{"id":78868,"date":"2016-06-02T10:44:08","date_gmt":"2016-06-02T08:44:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78868"},"modified":"2016-06-02T10:56:19","modified_gmt":"2016-06-02T08:56:19","slug":"e-mildred-sellon-england-artikel-om-hans-andersen-alias-h-c-andersen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78868","title":{"rendered":"E. Mildred Sellon England : Artikel om “Hans Andersen” alias H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"

\"skov-001\"<\/a><\/p>\n

Den store skov<\/strong><\/p>\n

Hans Andersen<\/strong><\/p>\n

(En engelsk dame, som har megen interesse for danske forhold, har til “Spindesiden” sendt denne artikel i Aalborg Stiftstidende 1905\u00a0om Hans Andersen; s\u00e5ledes kaldes H.C. Andersen i England)<\/p>\n

I s\u00e5 godt som alle familier i England, i det mindste i middelklassen og de h\u00f8jere klasser er Hans Andersens navn blevet et g\u00e6ngs udtryk. “Hans Andersensk” er m\u00e5ske den h\u00f8jeste ros, man kan udtale sm\u00e5, fine tr\u00e6k – enkle, smukke eller r\u00f8rende, der fanger ens opm\u00e6rksomhed i et eventyr eller en legende.
\nJeg tvivler om, at han kan v\u00e6re mere elsket blandt b\u00f8rnene i hans eget smukke land, end han er blandt Englands piger og drenge.<\/p>\n

Tager man engelske b\u00f8rn under et, er de forstandige, sm\u00e5 v\u00e6sener med en livlig indbildningskraft, med k\u00e6rlighed til det hemmelighedsfulde og ukendte og fulde af deltagelse for andres sorger og bekymringer. Jeg kan vist rolig sige, at blandt Hans Andersens l\u00e6sere er der f\u00e5, der ikke har f\u00e5et t\u00e5rer i \u00f8jnene ved den yndige, r\u00f8rende historie om den lille havfrue og den endnu mere r\u00f8rende fort\u00e6lling om L\u00e6rken og Gaaseurten. F\u00e5 som ikke har f\u00f8lt en inderlig deltagelse for Elisa, n\u00e5r hun med sine forbr\u00e6ndte h\u00e6nder strikker uldskjorterne, og som ikke har lyttet alvorlig og bedr\u00f8vet, sk\u00f8nt kun halvt forst\u00e5ende, til den hjertegribende historie om den lille pige med svovlstikkerne.<\/p>\n

Men om b\u00f8rnene kun halvt kan forst\u00e5 den understr\u00f8m af tanker og f\u00f8lelser og ikke kan v\u00e6rds\u00e6tte de fine sm\u00e5tr\u00e6k, som giver Hans Andersens b\u00f8ger deres s\u00e6rlige trylleri, s\u00e5 har dog selv de syn for det smukke i disse b\u00f8ger; det indvirker p\u00e5 dem, sk\u00f8nt de ikke selv ved hvorfor.<\/p>\n

Man m\u00e5 huske, at for de fleste engelske b\u00f8rn er der meget mere mystik i Hans Andersen, end der er for danske b\u00f8rn. Mange af de scener, han beskriver, som m\u00e5 v\u00e6re ganske hjemlige for de sidstn\u00e6vnte, danner for et engelsk barns sind et fremmed, smukt, tiltr\u00e6kkende billede, men ligger inden for eventyrlandets gr\u00e6nser. Tag f.eks. f\u00f8lgende lille beskrivelse af et bondehus: “Et rigtigt gammelt bondehus med str\u00e5tag; mos og urter vokser der af sig selv, en storkerede er der p\u00e5 bygningen, storken kan man ikke undv\u00e6re, v\u00e6ggene er sk\u00e6ve, vinduerne lave, ja der er kun et eneste, der kan lukkes op. Bagerovnen strutter frem ligesom en lille, tyk mave, og hyldebusken h\u00e6lder hen over g\u00e6rdet, hvor der er en lille pyt vand med en and eller \u00e6llinger, lige under det knudrede birketr\u00e6. Ja og s\u00e5 er der en l\u00e6nkehund, der g\u00f8er af alle og enhver.<\/p>\n

For et lille engelsk barn, som bor i byen eller forstaden, og som to gange om dagen g\u00e5r sin tur med barnepigen gennem brolagte gader til parken eller anl\u00e6gget eller langs forstadens veje med de nette villaer og haver, og som tilbringer sin sommerferie ved et badested, hvor forn\u00f8jlesen ved at soppe og grave i sandet m\u00e5 erstatte det rigtige landliv (hvilket ikke desto mindre i sig selv er opdragende), for et s\u00e5dant barn h\u00f8rer en beskrivelse som den ovenn\u00e6vnte kun hjemme i eventyrb\u00f8gerne. Og for de engelske landsbyb\u00f8rn er selve storken en forunderliig sagnagtig fugl, som de der p\u00e5 billeder og h\u00f8rer s\u00e6lsomme historier om, men som de aldrig selv har set.
\nDog enhver, som er s\u00e5 heldig at bes\u00f8ge Danmark kommer straks p\u00e5 det rene med, at disse m\u00e6rkelige str\u00e5t\u00e6kte bygninger, ja til og med storkereden, er et dagligdags syn for danske b\u00f8rn.<\/p>\n

