H.C. Andersen 1830<\/p>\n
Bruden i R\u00f8rvig Kirke<\/strong><\/p>\n (Et sj\u00e6llandsk Sagn)<\/strong><\/p>\n \u2014 \u2014 \u2014 en Skj\u00e6bne, som end h\u00e6nger I.<\/strong><\/p>\n Klart skinner Maanen paa den n\u00f8gne Kyst. II.<\/strong><\/p>\n Med Fader-Blik og s\u00f8lvgraat Haar, Men taus som Aander er hver Mand; III.<\/strong><\/p>\n Rundtom er alt saa \u00f8de, man seer kun den n\u00f8gne Strand, IV.<\/strong><\/p>\n Af fremmede M\u00e6nd er hele Kirken fuld, V.<\/strong><\/p>\n Ved Crucifixet Pr\u00e6sten sv\u00e6rge maa, VI.<\/strong><\/p>\n Ad ukjendte Veie, gjennem det dybe Sand, Mand VII.<\/strong><\/p>\n Hvert Spor er her forsvunden, som L\u00e6bens sidste Sang; Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen 1830 Bruden i R\u00f8rvig Kirke (Et sj\u00e6llandsk Sagn) \u2014 \u2014 \u2014 en Skj\u00e6bne, som end h\u00e6nger I Stjernerne, begynde skal i Nat. Shakespear’s Romeo og Julie I. Klart skinner Maanen paa den n\u00f8gne Kyst. I Pr\u00e6stegaarden eensomt er og tyst; Dog, eensomt, stille er det stedse der, Thi i den \u00f8de Egn den … L\u00e6s mere Bruden i R\u00f8rvig Kirke<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":69,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7833","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7833","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7833"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7833\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73548,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7833\/revisions\/73548"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7833"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nI Stjernerne, begynde skal i Nat.
\nShakespear’s Romeo og Julie<\/p>\n
\nI Pr\u00e6stegaarden eensomt er og tyst;
\nDog, eensomt, stille er det stedse der,
\nThi i den \u00f8de Egn den ligger her
\nPaa Tangen, som gaaer langt hist ud i Havet,
\nHvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravet.
\nHvem n\u00e6rmer sig? \u2014 Med st\u00e6rke Skridt de gaae.
\nDet er en Skare M\u00e6nd med Kapper paa!
\nMen under Kappen blinker Staalet frem;
\nDen gamle Pr\u00e6st de gjeste i hans Hjem. \u2014
\nAlt ryster Porten ved de st\u00e6rke Slag;
\nSelv Spurven v\u00e6kkes under Husets Tag
\nOg flagrer, bange, fra sin lille Rede,
\nTil Lyngen paa den tause, sorte Hede.<\/p>\n
\nDen gamle Pr\u00e6st nu hos dem staaer;
\nHan sp\u00f8rger dem. Taus er hver Mand;<\/p>\n
\nDe pege mod den n\u00f8gne Strand,
\nHvor Kirken h\u00e6ver sin r\u00f8de Muur,
\nI den d\u00f8de Natur.
\nHan kjender i dem et fremmed Folk;
\nDe vise ham Guld og den skarpe Dolk,
\nDe bede og true \u2014 nu drage de bort,
\nOg Pr\u00e6sten f\u00f8lger i Kjortel sort.
\nFast holder han Bibelen under sin Arm,
\nSt\u00e6rkt Hjertet banker i Oldingens Barm;
\nDe bane sig Vei gjennem Sandet,
\nTil Kirken ved Vandet.<\/p>\n
\nHvor Tangen flagrer i Vinden henad det hvide Sand.
\nSaa underligt B\u00f8lgerne synge og over Dybet gaae,
\nDe svulme, som Hjertet der l\u00e6nges, derfor de briste maae.
\nI Maan’skin stiger Skummet, det hvide B\u00f8lge-Liig;
\nDen hvidgraa Maage flygter med bange, h\u00e6se Skrig,
\nOg slaaer mod Kirke-Ruden sit st\u00e6rke Vinge-Par.
\nSee Kirken den er oplyst, som aldrig f\u00f8r den var,
\nOg huult og d\u00e6mpet stiger derinde Sangen frem,
\nDet er, som Tone-B\u00f8lgen kom fra de D\u00f8des Hjem.<\/p>\n
\nDe straale s\u00e6rt i Vaaben og i Guld;
\nKun tyndt er Skj\u00e6gget om den brune Kind,
\nDe hylle sig i deres Kapper ind;
\nMed Raslen Sv\u00e6rdene mod Gulvet staae;
\nMan seer en Qvinde ene blandt dem staae,
\nHalv er hun Barn kun, halv en voxen M\u00f8,
\nOg \u00d8iet er en dyb, en kulsort S\u00f8,
\nHvor Sj\u00e6len stormer, og hvor B\u00f8lgens Gang
\nEi d\u00e6mper Hjertets dybe Orgelklang.
