H.C. Andersen digt 1832<\/p>\n
Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen<\/strong><\/p>\n Sommerflugt og – hvile (Juli m\u00e5ned)<\/strong><\/p>\n Gj\u00e6rdet staaer med vilde Roser, M\u00e6gtigt trykker S\u00f8en Furen, Lille Baad, det er min Villie, Intet Anker l\u00e6nger tynger, Lystig bort, Du raske Skipper, Vildt de gr\u00f8nne B\u00f8lger koge; Glad vi f\u00f8lge Hjemmets Svale, Sildigt da, mens Stjerner stige, Tiden l\u00f8fter stolt sin Vinge! \u2014 Aftenen er skj\u00f8n og rolig. Gubben her jeg h\u00f8rer heller, Dj\u00e6rvt fra S\u00f8ens raske Gutter Ludvig, lad os med hverandre Du mit Hjertes Dyb vil fatte; Tanken flagrer i Naturen, Selv hos Dig jeg ham kan savne, –<\/p>\n Havet staaer saa blankt og stille, Hvorfor t\u00f8r jeg ei udsige Hen ad Livets Str\u00f8m vi seile, Ved hvert Hjerte vil jeg blunde, Jorden staaer som Brudesale, Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1832 Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen Sommerflugt og – hvile (Juli m\u00e5ned) Gj\u00e6rdet staaer med vilde Roser, Nedenfor er’ T\u00f8rvemoser, Storken der paa r\u00f8de Hoser Fisker i det lave Vand. Under disse gamle Pile, Her paa Stenen vil jeg hvile, See omkring mig mange Mile, Medens Garnet de udspile … L\u00e6s mere Sommerflugt og – hvile (Juli m\u00e5ned)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":26,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7460","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7460","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7460"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7460\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73496,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7460\/revisions\/73496"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7460"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nNedenfor er’ T\u00f8rvemoser,
\nStorken der paa r\u00f8de Hoser
\nFisker i det lave Vand.
\nUnder disse gamle Pile,
\nHer paa Stenen vil jeg hvile,
\nSee omkring mig mange Mile,
\nMedens Garnet de udspile
\nNede ved den blanke Strand.<\/p>\n
\nHvor, omkrandset af Naturen,
\nFiskerhytten staaer med Muren,
\nOvergroet af Bukketj\u00f8rn!
\nInde toner Aftensangen,
\nMens, med Seilet l\u00f8st om Stangen,
\nBaaden lige s\u00e6tter Gangen
\nInd mod Kysten, hvor i Tangen
\nLege halvt afkl\u00e6dte B\u00f8rn.<\/p>\n
\nAt med Dig paa S\u00f8ens Tillie,
\nOver Skummets hvide Lillie,
\nSv\u00e6ver jeg til Skibet der;
\nStolt det staaer med sine Master,
\nMedens Solen, som en Aster,
\nRund og r\u00f8d i B\u00f8lgen haster,
\nOg sin sidste Straale kaster
\nHen ad Skibets Seil og R\u00e6er!<\/p>\n
\nAlting svulmer, Alting gynger,
\nB\u00f8lge, Luft og Hjerte synger
\nH\u00f8it din Priis, du stolte Hav!
\nDu er skj\u00f8n, naar B\u00f8lgen tier,
\n\u00d8en ved dit Hjerte dier,
\nTil Begeistring Du indvier
\nOs ved Stormens Melodier,
\nSkj\u00f8ndt hver B\u00f8lge er en Grav!<\/p>\n
\nMellem Br\u00e6ndinger og Klipper,
\nTil, hvor Nordens Bjerg-Pynt slipper
\nVed den iisomkrandste Pol!
\nSnart igjen vi vexle dette,
\nVi det tunge Anker lette,
\nHavet ligger, som en Slette,
\nPalme-\u00d8er Fladen sp\u00e6tte,
\nI den hede Middags-Sol.<\/p>\n
\nH\u00f8it paa Seilet slaaer en Maage,
\nOg i Maan’skin, som en Taage,
\nD\u00f8dningskibet gaaer forbi.
\nMen i Stavnen paa sit Anker,
\nSidder Skipperen i Tanker;
\nFra de tangomvundne Planker,
\nI de hvide Skj\u00e6r og Banker,
\nToner Dybets Melodie.<\/p>\n
\nflyve over B\u00f8lge-Dale
\nTil de danske B\u00f8ge-Sale,
\nTiden svandt, men som et Blund.
