{"id":75433,"date":"2015-10-09T18:28:21","date_gmt":"2015-10-09T16:28:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=75433"},"modified":"2015-10-09T18:31:40","modified_gmt":"2015-10-09T16:31:40","slug":"mindeskrift-for-h-c-andersen-2-april-1905","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=75433","title":{"rendered":"Mindeskrift for H.C. Andersen 2. april 1905"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hcandersen.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-large wp-image-76097\" src=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hcandersen-368x450.jpg\" alt=\"hcandersen\" width=\"368\" height=\"450\" srcset=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hcandersen-368x450.jpg 368w, https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hcandersen-180x220.jpg 180w, https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hcandersen-123x150.jpg 123w, https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hcandersen-400x489.jpg 400w, https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/hcandersen.jpg 428w\" sizes=\"auto, (max-width: 368px) 100vw, 368px\" \/><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Aalborg Stiftstidende (1904-1971)<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>1. april 1905<\/strong><\/p>\n<p>Den 2. april er det hundrede \u00e5r, siden H.C. Andersen blev f\u00f8dt i Odense. Det er da kun naturligt, at hans f\u00f8deby ogs\u00e5 m\u00f8der med et mindeskrift i den anledning. Det skyldes skolebestyrer H. Rasmussen og cand. mag. Hans Brix og er udkommen p\u00e5 Milos Forlag, udstyret med et portr\u00e6t af digteren og en r\u00e6kke billeder fra digterens Odense. B\u00e5de udstyr og trykning er af allerfestligste art. Skolebestyrer H. Rasmussen har behandlet digterens barndom, og han har ved en udstrakt benyttelse af de bedste skriftlige og mundtlige kilder rettet forskellige misforst\u00e5elser i den traditionelle fremstilling af digterens familieforhold. N\u00e5r Andersen s\u00e5ledes selv lader sin farmoder nedstamme fra en adelig dame fra Kassel, der havde \u00e6gtet en &#8220;comediantspiller&#8221; og med ham var l\u00f8bet fra for\u00e6ldre og hjem, da forholder det sig ikke s\u00e5ledes. Hendes moder var datter af en fattig postrider i Assens, s\u00e5 den adelige dame h\u00f8rer kun hjemme i fantasiens rige.<\/p>\n<p>Om sin farfader, Anders Hansen fort\u00e6ller han, at han oprindelig havde v\u00e6ret en velhavende bonde, men at ulykker br\u00f8d ind over ham.\u00a0Kv\u00e6get d\u00f8de, g\u00e5rden br\u00e6ndte, og manden mistede forstanden. Dette er m\u00e5ske rigtigt, men vi kan ikke nu kontrollere det. Farfaderen var kendt i Odense under navnet &#8220;Tras fra Killerup&#8221;. En gammel tradition fra killerup-egnen ved at meddele, at den gale mand stadig talte om en forn\u00e6rmelse, som var tilf\u00f8jet ham af de killerup m\u00e6nd, og lovede at tage en frygtelig h\u00e6vn &#8220;til Tras (Trads) for min n\u00e6se&#8221;, og at hans tilnavn kom herfra. For \u00f8vrigt er han opf\u00f8rt i fynske kirkeb\u00f8ger som skomagersvend, hvad digterens fader var. Hvor digterens moder stammede fra vides ikke. Han siger, at hun er f\u00f8dt i Bogense, men det passer n\u00e6ppe. Hun findes hverken i denne bys d\u00e5bsbog, ej heller i landsbyens af samme navn. Moderen havde allerede i 1799 f\u00f8dt en datter udenfor \u00e6gteskab, Karen Marie, hvis fader var en pottemagersvend. Denne halvs\u00f8ster omtaler digterens m\u00e6rkelig nok slet ikke i &#8220;Erindringerne&#8221; , sk\u00f8nt hun forblev hos moderen efter dennes gifterm\u00e5l. Hvor hun er bleven af, vides ikke. Kun ved fra et af moderens breve til s\u00f8nnen, at hun kom til at tjene i K\u00f8benhavn, uvist hos hvem.<\/p>\n<p>Cand. mag. Hans Brix, hvis afhandling om Andersens digtning b\u00e5de er et selvst\u00e6ndigt og dygtigt arbejde, besk\u00e6ftiger sig en del med denne s\u00f8ster. Tanken om hendes mulige sk\u00e6bne har tit foruroliget broderen. Et af hans yndlingord var jo &#8220;Gemt er ikke glemt&#8221; og s\u00f8steren har han virkelig aldrig glemt, men nok gemt hende for verden, gemt hende i sit hjerte og sin digtning, f\u00f8rst og fremmest i &#8220;O.T.