{"id":77421,"date":"2015-12-31T13:38:34","date_gmt":"2015-12-31T12:38:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=77421"},"modified":"2015-12-31T13:42:17","modified_gmt":"2015-12-31T12:42:17","slug":"oversaettelse-af-eventyr-fra-dansk-til-amerikansk","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=77421","title":{"rendered":"Overs\u00e6ttelse af eventyr fra dansk til amerikansk !"},"content":{"rendered":"

\"1-boeger-hca\"<\/a><\/p>\n

H.C. Andersens Fairy Tales<\/a>\u00a0p\u00e5 engelsk – amerikansk. Foto Lars Bj\u00f8rnsten 2002.<\/p>\n

N\u00e5r H.C. Andersens eventyr skal overs\u00e6ttes til alverdens sprog volder det ofte problemer, n\u00e5r det g\u00e6lder mere specielle danske ord og vendinger. Nedenfor kan du l\u00e6se om\u00a0et par af problemerne i overs\u00e6ttelsen fra dansk til amerikansk.<\/p>\n

F\u00f8lgende om H.C. Andersens eventyr kan l\u00e6ses i Ringsted Folketidende 27. juli 1915 under\u00a0Ringsted og rubrikken:<\/p>\n

“H.C. Andersens eventyr p\u00e5 amerikansk”<\/strong><\/p>\n

Fhv. toldofficiant Andersen overgav os forleden nogle amerikanske billedblade og talen kom ogs\u00e5 til at strejfe en amerikansk udgave af H.C. Andersens Eventyr som A. for en del \u00e5r siden fik af sin datter. A. overlod bogen til gennemsyn, og det er i virkeligheden meget forn\u00f8jeligt at se de historier og eventyr, man er sammenlevet med fra barndomstiden, omplantet i et fremmed sprog. Bogen er udkommet som led i en bogr\u00e6kke, der hedder “Aldines illustrerede Bibliotek, de hundrede bedste b\u00f8ger”, og forfatterens navn er , som hos os angivet ved fornavnene, men kun som “Andersen”. For amerikanerne er der \u00e5benbart kun een Andersen. I den smukt udstyrede bog m\u00f8der man da en r\u00e6kke af H.C. Andersens bedste eventyr, s\u00e5ledes “Den grimme \u00c6lling<\/a>“, der helt forn\u00f8jeligt – selv om man ikke kan engelsk – hedder “The ugly duckling”. Det har sin egen charme at se de gamle \u00e6nders vise bem\u00e6rkninger omplantet p\u00e5 det fremmede sprog. Men somme tider kommer man jo rigtignok i forlegenhed. Som f.eks. der, hvor den gamle andemadam forklarer, at hun har ligget s\u00e5l\u00e6nge, s\u00e5 kan hun vel ligge dyrehavstiden med; Der har amerikaneren v\u00e6ret i en slem forlegenhed. I New York eller Chicago kender man jo ikke “dyrehavstiden”. Derfor siger den gamle kloge and p\u00e5 amerikansk – kun s\u00e5 meget som: “Jeg har ligget s\u00e5 l\u00e6nge nu, at jeg kan ligge nogle f\u00e5 dage til.”<\/p>\n

