H.C. Andersen digt 1830<\/p>\n
Skildvagten<\/strong><\/p>\n \u201eLui, lui, et toujours lui.\u201c Aft’nen er taaget \u2014 d\u00f8sigt Lygterne br\u00e6nde; Toulon var Fjendens. “Seier eller D\u00f8d!” \u201eMod Moskau! \u2014 Moskau!\u201c h\u00f8it han b\u00f8d, Jeg blandt de Saarede paa Vognen laae; Men synke kan ei det som Gud opreiser, Han kom \u2014 \u2014 mit Hjerte vilde mig af Barmen! \u2014 Mod Fjeldet stolt den h\u00f8ie B\u00f8lge slaaer, Saadan den gamle Skildvagt dr\u00f8mmer nu. Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind. 1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1830 Skildvagten \u201eLui, lui, et toujours lui.\u201c Victor Hugo Aft’nen er taaget \u2014 d\u00f8sigt Lygterne br\u00e6nde; Kun paa sin St\u00f8i og sin Larm kan man kjende Det store Paris. Den larmende Vrimmel, paa B\u00f8lgernes Viis, Fremtr\u00e6nger sig vildt gjennem Str\u00e6de og Gade. Hist staaer et Palads med pragtfuld Fa\u00e7ade, Men svagt kun, … L\u00e6s mere Skildvagten 1830<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":63,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7740","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7740","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7740"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7740\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73542,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7740\/revisions\/73542"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7740"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nVictor Hugo<\/p>\n
\nKun paa sin St\u00f8i og sin Larm kan man kjende
\nDet store Paris.
\nDen larmende Vrimmel, paa B\u00f8lgernes Viis,
\nFremtr\u00e6nger sig vildt gjennem Str\u00e6de og Gade.
\nHist staaer et Palads med pragtfuld Fa\u00e7ade,
\nMen svagt kun, i Taagen, d\u00e6mrer en Krands
\nAf Lampernes flammende Glands.
\nHvo er vel Eier af hiin Pragt, man seer:
\n\u201eUn cavallier,\u201c man veed ei meer.
\nVed Porten staaer en Graaskj\u00e6g i Gev\u00e6r,
\nEngang han tjente i den store Keisers H\u00e6r, \u2014
\nForresten man om ham veed meget mindre,
\nMen saae man i den gamle Krigers Indre,
\nDa for vort Tanke-Blik,
\nEn svunden Verden, stor og klar, opgik.
\n\u201eHvor underligt forandres Alt med Tiden!\u201c
\n\u2014 Saa dr\u00f8mmer han. \u2014 \u201eHer stod jeg just! dog det
\ner l\u00e6nge siden.
\nMit Bryst var fuldt af store Ungdoms-Dr\u00f8mme;
\nDa bruste Blodet \u2014 ja, i vilde Str\u00f8mme
\nFl\u00f8d Frankrigs Blod,
\nMen Friheds-Tr\u00e6et gr\u00f8nt og herligt stod,
\nOg jeg var h\u00e6rdet; nu jeg gammel er og bl\u00f8d.<\/p>\n
\nVi med vor yngste Officeer da svore,
\nThi han \u2014 han var Napoleon den Store.
\n\u2014 Med ham gik Frankrigs yngste Helte-Flokke
\nHen over Alpelandets Kj\u00e6mpe-blokke,
\nBestandigt opad, opad i den skarpe Vind,
\nSom vilde vi i Himlen tr\u00e6nge ind!
\nHan gik foran, vi fulgte Mand for Mand,
\nHvor f\u00f8r kun Mulen steg paa Fjeldets Rand,
\nOg gjennem Iis og Snee og skarpe Vinde,
\nVi vidste Fjenden, og vor Seir at finde;
\nDer midt imellem Kamp og D\u00f8dens Flamme,
\nHan stod den Samme,
\nSkj\u00f8ndt Kugler fl\u00f8i om ham i Dagens Dyst.
\n\u201eOm han blev dr\u00e6bt!\u201c \u2014 det gj\u00f8s i hvert et Bryst,
\nThi Gud og han vor Tanke var i Leiren,
\nOg begge gav os Seiren.
