H.C. Andersen digt 1830<\/p>\n
Livet en Dr\u00f8m<\/strong><\/p>\n \u2014 Der Mensch \u2014 \u00a0Til Vennen.<\/p>\n Du kjender Grunden til min dybe Smerte, Dit aabne Blik, dit barnlig’ rene Hjerte, Nei, Du er tro! \u2014 hvor mildner Du min Smerte! 1.<\/p>\n I det store Verdens-Rum, over Sol og over Stjerne, Deres Kamp Begeistring er, deres L\u00e6ngsel Kj\u00e6rligheden, Dr\u00f8mmen i hin Straffe-S\u00f8vn, det er Livet her vi leve. 2.<\/p>\n D\u00f8den kalder. \u2014 Spr\u00e6ngt er det jordiske Baand. \u201eUnderligt jeg nylig dr\u00f8mte, Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1830 Livet en Dr\u00f8m \u2014 Der Mensch \u2014 Tr\u00e4umt sein ganzes Seyn und Thun, Bis zuletzt die Tr\u00e4um’ entschweben. Calderon (\u00fcbersetzt v. Gries) \u00a0Til Vennen. Du kjender Grunden til min dybe Smerte, Du kjender hver en Tanke i mit Bryst; Jeg holder fast ved Dig med Sj\u00e6l og Hjerte, O v\u00e6r mig … L\u00e6s mere Livet en Dr\u00f8m<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":46,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7599","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7599","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7599"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7599\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73518,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7599\/revisions\/73518"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7599"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nTr\u00e4umt sein ganzes Seyn und Thun,
\nBis zuletzt die Tr\u00e4um’ entschweben.
\nCalderon (\u00fcbersetzt v. Gries)<\/p>\n
\nDu kjender hver en Tanke i mit Bryst;
\nJeg holder fast ved Dig med Sj\u00e6l og Hjerte,
\nO v\u00e6r mig tro, i Smerte og i Lyst!
\nMit stolte Haab, jeg saae som Boble briste,
\nO lad mig ikke Venskab ogsaa miste!<\/p>\n
\nOg hun \u2014 vor S\u00f8ster \u2014 bandt mig fast til Dig;
\nNu er hun d\u00f8d \u2014 jeg saae Din stille Smerte,
\nImens Din L\u00e6be vilde tr\u00f8ste mig. \u2014
\n\u2014 \u2014 O Broder, Livets bedste Bobler briste,
\nO lad mig ei Dit st\u00e6rke Venskab miste!<\/p>\n
\n\u2014 Mens nu Du trykker broder-\u00f8mt min Haand
\nMed Blik mod Blik og Hjerte imod Hjerte,
\nEn m\u00e6gtig Tanke stiger for min Aand,
\nDen bringer Fryd og Veemod uden Lige,
\nOg hvad den seer, vil L\u00e6ben Dig udsige.<\/p>\n
\nH\u00f8it, hvor ingen Tanke naaer, i det Blaae, umaalte Fjerne,
\nLeve gjennem Evighed Aandeh\u00e6rens Myriader,
\nFuld af Kraft og Kj\u00e6rlighed, skabt af Naadens store Fader.<\/p>\n
\nBegge voxe Stund for Stund, gjennem hele Evigheden.
\nFeile de, da straffer Gud hine faldne Aandeskarer,
\nDe maae slumre, slumre dybt; \u2014 men det kun Minutter varer.
\nKort kun standses Aandens Flugt, snart den atter fri\u00a0kan sv\u00e6ve,<\/p>\n
\nEr endogsaa Dr\u00f8mmen smuk, eie vi al jordisk Lykke,
\nDen er dog en Skygge kun, mod hiint Liv, hvor vi skal bygge!
\nD\u00f8den her, er Livet hist, snart er Straf og Dr\u00f8m tilende!
\nMen i Dr\u00f8mmen her, kun svagt Aanden kan sig selv gjenkjende.<\/p>\n
\nDr\u00f8mmen er endt. Fri sv\u00e6ver den m\u00e6gtige Aand,
\nMindes sin Dr\u00f8m og svimler i svulmende Lyst.