Og n\u00e5r der s\u00e5 ofte bliver omtalt “den store skov” . “De fl\u00f8j hen over den store skov”- “rundt om engene var store skove, og midt inde i skovene l\u00e5 dybe s\u00f8er” – s\u00e5 er det n\u00e6sten umuligt at beskrive den hemmelighedsfuldhed og undren, som disse ord bringer til et engelsk barn. Nogle af dem er naturligvis fortrolige med vore dejlige engelske skove, men de fleste kender kun skovdybder fra de smukke elme og andre tr\u00e6er i “Kensington Gardens” eller i parkerne i London og vore andre st\u00f8rre byer eller fra et busket i en forstadshave, som hvor begr\u00e6nset det end er, dog i et barns fantasi med vidunderlig opfindsomhed kan befolkes med vilde dyr og overnaturlige v\u00e6sener. — Men “den store skov”, hvilken vidunderlig klang har disse ord ikke! Disse tre magiske ord indeslutter alt de eventyrlige og underfulde, som b\u00f8rn eller — fortryllede slotte, jernkl\u00e6dte riddere, jomfruer, som er i fare, feer, dv\u00e6rge, ulve, bj\u00f8rne, r\u00f8vere, alle ligger de skjulte i disse dunkle og hemmelighedsfulde dybder.
\nDanske byer er ikke disse unaturlig store, alt opslugende uhyrer, som s\u00e5 mange af vore engelske byer er bleven til, og et dansk bybarn har sikkert p\u00e5 en eller anden fridag v\u00e6ret med i ” den store skov”, som ikke ligger s\u00e5 fra gaderne og husene. For ham er den en virkelighed; noget h\u00e5ndgribeligt hemmelighedsfuldt og frygtindgydende kan den v\u00e6re, men en virkelighed, noget, han selv har set.\u00a0– Men “den store skov”, hvilken vidunderlig klang har disse ord ikke! Disse tre magiske ord indeslutter alt de eventyrlige og underfulde, som b\u00f8rn eller — fortryllede slotte, jernkl\u00e6dte riddere, jomfruer, som er i fare, feer, dv\u00e6rge, ulve, bj\u00f8rne, r\u00f8vere, alle ligger de skjulte i disse dunkle og hemmelighedsfulde dybder.<\/p>\n

Danske byer er ikke disse unaturlig store, alt opslugende uhyrer, som s\u00e5 mange af vore engelske byer er bleven til, og et dansk bybarn har sikkert p\u00e5 en eller anden fridag v\u00e6ret med i ” den store skov”, som ikke ligger s\u00e5 fra gaderne og husene. For ham er den en virkelighed; noget h\u00e5ndgribeligt hemmelighedsfuldt og frygtindgydende kan den v\u00e6re, men en virkelighed, noget, han selv har set.\u00a0Han har ligget mellem de skyggefulde tr\u00e6ers mo groede stammer, plukket blomster og b\u00e6r, m\u00e5ske set et glimt af de frygtsomme dyr, n\u00e5r de springer ind i skovens skygger. Han har h\u00f8rt og set br\u00e6ndehuggeren, talt med ham m\u00e5ske; for ham er han ikke nogen eventyrskikkelse, som med sine omgivelser h\u00f8rer til “der var en gang – “. Derfor har Hans Andersens eventyr, selv de mest fantastiske og mest usandsynlige, for ham en duft af det virkelige og sandsynlige, mens de for engelske b\u00f8rn alle h\u00f8rer til det vidunderlige sagn- og eventyrland, som de p\u00e5 en gang tror p\u00e5 og dog ikke tror p\u00e5.<\/p>\n

Men det er ikke alene b\u00f8rnene i vor nation, at Hans Andersen henvender sig til, heller ikke er det blandt dem, hans varmeste beundrere findes. Det skulle undre mig, om ikke de fleste af os voksne\u00a0m\u00e5 bekende sig skyldige – i at have taget den velslidte bog ned fra hylden og l\u00e6st og atter l\u00e6st de k\u00e6re kendte historier og fundet nyt trylleri, ny sk\u00f8nhed i hver af dem. Et barn kan ikke fatte den fine sk\u00f8nhed i “Snedronningen” eller forst\u00e5, hvor meget der ligger i de simple ord, hvormed historien slutter: Bedstemoder sad i Guds klare solskin og l\u00e6ste h\u00f8jt af Biblen: “Uden at I blive som b\u00f8rn, kommer I ikke i Guds rige”. Og Kaj og Gerda s\u00e5 hinanden ind i \u00f8jet, og de forstod p\u00e5 en gang den gamle salme:<\/p>\n