\nHvor jublede jeg h\u00f8it med Folke-Vrimlen,
\nDa Keiser-Navnet tonede mod Himlen;
\n\u2014 Smaa-Fuglene paa Fjeldets Tind,
\nSaae stolt til Konge-\u00d8rnen ind;
\nDa stormede vi gjennem Busk og H\u00e6kke,
\nOg Konger kaared’ han, hvis Kraft de vilde kn\u00e6kke.
\nUd over Reden voxte det stolte Vinge-Par,
\nFor lidet ham det store Frankrig var;
\nHan var Europas Helt \u2014 Europa var hans Rige,
\nHans Stjerne kjendte kun, at synke, eller stige.<\/p>\n
\nMen stolt det reiste sig i Flamme-Gl\u00f8d,
\nKun Ild og Aske inddrak vore Lunger,
\nTil Bjerge svulmed’ Brandens r\u00f8de Tunger,
\nAlt blev til Ild, selv Liget i sin Grav,
\nOg Lykkens Stjerne svandt i dette Flamme-Hav.
\n\u2014 Hver Dag skj\u00f8d Ruslands Jordbund H\u00e6re frem,
\nDog havde vi nok faaet Bugt med dem!
\nDet Vintren var, og ei Kosakkens Landse,
\nDer r\u00f8ved’ Frankrig sine bedste Krandse.
\nKun Iis og Snee stod for vort matte Blik;
\nJeg saae at Neglene fra Kj\u00f8det gik,
\nMens B\u00f8rn og Kvinder \u2014 See! hvad da jeg faae,
\nT\u00f8r nu mit gamle Hoved ikke t\u00e6nke paa! \u2014<\/p>\n
\nMit usle Liv jeg ikke vilde miste!
\nEen Flod og Riger kun jeg vidste
\nLaae mellem os og mellem F\u00e6drelandet.
\nSt\u00e6rk Str\u00f8mmen gik, tynd Isen var paa Vandet,
\nHver Vogn, hver Hest vi synke saae;
\nKun enkelt kunde man hiin Side Bredden naae,
\nDe matte H\u00e6nder vi fra Vognen strakte frem,
\nMan saae det ei, thi \u201ehjemad! hjem!\u201c
\nDet l\u00f8d, det tr\u00e6ngte i mit Hjerte;
\nJeg styrted’ mig fra Vognen i min Smerte,
\nMen Isen brast; \u2014 \u2014 dog Str\u00f8mmen h\u00e6ved’ atter,
\n\u2014 En Haand mig fatter \u2014
\nDet var Napoleons \u2014 Han var min Redningsmand,
\nOg jeg saae Frankrig, saae mit F\u00f8deland.
\nFri stod jeg der, men ham man Haanden bandt,
\nEuropas Sol bag Elbas Skove svandt.<\/p>\n
\nOg Folket selv ham kaarede til Keiser;
\nDer maatte til den hele Fugle-Vrimmel,
\nFor at forjage \u00d8rnen fra sin Himmel.<\/p>\n
\nMin Hustru holdt den Sp\u00e6de frem paa Armen;
\nVelsignelse fl\u00f8i fra hans Helte-Blikke,
\nHan kom igjen \u2014 han glemte Frankrig ikke!
\n\u2014 Men Frankrig glemte ham \u2014 det gav ham bort
\ntil Havet;
\nEi F\u00e6drelandet har sin f\u00f8rste Helt begravet.<\/p>\n
\nMen den er bristet l\u00e6ngst, naar Fjeldet staaer;
\nDet synker ei, hvad engang Gud opreiser!
\nEuropa glemmer ei min store Keiser!\u201c \u2014<\/p>\n
\n\u201eHvad gr\u00e6der Du? \u2014
\nLidt vaade er’ de gamle \u00d8ienlaage,
\nDog, det er muligt Aft’nens kolde Taage ….
\nTys, stille dog! glem nu den Store!
\nHist gaaer en lille Een med Sabel og med Spore,
\nDerfor ei Mere!
\nHusk, gamle Graaskj\u00e6g, Du skal presentere!\u201c<\/p>\n