\nHun er saa bleg og dog saa navnl\u00f8s smuk;
\nPaa L\u00e6ben sv\u00e6ver Smertens bundne Suk;
\nMen hun er smykket, som en Konges Brud,
\nFromt kn\u00e6ler hun og beder til sin Gud;
\nSaa underligt det m\u00f8rke \u00d8ie br\u00e6nder,
\nOg n\u00e6sten vrider hun de sp\u00e6de H\u00e6nder.
\nHos hende staaer en Yngling, h\u00f8i og stolt,
\nHan er i Fyrste-Pragt; men Blikket koldt;
\nSaa m\u00f8rkt han stirrer hen paa Pigen kun,
\nOg ligner ret et Liig, saavel som hun,
\nHan leder hende taus til Altret frem;
\nDen gamle Pr\u00e6st skal der velsigne dem.
\nAk aldrig viede han to saa smukke;
\nOg aldrig h\u00f8rte han saa dybe Sukke,
\nSligt Sorgens Bryllup aldrig f\u00f8r han saae;
\nSom Aander rundtomkring de andre staae,
\nKun een, den m\u00e6gtigste man blandt dem seer,
\nHvor kun det fule Smiil om L\u00e6ben leer,
\nMed raske Skridt til Altret tr\u00e6der frem,
\nHan vexler Ringene imellem dem.
\n\u2014 I Kirken er det tyst, som i en Grav,
\nMan h\u00f8rer kun det n\u00e6re, barske Hav.
\nNu toner hendes \u201eJa!\u201c \u2014 saa dybt det klang,
\nRet som den D\u00f8ende der sukker sidste Gang.
\nH\u00f8it stiger Sangen nu mod Kirkens Bue,
\nDet er saa s\u00e6rt, at Hjertet ret maa grue!
\nOg atter bliver Alt igjen saa tyst,
\nAt B\u00f8lgen h\u00f8res kun mod Sandets Kyst.<\/p>\n
\nVed Hjertets Fred, ved Himlens h\u00f8ie Blaa,
\nVed Dagens Lys, ved Kraftens h\u00f8ire Haand,
\nVed Jesu Christ, Gud og den hellig’ Aand,
\nVed Alt hvad her og hist ham m\u00f8de maa,
\nAt han vil evig d\u00f8lge hvad han saae,
\nEi speide det, som kun er klart for Gud;
\nF\u00f8rst da, de f\u00f8re ham paa Heden ud,
\nHvor Himlen hv\u00e6lver sig saa blaa og rolig,
\nOg hvor han snart seer Hjemmets stille Bolig.<\/p>\n
\nVender igjen tilbage den gamle Mand;
\nFra Kirkens Rude seer han Lysstraalen spille,
\nMen derinde, er Gravens gribende Stille.
\nSkjult vil han vente den kommende Dag.
\nVed Stranden ligger et Skib med det russiske Flag.
\nSaa underligt svulmer hans Bryst \u2014 o evige Gud!
\nSom han lytter, falder i Kirken et Skud \u2014
\nDet runger s\u00e6rt i Natten gjennem Hv\u00e6lvingen hen,
\nMen snart bliver der atter et D\u00f8dsstille igjen.
\nNu aabnes Kirked\u00f8ren, og see \u2014 Mand for Mand
\nHaste alle bort, ned mod den n\u00f8gne Strand;
\nDer tales, men Pr\u00e6sten ei fatter de fremmede Ord;
\nVildt Kapperne flagre i Vinden \u2014 de stige ombord.
\nAlt svulme de stolte Seil og Skibet flyver fra Land.
\nSee ved Maan’lyset M\u00e6ndene der! \u2014 Men den gamle<\/p>\n
\nKn\u00e6ler bag Kirken og l\u00e6ser sit \u201eFadervor,”
\nOg aabner derpaa D\u00f8ren til Kirkens Chor.<\/p>\n
\nDog see \u2014 en Krudtdamp b\u00f8lger igjennem Kirkens Gang,
\nOg Gulvets Fliser ligge jo ganske l\u00f8se her,
\nDen gamle Pr\u00e6st sig b\u00f8ier, og da han l\u00f8fter hver,
\nSeer han den sorte Kiste \u2014 der har man Pigen lagt.
\nEt deiligt Liig! hun ligger dr\u00e6bt, i sin Brudedragt.
\nRamt er hun af en Kugle, t\u00e6t ved det venstre Bryst,
\nH\u00f8r, derfor sukker B\u00f8lgen rundtom den d\u00f8de Kyst.
\n\u2014 Men Skibet er forsvundet fra Horizontens Rand,
\nOg roligt skinner Maanen henad den hvide Strand.<\/p>\n