{"id":78822,"date":"2018-11-13T17:15:04","date_gmt":"2018-11-13T16:15:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78822"},"modified":"2018-11-13T17:20:49","modified_gmt":"2018-11-13T16:20:49","slug":"hofmansgave-og-h-c-andersen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78822","title":{"rendered":"Hofmansgave og H.C. Andersen"},"content":{"rendered":"

\"\"
\n<\/a>Historien om Hofmansgave<\/strong><\/p>\n

Hofmansgave er en gammel hovedg\u00e5rd p\u00e5 Fyn, som n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i 1483, kaldt Knyle, kaldt Qvitzowsholm fra 1588, kaldt Roseneje fra 1683 og kaldt B\u00f8ttigersholm fra 1718. Navnet Hofmansgave er fra 1785. G\u00e5rden ligger t\u00e6t ved den nordvestlige ende af Odense Fjord, i \u00a0Nordfyns Kommune. Hovedbygningen er opf\u00f8rt i 1784-1787 ved J. C. Seyffert.<\/p>\n

I perioden 1784-1959 var godset ejet af sl\u00e6gten Hofman-Bang. Det er i dag en selvejende fond, hvis overskud anvendes til planteforskning og deraf aledte aktiviteter. De nuv\u00e6rende \u00e6ldre bygninger er bygget omkring 1786, efter at de helt gamle bygninger var nedrevet. Bygningerne er fredede.. I parken, som er \u00e5ben for bes\u00f8gende findes mange sj\u00e6ldne tr\u00e6er, som er indtil ca. 200 \u00e5r gammel, det g\u00e6lder f.eks det store Ginkogtr\u00e6.\u00a0H.C. Andersen kom p\u00e5 Hofmansgave et par gange i \u00e5rene 1830 og 1832.\u00a0Han\u00a0kendte\u00a0familien Bang gennem Collins s\u00f8nner, s\u00e5ledes skulle Edvard Collin v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 Hofmansgave i sommeren 1829.<\/p>\n

Niels Hofman Bang \u00a0(1776-1855)<\/strong><\/p>\n

Niels Hofman Bang (1776-1855) var gift \u00a0med Charlotte, som var datter af Ove Malling. Det var ham H.C. Andersen havde kontakt til. De havde ialt 6 b\u00f8rn herunder den senere arvtager af Hofmansgave Niels Erik. Niels Hofman Bang var en kendt botaniker og hans speciale var alger og infusionsdyr. Ideen til H.C. Andersens eventyr “Vanddraaben<\/a>” er skabt p\u00e5 Hofmansgave og ham som studerer infusionsdyr er \u00a0godsejeren p\u00e5 Hofmansgave Hofman Bang. I forbindelse med hans d\u00f8d skrev\u00a0Fyens Stiftstidende 16. marts 1855, at\u00a0han var naturens ben. Dens sk\u00f8nhed var hans daglige gl\u00e6de, og hans livs stadige syssel var at granske og grunde over naturens dybe sandheder. Og taknemlig blomstrede derfor naturen omkring ham, under hans fredende h\u00e5nd. Hvad han ligefrem virkede for naturvidenskaben og for dens anvendelse til samfundets tarv.\u00a0Han var far til Niels Erik de Hofman-Bang<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

