{"id":77411,"date":"2016-01-06T14:57:39","date_gmt":"2016-01-06T13:57:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=77411"},"modified":"2016-01-09T17:55:07","modified_gmt":"2016-01-09T16:55:07","slug":"den-fynske-klods-hans-og-eventyret-skyggen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=77411","title":{"rendered":"Den fynske Klods-Hans og eventyret Skyggen"},"content":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er en sp\u00e6ndende artikel fra Jyllandsposten den 23. december 1911 om fortolkningen af \u00a0H.C. Andersens forfatterskab og om hans eventyr “Skyggen”. Til forst\u00e5else af nedenst\u00e5ende er det en god ide, at l\u00e6se eventyret om “Skyggen<\/a>” f\u00f8rst.<\/p>\n

H.C. Andersen \u00a0Skyggen<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 en m\u00e5de opn\u00e5r H.C. Andersen i de l\u00f8bende \u00e5r alle de herligheder, som hans hjerte beg\u00e6rede fra hans ungdom. Den ber\u00f8mmelse, han nyder, er simpelthen enorm. S\u00e5 vidt den germanske verden breder sig, og den r\u00e6kker i vor tid over hele jorden, f\u00f8lger hans v\u00e6rker med og bliver l\u00e6st.<\/p>\n

V\u00e6rker er ellers et meget stort ord om disse diminutive kunstv\u00e6rker, men det er i sandhed ikke l\u00e6ngden, der g\u00f8r det for b\u00f8gernes vedkommende. P\u00e5 halvandet eller to ark kan de fleste af de arbejder trykkes, som viser livsskraft ud over den enkelte generation eller det f\u00f8rste \u00e5rhundrede.<\/p>\n

H.C. Andersens arbejder fylder i udstr\u00e6kning noget forskelligt. Deres litter\u00e6re v\u00e6rdi er ogs\u00e5 variabel. De store b\u00f8ger p\u00e5 en halv eller en hel snes ark er d\u00f8de, derimod lever eventyrene<\/a>.<\/p>\n

Det er ikke blot p\u00e5 grund af deres korthed, at eventyrene lever, men ogs\u00e5 fordi de ejer en indre rigdom. De er nemlig ikke uden videre at forst\u00e5 som barneunderholdning, men heller ikke som agtbare allegorier. Det, der g\u00f8r Andersens eventyr til noget for sig, og som bestandig fornyer dem, selv om al anden litteratur \u00e6ldes, er den ejendommelige tils\u00e6tning, som de har, nemlig digterens egen stemningsb\u00e5rne oplevelse, som har omformet sig til blomst ved n\u00f8dvendigheden af tilbageholdenhed og skjul. Samtiden s\u00e5 nok, at Andersen i sine eventyr holdt sig t\u00e6t op til tiden og sit eget liv. S\u00e5ledes antydede Goldschmidt i “Corsaren<\/a>” 1840, at i Ole Luk\u00f8je<\/a> skildringen af storkens rejse med skibet er en litter\u00e6r og personlig satire, hvilket er aldeles rigtigt. Men de efterf\u00f8lgende tider tog eventyrene som de var, og p\u00e5 den m\u00e5de er de ogs\u00e5 gode nok.<\/p>\n

Imidlertid havde eventyrene ikke kunnet opn\u00e5 den sj\u00e6ldne ber\u00f8mmelse og den utrolige udbredelse de har, hvis de var tilvirket med koldt blod af forfatteren. Der var lange tider, hvor Andersen ikke kunne frembringe en linie af et eventyr, sk\u00f8nt enhver gennemsnits forfatter p\u00e5 given opfordring ville kunne frembringe en andersensk allegori uden varsel. Sagen er den, at der er en gnist af Andersens gl\u00f8dende hjerte i hvert af hans eventyr.<\/p>\n

