H.C. Andersen digt 1829<\/p>\n
Kometen ( En Historie.)<\/strong><\/p>\n Da Sol stod op, og alle Nattens terner Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1829 Kometen ( En Historie.) Da Sol stod op, og alle Nattens terner (Jeg mener Stjerner) Med Hast igjennem Himlens Porte flyede, En Skr\u00e6dder sad pa Bordet alt og syede. Ved Siden af ham stod et simpelt Fad Med Mad. Dog nei! man saae Ruiner kun paa Bunden Den Tykke M\u00e6lk var … L\u00e6s mere Kometen 1829<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":56,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7702","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7702","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7702"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7702\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73530,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7702\/revisions\/73530"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7702"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n(Jeg mener Stjerner)
\nMed Hast igjennem Himlens Porte flyede,
\nEn Skr\u00e6dder sad pa Bordet alt og syede.
\nVed Siden af ham stod et simpelt Fad
\nMed Mad.
\nDog nei! man saae Ruiner kun paa Bunden
\nDen Tykke M\u00e6lk var dybt i Helten svunden,
\nMens Nattergalen slog i B\u00f8gelunden.
\n\u2014 Med roligt Sind
\nHan t\u00e6nkte nu saa fromt paa Ingenting.
\nDa n\u00e6rmer bondekl\u00e6dt sig Skj\u00e6bnens honning
\n\u2014 Bag Hyldetr\u00e6et lad de Alfefruer
\nMed Graad paa Kind,
\nOg summede en Sang for Heltens \u00d8re
\nHvis Mening var: Du maa ei Krukken r\u00f8re.
\nMen barsk af V\u00e6sen,
\nHan slog dem med en ulden Lap i N\u00e6sen,
\nHver Gang de kom;
\nSelv spiste han, til Krukken reent var tom.
\nNu gik der, kan jeg t\u00e6nke, et Qvarteer,
\nMaaskee lidt meer,
\nDog Tiden her gj\u00f8r ikke stort til Sagen;
\nDa \u2014 af, han vidste selv ei hvad,
\nDen arme Mand, som han paa Bordet sad
\nI lovligt Kald, blev ganske som et Lagen;
\nI L\u00e6ben bed han med de gule t\u00e6nder,
\nOg begge H\u00e6nder
\nMechanisk greb’ om de besp\u00e6ndte L\u00e6nder,
\nThi dybt derinde
\nJog Boreas med alle de Vinde,
\nTambourmajoren, tretten Niagarer,
\nSmaa Dj\u00e6vle-Skarer
\nOg meget Andet, som jeg ei kan huske,
\nHan f\u00f8lte der at pine, save, ruske;
\nDa kom hans Hustru fra det n\u00e6re Kammer
\nSaae al hans Jammer,
\nOg spurgte \u00f8mt: “hvad er Dig vederfaret?
\nMen “au!” og “au!” og atter “au!” var Svaret.
\n\u2014 En Stund hun h\u00f8rer Mandens dybe Sukke,
\nNu seer hun Fadet og den tomme Krukke,
\nDa aner hun, men gyser endnu mere.
\n“En Mavesnaps kan ene ham curere!
\n“Ak bleg som D\u00f8den
\n“Han sidder paa sit Bord i Morgenr\u00f8den!”
\nSaa taler hun og flyver, let som Skovens Hind,
\nI fire Spring paa Apotheket ind,
\nMen stum som Fisken,
\nEn Niobe, hun staaer saa bleg ved Disken.
\nEnd gik et langt Minut,
\nF\u00f8r Apothekets snilde Substitut
\nForstod Mimiken,
\nOg s\u00f8gte nu paa Hylden efter Drikken.
\nDea vee! Hvad har ei Fanden at bestille,
\nH\u00f8it under Loftet hang en st\u00f8vet Krokodille,
\nDer gav ham paa Organet for hans Snille
\nE saadant Sm\u00e6k,
\nSaa hele Substituten fik et Kn\u00e6k.