L.A. Smith (1820-1906), Niels Hofman Bang, 1856<\/p>\n

Niels Erik de Hofman Bang 1803-1886<\/strong><\/p>\n

I\u00a0Kolding Folkeblad kunne man den\u00a04. marts 1886\u00a0l\u00e6se om\u00a0Niels Hofman Bangs d\u00f8d. I den forbindelse var der en omtale af ham og hans bedrifter. Nedenfor bringes et kort udddrag:\u00a0Statsr\u00e5d N. E. Hofman (Bang) til stamhuset Hofmansgave er afg\u00e5et ved d\u00f8den. Han var f\u00f8dt den 18. juli 1803 og havde rejst udenlands i 1827-1830 for at studere landbruget og s\u00e6rlig f\u00e5reavlen. i 1840 tiltr\u00e5dte han forpagtningen af Hofmansgave. Det var han indtil 1855, da han ved faderens d\u00f8d blev ejer af stamhuset Hofmansgave .. i 1845 oprettede han p\u00e5 Hofmansgave en land\u00f8konomisk l\u00e6reanstalt, som fortsattes indtil han tiltr\u00e5dte stamhuset. Fra 1850 til 1856 udgav han “Meddelelser for Landm\u00e6nd”. Desuden har han skrevet en del artikler om en forbedret dyrkning af husmandslodder og for udbredelsen af dv\u00e6rgfrugttr\u00e6er. Han havde desuden stor k\u00e6rlighed til havebruget, og s\u00e6rlig var hans have ved Hofmansgave en sand m\u00f8nsterhave for kulturen af dv\u00e6rg-frugttr\u00e6er. Han har haft stor indflydelse p\u00e5 det danske landbrug. Da det n\u00e6rmest er ham der har indf\u00f8rst svenskharven, kl\u00f8vers\u00e5maskinen. Ligeledes h\u00f8rte han til de f\u00f8rste der dyrkede roer til kv\u00e6gfoder.<\/p>\n

Hofmansgave og H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n

Eventyrdigteren opholdt sig p\u00e5 den fynske herreg\u00e5rd to gange. Den ene gang er 10. – 14. juli 1830<\/strong>\u00a0og den anden gang var i perioden\u00a017. juli – ca. 1. august\u00a01832<\/strong>. Kilderne til H.C. Andersens oplevelser p\u00e5 Hofmansgave er nogle af de breve han har skrevet til venner og bekendte.<\/p>\n

11. juli 1830<\/strong><\/p>\n

Den\u00a011. juli 1830 skriver\u00a0H.C. Andersen til\u00a0Edvard Collin bl.a. ” ….\u00a0Jeg har m\u00e6rket at man ret studerer Botanik her, og er Talen om Blomster og V\u00e6xter, f\u00f8ler jeg mig reent svinde hen i et Nix, jeg som dog i Jylland vandt daglig i Folks Agtelse, naar de h\u00f8rte mig kjende H\u00f8r, Hamp, Rap og R\u00f8lleger!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Beskrivelse af herreg\u00e5rden Hofmansgave 13. juli 1830<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen skriver i brev dateret den\u00a013. juli 1830 til\u00a0Ludvig L\u00e6ss\u00f8e om sin oplevelser inde og ude:\u00a0” ….\u00a0 – For nogle Dage siden tog jeg fra Odense her udpaa Hoffmannsgave<\/span>, en stor Herregaard der eies af Hoffmann-Bang, Fruen i Huset er en Datter af den afd\u00f8de Malling. Her er Antiquiteter, Bogsamling, Naturalier og Alt hvad man \u00f8nsker sig; mit Sovekammer st\u00f8der op til en stor Malerisamling og Haven der n\u00e6sten er en halv Miil i Omkreds, vrimler af Blomster, hvoraf de fleste er mig ganske ubekjendt, men stiger man uden for den, da er alt i en to Miles Omkreds en Flade; Stranden gaaer t\u00e6t op til og den lange Odde af Land er ganske Lyngbegroet, i disse Dage har Vandet v\u00e6ret saa lavt at der n\u00e6sten 1\u00bd Miil ud i Stranden ikke var Vand men kun det hvide Sand; i Formiddags kj\u00f8rte jeg en Tour, der var meget interesant, nemlig en heel Miil ud paa en nogle Alen bred Tange mellem Odense Fjord og Kattegattet, der v\u00e6ltede sine sorte B\u00f8lger for mig; jeg stod paa det yderste Punkt og fik mig en lille Steen og noget Tang. – I dette \u00d8ieblik jeg skriver dette, slaaer Nattergalen i Haven udenfor, thi det er sildigt og deiligt Veir; imorgen reiser jeg herfra til Odense, hvor jeg agter at fuldende mit Brev til Dem. Det er St Knuds Markede, da er Alt i Bev\u00e6gelse. – Men nu god Nat! \u00ad…..”<\/p>\n

Solmikroskopet p\u00e5 Hofmansgave<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Solmikroskopet p\u00e5 Hofmansgave Kilde: nordfynsk.dk 110318<\/p>\n

