H.C. Andersen digt 1830<\/p>\n
Den fremmede Fugl<\/strong><\/p>\n Soll ich dir die Gegend zeigen, Seer Du Huset med de r\u00f8de Bjelker i den hvide Muur? H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1830 Den fremmede Fugl Soll ich dir die Gegend zeigen, Mu\u00dft Du erst das Dach besteigen. Goethe. Seer Du Huset med de r\u00f8de Bjelker i den hvide Muur? Rundt om kneise stolte B\u00f8ge i den store frie Natur. Seer Du hist, bag Bromb\u00e6rh\u00e6kken, Drengen med det\u00a0aabne Blik? Ene tumler han sig, lystig … L\u00e6s mere Den fremmede Fugl<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":38,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7535","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7535","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7535"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7535\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":85869,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7535\/revisions\/85869"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7535"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nMu\u00dft Du erst das Dach besteigen.
\nGoethe.<\/p>\n
\nRundt om kneise stolte B\u00f8ge i den store frie Natur.
\nSeer Du hist, bag Bromb\u00e6rh\u00e6kken, Drengen med det\u00a0aabne Blik?
\nEne tumler han sig, lystig efter muntre Drenges Skik;
\nMen nu standser han og lytter, thi h\u00f8it oppe paa en\u00a0Green
\nSidder der en Fugl og synger, o en lille, deilig en!
\nRet som Guld og skj\u00f8nne Perler skinner Hoved jo og\u00a0Krop,
\nFuglen selv er ikke st\u00f8rre end en fyldig Rosenknop.
\nDrengen og den lille Sanger blive snart fortrolig her,
\nOg de skiftes til at synge i det r\u00f8de Aftenskj\u00e6r.
\nMen i Drengens Hoved sp\u00f8ger mange rare Eventyr,
\nDem han alle vil fort\u00e6lle for det lille smukke Dyr;
\nMen see, Fuglen kan dem alle, selv han saae det paa sin\u00a0Flugt,
\nIngen kan som han fort\u00e6lle, nei, det er dog alt for\u00a0smukt!
\nMen det er ei nok med dette, den kan ogsaa hexe lidt;
\nTusind Mile kan den flyve, mens den siger \u201eqvirrevit!\u201c
\nSee den flyver, og den kommer, Drengen er saa sj\u00e6leglad,
\nFuglen bringer sjeldne Fr\u00f8korn sv\u00f8bte i et Rosenblad.
\nI hvert Fr\u00f8 er’ skjulte Kr\u00e6fter, knap er et i Jorden lagt,
\nF\u00f8r et Trylleslot der voxer i sin hele, stolte Pragt.
\nTaget er af Morgenr\u00f8de, S\u00f8ilerne er Bjergets Snee,
\nOg igjennem Slots-Portalet kan man ind i Himlen see!
\nMen et andet Fr\u00f8korn svulmer til en deilig Sommersky,
\nOg med Dreng og Fugl den sv\u00e6ver over Skov og Mark og By,
\nSeiler ind i Aftensolen, o den er saa r\u00f8d og stor!
\nStiger derpaa ind i Himlen, hvor den gode Gud jo boer;
\nSeer de mange, mange Stjerner, der som hvide Blomster\u00a0staae,
\nJesusbarnet og Guds Engle med de store Vinger paa.
\nSkyen daler atter med dem, bringer dem til Skovens\u00a0Krat,
\nHvor de smukke Alfer lege i den lyse Sommer-Nat,
\nOg hvor Aanden af hvert Blomster, der henvisner Aar\u00a0for Aar,
\nAtter nu i Midnats-Timen duftende for \u00d8iet staaer.
\nFra et Fr\u00f8korn stiger hurtigt frem en Palme, h\u00f8i og stor,
\nDrengen der med Fuglen sidder, Tr\u00e6et meer og mere\u00a0groer;
\nH\u00f8it det voxer over Skoven, over Skyen mod sin Gud,
\nBreder stolt sin gr\u00f8nne Krone over hele Jorden ud.
\nFjerne Lande, fjerne Have, seer han dybt dernede staae,
\nDog imellem Jord og Himmel underlig han l\u00e6nges maa.
\nOver Skyen, h\u00f8it deroppe, Hjertet vil mod Jorden ned,
\nOg fra Jorden vil det atter s\u00f8ge hist \u2014 hvad det ei veed.
\nSaadan svinder Aar og Dage, Barnets s\u00f8de Sorg og Lyst,
\n\u00d8iet bliver da til Flamme, thi det br\u00e6nder i hans Bryst.
\nFuglen flyver, Fuglen kommer, og den flyver bort igjen;
\nSee, da sidder han ved Stranden, stirrer over Fladen hen;
\n\u00d8iet seer kun Hav og Himmel; Alt er det umaalte Blaae;
\nIngen \u00d8 og ingen Skyer, for det tr\u00e6tte \u00d8ie staae.
