H.C. Andersen digt 1832<\/p>\n
Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen<\/strong><\/p>\n August<\/strong><\/p>\n Heden trykker; \u00d8stens Varme blunder lidt hos os i Dag! \u2014 I det lille, lave Skovhuus staaer jeg, til det er forbi, Fuglene.<\/strong><\/p>\n Qvivit! qvivit! det gaaer afsted, Ungersvenden.<\/strong><\/p>\n Snart sover Alt, ja Stort og Smaat, O, gid jeg var af Jern og Staal! –<\/p>\n Hver en Luftning sover paa det gr\u00f8nne Blad, Fiskeren.<\/strong><\/p>\n Aakanden har sit B\u00e6ger lukt, J\u00e6geren.<\/strong><\/p>\n Blomsten dufter, for at brydes, Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind. 1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1832 Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen August Heden trykker; \u00d8stens Varme blunder lidt hos os i Dag! Som en \u00e6gte persisk Fyrste, vil jeg str\u00e6kke mig i Mag. Gr\u00f8ften er mit Hovedgj\u00e6rde, smukt den staaer med Kaprifol’, Egetr\u00e6ets gr\u00f8nne Grene skj\u00e6rme mod den st\u00e6rke Sol. Flagrende, men luftig lette … L\u00e6s mere Aarets tolv Maaneder …. August<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":27,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7463","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7463","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7463"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7463\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":86758,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7463\/revisions\/86758"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7463"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSom en \u00e6gte persisk Fyrste, vil jeg str\u00e6kke mig i Mag.
\nGr\u00f8ften er mit Hovedgj\u00e6rde, smukt den staaer med Kaprifol’,
\nEgetr\u00e6ets gr\u00f8nne Grene skj\u00e6rme mod den st\u00e6rke Sol.
\nFlagrende, men luftig lette Skygardiner h\u00e6nge ned;
\nT\u00e6ppet, hvorpaa jeg har lagt mig, er et broget Blomsterbed.
\nKl\u00f8ver, R\u00f8lleker, Papaver spille i den gr\u00f8nne Grund,
\nOg med modne Hindb\u00e6r h\u00e6nger Grenen lige ved min Mund.
\nNyde, dr\u00f8mme, s\u00f8de Lykke! see, ved Blomstens Hjerte tyst,
\nLigger Bien s\u00f8dt beruset, Blomst og Bie er Bryst ved\u00a0Bryst.
\nSommerfuglen lystigt flagrer, kysser hvert et broget Blad,
\nSynger ei, men hvidsker stille Kj\u00e6rligheds \u2014 den veed\u00a0nok, hvad! \u2014
\nHa! en kj\u00f8lig Luftning zittrer gjennem Skovens gr\u00f8nne\u00a0Tag,
\nH\u00f8it paa Himlen staaer et Bjergland, Uveirsskyer Lag\u00a0ved Lag;
\nNu, som Kj\u00e6mpeseil de svulme, nu er det en Klippehal,
\nH\u00f8r det st\u00e6rke Eccho ruller gjennem Bjergets dybe Dal.
\nHver en Fugl sig bange skjuler, og et Gys i Skoven\u00a0gaaer,
\nMens i store Kredse Svalen Jorden med sin Vinge slaaer.
\nSkyen brister, Regnen str\u00f8mmer, den betage vil mit Syn!
\nHimlen viser Flamme-Tanker, Videt gnistrer Lyn paa Lyn.<\/p>\n
\nMen da Ruderne er kn\u00e6kked’, ei for Regn jeg bliver fri;
\nKonen sidder paa en Tr\u00e6stol, dier Barnet, s\u00f8de Lyst!
\nSee, de butted’ runde Fingre l\u00e6gger det paa hendes Bryst!
\nStormen rusker st\u00e6rkt i Taget, flyver nu til Markens\u00a0Neg,
\nFavner dem og kn\u00e6kker Axet i sin Elskovs vilde Leeg.
\nTys, nu sagtnes det derude, Himlen bliver atter blaa,
\nHele Skoven, alle Blomster dobbelt duftende jo staae,
\nOg paa Horizonten Solen synker ned saa luer\u00f8d,
\nDen sit vilde Flamme-Hjerte l\u00e6gger nu i B\u00f8lgens Skj\u00f8d.
