H.C. Andersen digt 1829<\/p>\n
Klintekorset p\u00e5 M\u00f8en<\/strong><\/p>\n Det er en lys, en deilig Sommernat; Han t\u00e6nker p\u00e5 de Kj\u00e6re, p\u00e5 sit Hjem, Dybt nede leger B\u00f8lgen med Klintens brune tang, Snart kommer og Arconas Drot En Stund er Alt s\u00e5 Stille, kun B\u00f8lgen ruller fort, Saa toner det i Natten, og Stormen stiger meer, F\u00f8r Vinterstormen kommer, din Vinge voxer ud, Han h\u00f8rer Fuglen gjerne, thi Sangen han forstaaer, Endt er den gyldne Sommer, Den arme J\u00e6ger d\u00e6mpe maa sin L\u00e6ngsel, \u201eJeg fanged’ Dig min Brudgom!” saa synger Klintens Ved Kirken i de D\u00f8des stille Have Og B\u00f8lgen leger venligt med Klintens brune Tang, H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1829 Klintekorset p\u00e5 M\u00f8en Det er en lys, en deilig Sommernat; En J\u00e6ger vandrer mellem Klintens Krat, Han er s\u00e5 bleg, ak! Sorgen tungt ham nager. Med J\u00e6ger-Taske og med ladt Gev\u00e6r Han eensom vandrer Skr\u00e6nten n\u00e6r, Mens Hunden rundt i store Kredse jager. \u2014 Just denne Nat, for otte Somre siden, … L\u00e6s mere Klintekorset p\u00e5 M\u00f8en<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":34,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7516","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7516","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7516"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7516\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73506,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7516\/revisions\/73506"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7516"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nEn J\u00e6ger vandrer mellem Klintens Krat,
\nHan er s\u00e5 bleg, ak! Sorgen tungt ham nager.
\nMed J\u00e6ger-Taske og med ladt Gev\u00e6r
\nHan eensom vandrer Skr\u00e6nten n\u00e6r,
\nMens Hunden rundt i store Kredse jager.
\n\u2014 Just denne Nat, for otte Somre siden,
\nHans Moder d\u00f8de, l\u00e6nge alt f\u00f8r Tiden,
\nOg nys hans Brud man jordede bag Kirken,
\nHvor Storken bygger Rede h\u00f8it i Birken.
\nEn m\u00e6gtig Veemod steg i Sj\u00e6len frem,<\/p>\n
\nDen lille Have ved det gamle Huus,
\nAk, Huset selv, det faldet er i Gruus. \u2014
\nEn Stund han staaer der tankefuld nedb\u00f8iet,
\nDa h\u00e6ver fromt, fortr\u00f8stningsfult han \u00d8iet;
\nGuds store Himmel skinner reen og blaa,
\nSaa udstrakt f\u00f8r han aldrig Havet saae.
\nMens fjernt han seer i Maanelyset blaane,
\nDen hvide Klint p\u00e5 Stevns og paa Arcone.
\nHans tanke gaar i Verdens-Rummet ud,
\nOg troende han stoler paa sin Gud;
\nHan gr\u00e6der meer ei for de tabte Kj\u00e6re
\nHan skal med dem jo snart gjensamlet v\u00e6re
\nEn salig Fred opfylder alt hans Bryst
\nHans \u00d8ie f\u00f8lger langs den h\u00f8ie Kyst
\nSom Tempelv\u00e6gge staaer den hvide Klint med Skoven,
\nOg Himlen danner Kuppelen for oven.<\/p>\n
\nDet lyder s\u00e6rt i Natten, som d\u00e6mpet Orgelklang.
\nFra Stevns og fra Arcona en straale lyser smukt,
\nOg spiller som en Stjerne hen over Hav og Bugt.
\nSom j\u00e6geren det skuer, s\u00e6rt banker da hans Bryst,
\nThi Lyset hurtigt n\u00e6rmer sig M\u00f8ens hvide Kyst.
\nStevns Klintekonge kommer med Spil og Havfrue-Sang,
\nHans kjortel er en Taage, hans Haar og Sk\u00e6g af Tang;
\nEt D\u00f8dningben hans Scepter, S\u00f8lv-Kronen skinner blaa,
\nOg rundt om Karmen sv\u00f8mme Delphiner store, smaa.
\nSit Scepter h\u00f8jt han h\u00e6ver, og ved de st\u00e6rke Slag
\nsig Klinten for ham \u00e5bner, men uden Larm og Brag.<\/p>\n
\nTil M\u00f8ens hvide Sommerslot.
\nHans Krone flammer som Guldet r\u00f8dt,
\nMen Kinden er bleg og \u00d8iet d\u00f8dt;
\nEn Skibsmast er hans Spiir og Stang
\nOg Kappen er v\u00e6vet af Skum og Tang,
\nDen flagrer saa s\u00e6rt i Nattens Vind,
\nIdet han stiger i Fjeldet ind.<\/p>\n
\nDa stiger ud af Fjeldet en Taage tyk og sort,
\nOg begge Konger iler fra M\u00f8ens Klint i harm,
\nDen tykke Taage skjuler den lette B\u00f8lgekarm;
\nMen Havet vildt sig h\u00e6ver, det er saa s\u00e6rt at se
\nDe h\u00f8ie, sorte B\u00f8lger med Skummets hvide Snee;
\nDe v\u00e6lte sig mod Kysten og l\u00f8fter Sten og Tang,
\nMen h\u00f8it fra Dronningstolen man h\u00f8rer selsom Sang;
\nDer sidder Klintens Dronning, den h\u00f8ie, blege M\u00f8,
\nOg skuer stolt og rolig ud p\u00e5 den sorte S\u00f8!