\n\u2014 I Hast han nu Madamen expederte,
\nMen ak, leverte
\nlig br\u00e6ndbar Luft, som man for Luftballoner laver,
\nMen ei for Skr\u00e6dder-Maver
\nOg med en Fart
\nHun var i Hjemmet snart,
\nOg rakte Manden Flasken fyldt med Drikken
\nMen knap til Livs han fik den,
\nF\u00f8r neppe selv han kunde sig forstaae;
\nDet var, som om han have Vinger paa.
\n“Ak hvad er det! ak hvad er det!”
\nUdbr\u00f8d han. “See, hvor jeg er let!
\n“Saa flink til Beens, \u2014 jeg troer, jeg sv\u00e6ver!”
\n\u2014 Men Skr\u00e6dderkonen b\u00e6ver,
\nThi som han gj\u00f8r fra Bordet lette Hop,
\nGaaer Vinduet op,
\nOg som en Luftballon han gjennem Luften stiger.
\nH\u00f8it Qvinden skriger,
\nMen skj\u00f8ndt hun reiser sig paa Taa,
\nKan hun dog ei den arme Skr\u00e6dder naae.
\n\u2014 O hvilket Syn ! han sv\u00e6ver over Byen,
\nOg svinder som et Stjerneskud bag Skyen.\u2014
\n\u2014 \u2014 Tre lange Uger gaaer med Suk og Graad. Nymaanen seiler som en gylden Baad
\nPaa Himlens Ocean; med vaade Blikke
\nHun skuer did \u2014 men ak! han er der ikke.
\nHun havde t\u00e6nkt: han kommer nok med Maanen.
\nMen ei han kom; \u2014 thi falder hun i Daanen.
\nDet gik vel siden over,
\nMen ikkun lidet hun om Natten sover;
\nThi vaagen og i Dr\u00f8mme,
\nHun seer sin Skr\u00e6dder h\u00f8it paa Luftens Str\u00f8mme. \u2014 En Aften sad hun efter vante Skik
\nMed Taare-Blik,
\nMen Tappenstregen lystigt l\u00f8d i Staden;
\nDa h\u00f8res Larm paa Gaden;
\nHun ser derud \u2014 ak, stor er Folkevrimlen,
\nThi h\u00f8it paa Himlen
\nDer staaer en stor og underlig komet,
\nHvis Mage ei de \u00e6ldste Folk har seet.
\nOm Pest, om Krig og Hungersn\u00f8d man taler,
\nThi see: Kometen den har tvende Haler.
\n\u2014 De L\u00e6rde str\u00f8mme til fra alle Kanter,
\nBesee den i Qvadranter,
\nUdregne dens excentriske Ellipser,
\nMen knipser
\nTilsidst hinanden over N\u00e6sen,
\nThi man er ueens om Kometens V\u00e6sen.
\nDens Astronomer
\nBeskrive den i flere tykke Tomer;
\nI bladene de flaae hinandens \u00e6re,
\nDen hele Stad
\nForglemmer S\u00f8vn og Mad.
\nSelv Raadet t\u00e6nker paa, hvordan det dog kan v\u00e6re.
\nDa pludselig Kometen
\nN\u00e6r havde rammet Raadet i Planeten,
\nThi den med eet faldt ned fra Himmel-Scenen,
\nOg laae beskedent midt i Rendestenen.
\n\u2013 Fra \u00d8ster og fra Vester
\nL\u00f8b Folket til at see de sj\u00e6ldne Rester;
\nSelv Skr\u00e6dderkonen med sin vaade Kind,
\nKom til og r\u00f8rte i den med en Pind,
\nFor af de brudte Dele
\nAt faae et klart Begreb om Tingens Hele.
\nMen, som nu Alle s\u00f8ge rundtomkring,
\nHun st\u00f8der paa et Sp\u00e6nde og en Ring;
\nVed dette Syn hun raaber h\u00f8it og gr\u00e6der:
\n“Ak! Jermini! Kometen er min Skr\u00e6dder!
\nDet er hans Sp\u00e6nde! det er hans Ring!
\nMen af ham selv er der Ingenting!!!”<\/p>\n