sted, og efterf\u00f8lgende er historien videreudviklet af en journalist p\u00e5 avisen.<\/em><\/p>\n

Under rubrikken Bognyt kunne man l\u00e6se at Gr\u00f8nvald Nielsen, der var forstander for Vestbirk H\u00f8jskole<\/a> ved Horsens i 1890’erne turnerede med festtaler og foredrag. Et af foredragene var to levnedstegninger af 2 m\u00e6rkelige m\u00e6nd. Den ene er Eventyrdigteren H.C. Andersen og den anden er eventyrhelten Garibaldi. Man f\u00e5r ved at l\u00e6se disse to levnedsbeskrivelser en levende forestillingen om de to personer og her koncentrerer vi os om\u00a0H.C. Andersen.<\/p>\n

Avisen skriver at ved at l\u00e6se skildringen af H.C. Andersen, s\u00e5ledes, som han egentlig selv har tegnet den i sine v\u00e6rker, s\u00e6rlig i hans eventyr og i hans efterladte breve, ser man tydelig, hvorledes hans liv fra f\u00f8rst til sidst har v\u00e6ret et eventyr, fuld af lidelser, l\u00e6ngsler og savn, indtil han gennem mange forhindringer og fejlslagne forh\u00e5bninger n\u00e5ede sit egentlig kald at blive en eventyrdigter, stor som ingen anden. Men selv i sin storhed vedblev han at v\u00e6re barn, der var let af s\u00e5re og let at g\u00f8re glad, let til smil og let til gr\u00e5d. Som motto over skildringen s\u00e6tter Gr\u00f8nvald Nielsen.<\/p>\n

“Henad livets str\u00f8m vi sejle,
\nsorg er ballast i vor b\u00e5d,
\nmens smil af engle spejle
\nsig i hver uskyldigs gr\u00e5d”<\/p>\n

Der er vel n\u00e6ppe ret mange, der som barn og yngling har gennemg\u00e5et st\u00f8rre lidelser end H.C. Andersen. I sit eventyr om den grimme \u00e6lling har han givet os et tydeligt billede af, hvad han har gennemg\u00e5et.<\/p>\n

H.C. Andersen var en meget forf\u00e6ngelig mand. Derfor var han let b\u00e5de at s\u00e5re og smigre. Selv Frederik den 7de kendte hans svaghed i s\u00e5 henseende, og der fort\u00e6lles derom f\u00f8lgende morsomme tr\u00e6k:<\/p>\n

En gang – det var en sommer i tredserne (1860’erne) – opholdt han sig, skriver en af “Avisens” medarbejdere, hos en bekendt redakt\u00f8r i en mindre jysk by, og det traf sig, at Frederik den Syvende samtidig var p\u00e5 g\u00e6steri og p\u00e5 sin joviale, ligefremme m\u00e5de deltog i udflugter og sm\u00e5fester.<\/p>\n

En dag, da man havde spist til middag i skoven, tog man sig en lille motion efter bordet. Frederik den 7de gik i spidsen, dampende p\u00e5 sin merskumspibe. Bagerst gik digteren i lang, sorte frakke, med h\u00f8je flipper, tungt arbejdende sig frem p\u00e5 de store f\u00f8dder. Det var hans forf\u00e6ngelige gemyts st\u00f8rste tilfredsstillelse at v\u00e6re kendt, hvor han kom frem, og den gemytlige majest\u00e6t, der havde et \u00e5bent \u00f8je for Andersens naragtigheder og pudsige udseende, n\u00e5r han pyntede sig, fik lyst til at drive en lille sp\u00f8g med ham.<\/p>\n

Der stod et par sm\u00e5, fattige b\u00f8rn ved vejen. De kendte ikke kongen, der gik hen til dem og trykkede dem en s\u00f8lvm\u00f8nt i h\u00e5nden.\u00a0Andersen var standset bagved og stod nu med begge h\u00e6nder p\u00e5 ryggen og stirrede ud over landskabet, helt hensunken i sine egne tanker.<\/p>\n