\nNu er hun hans! \u2014 See, Bryst imod Bryst,
\nL\u00e6be ved L\u00e6be, og \u00d8ie mod \u00d8ie,
\nSv\u00e6ve de elskende Aander gjennem det H\u00f8ie.
\nEen er kun Tanken, een deres Str\u00e6ben;
\nSom Toner flyde Dr\u00f8mmen fra L\u00e6ben,
\nDr\u00f8mmen om Jordlivet her,
\nDen vi dr\u00f8mme enhver:<\/p>\n
\nog jeg var \u2014 jeg veed ei hvor!
\nJeg var i et Legem f\u00e6ngslet,
\nvar ei l\u00e6nger fri og stor;
\nF\u00f8lte Tvivl og Sorg og L\u00e6ngsel,
\nsom den aldrig f\u00f8les her,
\nTil en Klode var jeg bundet,
\nHjemmet var saa sn\u00e6vert der.
\nDunst og Taage, livl\u00f8s Glimmer,
\nvar dens hele Herlighed;
\nJeg var Barn, og jeg blev Yngling,
\nkjendte ei til Kj\u00e6rlighed;
\nSaae ei Dig, nei ung og modig
\ni min tunge Larvedragt,
\nFyldt med Anelse om Himlen,
\nsp\u00f8gte jeg med Jordens Pragt;
\nLoe af Sorgen, som af Gl\u00e6den,
\n\u201eKaadhed\u201c kaldtes det at lee,
\nTidt for St\u00f8vets tunge Larve
\nHjertet kan ei Hjertet see.
\nUnderlig mit Indre br\u00e6ndte,
\ns\u00e6rt jeg tumled’ mig omkring,
\nTidt mit unge Hjerte bl\u00f8dte,
\nmen det var kun Hverdags-Ting;
\nDa engang \u2014 jeg klart det mindes,
\nJorden stod i Sommer-Pragt,
\nDig jeg fandt, og mig Du ligned’,
\nF\u00e6ngslet under Larvens Dragt.
\nMen, alt f\u00f8rste Gang vi m\u00f8dtes,
\nf\u00f8lte jeg, at det var Dig;
\nOg jeg saa Din Kind at r\u00f8dme,
\nskj\u00f8ndt Du kjendte ikke mig.
\nDu var min, i Sj\u00e6l og Tanke,
\ninderlig jeg bad til Gud;
\nEi jeg kunde mig l\u00f8srive,
\nskj\u00f8ndt Du var en andens Brud.
\nDog jeg vilde Flammen d\u00e6mpe,
\nn\u00f8de Hjertet til at lee,
\nMen vi maatte atter m\u00f8des,
\nm\u00f8des til vor bittre Vee;
\nI Dit barnlig, fromme \u00d8ie
\nSj\u00e6lens dybe Stemme laae,
\nAldrig dog Din L\u00e6be sagde,
\nhvad jeg i Dit \u00d8ie saae.
\nPligten var Dig h\u00f8i og hellig,
\nog vi maatte skilles ad;
\nDybt Du gr\u00e6d \u2014 men kun som S\u00f8ster, \u2014
\naldrig blev mit Hjerte glad.
\nDig jeg leved’, Dig jeg t\u00e6nkte,
\nDu kun i mit Hjerte laae,
\nLivet var saa langt, saa bittert,
\nDig jeg aldrig mere saae.
\nTidt jeg sang i stille Smerte,
\n\u2014 Ungdoms-Lunet var forbi;
\nM\u00e6ngden h\u00f8rte Sangen stige,
\nkaldte Smerten: Poesi!
\nSaadan svandt der Aar og Dage,
\nD\u00f8den bar jeg i mit Bryst.
\n\u2014 D\u00f8den endte Nattens Dr\u00f8mme,
\nog jeg vaagner nu i Lyst;
\nDu er min, vi skal ei skilles,
\nm\u00e6gtig svulmer Tankens Str\u00f8m;
\nAlle Himlens Himle tone:
\n\u201eJordelivet er en Dr\u00f8m!\u201c<\/p>\n