H.C. Andersen digt 1832<\/p>\n
Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen<\/strong><\/p>\n October<\/strong><\/p>\n Storken er reist til fremmed’ Land, Spurven boer i\u00a0dens Rede; Saa d\u00f8sigt Taagen ligger Stille! see, hvor Taagen l\u00f8fter sig h\u00f8it fra den vaade\u00a0Vang; Spillemand, spil paa Str\u00e6nge, Spillemand, spil paa Str\u00e6nge, Spillemand, spil paa Str\u00e6nge, Spillemand, spil paa Str\u00e6nge, Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1832 Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen October Storken er reist til fremmed’ Land, Spurven boer i\u00a0dens Rede; L\u00f8vet falder, men B\u00e6rret staaer r\u00f8dt paa den sorte Hede. Taagen ligger saa kold og klam, Vedet f\u00e6ldes i Skoven, Bonden gaaer paa den vaade Mark, v\u00e6lter Jorden med\u00a0Ploven. Over de sorte … L\u00e6s mere Aarets tolv Maaneder …. October<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":29,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7475","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7475","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7475"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7475\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":85850,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7475\/revisions\/85850"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7475"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nL\u00f8vet falder, men B\u00e6rret staaer r\u00f8dt paa den sorte Hede.
\nTaagen ligger saa kold og klam, Vedet f\u00e6ldes i Skoven,
\nBonden gaaer paa den vaade Mark, v\u00e6lter Jorden med\u00a0Ploven.
\nOver de sorte Muldvarpskud flyver en vildsom Svale,
\nSkjuler sig mellem Mosens R\u00f8r, kan ei synge, ei tale.
\nDraaben falder saa kold og tung ned fra Tr\u00e6ernes Grene;
\nMinderne leve, uden dem f\u00f8lte sig Hjertet ene.
\nSom Oceaners dybe Ro f\u00f8rend Stormene stige,
\nJa, som et Havblik er der i hele Naturens Rige,
\nHavblik, Forbudet paa en Storm, snart den stiger med\u00a0V\u00e6lde,
\nDa skal Skoven staae som et Vrag, alt de Masterne\u00a0f\u00e6lde.
\nTomhed breder sig meer og meer, her er ei Fryd, ei Smerte;
\nLivstomt staaer den stolte Naturs svulmende Digterhjerte.<\/p>\n
\nRundt om det visne Krat.
\nDu kan ei mere dr\u00f8mme.
\nO svulm, I vilde Str\u00f8mme!
\nRyst Storm din st\u00e6rke Vinge,
\nEn anden Qval Du bringe,
\nEi denne sl\u00f8ve Hvile!
\nSend D\u00f8dens skarpe Pile,
\nDig Straa-D\u00f8d er forhadt!<\/p>\n
\nHist bag Kirken synker Solen, Straalen falder bleg og\u00a0lang.
\nSit “Lev vel” den stille hvidsker til sit Hjertes Troubadour;
\nMed det gule L\u00f8v, som falder, svarer sorgfuldt Guds\u00a0Natur.
\nEndnu een Gang, men den sidste, Solen Afskeds-Kysset\u00a0sender,
\nUnderligt, see hist i Byen, paa en Rude Straalen br\u00e6nder.
\nOgsaa der October bygger bag den n\u00f8gne hvidgraae Muur,
\nMen det eier her et Hjerte, d\u00f8dt det er i Guds Natur.
\nSee, det lille lave Kammer er saa hyggeligt, saa reent,
\nAlt for kort er Gulveteppet, men det pynter dog saa\u00a0peent.
\nAmbra-Tr\u00e6et staaer i Vinduet i det blege Aftenskj\u00e6r,
\nHvor en halv afbladet Rose Efteraarets Billed b\u00e6r.
\nRokken snurrer, der hun sidder; \u2014 “Er, som Himlen,\u00a0\u00d8iet blaat?”
\nDet er kun en gammel Jomfru! bleg er Kinden, Haaret\u00a0graat.
\nHer hun lever eensomt stille ved sin Rok og sine Minder.
\nDagen gaaer, og Dagen kommer. Saadant afmaalt\u00a0Aaret svinder.
\nOgsaa her var Vaar og Sommer, friske Blomster, Rosenr\u00f8dt.
\nKj\u00e6rlighed fik dette Hjerte, og end er ei Hjertet d\u00f8dt!
\nHaab og L\u00e6ngsel, Ungdoms Dr\u00f8mme, er nu Veemods\u00a0Melodi; \u2014
\nDet er kun en gammel Jomfru \u2014 hende Verden gaaer\u00a0forbi.
\n\u2014 Stille! h\u00f8r fra Kirketaarnet Klokken dybe Toner\u00a0gav.
\nTause M\u00e6nd i sorte Kl\u00e6der staae rundt om den aabne Grav;
\nKisten s\u00e6nkes ned med Snore, Pr\u00e6sten kaster Jorden\u00a0paa;
\n“Fred” det toner. \u2014 \u2014 Gid mit Hjerte bag de fire\u00a0Br\u00e6der laae!
\nUden om mig, selv i Haabet, Livet som October staaer!
\nDigterdr\u00f8mme, Livets Lykke, Alt jo til sit L\u00f8vfald gaaer!
\nEventyret vel jeg mindes om den stolte Fiskerviv,
\nSom bestandigt \u00f8nsked’ Mere, og det stod ved \u00d8nskets\u00a0Bliv.
\n“Konge, Keiser, selv Gud Fader” \u2014 da tilsidst, som ved\u00a0Magi,
\nAtter i den dybe Leergrav sad hun \u2014 Dr\u00f8mmen var\u00a0forbi!
\nFlamme-\u00d8nsker, Haab og L\u00e6ngsel stige, medens Hjerter\u00a0slaae,
\nMen tilsidst den dybe Leergrav bliver Alt, hvad her de\u00a0faae!<\/p>\n
\nBarmen er mig trang,
\nHvo kan savne l\u00e6nge
\nBarnets simple Sang?
\nRide, ride Ranke!
\nFlyv afsted min Tanke,
\nFlyv hen over Bjerg og Elv,
\nHjertet bliver f\u00f8rst sig selv
\nI sin Barneverden!<\/p>\n
\nGrib med st\u00e6rke Slag!
\nHaabet gaaer i Enge
\nDen lange Livets Dag,
\nFinder, selv i Moser,
\nKrusemynt og Roser,
\nSynger: “Ro til Fiskeskj\u00e6r,
\nMange Fiske faae vi der,
\nAldrig Haabet slipper!<\/p>\n
\nLivet er saa smukt,
\nEi det varer l\u00e6nge,
\nSnart er Lampen slukt.
\nKlappe, klappe Kage!
\nGraven er tilbage \u2014
\nGiv hver Grille kort Besked,
\nQvist den op, og qvist den ned,
\nSaa falder den i Asken!<\/p>\n
\nEn October-Sang;
\nTaagen staaer paa Enge,
\nBarmen er saa trang.
\nVisselul mit Hjerte!
\nVug’ i S\u00f8vn din Smerte!
\nBedst i Graven Vuggen staaer,
\nOm end ikke G\u00e6ngen gaaer,
\nDer ei Barnet gr\u00e6der!<\/p>\n