{"id":78742,"date":"2016-10-10T14:29:49","date_gmt":"2016-10-10T12:29:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78742"},"modified":"2017-06-11T21:54:18","modified_gmt":"2017-06-11T19:54:18","slug":"johannes-noerregaard-frandsen-kunsten-er-altid-indgangen-til-et-eventyr","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=78742","title":{"rendered":"Johannes N\u00f8rregaard Frandsen: Kunsten er altid indgangen til et eventyr"},"content":{"rendered":"

\"Velkommen<\/a><\/p>\n

Johannes N\u00f8rregaard Frandsen fra H.C.Andersen instituttet i Odense taler<\/strong><\/p>\n

Ved afsl\u00f8ringen l\u00f8rdag d. 8 Oktober 2016 af\u00a0skulpturen \u00a0\u201cEntrance to a fairytale\u201d\u00a0som kan ses\u00a0overfor hovedindgangen til Den Fynske Landsby Sejerskovvej 20 5260 Odense S holdt bl.a. professor Johannes N\u00f8rregaard Frandsen fra H.C.Andersen instituttet i Odense\u00a0tale om H.C. Andersen, eventyret Fyrt\u00f8jet<\/a> og om kunsten. Kunstneren\u00a0Niels-Erik H.V. \u00d8hlenschl\u00e6ger holdt ogs\u00e5 tale som kan ses her!<\/a><\/p>\n

Johannes N\u00f8rregaard Frandsen sagde bl.a. at skulpturen\u00a0\u201cEntrance to a fairytale\u201d er indgang til eventyret, indgang til eventyret Odense og det er indgangen til en af Odenses meget smukke sm\u00e5 skove.\u00a0Der er nogle ting i b\u00f8rn i Danmark ved, de ved at kejseren ikke havde noget p\u00e5 og de ved ogs\u00e5, hvad et H.C. Andersen tr\u00e6 er. Et hult gammelt piletr\u00e6, der is\u00e6r st\u00e5r rundt om p\u00e5 Fyn. I det kan man kravle op og ned. M\u00e5ske ligger der et fyrt\u00f8j dernede og der er store hunde dernede i tr\u00e6et. Johannes N\u00f8rregaard Frandsen \u00a0citerede fra eventyret, som st\u00e5r rejst derovre. Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen et, to. Han havde tornyster p\u00e5 ryggen og en sabel. Han havde v\u00e6ret i krigen \u00a0og nu skulle han hjem. Det er en fantastisk indledning. Det er den f\u00f8rste indledning i det f\u00f8rste eventyr H.C. Andersen offentliggjorde, som sine eventyrhistorier i 1835 og det blev indgangen til H.C. Andersens store ber\u00f8mmelse.<\/p>\n

Det er i sandheden indgangen til et eventyr, der kom en soldat marcherende hen ad landevejen og et hvert barn og ogs\u00e5 barnet i os selv genkender scenen, scenen er sat\u00a0, han er en soldat. H.C. Andersen kan lave en indledning, s\u00e5 det siger bang\u00a0og han kan ogs\u00e5 lave slutningen for det her eventyr. Fyrt\u00f8jet \u00a0slutter med brylluppet der varer i otte dage og hundene der sad med til bords og gjorde store \u00f8jne. Det er genialt sagt. Eventyret ender, s\u00e5 m\u00f8der han en gammel heks, der er \u00e6kel. N\u00e5r han har f\u00e5et alle pengene og fyrt\u00f8jet dernede fra, s\u00e5 kan han g\u00f8re alle mulige undere, s\u00e5 hugger han hovedet af hende. Senere pudser han hundene p\u00e5 sine kommende svigerfor\u00e6ldre kongeparret, som hundene v\u00e6lter ned. Han er en rigtig uartig fyr ham, soldaten. Alligevel kan vi godt lide ham. For han har alt det H.C. Andersens eventyr altid rummer. Han har indgangen til eventyret, han har det k\u00e6mpestore potentiale for at \u00e5bne verden.<\/p>\n

H.C. Andersens eventyr og s\u00e6rlig Fyrt\u00f8jet bygger p\u00e5 en gammel m\u00e5de, at fort\u00e6lle p\u00e5, nemlig folkeeventyret. Der har en s\u00e5dan struktur, at f\u00f8rst er der en situation, man kan sige man er hjemme, s\u00e5 skal man ud i verden og s\u00e5 skal man hjem igen. Ligesom folkeeventyret I\u00a0kender det fra R\u00f8dh\u00e6tte, der er en af br\u00f8drene Grimms indsamlede. R\u00f8dh\u00e6tte fik at vide, at nu skulle hun g\u00e5 den lige vej hen til bedstemor og ikke nogen svinke\u00e6rinder, den lige vej og s\u00e5 skal du aflevere kurven og komme hjem igen, men hun laver svinke\u00e6rinder, hun skal lige ud at plukke blomster og hvad sker der, ulven tager\u00a0hende, men j\u00e6geren kommer og redder hende og hun n\u00e5r hjem igen. Det er folkeeventyrets struktur. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 i eventyret om Fyrt\u00f8jet, men efterh\u00e5nden udvikler det sig til det rigtige eventyr, det Andersenske eventyr, det at vi ikke kan komme hjem igen. Hos H.C. Andersen\u00a0er forandringen evig, forandringen forts\u00e6tter, der er ikke en afslutning.<\/p>\n

Vi kommer ud i det ubekendtes land,der hvor forvandlingen forts\u00e6tter. H.C. Andersen sagde, at rejse er at leve, det er den stadige rejse som livet er og rejsen er et liv. Hvis man stopper op p\u00e5 sin rejse, s\u00e5 er man ikke mere, s\u00e5 bev\u00e6ger man sig ikke. Det er der H.C. Andersen tilf\u00f8rer kunsten, han tilf\u00f8rer verdenslitteraturen noget. Det er ubestemmeligheden, det er det, at man rejser ind i ubestemmeligheden og forts\u00e6tter ind i ubestemmeligheden. Han blev ved med i eventyr efter eventyrhistorie, historie efter historie, at reflektere over, hvad der skete n\u00e5r man d\u00f8de. Blev man s\u00e5 ud\u00f8delig. Er du sikker Vorherre? Er du sikker p\u00e5, at du er deroppe ? Er du sikker p\u00e5 jeg forts\u00e6tter deroppe og hvordan forts\u00e6tter jeg? Forts\u00e6tter jeg som krop?\u00a0Forts\u00e6tter jeg som HCA med h\u00f8j hat, eller er det min sj\u00e6l eller hvordan er det? S\u00e5 bev\u00e6gelsen forts\u00e6tter, det er den tvivl H.C. Andersen har hele sit liv, som i virkeligheden g\u00f8r ham s\u00e5 stor.<\/p>\n