{"id":77459,"date":"2015-12-12T10:28:35","date_gmt":"2015-12-12T09:28:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=77459"},"modified":"2015-12-12T10:50:59","modified_gmt":"2015-12-12T09:50:59","slug":"h-c-andersen-jenbaneeventyr-puk","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=77459","title":{"rendered":"H.C. Andersen: “Jenbaneeventyr Puk”"},"content":{"rendered":"

\"jernbanenhca\"<\/a><\/p>\n

Tog p\u00e5 Kongeriget Danmarks f\u00f8rste jernbane K\u00f8benhavn – Roskilde k\u00f8rer under jernbanebroen ved det nye bryggeri Carlsberg. Foto af akvarel malet af H.G.F. Holm (kaldt Fattig-Holm) eller en anden samtidig kunstner efter Fattig Holms billede fra 1847. Foto Lars Bj\u00f8rnsten . Set p\u00e5 Jernbanemuseet i Odense.<\/p>\n

H.C. Andersens jernbaneeventyr “Jenbane Puk”<\/strong><\/p>\n

Tirsdag 10. august 1847 skriver H.C. Andersen i sin dagbog om jernbanen i England:\u00a0\u00a0P\u00e5\u00a0jernbanen ventet \u00bd time, gik med expres train. F\u00f8r sagde\u00a0man \u00bbgennem dale, over bjerge\u00ab, nu er det \u00bbgennem bjerge, over dale,\u00ab \u2014 vi for som den vilde h\u00e6r, den ene tunnel efter den anden, lange og m\u00f8rke; een havde tre\u00a0kighuller; \u2014 Ide’ til et jernbane eventyr: \u00bbJernbane Puk\u00ab\u00a0de mennesker som ikke have villet fornemmet at menneskene\u00a0n\u00e6rmede sig og forstod hinanden, deres sj\u00e6l kom i en flaske og de sp\u00e6ndes for jernbane toget.<\/p>\n

Det n\u00e6rmeste man kommer et jernbaneeventyr er rejsebeskrivelsen \u00a0“En Digters Bazar” fra 1842, hvor H.C. Andersen p\u00e5 en eventyrlig m\u00e5de beskriver rejsen med Jernbanen under afsnittet om Tyskland.\u00a0Teksten er delvis omskrevet til nudansk. Vil du hellere l\u00e6se den originale tekst s\u00e5 se her!<\/a><\/p>\n

Uddrag fra H.C. Andersens “En Digters Bazar” afsnit om “Jernbanen”<\/strong><\/p>\n

Da mange af mine l\u00e6sere ikke har set en jernbane, vil jeg f\u00f8rst se at give disse et begreb om en s\u00e5dan. Vi vil tage en almindelig landevej, den kan l\u00f8be lige, den kan sl\u00e5 en bugt, det er det samme, men j\u00e6vn m\u00e5 den v\u00e6re, j\u00e6vn som et stuegulv, og derfor spr\u00e6ngte vi ethvert bjerg, som stiller sig foran den.\u00a0Vi bygger p\u00e5 st\u00e6rke buer en bro over sumpe og dybe dale, og n\u00e5r da den j\u00e6vne vej\u00a0er foran os, l\u00e6gger vi der, hvor hjulsporene ville g\u00e5, jernskinner, om hvilke vognhjulene kunne gribe fat. Dampmaskinen sp\u00e6ndes foran med sin mester p\u00e5, der ved at styre og standse den. Vogn k\u00e6des ved vogn med mennesker eller kv\u00e6g, og s\u00e5 k\u00f8rer man.<\/p>\n

P\u00e5 ethvert sted af vejen vides time og minut, n\u00e5r vognr\u00e6kken vil indtr\u00e6ffe h\u00f8rer man ogs\u00e5 milevidt signalpibens lyd, n\u00e5r toget er i fart, og rundt om, hvor biveje\u00a0for almindelige k\u00f8rende og g\u00e5ende sk\u00e6re jernbanen, sl\u00e5r den opstillede vagt tr\u00e6bommen ned for dem, og de gode folk m\u00e5\u00a0vente til vi har passeret. Langs Banen, alle de mile den str\u00e6kker sig, er sm\u00e5\u00a0huse rejst s\u00e5 langt fra hinanden, at de, som st\u00e5r\u00a0vagt, kunne se hinandens flag og betids vide at holde banen ren, at ingen sten eller kviste ligger over skinnerne.<\/p>\n