\n\u201eEt jordisk Bryst jeg elsker, men ingen Klinte-Drot.
\nDig, j\u00e6ger jeg udkaarer, boe hos mig i mit Slot!
\nDybt under Dig sig hv\u00e6lver en Verden sk\u00f8n og smuk,
\nDer skal hos mig Du glemme Jordlivets biitre Suk.
\nLad Beilerne kun fnyse, og rase vildt paa S\u00f8,
\nDu er min Brudgom, J\u00e6ger, Dig kaarer Klintens M\u00f8!”<\/p>\n
\nIgennem Krat og Grene den hvide M\u00f8 han seer;
\nEt Fadervor han l\u00e6ser, et Kors han for sig slaar,
\nOg roligt med sin B\u00f8sse han hjem til Hytten gaaer.
\nHan t\u00e6nker p\u00e5 sin Moder og paa sin tabte Brud,
\nSa inderligt han beder: \u201esend Du mig D\u00f8den, Gud!”
\nHver S\u00f8ndag klinger festligt hen over Bondens Vang,
\nFra Landsby-Kirken, deiligt den st\u00e6rke Orgelklang,
\nOg Menigheden synger, og alle L\u00e6rker slaae!
\nDe sorte Kors paa Graven i Sommersolen staae;
\nOg under Kirkens Bue han atter beder Gud:
\n\u201eO lad mig snart gjensamles med Moder og med Brud!”
\n\u2014 De s\u00f8ndagskl\u00e6dte B\u00f8nder med Hustruer og Smaa
\nMed Psalmebog i Haanden, fra Kirken hjemad gaae;
\nS\u00f8dt dufte Mark og Enge, og Skoven staaer saa gr\u00f8n,
\nMen ved de Kj\u00e6res Grave han l\u00e6ser f\u00f8rst en B\u00f8n.
\nI Hyldetr\u00e6et synger en lille fugl s\u00e5 smukt:
\n\u201eSnart skal, som jeg, Du svinge Dig bort fra Jordens
\nBugt!<\/p>\n
\nOg Du skal atter favne din Moder og din Brud!”<\/p>\n
\nMen naar ved Midnat ene han gjennem Skoven gaaer,
\nDa ser han mellem Krattet den hvide Klintens M\u00f8,
\nHun sidder h\u00f8it paa Skr\u00e6nten, t\u00e6t ved den salte S\u00f8.
\nSnart vinker hun saa venlig, snart truer hun i Harm,
\nMen Natte-Duggen falder som Graad paa hendes Barm.<\/p>\n
\nAlt Vinterstormen kommer
\nOg Svalen drager bort, \u2014
\nO, sikkert ikkun kort.<\/p>\n
\nSnart aabner Englen ham vist Livets F\u00e6ngsel.
\nTidt t\u00e6nker han paa Fuglens Tr\u00f8stesang;
\nNu Sneen ligger alt paa Mark og Vang,
\nDe hvide Bier sv\u00e6rme vildt derude
\nOg Blomster staae paa Vinduets frosne Rude.
\n\u2014 M\u00f8rk Natten er, en stormende Orcan;
\nDet knager vildt i Skovens Birk og Gran,
\nMen under Hvilen mellem Stormens Brag
\nMan tydelig fornemmer h\u00f8rer \u00d8xe-Slag.
\nSkovtyven bruger sig i slig en Rat;
\nDer kommer Ingen for at faae ham fat
\n\u201e Du flinte J\u00e6ger stund Dig! \u2014 ud Du maa!” \u2014
\nMed sit Gev\u00e6r og J\u00e6ger-Tasken paa
\nHan skynder sig afsted han Lyden f\u00f8lger.
\nAlt er han skr\u00e6nten n\u00e6r \u2014 han h\u00f8rer Havets b\u00f8lger;
\nMen hver en Sti og Plet han kjender n\u00f8ie,
\nSkj\u00f8nt Alt er Nat og M\u00f8rke for hans \u00d8ie.
\n\u2014 Alt ryster Stormen st\u00e6rkere sin Vinge,
\nT\u00e6t foran sig han h\u00f8rer \u00d8xen klinge.
\nEt skridt \u2014 \u2014 \u2014 og med et Skrig,
\nI Dybet ligger han et blodigt Liig.<\/p>\n
\nM\u00f8;
\n,,Ak var Du villigt kommet, da skulde Du ei D\u00f8.
\nDit Liig jeg kun kan trykke op til mit hvide Bryst,
\nDin stolte Sj\u00e6l har svunget sig h\u00f8it til Himlens Kyst!”<\/p>\n
\nH\u00f8it b\u00f8lger Gr\u00e6sset paa de glemte Grave,
\nMen h\u00f8it paa Klinten staaer
\nDet hvide Kors alt mange, mange Aar;
\nTidt synger L\u00e6rken der i Aftenr\u00f8den,
\nhvor J\u00e6geren fandt D\u00f8den;<\/p>\n
\nDet klinger smukt i Natten som d\u00e6mpet Orgelklang.<\/p>\n