\nVindens kj\u00f8le, milde Luftning t\u00f8rrer atter Blomstens Kind,
\nH\u00f8stfolk gaae nu hjem fra Marken, synge h\u00f8it med muntert Sind.
\nPigerne skal over St\u00e6nten, t\u00f8r man ikke see derpaa? \u2014
\nSkj\u00f8rtet h\u00e6nger fast ved Gj\u00e6rdet, saa de Andre hjelpe\u00a0maae.
\nSee, hvor alle Blomster nikke! hvad de t\u00e6nke, veed jeg\u00a0klart,
\nKunde man forstaae Mimiken, h\u00f8rte man vist noget rart.<\/p>\n
\nNu oppe, nu dernede!
\nMit Liv er Sang og Kj\u00e6rlighed,
\nMit Huus en B\u00f8rnerede!<\/p>\n
\nPaa Gr\u00e6s og gr\u00f8nne Grene,
\nMen jeg – ak! det er ikke godt,
\nAt Mennesket er ene!<\/p>\n
\nMit Hjerte let kan faae det!
\nDet er mig ligesom en Aal,
\nJeg kan ei holde paa det!<\/p>\n
\nStille dr\u00f8mmer Blomsten midt i Duggens Bad.
\nSeer Du, Maanen kommer hist, hvor Krattet groer?
\nLavt paa Horizonten staaer den rund og stor.
\nVed den sorte Granskov S\u00f8en gj\u00f8r en Bugt,
\nKlart i Vandet speiler Krattet sig saa smukt.
\nTys! sig noget r\u00f8rer! mon en Fugl der fl\u00f8i?
\nNei, det er to Piger, stille! gj\u00f8r ei St\u00f8i.
\nBarnligt, uskyldsglade, gaae de Arm i Arm.
\nHa! de kaste Kl\u00e6det fra den hvide Barm;
\nH\u00f8it de l\u00f8fte Armen! see det sm\u00e6kre Liv! \u2014
\n\u2014 O, nu blev’ de borte bag det h\u00f8ie Siv!
\nJeg kan ikke see dem, det var dog saa smukt!
\nMen der har vi Maanen over S\u00f8ens Bugt.
\nDen kan staae og see dem, h\u00f8it fra Skyens Vold,
\nDen kan see dem begge, og er dog saa kold! \u2014
\nH\u00f8r, med Eet det pladsked’, see en Ring saa bred!
\nHele S\u00f8en b\u00e6ver jo af Salighed.
\nHver en Blomst ved Bredden lukker \u00d8iet op,
\nOg de stolte Graner b\u00f8ie deres Top!
\nAlt er Duft og L\u00e6ngsel, Natten er saa tys,
\nS\u00f8en dem omfavner, giver Kys paa Kys,
\nTrykker sig saa salig op til Bryst og Arm,
\nAldrig dog den svulme kan som deres Barm.
\nAldrig nogen Morgen den i Solens Skj\u00e6r
\nR\u00f8dmet har saa deiligt frisk, som Kinden her!
\nIngen Tid den viste Himlen os saa klar,
\nSom den Uskylds-Himmel, den i disse har.
\nNu med Vandet, Pigen paa den anden slaaer,
\nOm de runde Skuldre falder deres Haar;
\nMaaneskinnet viser det saa tykt og stort \u2014
\n\u2014 Men der gik jo Maanen! – det var grusomt gjort! \u2014<\/p>\n
\nDen under Fladen sv\u00f8mmer;
\nI Vandet Maanen staaer saa smukt,
\nDet er det Blomsten dr\u00f8mmer:
\nAt begge To
\nDernede boe;
\nHvad kan man ei i Dr\u00f8mme troe?
\nJo, jo!<\/p>\n
\nFrugten modnes, for at nydes,
\nEnder Livet, var det da
\nDog et jublende: “Trara!”
\nEccho svarer, h\u00f8r! “ja, ja!
\nLev og nyd, trara, trara!”<\/p>\n