Det var ingenlunde altid de uds\u00f8gte og \u00e6dle stemninger, han gav luft i eventyrene, n\u00e5r dette var tilf\u00e6ldet, breder der sig en ensformig s\u00f8ndagstone over arbejdet. Men som regel var det at de psykologisk blandede tilf\u00e6lde, at hans produktion fremkaldtes, n\u00e5r digteren p\u00e5 en gang f\u00f8lte det alt for menneskelige og det oph\u00f8jede i sin sj\u00e6l bev\u00e6ges, da blev et af de ud\u00f8delige eventyr til. Af s\u00e5dan een gang blandet og koncentreret sindstilstand er “Skyggen<\/a>” skabt.<\/p>\n

Skyggens begyndelse er nedskrevet i Neapel i 1846. Digteren har givet sin skildring en ganske reel baggrund af sine indtryk, der sk\u00f8nt han elskede syden, denne gang ikke var af ganske ublandet art. Den voldsomme hede, og den gr\u00e6nsel\u00f8se larm af folkelivet oprev hans nerver, s\u00e5 han f\u00f8rst fandt sig selv igen, n\u00e5r natten rugede og der var stilhed. Han f\u00f8lte, at han var en fremmed, en ensom her i Italien, en \u00e5nd. Det germanske kom op i ham for alvor, og det larmende mylder p\u00e5 gaderne var ham en kilde til sj\u00e6lelig pine.<\/p>\n

Han tyede derfor til dr\u00f8mmerier, og dr\u00f8mmene koncentrerede sig om det hus, der l\u00e5 lige overfor hans. Dagb\u00f8gerne, der holder sig til det faktiske, meddeler ganske vist intet om disse dr\u00f8mme, men vel en r\u00e6kke iagttagelser hentet fra genbo ejendommen, s\u00e5 at man ser, hvorledes han har rettet sin interesse mod dette hus. Enkelte tr\u00e6k er herfra g\u00e5et direkte over i eventyret, s\u00e5ledes den aldrig afladende, ensformige lyd af klavertoner, der udgik derfra.<\/p>\n

Ganske naturligt krystalliserer de to mods\u00e6tninger i eventyret sig over denne basis. Den stilf\u00e6rdige dr\u00f8mmende \u00e5nd, og den fripostige, bestandigt bev\u00e6gelige skygge-genspejlingen af det ydre, levende livs sansel\u00f8se uro. Eventyret er i f\u00f8lge sin id\u00e9 romantisk. Det anskuer tilv\u00e6relsen p\u00e5 samme m\u00e5de som Heilberg i f.ex. “Syvsoverdag”. Livet er en forvirret dr\u00f8m, og dr\u00f8mmen det sande liv.
\nTil i kl\u00e6dning af sin tanke v\u00e6lger H.C. Andersen med nogen fortrydelse, en allegori om mennesket og dets skygge. Han er bange for at f\u00e5 Peter Schlemihl revet i n\u00e6sen som sit alt for tydelige forbillede.<\/p>\n

Dette er der s\u00e5 sandt ingen grund til. Thi H.C. Andersens “Skygge” er i fremstillingen en overlegen kunstners arbejde. M\u00e5ske er dette eventyr det af dem alle, der er sikrest og friest i formen. Andersens vid er spillende og hans udtryk naivt og rigt.<\/p>\n

Ejendommeligt for Andersen er , at han nu og da anbringer ganske private, for almenheden uforklarlige udtryk i sine eventyr, s\u00e5ledes findes i denne smukke skildring af, hvorledes den fremmede i et dygtigt nu skuer poesiens genius, f\u00f8lgende vending: “Jomfruen var borte, Glansen var borte”. – Hermed hentydes til et udtryk af arkitekten Bindesb\u00f8ll, brugt i den Collinske kreds (om en trappe, hvis tegning han ikke syntes om) : – Hvilket bet\u00f8d, at trappen savnede primitiv sk\u00f8nhed.<\/p>\n

Der er af Andersen anvendt stor kunst p\u00e5 at lade adskillelsen mellem skyggen og dens herre foreg\u00e5 s\u00e5ledes, at det hele synes at g\u00e5 ganske naturligt til. Den smutter ind ad altand\u00f8ren lige overfor og er borte! F\u00f8rste del af eventyret er forbi.<\/p>\n