Se, det er en jernbane! jeg vil h\u00e5be, man har forst\u00e5et mig.<\/p>\n

Det var f\u00f8rste gang i mit liv, jeg skulle se en s\u00e5dan. En halv dag og den p\u00e5f\u00f8lgende nat havde jeg rejst med diligence den skr\u00e6kkelige slette vej\u00a0fra Braunschweig til Magdeburg, tr\u00e6t kom jeg herhid, og en time efter skulle jeg igen afsted med dampvognen.<\/p>\n

Jeg vil ikke n\u00e6gte, at jeg havde forud en fornemmelse, som jeg vil kalde jernbane-feber, og denne var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, da jeg tr\u00e5dte ind i den storartede bygning, hvorfra vognr\u00e6kken k\u00f8rer ud. Her var en tr\u00e6ngsel af rejsende, en l\u00f8ben med kufferter og nats\u00e6kke, en susen og surren af maskiner, som dampen v\u00e6ltede ud af. Man ved f\u00f8rste gang ikke ret hvor man t\u00f8r st\u00e5, at ikke en vogn eller en dampkedel eller en kasse med rejsegods skal flyve over os. Rigtignok st\u00e5r man sikker p\u00e5 en fremspringende altan, vognene, man skal ind i, ligge i r\u00e6kke t\u00e6t op til den, som gondoler ved en kaj, men nedenfor i g\u00e5rden krydser, som trolddoms b\u00e5nd, den ene jernskinne den anden, og det er ogs\u00e5 trolddoms-b\u00e5nd, som den menneskelige kl\u00f8gt har slagen.\u00a0Til disse skulle vore magiske vogne holde sig. Kommer de udenfor trylleb\u00e5ndet, ja, s\u00e5 g\u00e6lder det liv og lemmer. Jeg stirrede p\u00e5 disse vogne, p\u00e5 lokomotiver, l\u00f8se karrer, vandrende skorstene og Gud ved hvad, de l\u00f8b som i en trylleverden mellem hver andre; Alting syntes at have ben.\u00a0Og nu denne damp og denne susen i forening med tr\u00e6ngslen for at f\u00e5 plads, denne stank af t\u00e6lle, maskinernes taktm\u00e6ssige gang og den udeladte damps piben og sn\u00f8ften forst\u00e6rkede indtrykket. Er man her, som sagt, for f\u00f8rste gang, da t\u00e6nker man p\u00e5 at v\u00e6lte, br\u00e6kke arme og ben, springe i luften eller knuses ved at st\u00f8de sammen med en anden vognr\u00e6kke; men jeg troer, at det kun er f\u00f8rste gang, man t\u00e6nker derp\u00e5.<\/p>\n

Vognr\u00e6kken her dannede tre afdelinger, de to f\u00f8rste er magelige lukkede vogne, aldeles som vore diligencer, kun meget bredere. Den tredje er \u00e5ben og utrolig billig, s\u00e5 selv den fattigste bonde tager med. Det bliver ham mindre dyrt, end om han skulle g\u00e5 den lange vej\u00a0og styrke sig i v\u00e6rtshuset eller overnatte p\u00e5 rejsen.\u00a0– Signalpiben lyder – men den lyder ikke smukt, den har meget tilf\u00e6lles med svinets svanesang i det kniven tr\u00e6nger gennem halsen. Man s\u00e6tter sig ind i den mageligste karet, kondukt\u00f8ren lukker d\u00f8ren i for os, og tager n\u00f8glen til sig, men vi kunne lade vinduet g\u00e5 ned, nyde den friske luft uden at frygte for nogen ulejlighed af lufttrykket. Man har det aldeles som i enhver anden vogn, kun mere mageligt, man hviler sig her, n\u00e5r man kort forud har gjort en anstrengende rejse.<\/p>\n

Den f\u00f8rste fornemmelse er en ganske sagte rykken i vognene, og nu er k\u00e6derne sp\u00e6ndte, som holde disse sammen. Signalpiben lyder igen og farten begynder, men langsomt, de f\u00f8rste skridt g\u00e5r det sagte, som om en barneh\u00e5nd trak den lille vogn. Hurtigheden tager um\u00e6rkelig til, mens\u00a0du l\u00e6ser i din bog, ser p\u00e5 dit kort, og ved endnu ikke om farten er begyndt, thi vognen glider, som en kane p\u00e5 den j\u00e6vne snemark. Du ser ud af vinduet og opdager, at du jager afsted, som med heste i galop. Det g\u00e5r endnu hurtigere, du synes at flyve, men her er ingen rysten, intet lufttryk, intet af hvad du t\u00e6nkte dig ubehageligt!<\/p>\n