\nMen see hist, en sneehvid Svane n\u00e6rmer sig mod\u00a0Kysten her,
\nOg sin kj\u00e6re Fugl han kjender i den stolte Svane der.
\nJa, en Blomsterbaad den tr\u00e6kker, bunden ved sit Vinge Par!
\nOg en underdeilig Pige den jo med i Baaden har.
\nFra det barnlig’ kloge \u00d8ie str\u00f8mmer Freden i hans Bryst;
\nKj\u00e6rlighed \u2014! O Hjertet svulmer \u2014 Du er meer end\u00a0jordisk Lyst!
\nTanken styrker, Tanken knuser, Jord og Himmel er saa\u00a0n\u00e6r!
\nAlle gode Aander juble i det klare Morgenskj\u00e6r.
\nSkoven mere gr\u00f8n sig hv\u00e6lver, Alt er Duft og Alt er\u00a0Sang,
\nOg der kysses og der dr\u00f8mmes, og der kysses nok engang!
\nUger svinde som Minuter, Aaret er en Sommer-Nat,
\nHvor kun Gl\u00e6dens Alfer lege i det friske, gr\u00f8nne Krat.
\nHvad kan Svanen bringe mere end en trofast Hjertenskj\u00e6r?
\nBlomsterbaaden gynger atter, hvad mon vel den bringer her?
\nDet er meget meer end Perler, meget meer end S\u00f8lv\u00a0og Guld;
\nS\u00f8de Engleb\u00f8rn den bringer, hele Baaden er jo fuld!
\nModeren dem \u00f8mt omfavner, Faderen er Barn med dem,
\nOg de begge to er’ bange, at de flyve fra dem, hjem;
\nFlyve op til Himmerige, til de andre B\u00f8rn hos Gud,
\nThi et Nu \u2014 og Engle-Vingen voxe kan fra Skuldren ud!
\nFuglen kaster Svanehammen, er den lille Fugl igjen,
\nOg den flagrer og den synger, smukt i Barnehimmelen.
\nTrylleslottet stiger atter af det lille Blomster-Fr\u00f8,
\nOg til Solens Land de seile henad Himlens store S\u00f8;
\nPalmen voxer, og i Kronen gynger B\u00f8rneflokken glad,
\nOg med Alferne de skabe Baade af et Rosenblad.
\nManden seer sin Barnehimmel og sin f\u00f8rste Kj\u00e6rlighed,
\nSom to klare Stjerner funkle de i Aandens Blomsterbed.
\nMen i Svanehammen stiger han i det umaalte Blaae,
\nOg som Sandet dybt i Havet seer han Verd’ner for sig\u00a0staae.
\nAlt er kun een Guddoms Tanke, Alt er kun een Kj\u00e6rlighed!
\nAanden svulmer, Hjertet synker til sin Barnehimmel ned. \u2014
\nMen saa s\u00e6rt sig Verden tumler, det er ret en broget Dr\u00f8m!
\nAarene, som Draaber, svinde i den store, stride Str\u00f8m.
\nGjennem samme Tidens Prisme hver betragter Livet her,
\nMen vi see det ikke altid gjennem samme Farveskj\u00e6r. \u2014
\nTaus og ene sidder Manden ved den kolde Marmorsteen,
\nB\u00f8rn og Hustrue ere d\u00f8de, Fuglen synger ei paa Green.
\n\u00d8iet seer hen over Havet, hvor den r\u00f8de Sol gaaer ned;
\n\u201eMon dog aldrig Svanen kommer? Faaer dog Hjertet\u00a0aldrig Fred?\u201c
\nOg saa inderlig han l\u00e6nges, tr\u00e6t er Hjertet af at slaae,
\nMen der dykker ingen Svane op fra Havets dunkle\u00a0Blaa.
\n\u2014 Dog, hvad er det hist som sv\u00e6ver i det milde\u00a0Aftenskj\u00e6r?
\nSee, paa Svanens hvide Vinger kommer D\u00f8dens Engel\u00a0her;
\nHvad han synger, synes Manden han har h\u00f8rt som Barn\u00a0engang,
\nOg en m\u00e6gtig Hjemvee f\u00f8ler Hjertet ved hiin Barndoms\u00a0Sang.
\nFuglen kan ei bringe mere fra det underfulde Land,
\nDerfor er det Englen kommer til den tr\u00e6tte Vandringsmand;
\nBegge stige de i Baaden, glide fra den snevre Bugt,
\nOg i Aftnens sidste Straale sees den, som en Stjerne\u00a0smukt.
\nMen naar Baaden reent er svunden, er han i det bedre\u00a0Hjem,
\nOg de store, hvide Vinger voxne er’ fra Skuldren frem.<\/p>\n