H.C. Andersen 1830<\/p>\n
Havfruen ved Sams\u00f8<\/strong><\/p>\n (Et Sagn)<\/strong><\/p>\n Die Meerfrau steigt aus den Wellen \u2014 Det er sildigt alt paa Aft’nen, Stormen stiger meer og\u00a0meer, –<\/p>\n I R\u00f8g og Damp staaer Bugt og S\u00f8, \u201eKong Christian stod ved h\u00f8ien Mast Fra Fader-\u00d8iet str\u00f8mmer det r\u00f8de Helteblod, –<\/p>\n Aarhundreder forsvinde i Tidens dybe Grav. Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/strong><\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen 1830 Havfruen ved Sams\u00f8 (Et Sagn) Die Meerfrau steigt aus den Wellen \u2014 H. Heine Det er sildigt alt paa Aft’nen, Stormen stiger meer og\u00a0meer, B\u00f8lgen v\u00e6lter sig mod Kysten, hvor man Fiskerhytten seer. O, der er saa lunt derinde, gamle Mutter sidder her, Og ved Fyrrepindens Flamme b\u00f8der hun paa Garnet der. … L\u00e6s mere Havfruen ved Sams\u00f8<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":64,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7801","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7801","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7801"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7801\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":85871,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7801\/revisions\/85871"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7801"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nH. Heine<\/p>\n
\nB\u00f8lgen v\u00e6lter sig mod Kysten, hvor man Fiskerhytten seer.
\nO, der er saa lunt derinde, gamle Mutter sidder her,
\nOg ved Fyrrepindens Flamme b\u00f8der hun paa Garnet der.
\nHist i Krogen ligger Katten, den er ei i Ungdoms Vaar,
\nSildehoveder den spiser af et gammelt Potteskaar.
\nLav er D\u00f8ren, uden Lukke ryster den ved Stormens Kast,
\nSkj\u00f8ndt den nok saa godt er bunden med en gammel Strikke\u00a0fast.
\nH\u00f8r \u2014 nu rasler det derude, gamle Fatter kommer hjem;
\n\u201eGud skee Lov, han kom den Gamle! S\u00f8en er i Aften\u00a0slem.\u201c
\nMen, hvor han er bleg og stille, Skyer paa hans Pande\u00a0staae;
\nHan sin gamle Kl\u00e6dning kaster, tager S\u00f8ndags-Stadsen\u00a0paa.
\nHaaret b\u00f8rster han med Haanden; see, hans \u00d8ine rulle\u00a0vildt;
\nUndrende hans gamle Qvinde trykker ham i Haanden\u00a0mildt.
\nHende kan han ikke d\u00f8lge, hvad der driver ham afsted:
\n\u201eJeg maa bort! til Dannerhoffet; f\u00f8r faaer jeg ei nogen\u00a0Fred.
\n\u201eHavfruen igjen jeg h\u00f8rte, det er nu den tredie Gang;
\n\u201eHvis jeg dv\u00e6ler l\u00e6nger, vil hun synge snart min\u00a0D\u00f8dningsang.
\n\u201eHvert af hendes Ord jeg husker, o det klang saa stort,\u00a0saa smukt!
\n\u201eSnart skal Jubelklokken klinge over Belte, Sund og Bugt,
\n\u201eOg en Prinds skal f\u00f8des Danmark, fuld af Snille, fuld \u00a0af Mod;
\n\u201eHan skal n\u00e6vnes fjerde Christian, af den oldenborgske Rod.
\n\u201eUnder ham vil Danmark blomstre, og hans V\u00e6rk vil\u00a0ei forgaae!
\n\u201eSom en Konge, Helt og Fader skal han blandt de\u00a0Danske staae!\u201c
\n\u2014 Saa den gamle Fisker taler, griber Knortestaven fat,
\nVandrer saa afsted fra Hytten, frygter ikke Storm og \u00a0nat;
\nMen han skotter sky til Stranden, \u2014 aldrig Veien var\u00a0saa lang \u2014
\nHavfruen i Dybet dukker; Stormen synger nu sin Sang.<\/p>\n
\nPaa B\u00f8lgen glider Havets M\u00f8;
\nSin Helt hun seer paa D\u00e6kket staae;
\nH\u00f8it om hans Daad vil Harpen slaae:<\/p>\n
\nI R\u00f8g og Damp.
\nHans V\u00e6rge hamrede saa fast,
\nAt Gothens Hjelm og Hjerne brast;
\nDa sank hvert fjendtligt Speil og Mast
\nI R\u00f8g og Damp.
\nFly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
\nHvo staaer mod Danmarks Christian,
\nI Kamp?!\u201c<\/p>\n
\nMen han har Seiren vundet og h\u00e6vet Danmarks Mod.
\nSee, Fjendens Skare flygter \u2014 og gjennem Sund og\u00a0Belt
\nDen glade Havfrue synger om Seiren og sin Helt.<\/p>\n
\nSee, Natten er saa stille, speilklar er Fjord og Hav;
\nDampskibet glider hurtigt, langs Sams\u00f8s gr\u00f8nne Kyst,
\nMaskineriet larmer, forresten Alt er tyst.
\nDe Passagerer sove paa D\u00e6kket Natten v\u00e6k,
\nEnhver har godt indsv\u00f8bt sig i Kappe og i S\u00e6k;
\nDe snorke og de sove Enhver paa sin Maneer.
\nStyrmanden staaer ved Roret og hen mod Kysten seer,
\nThi hist, hvor \u00d8en h\u00f8iner sig i den salte S\u00f8,
\nDer sidder bleg og gammel, hiin Havets kjendte M\u00f8.
\nDet lange Haar er hvidnet, og ligner bleget Tang,
\nOg mat, som B\u00f8lgens Skvulpen er hendes sidste Sang.
\n\u201eTrehundred’ Aar er’ svundne, fra f\u00f8rst jeg Lyset saae!
\n\u201eMin Barm ei l\u00e6nger svulmer, og Lokken er saa graa!
\nSnart paa min Gravh\u00f8i voxer den lysegr\u00f8nne Tang,
\n\u201eMit Minde da forsvinder, som nu min Aften-Sang.
\n\u201eTil Skum jeg snart forvandles \u2014 \u2014 kun eet gj\u00f8r mig\u00a0saa vee:
\n\u201eAk, aldrig skal jeg mere hans Helteaand da see!
\n\u201eJeg sang jo ved hans Vugge, jeg sang i Kj\u00f8gebugt,
\n\u201eJeg gr\u00e6d i Issefjorden, da Danmarks Sol var slukt!\u201c
\n\u2014 Den gamle Styrmand lytter \u2014 han h\u00f8rer hvert et Ord.
\nDe Passagerer vaagne. \u2014 Det kuler st\u00e6rkt fra Nord.
\n\u2014 Havfruen er forsvunden, forstummet hendes Sang,
\nMen Skum der sees paa B\u00f8lgen og paa det brune Tang.<\/p>\n