{"id":75423,"date":"2015-10-12T17:08:49","date_gmt":"2015-10-12T15:08:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=75423"},"modified":"2021-11-05T10:54:37","modified_gmt":"2021-11-05T09:54:37","slug":"h-c-andersen-og-det-amerikanske-eventyr-1907","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=75423","title":{"rendered":"H.C. Andersen og det amerikanske eventyr 1907"},"content":{"rendered":"

\"1-boston-scenes-002\"<\/a><\/p>\n

Udsnit af billede fra \u201cPicturesque America\u201d med Boston Scenes. Foto LB.<\/p>\n

Indledning<\/strong><\/p>\n

En sp\u00e6ndende artikel om H.C. Andersen og det amerikanske eventyr kan man finde i en gammel avis\u00a0Jyllandsposten\u00a0fra\u00a0den 11. februar 1907. Det er en letl\u00e6selig historie om Andersen “over there”, der rummer beskrivelser af digterens relationer til Amerika eller USA. Et sted har aldrig n\u00e5ede at bes\u00f8ge af skr\u00e6k for s\u00f8en, selvom det havde v\u00e6ret i dag, hvor der er andre samf\u00e6rdselsmidler\u00a0\u00a0havde han nok haft flystr\u00e6k.\u00a0Jeg har tilladt mig at omskrive artiklen\u00a0delvis til nudansk samt lave afsnit og overskrift, s\u00e5 det f\u00e5r en st\u00f8rre l\u00e6sbarhed. Desuden er der lavet link og indsat relevante billeder.<\/p>\n

H.C. Andersen og Amerika –\u00a0<\/strong>Nogle bagateller fra digterens sidste \u00e5r.<\/strong><\/p>\n

Hans Andersen<\/strong><\/p>\n

Det er i vore dage blevet mellem danske kunstnere og forfattere at tage en lille amerikatur. Forbindelser er nu s\u00e5 lette, nemme og billige, at rejse er blevet noget s\u00e5 almindeligt. Dertil har Amerika jo ry for at v\u00e6re de store penges land, s\u00e5 underligt er det ikke, at mange lokkes derover. Drachmann, Erik Skram, Johs. V. Jensen o.s.v. har v\u00e6ret derovre, Kolling, Fjelstrup, gamle Zinck, Reumert og Fru Riis har v\u00e6ret der. Fru Oda Nielsen er p\u00e5 vej, og efter hvad der bestandig p\u00e5st\u00e5s agter Fru Hennings sig derover n\u00e6ste \u00e5r. Det er de danske kolonier, der lokker. At komme i direkte ber\u00f8ring med selve amerikanerne er det endnu ikke lykkedes nogen dansk nulevende kunstner eller digter, Sproget l\u00e6gger sin hindring i vejen, og endnu st\u00f8rre hindring er vel nok amerikanernes til det gr\u00e6nsel\u00f8se g\u00e5ende store uvidenhed om alt, hvad der ikke er engelsk eller fransk, der er i virkeligheden kun to danske m\u00e6nd, der nogensinde har v\u00e6ret kendt i st\u00f8rre kredse i Amerika. M\u00e6rkeligt nok har ingen af de to v\u00e6ret i Amerika. De blev kun kendt derovre gennem deres arbejder. De ene af disse m\u00e6nd er oldtidsforskeren Carl Christian Rafn<\/a>. Den anden var H.C. Andersen<\/a>, af amerikanerne blot kaldet Hans Andersen.<\/p>\n

Wulffs hjem<\/strong><\/p>\n

Da den unge H.C. Andersen kom til K\u00f8benhavn, var viceadmiral P.F. Wulffs hjem et af de huse, der \u00e5bnede sig for ham. Wulff var foruden at v\u00e6re s\u00f8officer meget litter\u00e6rt interesseret og havde bl.a over Shakespeare p\u00e5 dansk. Wulffs b\u00f8rn kom til at n\u00e6re et oprigtigt venskab for Andersen, og s\u00e6rlig knyttes denne til s\u00f8nnen Chr. Wulff, der havde oversat Bancrofts “History of the United States”, og til datteren Henriette Wulff, der var meget svagelig. De to s\u00f8skende gjorde flere rejser til Amerika og ville have Andersen med, men han var ikke glad for vandet og blev hjemme. Den gang gik jo turen til Amerika endnu p\u00e5 sejlskib og kunne tage 40 – 50 dage. P\u00e5 en af disse rejser d\u00f8de Chr. Wulff af den gule feber i juni 1856, og blev begravet i Beaufort i staten South Carolina. Andersen, som allerede da var blevet ber\u00f8mt, satte sin ven f\u00f8lgende minderune.<\/p>\n