Hvad var det r\u00f8de, der som et lyn for t\u00e6t forbi? Det var en af de vagthavende, der stod med sin fane. Se kun ud! og de n\u00e6rmeste ti til tyve alen er marken en uforstyrret\u00a0str\u00f8m af gr\u00e6s og urter, som l\u00f8ber i hinanden, man fager en ide om at st\u00e5 udenfor jorden og se denne dreje sig. Det piner \u00f8jet at h\u00e6fte det l\u00e6nge i samme retning, men du ser nogle favne l\u00e6ngere bort, da bev\u00e6ge sig de andre genstande ikke hurtigere, end vi se dem bev\u00e6ge sig, n\u00e5r vi k\u00f8re godt, og l\u00e6ngere ud mod horisonten synes alt at st\u00e5 stille, man har ganske og aldeles skuet og indtrykket af den hele egn.<\/p>\n

S\u00e5ledes just skal der rejses gennem flade lande! Det er som by ligger t\u00e6t ved by. Nu kommer en, nu atter en\u00a0og\u00a0man kan ret t\u00e6nke sig tr\u00e6kfuglenes flugt, s\u00e5ledes m\u00e5 de lade byerne efter sig. De almindeligt k\u00f8rende, som man ser p\u00e5 sidevejene, synes at holde stille.\u00a0Hestene foran vognene l\u00f8fte f\u00f8dderne, men de synes at s\u00e6tte dem igen p\u00e5 samme sted, og s\u00e5 er vi dem forbi.<\/p>\n

Det er en temmelig bekendt anekdote om en amerikaner, der f\u00f8rste gang k\u00f8rte med dampvogn, at han ved idelig at se den ene milep\u00e6l fare forbi efter den anden, troede at han k\u00f8rte over en kirkeg\u00e5rd og s\u00e5 monumenter.\u00a0Jeg skulle derfor ikke anf\u00f8re den, men den karakteriserer ganske hurtigheden og jeg havde den i tanker, sk\u00f8nt man her ingen milep\u00e6le ser, de r\u00f8de signal-faner m\u00e5tte da v\u00e6re det, og den samme amerikaner kunne have sagt her, hvorfor er alle mennesker i dag ude med r\u00f8de faner!<\/p>\n

Jeg vil derimod fort\u00e6lle, at da vi for forbi et plankev\u00e6rk, som jeg s\u00e5 forkortet til en stang, sagde en mand ved siden af mig: “se nu er vi i fyrstend\u00f8mmet K\u00f6then,” og s\u00e5 tog manden sig en priis, b\u00f8d mig ogs\u00e5 d\u00e5sen, jeg bukkede, pr\u00f8vede tobakken, n\u00f8s og spurgte s\u00e5: “hvor l\u00e6nge ere vi nu i K\u00f6then?” – “O, “svarede manden, “der var vi ude af, idet De n\u00f8s!”<\/p>\n

Og dog kunne dampvognene g\u00e5 dobbelt s\u00e5 hurtigt som her.\u00a0Hvert \u00f8jeblik er man ved en ny station, hvor passagererne skulle s\u00e6ttes af og andre optages, Farten bliver herved formindsket, man standser et minut, og ind af de \u00e5bne vinduer r\u00e6kke opvartere os forfriskninger, lette og solide, ganske som vi behage! De stegte duer flyve, for betaling, bogstaveligt lige ind i munden, og s\u00e5 jager man afsted, sladrer med sin nabo, l\u00e6ser i en bog, eller skotter til naturen, hvor tit en skare k\u00f8er med forbavselse drejer sig rundt, eller nogle heste rive sig l\u00f8s og flygte fordi de ser, at tyve vogne kunne komme frem i verden uden dem. Det endnu hurtigere end om de skulle hj\u00e6lpe til, og s\u00e5 er man pludselig igen under tag, hvor vognr\u00e6kken standser, man har k\u00f8rt sine femten mil i tre timer, er i Leipzig. Samme dag, fire timer efter, g\u00e5r det herfra igen en lignende vejl\u00e6ngde i samme tid, men gennem bjerge og over floder – og s\u00e5 er man i Dresden.<\/p>\n