Hvad der nu f\u00f8lger, er en variant af Aladdin-Magten, det eventyr som for H.C. Andersen var en art vejleder og rettesnor. Det havde fra ungdommen v\u00e6ret hans faste faste tro, at han, den fynske Klods-Hans var den udk\u00e5rne lykkens yndling, som skulle have prinsessen og det halve kongerige, I “Rejsekammeraten<\/a>” er han endnu selv den fromme Johannes, som vinder lykken. Men i “Grantr\u00e6et<\/a>” og i “Snedronningen<\/a>” havde han tydeligt nok udtalt, at han var ikke den, som skulle vinde prinsessen. I det f\u00f8rste af disse eventyr n\u00e6vnes Klods-Hans<\/a> eventyret udtrykkeligt, og det siges, at v\u00e6re grantr\u00e6ets m\u00f8nster for dets livsf\u00f8relse. I “Snedronningen” giver kragen en fremstilling af Klods-Hans- Magten, og det fremh\u00e6ves dern\u00e6st, at lille Kay er ikke prinsen.<\/p>\n

I “Skyggen<\/a>” er H.C. Andersen langt mere bitter. Ved et badested m\u00f8des den kloge mand og Skyggen med prinsessen. Hun der i “Snedronningen” var indsigtsfuld og klog, er nu bleven overbegavet. Hun lider af den sygdom, at hun ser altfor godt. Alligevel ser hun ikke bedre, end hun k\u00e5rer sig Skyggen, og lader den kloge mand u\u00e6nset.<\/p>\n

Denne skarptsynede dame er Lykken, den blinde fordelerske af gaverne. Hun er alle de jordiske herligheder, som Andersen, s\u00e5 spreder rundt omkring til de uv\u00e6rdige.<\/p>\n

Endnu en kvindelig allegorisk figur forekommer i eventyret, nemlig Poesiens Jomfru, hende som den kloge mand s\u00e5 et str\u00e5lende glimt af i sydens nattem\u00f8rke. Det var ogs\u00e5 til hendes forgemak, at Skyggen s\u00f8gte, den gang han l\u00f8stes fra sin herre. Det er alts\u00e5 om to digtere, eventyret handler, en sand poet og en str\u00e6bsom forfatter. Poeten sp\u00f8rger forfatteren, hvad han s\u00e5, den gang han var hos Poesien: “Gik gennem de store sale alle oldtidens guder! K\u00e6mpede der de gamle helte! Legede s\u00f8de b\u00f8rn og fortalte deres dr\u00f8mme”. I dette udtryk ligger en bestemt alhusion. Det er tydeligt, at med “de s\u00f8de b\u00f8rn” menes Andersens egen eventyr produktion. De gamle helte og oldtidsguder er Oehlenschl\u00e4gers heroiske skikkelser. Thi i sit tavse inderste anerkendte Andersen kun een ligemand i dansk poesi, nemlig Oehlenschl\u00e4ger.<\/p>\n

Modsat poetens beskedne enfold skildres forfatteren “Skyggen<\/a>“, som overordentlig selvtilfreds og arrogant. Hans bestandige udtryk om sig selv er: “Jeg s\u00e5 alt, og jeg ved alt!” Ikke mindre end fem gange gentages dette udtryk p\u00e5 de par sider, hvor samtalen mellem de to gengives.<\/p>\n

Det er ikke ved poesiens hof, at han har set noget. Herfra har han intet at meddele. Det er Poeten, som sk\u00f8nt han aldrig har vovet at n\u00e6rme sig hendes utilg\u00e6ngelige Majest\u00e6t, gennem anelse og dr\u00f8m kan udsige hendes v\u00e6sens og omgivelser herlighed.
\nDet, som forfatteren har set og ved, er dagliglivet i den borgerlige verden med al dets sm\u00e5lighed og jammerlighed: “Jeg s\u00e5 det allerut\u00e6nkeligste hos konerne, hos m\u00e6ndene, hos for\u00e6ldrene og hos de s\u00f8de, magel\u00f8se b\u00f8rn – jeg s\u00e5, hvad ingen mennesker m\u00e5tte vide, men hvad de allesammen s\u00e5 gerne ville vide: Ondt hos naboen”.<\/p>\n