Minderune over Chr. Wulff<\/strong><\/p>\n

“Den vide Verden Faa kun n\u00e6vne kan,
\nder var opofrende og god som han;
\nden skj\u00f8nne Guds Natur han havde kj\u00e6r,
\nog paa hans Bryst faldt D\u00f8dens Draaber der.
\nEn Smerte kun ham fulgte stor og hel:
\nforladt og i en anden Verdensdel
\nsin stakkels, syge S\u00f8ster han forlod.
\nEt Suk – hans Hj\u00e6rte brast – , hos Gud han stod.<\/p>\n

Det danske Flag man ham om Kisten gav,
\nhans Kj\u00e6rlighed ham fulgte i hans Grav;
\net Egetr\u00e6 str\u00f8r gyldent L\u00f8v paa den;
\nsov s\u00f8dt, sov vel, Du tro, Du kj\u00e6re Ven
\nFlyv, lille Svale, Vindens Vej derhen,
\nbring Hilsen ham, som kommer ej igjen,
\nhvis blaa og milde \u00d8jne vi f\u00f8rst se
\nder, hvor ej mer er D\u00f8d og Hj\u00e6rteve.”<\/p>\n

Henriette Wulff<\/strong><\/p>\n

Den omtalte Henriette Wulff<\/a>, som Andersen i mange breve kalder sin “kj\u00e6re, trofaste S\u00f8ster Jette” fik et frygteligt endeligt. I 1858 rejste hun med damperen “Austria<\/a>” p\u00e5ny til Amerika. Men damperen br\u00e6ndte ude p\u00e5 Atlanterhavet, og Henriette Wulff var mellem de 432 ofre for katastrofen. H.C. Andersen s\u00f8rgede dybt over sin venindes d\u00f8d. En af de opgaver, Andersen altid betroede s\u00f8skendeparret Wulff, var i Amerika, at indk\u00f8be til ham alle de forskellige udgaver p\u00e5 amerikansk af hans b\u00f8ger.<\/p>\n

Bentley<\/strong><\/p>\n

Den engelske forl\u00e6gger Bentley<\/a> havde indf\u00f8rt Andersen p\u00e5 det engelske bogmarked, og i Amerika aftrykte man hans v\u00e6rker. Det var den norske violinkunstner Ole Bull, som f\u00f8rst fortalte Andersen dette, da han en gang traf ham i Marseille. Andersen blev s\u00e5 glad, som det barn, han var kunne blive. “Ja”, skriver han, “jeg er rigtignok et Lykkens Barn, men jeg skj\u00f8nner ogsaa paa det. Vorherre maa have lagt M\u00e6rke til det, thi ellers vilde han ikke v\u00e6re saa god imod mig,”<\/p>\n

Brown –\u00a0 de sortes frihed<\/strong><\/p>\n

I 1859 blev slavernes ven og ordf\u00f8rer Brown<\/a> d\u00f8mt og henrettet var en af de begivenheder, der gav st\u00f8det til den amerikanske borgerkrig f\u00e5 \u00e5r efter. Om ham skriver Andersen til Ingemann, at han fra Amerika, fra familien Wulffs venner derovre, en vis Marcus Spring og hustru har h\u00f8rt, at den sidste bog, Brown l\u00e6ste i sit f\u00e6ngsel var Andersens historie “Ved det yderste Hav”. Andersen skriver bl.a. ” I Gaar fik jeg fra Springs et interessant Brev, mest om den \u00e6dle Brown, der i sin Iver for de Sortes Frihed blev henrettet. Fru Spring fort\u00e6ller, at da han f\u00f8rtes til Retterstedet vilde han ikke ledsages af nogen Pr\u00e6st, der havde holdt paa slaveriet, men \u00f8nskede, at en sort Moder med sine B\u00f8rn ledsagede ham. En saadan tr\u00e6ngte sig ogsaa frem mellem Soldaterne, og Brown l\u00f8ftede hendes Barn op og kyssede det. Springs bes\u00f8gte Brown i F\u00e6ngslet og fandt ham l\u00e6sende i min lille Fort\u00e6lling “Ved der yderste Hav<\/a>“.<\/p>\n