“Kunne I se den mand, der st\u00e5r der henne, b\u00f8rn?” Det kunne b\u00f8rnene da nok. “N\u00e5r han nu kommer hen til jer og sp\u00f8rger jer, hvem han er, s\u00e5 skulle I sige: “Du er den grimme \u00e6lling” “Kunne I huske det?” Det kunne b\u00f8rnene ogs\u00e5 nok. Efter s\u00e5ledes at have instrueret de sm\u00e5 fyre gik kongen med selskabet tilbage, sp\u00e6ndt p\u00e5 at se, hvorledes Andersen, der var s\u00e5 grundmuret overbevist om sin egen sk\u00f8nhed, vulle optage en s\u00e5dan umiddelbar naiv ytring af et barns mund.
\nDigteren stod endnu fordybet i sine betragtninger, da kongen kom hen og slog ham p\u00e5 skulderen, mens de andre holdt sig lidt tilbage og ventede p\u00e5, hvad der ville ske.
\n“N\u00e5, hvad st\u00e5r De og t\u00e6nker p\u00e5 Andersen sagde kongen. “Er De igen i f\u00e6rd med at lave os et af deres geniale eventyr?”
\n“Aa, Deres majest\u00e6t, nu smigrer De mig, eller ogs\u00e5 g\u00f8r De nar.”<\/p>\n

“Nej, vist ikke”, og kongen begyndte atter at g\u00e5 hen ad vejen, mens digteren fulgte med. “De er i sandhed mellem vore st\u00f8rste m\u00e6nd, hvis arbejder ikke blot er kendte over hele den civiliserede verden, men hvis skikkelse ogs\u00e5 har prentet sig ind i hvert barn bevidsthed landet over”.<\/p>\n

“Aa, nu smigrer De igen, Deres majest\u00e6t. Jeg er jo godt nok kendt, men s\u00e5 kendt tror jeg ikke, jeg er.” Har De v\u00e6ret her ude f\u00f8r?” “nej, det er f\u00f8rste gang, s\u00e5 vidt jeg husker.” Godt, lad os s\u00e5 g\u00f8re et fors\u00f8g” Han var imidlertid n\u00e5et hen til de to sm\u00e5 fyre, der skelede hen til den lange, magre mand, lidt \u00e6ngselig for, hvordan det ville sp\u00e6nde af. “Der st\u00e5r nu et par gutter, se, hvor de sk\u00e6ve til Dem, tro De ikke, de ved, hvem De er?” “Mon de virkelig skulle kende mig?” “Ja, det kan De v\u00e6re siger p\u00e5, sp\u00f8rg De dem bare. Andersen ville n\u00f8dig til det, i ubestemt frygt for, at hans forf\u00e6ngelighed skulle lide et nederlag, n\u00e5r drengene bare m\u00e5bede p\u00e5 ham. Endelig tog han dog sin beslutning og gik hen til dem. “Kende I mig, mine sm\u00e5 venner” spurgte han usikkert. “Ja” sagde den mindste, der var blevet frejdig ved den venlige tiltale, “det g\u00f8r vi rigtignok”. “Hvem er jeg da?” “Du er den grimme \u00e6lling”.<\/p>\n

De andre gottede sig over Andersens forbavsede ansigt, og kongen k\u00e6mpede med m\u00f8je mod latteren. Men, digteren m\u00e6rkede intet. Hans ansigt var blevet helt alvorligt, og der glimtede en t\u00e5re i hans \u00f8je. Han tog det lille barn op p\u00e5 sin arm og s\u00e5 p\u00e5 det med n\u00e6sten faderlig \u00f8mhed.
\n“ja, mit barn, det er rigtigt. Jeg er den \u00e6kle, grimme \u00e6lling, der tilsidst blev en svane. S\u00e5dan vil det m\u00e5ske ogs\u00e5 g\u00e5 dig”. Og idet han klappede ham p\u00e5 hovedet og sagde mere til sig selv end til ham: “T\u00e6nk en gang, at du har kunnet forst\u00e5 det.” Og dermed gik han igen videre i sine egne tanker uden at huske p\u00e5 andre, der var bleven ganske stille.<\/p>\n