Roserne vokse i Dale
\nDer f\u00e5r vi Barn-Jesus i tale!<\/p>\n

Der sad de begge to voksne og dog b\u00f8rn i hjertet, og det var sommer, den varme, velsignede sommer.”\u00a0Der er kun os, der har kendt verdens sorger, kampe og fristelser, har smagt dens s\u00f8dme og dens bitterhed, kun os, ikke de lykkelige uskyldige b\u00f8rn, der kan forst\u00e5, hvormeget dybde, der er i den simple, men smukke slutning p\u00e5 dette mesterv\u00e6rk af finhed og f\u00f8lelse: “Snedronningen”.\u00a0Vi forst\u00e5r ogs\u00e5 l\u00e6ngslen og sorgen hos den vidunderlig sk\u00f8nne lille havfrue, og vi kan v\u00e6rds\u00e6tte den smukke l\u00f8v, hun f\u00e5r for fin uegennyttige opofrelse, n\u00e5r hun bliver blandt -“Luftens d\u00f8tre” og der bliver sagt til hende, at hendes selvopofrelse ikke har v\u00e6ret forg\u00e6ves, at hun endnu, n\u00e5r Guds time kommer, kan vinde en ud\u00f8delig sj\u00e6l.<\/p>\n

Vi kan l\u00e6se mellem linierne i den rige historie om Ole Luk\u00f8je og hans broder med “en kappe af sort fl\u00f8jl”. T\u00e5rene kommer os uvilk\u00e5rlig i \u00f8jnene, n\u00e5r vi l\u00e6ser om den s\u00f8de lille blomst med guld i hjertet og s\u00f8lv p\u00e5 kjolen, og om den fangne l\u00e6rke. Dette eventyr er ogs\u00e5 et mesterv\u00e6rk, et mesterv\u00e6rk af simpel sk\u00f8nhed og dyb f\u00f8lelse, det kommer fra et godhjertet menneske, der h\u00f8rer til en godhjertet nation. For hvis der er noget, der s\u00e6rlig st\u00e5r den fremmede, som bes\u00f8ger Danmark, s\u00e5 er det den venlighed, hvormed dyrene overalt bliver behandlede. Hvilken stor rolle spiller ikke dyrene i Hans Andersens eventyr. Og hvor let kan man ikke se, at de ikke er sat derind alene for at more b\u00f8rnene, der er ikke talende automater, men levende skabninger med f\u00f8lelser, tanker og individualitet. Hvilken l\u00e6re er det ikke for en tankel\u00f8s dreng, n\u00e5r han med opm\u00e6rksomhed l\u00e6ser historien om storkene, der viser, at endogs\u00e5 dyr og fugle kan v\u00e6re \u00e6delmodige. Og det barn m\u00e5 i sandhed v\u00e6re h\u00e5rdhjertet, som ikke kan f\u00f8le med den grimme \u00e6llings sorg og gl\u00e6de sig med den, n\u00e5r den har set sit eget billede i vandet og opdager, at den “var selv en svane”.<\/p>\n

B\u00f8rn er ikke af naturen h\u00e5rdhjertede, kun tankel\u00f8se, og de sm\u00e5 p\u00e5mindelser, som s\u00e5 fint bibringes dem gennem disse henrivende historier, m\u00e5 ofte b\u00e6re gode frugter. Man man er tilb\u00f8jelig til at blive vidtl\u00f8ftig, n\u00e5r man skriver om at f\u00e5 f\u00e6ngslende emne, som Hans Andersens eventyr, man ved n\u00e6ppe, hvor man skal begynde, og hvor man skal holde op, f\u00e5 meget af, hvad man gerne ville sige, m\u00e5 forblive usagt.\u00a0N\u00e5r man l\u00e6gger sin pen ned, er det som om man siger farvel til en gammel og p\u00e5lidelig ven, en elsket og trofast barndomsven, en ven som man i senere \u00e5r har pr\u00f8vet, og som man ved ikke vil svigte.<\/p>\n

E. Mildred Sellon<\/p>\n

Kilde: Aalborg Stiftstidende 1. april 1905 og Lars Bj\u00f8rnsten<\/p>\n

Se flere\u00a0H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den store skov Hans Andersen (En engelsk dame, som har megen interesse for danske forhold, har til “Spindesiden” sendt denne artikel i Aalborg Stiftstidende 1905\u00a0om Hans Andersen; s\u00e5ledes kaldes H.C. Andersen i England) I s\u00e5 godt som alle familier i England, i det mindste i middelklassen og de h\u00f8jere klasser er Hans Andersens navn blevet … L\u00e6s mere E. Mildred Sellon England : Artikel om “Hans Andersen” alias H.C. Andersen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-78868","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78868","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=78868"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78868\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":81218,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78868\/revisions\/81218"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=78868"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}