Jeg har h\u00f8rt flere sige, at ved jernbanerne var al rejse-poesi borte, og at man for det smukke og interessante forbi, hvad dette sidste ang\u00e5r, da st\u00e5r det jo enhver frit for at blive p\u00e5 hvilken station han vil, og der se sig om til den n\u00e6ste vognr\u00e6kke kommer. Hvad det ang\u00e5r, at al rejse-poesi forsvinder, da er jeg af en aldeles modsat mening. Det er i de sn\u00e6vre, fuldpakkede rejsevogne og diligencer, at poesien forsvinder, man bliver her sl\u00f8v, man plages i den bedste \u00e5rstid af st\u00f8v og hede, og om vinteren af slette veje.\u00a0Naturen selv f\u00e5r man ikke her i st\u00f8rre portioner, men vel i l\u00e6ngere drag, end i dampvognen.<\/p>\n

O, hvilket \u00e5ndens storv\u00e6rk er dog denne frembringelse\u00a0 og\u00a0man f\u00f8ler sig jo m\u00e6gtig, som en oldtids troldmand. Vor magiske hest sp\u00e6nde vi for vognen, og rummet forsvinder, vi flyve som skyerne i storm, som tr\u00e6kfuglene flyve. Vor vilde hest fnyser og sn\u00f8fter, den sorte damp stiger ud af hans n\u00e6sebor. Raskere kunne ikke Mephistopheles flyve med Faust p\u00e5 sin kappe.\u00a0Vi er ved naturlige midler i vor tid lige s\u00e5 st\u00e6rke, som man i middelalderen har troet, at kun dj\u00e6velen kunne v\u00e6re det.\u00a0Vi er ved vor kl\u00f8gt kommet p\u00e5\u00a0siden af ham, og f\u00f8r han selv ved det, er vi ham forbi.<\/p>\n

Jeg erindrer kun f\u00e5 gange i mit liv, jeg s\u00e5ledes har f\u00f8lt mig greben som her, s\u00e5ledes med al min tanke ligesom skuet Gud ansigt til ansigt. Jeg f\u00f8lte en andagt, som jeg kun som barn har f\u00f8lt den i kirken, og som \u00e6ldre i den solbelyste skov eller p\u00e5 det blikstille hav en stjerneklar nt! I poesiens rige er ikke f\u00f8lelsen og fantasien de eneste, der herske, de har en broder, der er liges\u00e5 m\u00e6gtig, han kaldes forstanden, han forkynder det evige sande, og i dette ligger storhed og poesi!<\/p>\n

H.C. Andersen og jernbanen<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen var en person, der rejste meget rundt i Europa og i 1840 rejste han for f\u00f8rste gang med tog. H.C. Andersen oplevede p\u00e5 krop og sj\u00e6l togrejserne. Han var begejstret for det nye tekniske vidunder, men samtidig ydmyg og nerv\u00f8s. P\u00e5 de nedenst\u00e5ende sider om jernbanen og H.C. Andersen kan du f\u00e5 et indblik i hans oplevelser, f\u00f8lelser og tanker. Kilder: Jernbanemuseet Odense, H.C. Andersens Dagb\u00f8ger kb.dk, HCA-brevbase SDU.dk og Lars Bj\u00f8rnsten.<\/p>\n

Sider:<\/strong> \u00a00<\/a><\/strong>\u00a0 \u00a01<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a> \u00a05<\/a> \u00a06<\/a> \u00a07<\/a> \u00a08<\/a> \u00a09<\/a> \u00a010<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tog p\u00e5 Kongeriget Danmarks f\u00f8rste jernbane K\u00f8benhavn – Roskilde k\u00f8rer under jernbanebroen ved det nye bryggeri Carlsberg. Foto af akvarel malet af H.G.F. Holm (kaldt Fattig-Holm) eller en anden samtidig kunstner efter Fattig Holms billede fra 1847. Foto Lars Bj\u00f8rnsten . Set p\u00e5 Jernbanemuseet i Odense. H.C. Andersens jernbaneeventyr “Jenbane Puk” Tirsdag 10. august 1847 … L\u00e6s mere H.C. Andersen: “Jenbaneeventyr Puk”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-77459","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77459","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=77459"}],"version-history":[{"count":27,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77459\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":77759,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77459\/revisions\/77759"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=77459"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}