Skovhuggerhytten i Wisconsin<\/strong><\/p>\n

Andersen var meget f\u00f8lsom for den slags ting, og han skriver selv, at han fik t\u00e5rer i \u00f8jnene ved at l\u00e6se et brev, som grevinde Friis en gang sendte ham og hvori hun fortalte, at hendes s\u00f8sters\u00f8n, kaptajn Wilhelm Dinesen en i en \u00f8de skovhuggerhytte i Wisconsin havde fundet en eneste bog: Andersens \u00c6ventyr”. Gentagne gange fik Andersen nye indbydelser til at komme til Amerika, bl,a, fra sin forl\u00e6gger Harper i New York, men han var angst for s\u00f8rejsen.<\/p>\n

“Lille Hans”<\/strong><\/p>\n

Dette smigrede ham ogs\u00e5. Derimod var der mange ting han ikke kunne lide derovre fra. Han kunne ikke lide, at man i aviserne fortalte alt for grove kr\u00f8niker om ham, for eksempel at han i K\u00f8benhavn gik under navnet “Lille Hans”. Da en reporter en havde fortalt, at han i K\u00f8benhavn altid var omringet af en stor flok b\u00f8rn, der trak ham ind i portene og fik ham til at fort\u00e6ller eventyr. Det blev han endog s\u00e5 vred over, at han sendte en beklagelse til vedkommende avis.<\/p>\n

Cheap editions<\/strong><\/p>\n

Andersen var allerede i de \u00e5r utvivlsomt i Amerika den mest kendte og elskede af alle udenlandske digtere. I n\u00e6sten hver l\u00e6sebog, de s\u00e5kaldte “Readers” der bragtes i Amerikas skoler, var der stykker af ham og hans “Fairy tales” solgtes i de s\u00e5kaldte “Cheap editions” billig udgaver i millioner af eksemplarer. Hvor ber\u00f8mt han var, og hvor lidet hans udgaver i Amerika indbragte ham, fik man et overordentlig interessant vidnesbyrd om i hans sidste leve\u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

One dollar seddel fra United States 1866, som H.C. Andersen \u00a0sandsynligvis har modtaget fra den amerikanske pige Abigail Tompkins fra\u00a0Newark, New Jersey i 1874. Dollaren findes p\u00e5 H.C. Andersen\u00a0Museet i Odense..\u00a0Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense.<\/p>\n

The childrens debt, B\u00f8rnenes G\u00e6ld<\/strong><\/p>\n

I 1874 stod der i en m\u00e6ngde af Amerikas st\u00f8rste aviser en ligelydende artikel, der hed : The childrens debt<\/a>, B\u00f8rnenes G\u00e6ld. Der fortalt i den, at den gamle digter led n\u00f8d, og man opfordrede alle amerikas b\u00f8rn til nu at afbetale noget af den g\u00e6ld, hvori de stod til ham, der s\u00e5 tit havde gl\u00e6det dem med sin sine smukke historier. En sk\u00f8nne dag modtog Andersen ogs\u00e5 til sin store overraskelse et brev fra et amerikansk barn med en dollar i. Andersen skrev til C. St. A. Bille om sagen, og han vidste ikke, om han skulle v\u00e6re glad eller bedr\u00f8vet over det hele. “Det er i Sandhed, som om jeg altid klynkede og klagede noget, De og alle mine danske Venner veed, jeg ikke gj\u00f8r.” Senere skrev Andersen f\u00f8lgende brev til Gibson Peacock, der da var udgiver af “The Evening Bulletin” i Philadelphia.<\/p>\n

Brevet til Gibson Peacock<\/strong><\/p>\n

“Kj\u00f8benhavn den 30 Aug 1874.<\/p>\n

\u00c6rede Herre!<\/p>\n

De vil modtage min hj\u00e6rtelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag h\u00f8re, hvad jeg har at sige.
\nAmerikanske Blade har taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde \u00c6ldre og Yngre “en Gj\u00e6ld”, hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af “\u00c6ventyr og Historier”. Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subskripition er begyndt paa flere Steder i Unionen og De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.<\/p>\n

