H.C. Andersen digt 1830<\/p>\n
Manden fra Paradiis.<\/strong><\/p>\n En komisk Fort\u00e6lling<\/strong><\/p>\n \u2014 Man schreibet von Paris, es habe kein Gefahr, \u2014 Der var engang en Enke \u2014 \u2014 En Aftenstund, da Manden ei var hjemme, Hun taug og faldt igjen i Tanker, Han var, det saae hun nok, en s\u00e6lle Een, Da m\u00e6rkede Skjelmen, at ei vor Viv De Ord i hendes Hjerte stak som Syle, Da Kn\u00f8sen havde spiist sig m\u00e6t, Det var en deilig Nat med Maaneskin og Sligt, Nu vil vi da med Tyven gaae! Udmattet, st\u00f8nnende og bister \u201eNaa, traf Du ham?\u201c saa spurgte Konen; Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1830 Manden fra Paradiis. En komisk Fort\u00e6lling \u2014 Man schreibet von Paris, es habe kein Gefahr, \u2014 \u2014 Til Paradiis fra os er nu fast ingen Fart. \u2014 Holbergs \u201ePeder Paars.\u201c Der var engang en Enke \u2014 Dog nei! \u2014 \u2014 jeg maa mig f\u00f8rst bet\u00e6nke; \u2014 Hun havde v\u00e6ret det, men … L\u00e6s mere Manden fra Paradiis 1830<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":49,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7623","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7623","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7623"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7623\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73521,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7623\/revisions\/73521"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7623"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n\u2014 Til Paradiis fra os er nu fast ingen Fart. \u2014
\nHolbergs \u201ePeder Paars.\u201c<\/p>\n
\nDog nei! \u2014 \u2014 jeg maa mig f\u00f8rst bet\u00e6nke; \u2014
\nHun havde v\u00e6ret det, men var nu gift paany,
\nMed Een fra Thy;
\n(Det maae vi ikke glemme).<\/p>\n
\nSad hun med Haanden under Kind,
\nSelv Theemaskinen var en Smule sovet ind.
\n(Den ellers sang en Tone, reen og klar,
\nOg f\u00f8rte tidt ved Bordet den bedste Passiar.)
\nFra Jordens Taageland,
\nFl\u00f8i Tankerne til hendes f\u00f8rste Mand;
\nHun kunde ei den s\u00f8de Sj\u00e6l forglemme,
\nOg ak! den anden var jo ikke hjemme,
\n\u201eDu har det godt!\u201c udbr\u00f8d hun, \u201eFri for N\u00f8d
\nDu sidder i det abrahamske Skj\u00f8d,
\nOg seer til os, der i den snevre Stue
\nMaa plages slemt af Hoste og af Snue!\u201c<\/p>\n
\nDa h\u00f8rer hun, hvor det paa D\u00f8ren banker;
\nHun skotter hen til Krogen,
\n\u201eUh! er der Nogen?\u201c
\n(Thi hun var bange for \u2014 ja det var hele Tingen \u2014
\nAt see en Aand i Den, der havde f\u00f8r slet ingen.)
\nNu banker det igjen, og saa gaaer D\u00f8ren op \u2014
\nMen det er ingen Aand, nei Een med Kj\u00f8d og Krop;
\nDet er en Haandv\u00e6rkssvend, der nu har spr\u00e6ngt sit Buur,
\nOg gaaer fra By til By og seer paa Guds Natur;
\nHan gj\u00f8r Visiter kun, for ei at sm\u00e6gte,
\nSligt kalder man: at f\u00e6gte.<\/p>\n
\nDer gik i dette Liv paa sine egne Been;
\nOg som han sagde det, der Noget laae i Tonen,
\nDer r\u00f8rte Konen.
\nHun spurgte ham, hvorfra han kom, hvorhen han gik;
\nOg Svaret, som hun fik,
\nDet var: han drog paa Bursche-Viis,
\nNu gjennem Tydskland til Paris. \u2014
\nDa blev hun i sit Hjerte glad,
\nHun d\u00e6kked’ op med \u00d8l og Mad,
\nOg sagde: \u201eS\u00e6t sig dog, og spiis!
\nHvad, reiser han til Paradiis?
\nO, Herre Gud! I dette Land
\nDer har jeg jo min f\u00f8rste Mand!
\nHils ham fra mig og fra vor Datter,
\nOg hils ham ogsaa lidt fra Fatter!\u201c<\/p>\n
\nI Geographien var meget stiv,
\nAt hende klang paa ligeviis
\nDe Navne: Paris og Paradiis.
\nThi faldt han strax i Talen ind:
\n\u201eJeg kjender ham, det gode Skind.\u201c \u2014
\n\u2014 \u201eAk!\u201c udbr\u00f8d da hans Hjertenskj\u00e6r,
\n\u201eI altsaa f\u00f8r har v\u00e6ret der!
\nHvor lever dog den s\u00f8de Skat?\u201c \u2014
\n\u2014 \u201eAk det er ilde med ham fat!
\nJeg var der for en Maaned siden;
\nDa sleed han meget suurt paa Tiden,
\nStod tidlig op, kom seent i Seng,
\nOg var de Andres Hunde-Dreng.
\nHvad T\u00f8i han fik i Gravens Nat,
\nGik strax itu, det tynde Pjat!