&#8221;, hvis problem denne s\u00f8ster netop er. O.T. er to bogstaver, som bogens helt b\u00e6rer tatoveret p\u00e5 sin skulder. Det er hans egne forbogstaver, thi han hedder Otto Thostrup, men de kan ogs\u00e5 sige: Odense Tugthus, der er hans f\u00f8dested. Symbolsk betyder disse to skjulte bogstaver alt det, den \u00e5benhjertelige Andersen m\u00e5tte gemme hos sig selv. Den skam, der kl\u00e6bede ved moderens minde, angsten over s\u00f8sterens sk\u00e6bne. Dette gjorde ham til en ensom mellem menneskene, en urolig.<\/p>\n<p>I Otto Thostrups historie fremstilles forholdet s\u00e5ledes: Moderen, en fattig pige, har f\u00f8dt ham og en tvillings\u00f8ster i Odense Fattighus. Ham er det g\u00e5et godt. Han er bleven student og har adgang til fornemme familier, men han kan ikke falde til ro her, og p\u00e5 s\u00f8steren t\u00e6nker han med smerte og \u00e6ngstelse, thi han er uvidende om hendes sk\u00e6bne og frygter det v\u00e6rste for hende. Dette udtales s\u00e5ledes: Ene, som i den tavse nat, st\u00e5r jeg her i verden. I den store menneskevrimmel er jeg dog ene! Kun een kan jeg som broder tr\u00e6ffe til mit hjerte, og jeg gyser for m\u00f8det. Velsigner tanken: Var hun d\u00f8d. Et andet sted hedder det, min s\u00f8ster, min stakkels, tilsidesatte s\u00f8ster, hun, som havde samme ret til \u00e5ndsudvikling som jeg! &#8220;O.T.&#8221; er et fors\u00f8g p\u00e5 at digte sj\u00e6len fri for et tryk, der ber\u00f8ver den al frejdighed.<\/p>\n<p>Andersen kan ikke f\u00f8le\u00a0sig hjemme i den verden, hvori han er optaget, s\u00e5 l\u00e6nge han ikke ved, om ikke s\u00f8steren en sk\u00f8nne dag dukker op og griber ind i hans tilv\u00e6relse og han synes ikke han har lov til at v\u00e6re s\u00e5 h\u00f8jt oppe, hvis hun levede i dybet. Ofte har han t\u00e6nkt sig muligheden af, at en af hans b\u00f8ger kunne b\u00e6re bud til hende. Thi tr\u00e6f af den art har han hyppigt fantaseret om. En ting kan man v\u00e6re forvisset om, det er, at Andersen, hvis hun havde ops\u00f8gt ham ville have taget sig k\u00e6rligt af hende, hvor hun s\u00e5 siden kom fra. Derfor borger hans forhold til moderen, der var i sandhed smukt og hans sj\u00e6ldne hjerte v\u00e6rdigt. P\u00e5 lignende vis f\u00f8ler cand. Brix at knytte Andersens \u00f8vrige digtning sammen med hans liv og personlighed. Og han g\u00f8r det ofte med stor virkning.<\/p>\n<p>Navnlig er hans fortolkning af &#8220;Skyggen&#8221; b\u00e5de fin og dybsindig. Den lille bog, vi her har omtalt vil v\u00e6re en udm\u00e6rket indledning til en fornyet l\u00e6sning af Andersens eventyr og bedste fort\u00e6llinger. Thi den nyttigste m\u00e5de, hvorp\u00e5 man kan fejre digterens f\u00f8dselsdag er selvf\u00f8lgelig at fordybe sig i dette fromme barnehjertets digte og dr\u00f8m, der fremdeles b\u00e6rer bud til unge og gamle.<\/p>\n<p>Kilder: Ovenst\u00e5ende er en artikel\u00a0fra Aalborg Stiftstidende\u00a01. april 1905. Skrevet i anledning af 100 \u00e5rsdag for H.C. Andersens f\u00f8dsel. Billedet ikke hjemmeh\u00f8rende i avisen, men er affotograferet i Odense Bys Museer.\u00a0Teksten er renskrevet til delvis nydansk af Lars Bj\u00f8rnsten Odense 9. oktober 2015.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1048\">Se mere om: H.C. Andersens eftertid 1900 \u2013 1924<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Aalborg Stiftstidende (1904-1971) 1. april 1905 Den 2. april er det hundrede \u00e5r, siden H.C. Andersen blev f\u00f8dt i Odense. Det er da kun naturligt, at hans f\u00f8deby ogs\u00e5 m\u00f8der med et mindeskrift i den anledning. Det skyldes skolebestyrer H. Rasmussen og cand. mag. Hans Brix og er udkommen p\u00e5 Milos Forlag, udstyret med et &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=75433\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Mindeskrift for H.C. Andersen 2. april 1905<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-75433","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/75433","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=75433"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/75433\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":76190,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/75433\/revisions\/76190"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=75433"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}