Der var ingen, der n\u00e6nnede at sige noget til Andersen, som hele aftenen var i en ejendommelig bl\u00f8d stemning, og som hele sit liv troede, at den lille barbenede dreng p\u00e5 den jyske landevej forstod sammenh\u00e6ngen mellem hans livshistorie og den om “Den grimme \u00c6lling”. H.C. Andersen kunne undertiden blive s\u00e5 vred p\u00e5 sine kritikere, at han for en kort tid kunne vende Danmark ryggen. Som de fleste digtere var han betaget af en idelig rejselyst med vekslende stemninger, men selv i det fremmede elskede han danskerne og Danmark, og han havde stor k\u00e6rlighed til vor milde og bl\u00f8de natur. Det er jo ham, der synger:<\/p>\n

I Danmarker jeg f\u00f8dt, der har jeg hjemme,
\nder har jeg rod, derfra min verden g\u00e5r,
\ndu danske sprog, du er min moders stemme,
\ns\u00e5 s\u00f8dt velsignet du min hjerte n\u00e5r.
\nDu danske friske strand,
\nhvor oldtids k\u00e6mpegrave
\nst\u00e5 mellem \u00e6bleg\u00e5rd og humlehave.
\nDig elsker jeg! – Danmark mit f\u00e6dreland!<\/p>\n

Han opholdt sig gerne i Silkeborg og Silkeborgegnen. Om byen og den storartede natur der synger han:<\/p>\n

Hvor Klostret stod ved S\u00f8ens Siv
\nBag Hedens Lyng og tunge Veje,
\nNu r\u00f8rer sig et virksomt Liv,
\nDe store M\u00f8llehjul sig dreje.
\nEn lille K\u00f8bstad alt der gror,
\nMod Aaen Ellene sig b\u00f8je,
\nI Danskens H\u00f8iland \u00d8rnen bor,
\nN\u00e6r Hedens tusind Kj\u00e6mpeh\u00f8je.<\/p>\n

Et Stykke Danmarks Dejlighed
\nEr Silkeborg, det maa man love,
\nDer Gudenaa faar Lejlighed,
\nAt se sig om i dybe Skove.
\nN\u00e6r Aaen Himmelbjerget staar,
\nDet staar saa fast som Norges Dovre;
\nI Mosen Storken kulsort gaar.
\nDer er saa smukt og godt derovre!<\/p>\n

H.C. Andersen vedblev hele sit liv at v\u00e6re barn med en religi\u00f8s grundstemning. Vi kende ikke nogen bedre livstegning af H.C. Andersen end den, som Gr\u00f8nvald Nielsen har givet os, ved hvis genneml\u00e6sning man tillige f\u00e5r et ret tydeligt billede af samtidens storm\u00e6nd, som H.C. Andersen kom i ber\u00f8ring med.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Se mere om H.C. Andersens eftertid \u00a01876 \u2013 1899<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0\u201cDen grimme \u00c6lling\u201d udf\u00f8rt af \u00a0Vilhelm Pedersen Historien om: Kongen, Andersen, den grimme \u00e6lling og de to drenge Herning Folkeblad 1. september 1891 \u00a0Det er en s\u00f8d lille historie om bl.a. H.C. Andersen, som\u00a0Herning Folkeblad bragte den 1. september 1891, hvor sandf\u00e6rdig denne historie vides dog ikke. Det m\u00e5 dog v\u00e6re en s\u00e6rdeles skarpsindig iagttager, … L\u00e6s mere Historien om: Kongen, Andersen, den grimme \u00e6lling og de to drenge<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-78898","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78898","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=78898"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78898\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":80987,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78898\/revisions\/80987"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=78898"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}