\nAf Kjoler har han ikke een,
\nOg t\u00e6nk: han gaaer med bare Been!\u201c \u2014<\/p>\n
\nOg hun begyndte gyseligt at hyle,
\nFik nu, og det i st\u00f8rste Hast,
\nEn Byldt af baade l\u00f8st og fast,
\nJa Skjorter, Str\u00f8mper, uldne Sokker,
\n(Og jeg veed Pokker,)
\nOg bad, mens \u00d8iet stod i Vand:
\n\u201eO bring det til min salig Mand,
\nOg siig: jeg sender Meer afsted,
\nNaar jeg kun seer en Leilighed!
\nAk ja! ak ja! Det er dog haardt,
\nHan der skal gaae til Spot og Tort!\u201c<\/p>\n
\nHan loved’ at bes\u00f8rge det,
\nTog Bylten, takkede og gik;
\nMen Konen sad med vaade Blik.
\nThi vil vi springe nogle Timer frem
\nTil hendes Mand kom hjem,
\n(Jeg mener han, den sidste,
\nDen f\u00f8rste, veed I, staaer paa D\u00f8dens Liste.) \u2014
\n\u201eNu, jeg kan hilse Dig fra salig Thiis.\u201c
\n(Saa hed den f\u00f8rste Mand; o det er slemt,
\nJeg Navnet har i F\u00f8rstningen forglemt!) \u2014
\n\u201eHer var nys En, der gik til Paradiis! \u2014\u201c
\nOg nu fortalte hun om ham, som alt var gaaet,
\nOg hvad han havde med paa Reisen faaet.
\nMen Manden fatted’ snart den hele Ting,
\nOg i et Spring han sadlede sin allerbedste Hest,
\nOg foer afsted, som Skyerne i Bl\u00e6st.
\nHan vilde, sagde han til Konen,
\nDog tale selv en Smule med Personen.<\/p>\n
\nDer kl\u00e6der endnu bedre i et elegisk Digt;
\nH\u00f8it Nattergalen slog, og Uglen peb Discant!
\nOg hvad der her var bedst: den rette Vei han fandt,
\nHvor Tyven gik afsted i Maanens blege Straale.
\n(Thi mere Lys en Tyv i Grunden ei kan taale) \u2014<\/p>\n
\nSaasnart han saae,
\nEen foer afsted som bare Fanden,
\nHan t\u00e6nkte ganske ret: der har vi Manden,
\nOg kastede sin Bylt i Gr\u00f8ften n\u00e6r ved Krattet,
\nOg satte sig derved, thi han var fattet.
\nMed skyldfrit Sind han vilde sig forskandse,
\nOg sang om \u201egr\u00f8nne Jomfru-Krandse,\u201c
\nIdet han stirrede paa Nattens klare Himmel,
\nTil Manden kom og standsede sin Skimmel,
\nOg spurgte, uden megen anden Snakken,
\nOm ei han havde seet en Mand med Bylt paa Nakken,
\nOg, for at give Sagen mere V\u00e6gt,
\nEn Tyveknegt. \u2014
\n\u201eJovist!\u201c var Svaret: \u201enylig saae jeg En,
\nDer gjorde lange Been,
\nSaasnart han saae, I vilde ham indhente,
\nSvandt han i Skoven, hurtig, som en Glente.
\nMen skynd Jer lidt, saa kan I Knegten fange!\u201c
\nDen anden takkede ham mange Gange,
\nOg bad ham holde lidt paa Hesten.
\n(Nu veed I Resten:)
\nDen gode Mand i Skoven sprang,
\nMen Tyven sig paa Hesten svang,
\nTog Bylten med, \u201ehyp, \u2014 vil Du gaae!\u201c
\nDet var en Lyst at see derpaa. \u2014<\/p>\n
\nKom Manden som en vred Philister,
\nMen t\u00e6nk Jer nu hans store Skr\u00e6k,
\nDa ogsaa Hesten her var v\u00e6k.
\nHan raabte: \u201ehov!\u201c han raabte: \u201ehei!\u201c
\nMen Tyven l\u00f8bet var sin Vei.
\n\u2014 Da ingen Anden var tilstede,
\nFik Maanen hele Mandens Vrede.
\n\u201ePaa slig en Daad Du skinne kan;
\nO tvi Dig an!
\nHar Du ei h\u00f8rt, en Tyveh\u00e6ler
\nRangerer lige med en Stj\u00e6ler.
\nJo, jo, Du er en deilig En!\u201c \u2014
\nSaa gik han hjem paa sine Been.<\/p>\n
\nMen Manden havde nedstemt Tonen,
\nOg sagde: \u201eJo, min kj\u00e6re Skat,
\nJeg fik ham dog til Lykke fat!
\nVor bedste Hest jeg gav ham med,
\nAt han kan komme lidt afsted!\u201c
\n\u2014 Da blev hans Kone ganske mild:
\n\u201eO lille Mand, hvor Du er snild!
\nDet maa man dog de Mandfolk skj\u00e6nke,
\nAt de kan t\u00e6nke!\u201c
\nMoralen, som man finder,
\nEr, at der gives dumme Qvinder;
\nDog \u2014 M\u00e6ndene i samme Farve spille,
\nMen, de kan bedre tie stille!<\/p>\n