Den Tanke, hvorfra denne Bev\u00e6gelse har sit Udspring, r\u00f8rer mig dybt. Det har altid v\u00e6ret min Gl\u00e6de og Lykke, at jeg har fundet L\u00e6sere langt udenfor mit lille F\u00e6drelands og mit lidet udbredte Sprogs Gr\u00e6ndser, at de have vundet Udbredelse over hele Verden, og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig v\u00e6re mere taknemmelig, end for den, at det har v\u00e6ret mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesj\u00e6le og i saa uendeligt mange barnlige Hj\u00e6rter nedl\u00e6gge, haaber jeg, noget \u00c6delt og Godt. Det bev\u00e6ger mig dybt, og jeg paaskj\u00f8nner inderligt, at der udtaler sig en F\u00f8lelse af Hengivenhed og Taknemmelighed mod mig; jeg paaskj\u00f8nner den dobbelt, idet den s\u00f8ger mig efter et sv\u00e6rt Sygeleje og under formentlig trykkende Vilkaar.<\/p>\n

En Kj\u00e6rlighedsgave, bragt mig under saadanne Omst\u00e6ndigheder, kan jeg ikke st\u00f8de fra mig. Stor eller Liden b\u00e6rer den Pr\u00e6g, som maa gj\u00f8re mig den dyrebar. Dybt bev\u00e6get sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak!<\/p>\n

Men jeg skylder baade mig selv og det Folk, jeg tilh\u00f8rer, at opklare en mulig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og fylder snart 70 Aar. Men jeg er ikke i Trang. Mit F\u00e6dreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide N\u00f8d. Uden at v\u00e6re i Statens Tjeneste oppeb\u00e6rer jeg af Staten aarligt en for vore Forhold h\u00e6derlig L\u00f8n. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indt\u00e6gt, og skj\u00f8nt det er Sandhed, at jeg saa godt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Overs\u00e6ttelser af mine Arbejder, har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den saakaldte “Authors Edition”. Mine deltagende Venner maa derfor ikke t\u00e6nke paa mig som en stakkels gammel, forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Br\u00f8d. Gud har ogsaa i denne Henseende v\u00e6ret god imod mig: kj\u00e6rlige Venner omgiver mig. Uendelig megen Gl\u00e6de, om ikke Formue, er bleven mig tildelt, og ikke allermindst er den, at jeg oplever, at i det store Amerika mange kj\u00e6rlige B\u00f8rn slaar deres Spareb\u00f8sser itu for at dele med deres gamle Digter, de tror er h\u00f8it tr\u00e6ngende.<\/p>\n

Det Hele er mig et \u00c6ventyrblad i min Livshistorie; men det maa jeg fremh\u00e6ve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra en Enkelt. Hvor velment den end er, faar den dog et Pr\u00e6g, som hverken kan stemme med Givernes \u00d8nske eller med min V\u00e6rdighed. Hvad der vilde komme til mig som en H\u00e6der og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra den amerikanske Ungdom, det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der, hvor jeg vilde f\u00f8le en Ydmygelse. Jeg beder Dem, min Herre, at bringe denne Udtalelse til Deres L\u00e6seres Kundskab, og jeg haaber, at Deres Kolleger i det store Land ville forunde den Offentlighed.<\/p>\n

Deres hengivne, \u00e6rb\u00f8dige\u00a0H.C. Andersen.“<\/strong><\/p>\n

Hundrede\u00e5rsfesten i 1876<\/strong><\/p>\n

Den fornylig afd\u00f8de danske general Christensen i New York fort\u00e6ller i et brev til sin s\u00f8ster, fru Steinhamer i K\u00f8benhavn, at meningen med indsamlingen havde v\u00e6ret at oversende Andersen dels et st\u00f8rre kontant bel\u00f8b, dels for\u00e6re ham en vogn og to heste. Endvidere ville man indbyde Andersen til at komme til Amerika til hundrede\u00e5rsfesten i 1876. Da Andersen d\u00f8de <\/a>den 4. august, faldt den del af planen bort af sig selv.<\/p>\n