Mellem de udvalgte eventyr er “Fyrt\u00f8jet”, “Lykkens Galoscher”, “Historien om en Moder”, “Hvad fatter g\u00f8r, er altid det rigtige”( der er blevet til: Hvad den gamle mand g\u00f8r, er altid det rigtige), “Verdens yndigste Rose”, “vinden fort\u00e6ller om Valdemar Daa og hans D\u00f8tre”, “Snedronningen”, “Boghveden” osv. ca. 60 af eventyrene, For\u00f8vrigt har overs\u00e6tteren gennemg\u00e5ende forsynet bogen med forstandige og oplysende noter, som er n\u00f8dvendige for, at en ikke – dansk l\u00e6ser skal f\u00e5 det fulde udbytte af l\u00e6sningen. Til “Lille Tuk” knytter sig s\u00e5ledes den forklarende note om “K\u00f8ge h\u00f8ns”. Der st\u00e5r i bogen: “Det var en h\u00f8ne, der kom kravlende op, og hun kom fra K\u00f8ge. “Jeg er en K\u00f8ge- H\u00f8ne”, sagde hun meget stolt.” Men den lille amerikaner-dreng vil v\u00e6re i vildrede med den h\u00f8ne. Derfor tilf\u00f8jer overs\u00e6tteren i en note: “K\u00f8ge, en by ved K\u00f8ge Bugt. N\u00e5r man l\u00f8fter sm\u00e5 b\u00f8rn op ved at griber dem om hovedet med begge h\u00e6nder, kaldes det “at vise dem K\u00f8ge H\u00f8ns”. s\u00e5vidt noten! Men er der forresten nogen, der kan oplyse, hvor talem\u00e5den om at se K\u00f8ge H\u00f8ns stammer fra?<\/p>\n

For \u00f8vrigt giver “Lille Tuk”\u00a0overs\u00e6tteren anledning til at frems\u00e6tte forskellige karakteriserende oplysninger om sj\u00e6llandske byer. Rimet “Det er v\u00e5dt, det er v\u00e5dt – det er gravstille godt i Sor\u00f8” kommer ikke til sin ret p\u00e5 det amerikanske, men om byen hedder det i noten: Sor\u00f8, en ganske lille by, smuk beliggenhed, omgivet af skove og s\u00f8er. Holberg , Danmarks Moli\u00e8re, grundlagde her et adeligt akademi. digterne Hanch ( Hauch) og Ingman ( Ingemann) var l\u00e6rere her. “Elverh\u00f8j” med de mange hentydninger til gamle sagn og overtro volder overs\u00e6tteren forskellige vanskeligheder “Gravs\u00f8en” lader sig overs\u00e6tte, men “Kirkegrimen” og “Helhesten” eksisterer ikke hverken sprogligt eller p\u00e5 anden m\u00e5de i den ny verden. Helhesten betegnes som “Den d\u00f8de Hest” og f\u00e5r f\u00f8lgende forklarende anm\u00e6rkning:\u00a0“Det er en folkelig overtro i Danmark, at under enhver kirke, som er bygget skal en levende hest v\u00e6re begravet. Sp\u00f8gelset af denne hest, er den d\u00f8de hest, som hver nat springer p\u00e5 tre ben til det hus, hvor nogen skal d\u00f8. Under nogle kirker begravedes et levende svin. og dettes sp\u00f8gelse blev kaldt “Gravs\u00f8en”.<\/p>\n

“Bra” siger natravnen p\u00e5 dansk. “Crook” siger samme sj\u00e6ldne fugl, n\u00e5r den udtrykker sig p\u00e5 amerikansk.
\nUden at have litteraturvidenskab til speciale t\u00f8r vi nok vove at udtale, at denne udgave af “Andersens Fairy Tales” giver en god forestilling om vort ber\u00f8mte landsmands forfatterv\u00e6rk. Og noterne er, som man vil have set, b\u00e5de forn\u00f8jelige og oplysende.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Se mere om H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Fairy Tales\u00a0p\u00e5 engelsk – amerikansk. Foto Lars Bj\u00f8rnsten 2002. N\u00e5r H.C. Andersens eventyr skal overs\u00e6ttes til alverdens sprog volder det ofte problemer, n\u00e5r det g\u00e6lder mere specielle danske ord og vendinger. Nedenfor kan du l\u00e6se om\u00a0et par af problemerne i overs\u00e6ttelsen fra dansk til amerikansk. F\u00f8lgende om H.C. Andersens eventyr kan l\u00e6ses i … L\u00e6s mere Overs\u00e6ttelse af eventyr fra dansk til amerikansk !<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-77421","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77421","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=77421"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77421\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78045,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77421\/revisions\/78045"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=77421"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}