N\u00e5r nu det sp\u00f8rgsm\u00e5l rejses, hvad det egentlig er for et moment, der danner det st\u00f8vkorn, om hvilket eventyret har krystalliseret sig i H.C. Andersens sj\u00e6l, s\u00e5 ville man i f\u00f8lge ovenst\u00e5ende citat n\u00e6rmest f\u00f8res til at s\u00f8ge oprindelsen i indtryk fra den art litteratur, som her hjemme opstod i efterligning af datidens franske romanforfattere; Poul Chievitz for eksempel havde ved sine romaner “s\u00e5ledes forholder det sig” og “fra gaden vakt ikke ringe opsigt og antages at have benyttet levende model fra det k\u00f8benhavnske dagligliv. Imidlertid, selv om Andersen har kunnet \u00e6rgre sig over Chievitz, s\u00e5 kunne denne forfattertype sikkert ikke virke s\u00e5 fundamentalt irriterende p\u00e5 ham, at han derved bragtes til at koncentrere sin harme i et eventyr. Man m\u00e5 herved erindre, at eventyret er til i to afdelinger. Det er kun rimeligt, at han til fuldf\u00f8relsen har samlet tr\u00e6k fra alt, hvad der i livet forekom ham at v\u00e6re i sl\u00e6gt med “Skyggen” og hans v\u00e6sen. Men den gang han i Neapel anlagde planen over de to grundmods\u00e6tninger. Den travle dag, den dr\u00f8mmefyldte nat, da m\u00e5 den type, som han havde for \u00f8je, have v\u00e6ret en af de m\u00e6nd, som han virkelig kunne sammenligne sig med.<\/p>\n

Det er sikkert H.P. Holst, der danner grundlaget for H.C. Andersens skildring i “Skyggen”. Jeg skal kortelig anf\u00f8re de tr\u00e6k ved Holst, som g\u00f8r det sandsynligt, at Andersen har haft ham for \u00f8je, da han ville skildre en figur, der p\u00e5 en gang lignede ham selv og var hans mods\u00e6tning.<\/p>\n

H.P. Holst havde i det ydre en p\u00e5\u00a0alle m\u00e5der net og anselig digterstilling. Han havde vundet sig en overordentlig folkegunst ved i tolv klare og simple linier at udtrykke Danmarks sorg ved Frederik den Sjettes d\u00f8d: Mit f\u00e6dreland, hvad har du tabt.<\/p>\n

Han udgav digtsamlinger, dels andres arbejder (autologier), dels egne poesier. Hans lyriske digte gjorde megen lykke, for eksempel det bekendte digt om den elskedes lokker: “O. lad dem flagre som de vil – “. Han var i Italien p\u00e5 samme tid, som Andersen, og som udbytte af rejsen udgav han et anseligt bind med titlen “Ude og hjemme”, hvori blandt andet det ber\u00f8mmelige: H\u00f8rer I bifaldets storm fra det m\u00e6gtige amfiteater”. Endelig havde han skrevet skuespillet “Gioacchino”, der foregik i Neapel.<\/p>\n

Hans gunst hos publikum var ubestridelig, og han var genstand for megen hyldest, blandt andet fra selve Majest\u00e6tens side. De kunstforstandige derimod s\u00e5 med overordentlig forbehold p\u00e5 ham og hans digtervirke. Det er s\u00e5ledes om H.P. Holst, at Aarestrup efter et bes\u00f8g i K\u00f8benhavn, hvor han havde truffet ham, skrev et ypperligt digt, hvor man ser den tykke provinsdoktor med et \u00f8jekast gennemskue hele herligheden:<\/p>\n