Ideen til H.C. Andersens eventyr “Vanddraaben” er skabt p\u00e5 Hofmansgave og ham som studerer infusionsdyr er \u00a0godsejeren p\u00e5 Hofmansgave Hofman Bang. H.C. Andersen var meget begejstret over tidens nye ting og ogs\u00e5 over det han s\u00e5 i solmikroskopet p\u00e5 Hofmansgave.\u00a0M\u00e5ske havde han h\u00f8rt om det f\u00f8r, da der i\u00a0K\u00f8benhavn i Tivoli var noget der hed “Det physiske Theater”. Her kunne publikum mod betaling deltage i forskellige unders\u00f8gende eksperimenter. I 1843 blev der givet en kgl. tilladelse til lysst\u00f8berenke Christine Westermann til i fire m\u00e5neder at fremvise et solmikroskop og et camera obscura.<\/p>\n

Et solmikroskop er en art Laterna magica med st\u00e6rkere forst\u00f8rring end det s\u00e6dvanlige, for at billedet p\u00e5 sk\u00e6rmen kan blive tydeligt selv om genstanden f.eks. et mikroskopisk pr\u00e6parat er meget lille. Ved den st\u00e6rke forst\u00f8rring er st\u00e6rk belysning af genstanden n\u00f8dvendig, hvorfor sollys er blevet benyttet.<\/p>\n

Oplevelserne p\u00e5 Hofmansgave 15. Juli 1830<\/strong><\/p>\n

Efter opholdet p\u00e5 Hofmansgave tog H.C. Andersen til Odense den 15 Juli 1830 \u00a0og\u00a0her skriver han om sine\u00a0oplevelser p\u00e5 Hofmansgave.\u00a0Den sidste dag han\u00a0var paa Hofmansgave, havde han\u00a0en sand nydelse, hvor han s\u00e5 infusions dyr. T\u00e6nk,\u00a0at der i\u00a0en lille vanddr\u00e5be p\u00e5\u00a0glas var en hel verden med skabninger, hvor de st\u00f8rste pr\u00e6senterede sig som gr\u00e6s\u00adhopper, de mindste som knappen\u00e5ls hoveder. Nogle lignede virkelige gr\u00e6shopper, andre havde de mest monstr\u00f8se skikkelser, og alle tumlede de sig imellem hinanden, og de st\u00f8rre slugte de mindre. H.C. Andersen s\u00e5 infusions dyr i sit eget blod. Der vrimlede det af \u00e5l og torsk, og alt i det uendelige; at det ikke var et \u00f8jenspil, overtydede ham\u00a0dyrenes form og de enkelte leds bev\u00e6gelighed, dels ogs\u00e5, at n\u00e5r man r\u00f8rte med en knappen\u00e5ls spids der f\u00f8rst var dyppet i syre, ved den materie hvori de var, flygtede de alle over til den modsatte side og d\u00f8de efter et \u00f8jeblik. Den hvide skimmel p\u00e5\u00a0bl\u00e6k, var en hel skov med urter og v\u00e6kster, tr\u00e6er og buske. Kort sagt der \u00e5bnede sig en uendelighed, der gjorde ham svimmel.<\/p>\n

Kilder:\u00a0HCA-centret breve. Tryllehaven Tivoli af Ida Haugsted.\u00a0Nordfynsk.dk.\u00a0Kolding Folkeblad 4. marts 1886 og Lars Bj\u00f8rnsten Odense.<\/p>\n

Se mere om herreg\u00e5rdene her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien om Hofmansgave Hofmansgave er en gammel hovedg\u00e5rd p\u00e5 Fyn, som n\u00e6vnes f\u00f8rste gang i 1483, kaldt Knyle, kaldt Qvitzowsholm fra 1588, kaldt Roseneje fra 1683 og kaldt B\u00f8ttigersholm fra 1718. Navnet Hofmansgave er fra 1785. G\u00e5rden ligger t\u00e6t ved den nordvestlige ende af Odense Fjord, i \u00a0Nordfyns Kommune. Hovedbygningen er opf\u00f8rt i 1784-1787 ved … L\u00e6s mere Hofmansgave og H.C. Andersen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-78822","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78822","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=78822"}],"version-history":[{"count":47,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78822\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":95919,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78822\/revisions\/95919"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=78822"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}