“Picturesque America”<\/strong><\/p>\n

Efter at Andersens brev til Gibson Peacock var blevet offentliggjort, blev de allerede indsamlede penge anvendt til at k\u00f8be pragtv\u00e6rket “Picturesque America<\/a>” for, og siger Andersen i et brev til fru Melchior i K\u00f8benhavn: “Dette blev det mig ikke ydmygende, men h\u00e6drende, at modtage.” Dette pragtv\u00e6rk n\u00e5ede Andersen i februar m\u00e5ned 1875, og det var det sidste v\u00e6rk, han l\u00e6ste i , da han l\u00e5 syg i juni og juli 1875.<\/p>\n

Indbydelserne til Amerika<\/strong><\/p>\n

Gentagne gange var Andersen indbudt til Amerika. En gang havde endogs\u00e5 forl\u00e6gger Harper tilbudt at betale alle hans udgifter ved rejsen, og Andersen, der havde set den lykke, hans to venner Ole Bull og Jenny Lind<\/a> havde gjort derover, ikke mindst for \u00e6rens skyld. Han var jo s\u00e5re modtagelig for alt, hvad der hedder ros og smiger. Men sk\u00f8nt han ellers var s\u00e5 rejsevant afskr\u00e6kkede s\u00f8en ham dog. Af honorarer modtog Andersen vistnok i alt kun nogle f\u00e5 hundrede dollars. Men s\u00e5 meget st\u00f8rre var den ber\u00f8mmelse han h\u00f8stede derovre. N\u00e6ppe i noget andet land er han bleven tryk og l\u00e6st og elsket, som han blev det i Amerikas fristater.<\/p>\n

Monument i Lincoln Park\u00a0Chicago<\/strong><\/p>\n

Endnu 32 \u00e5r efter hans d\u00f8d er han den mest kendte danske digter derovre. Eller rettere, han er den eneste. I Chicago har de danske rejst et monument ude i Lincoln Park<\/a>. Det er af den danske billedhugger Johannes Gelert, og det er blevet samlingspunkt for chicagos danske p\u00e5 deres festdage.<\/p>\n

“The H.C. Andersen School” Chicago<\/strong><\/p>\n

Men et endnu st\u00f8rre og sk\u00f8nnere minde har byen Chicago sat ham, thi en af de st\u00f8rste og smukkeste kommuneskoler i Chicago b\u00e6rer hans navn: “The H.C. Andersen School”. Ingen anden af vore landsm\u00e6nd har nydt en slig udm\u00e6rkelse i et fremmed land. Det skulle da v\u00e6re Malte Konrad Bruun, geografen, efter hvem en gade i Paris er opkaldt.<\/p>\n

Ber\u00f8mmelsen i Amerika<\/strong><\/p>\n

Og ingen anden dansk mand vil vel heller nogen sinde blive h\u00e6dret p\u00e5 slig m\u00e5de. Thi i vore dage har hvert land s\u00e5 mange ber\u00f8mtheder, og de store lande is\u00e6r har mange, at det lille, halvt ukendte lands store navne forsvinder mellem de andre, der af deres st\u00f8rre forhold lettere b\u00e6res frem til verdens beskuelse.<\/p>\n

Kun en anden mand, oldtidsforskeren C.C. Rafn, n\u00e5ede en delvis lignende ber\u00f8mmelse i Amerika. Men om ham en anden. \u00a0 V.F.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense \u00a012. oktober 2015<\/p>\n

Se mere om relationerne mellem H.C. Andersen og U.S. A. – Amerika<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Udsnit af billede fra \u201cPicturesque America\u201d med Boston Scenes. Foto LB. Indledning En sp\u00e6ndende artikel om H.C. Andersen og det amerikanske eventyr kan man finde i en gammel avis\u00a0Jyllandsposten\u00a0fra\u00a0den 11. februar 1907. Det er en letl\u00e6selig historie om Andersen “over there”, der rummer beskrivelser af digterens relationer til Amerika eller USA. Et sted har aldrig … L\u00e6s mere H.C. Andersen og det amerikanske eventyr 1907<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-75423","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/75423","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=75423"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/75423\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":101489,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/75423\/revisions\/101489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=75423"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}