Jeg har seet den store Digter.
\nSom du priste mig \u2014 den unge,
\nI hvis Mund, hvad Folket f\u00f8ler,
\nL\u00e6gges paa en sleben Tunge.<\/p>\n

Han har sagt mig smukke Sager,
\nOg til Gjengj\u00e6ld har jeg givet
\nHam et Blik, saa kort, saa k\u00f8ligt,
\nSom han selv er fin og stivet.<\/p>\n

Jeg har speidet efter Aanden
\nI din Helts moderne Maske;
\nMen jeg finder den langt bedre
\nI en simpel Ho’dvandsflaske.<\/p>\n

Navnlig m\u00e5tte Holst idelig, og med stor ret, d\u00f8je bebrejdelser for hang til plagiat. Han bem\u00e6gtigede sig nemlig ganske ugenert, hvad han havde brug for, hos bedre begavede, men mindre smarte kaldsbr\u00f8dre. B\u00e5de Aarestrup og Chr. Winther m\u00e5tte holde for, og adskillige andre. “Korsaren” var gentagne gange ude after Holst for at drille ham med litter\u00e6re langfingerier.<\/p>\n

Det har pint Andersen, at Holst, trods sin fuldkomne mangel p\u00e5 oprindelig digterevne, som i en leg vandt den samme h\u00e6der og udm\u00e6rkelse, som kun modstr\u00e6bende tilst\u00f8des ham selv. Ridderkorset fik de omtrent samtidigt. – S\u00e5ledes s\u00e5 alts\u00e5 en moderne litter\u00e6r Klods-Hans ud, og s\u00e5 meget var han v\u00e6rd.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der det, at Holst ogs\u00e5 digtede om Italien. Dette betragtede Andersen som et indgreb i sine s\u00e6rlige rettigheder. Efter “Improvisatoren” mente han, at “Ude og hjemme” var noget af en personlig forn\u00e6rmelse.<\/p>\n

Men foruden det ydre, som drev H.C. Andersen i denne sag, var der frem for alt en indre stemme, der talte i ham og formanede ham til at s\u00e6tte skel mellem det v\u00e6rdige og det uv\u00e6rdige i digternes verden. Og denne r\u00f8st bev\u00e6gede ham dybt, fordi han vel kendte den svaghed, som ogs\u00e5 han kunne betages af, for den udvortes glimmer. Men n\u00e5r valget stod, overlod han prinsessen med det halve kongerige til Holst og de andre andre, og beg\u00e6rede for sig kun glimtet fra poesiens salige egne.<\/p>\n

Noget tung og bitter, men af mandig karakter er alts\u00e5 tendensen i “Skyggen” og endnu en gang den stil, i hvilken eventyret er fortalt, er H.C. Andersens kunst i apotheose. Ingen dyster h\u00f8jtidelighed, men alting i naiv ikl\u00e6dning:<\/p>\n

“Om aftenen var hele byen illumineret, og kanonerne gik af: Bum! og soldaterne pr\u00e6senterede gev\u00e6r. Det var et bryllup!”<\/p>\n

Den l\u00e6rde mand h\u00f8rte ikke noget til alt det, for ham havde de taget livet af.
\nBx.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2016<\/p>\n

Se mere om H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 \u2013 1924 her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er en sp\u00e6ndende artikel fra Jyllandsposten den 23. december 1911 om fortolkningen af \u00a0H.C. Andersens forfatterskab og om hans eventyr “Skyggen”. Til forst\u00e5else af nedenst\u00e5ende er det en god ide, at l\u00e6se eventyret om “Skyggen” f\u00f8rst. H.C. Andersen \u00a0Skyggen P\u00e5 en m\u00e5de opn\u00e5r H.C. Andersen i de l\u00f8bende \u00e5r alle de herligheder, som hans … L\u00e6s mere Den fynske Klods-Hans og eventyret Skyggen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-77411","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77411","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=77411"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77411\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":78347,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/77411\/revisions\/78347"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=77411"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}