\nAlt opl\u00f8ser sig i Minder,
\nVerdens-Havet selv hensvinder.
\nEi det kjendte Hjem Du finder,
\nEngang, som en B\u00e6k kun, rinder
\nDu, mit stolte \u00d8resund!<\/p>\n
\nM\u00f8des Ungersvend og Pige,
\nRige bindes fast til Rige,
\nVed en bladfuld B\u00f8gegreen.
\nH\u00f8it paa Luftens friske Str\u00f8mme,
\nSkyer hen mod Maanen sv\u00f8mme,
\nOg de To, med Blikke \u00f8mme,
\nSidde taus i s\u00f8de Dr\u00f8mme
\nT\u00e6t ved B\u00e6kken paa en Steen! \u2014<\/p>\n
\nHvad dens Storme nu os bringe,
\nDa, som gamle Sagn skal klinge
\nOver Sl\u00e6gters muldne Been.
\n\u2014 M\u00e6gtigt h\u00e6ver sig min Tanke!
\nHjerte, Du saa vildt ei banke,
\nSelv af Dr\u00f8mmens gr\u00f8nne Ranke
\nVil jeg modne Druer sanke,
\nS\u00f8ge Frugt paa hver en Green.\u2014<\/p>\n
\nI den lille Fisker-Bolig,
\nHos Familien, fortrolig,
\nSidder jeg og lytter til.
\nLoftet st\u00e6rkt paa Bj\u00e6lken tynger,
\nHvor sig en Sanct-Hans-Urt slynger,
\nOg den stakkels Flue synger,
\nDer paa Spindelv\u00e6vet gynger;
\nSange snart vist ende vil.<\/p>\n
\nEnd hvad Cooper selv fort\u00e6ller;
\nRaske, lystige Noveller
\nKan han fra den vilde S\u00f8.
\nNu i Masten, nu i Rummet,
\nAlt jeg med ham har fornummet;
\nH\u00f8rt, hvor B\u00f8lgen harmfuldt brummed’,
\nMens den vasked’ mig med Skummet,
\nUde, langt fra Land og \u00d8.<\/p>\n
\nNok saa lystigt Videt sprutter;
\nTimer svinde som Minutter,
\nVed at h\u00f8re paa ham her. \u2014
\n\u2014 Det er sildigt, skal jeg mene!
\nThi god Nat! jeg vandrer ene.
\nBag de t\u00e6tte Hasselgrene,
\nI den tause Aftenscene,
\nM\u00f8des jeg med Vennen der!<\/p>\n
\nArm i Arm ved Stranden vandre,
\nSee hvor Skyerne forandre
\nDeres Form i Nattens Luft.
\nArmen jeg om Vennen slynger,
\nHjertet sig til Hjertet klynger,
\nVenskab, Dig min Sj\u00e6l besynger,
\nHver en Sorg, som Hjertet tynger,
\nSvinder da i Blomster-Duft.<\/p>\n
\nDine Aandens rige Skatte,
\nOg det Uskylds-Pr\u00e6g, Gud satte
\nI dit Blik, mit Hjerte vandt.
\nBroder, lad vort L\u00f8sen v\u00e6re:
\n“Venskab, Viden, Kunst og \u00c6re”,
\nHjertets friske Tr\u00e6 det b\u00e6re
\nVil som Blomst og Frugt, du Kj\u00e6re!
\nGud jeg takker, Dig jeg fandt!<\/p>\n
\nFlyver over B\u00f8lge-Furen,
\nTil hvor Linden, smukt ved Muren,
\nVoxer i den store Stad;
\nDer jeg Eduard bes\u00f8ger;
\nLivsglad, mellem sine B\u00f8ger,
\nSidder han og lystigt sm\u00f8ger;
\nSnillet efter Kundskab s\u00f8ger;
\nHan mit Hjerte er saa kj\u00e6r!<\/p>\n
\nHjertet Eder vil omfavne,
\nEders kj\u00e6re, kj\u00e6re Navne
\nLeve, aande i mit Bryst.
\nI til Daad mit Liv indvier!
\nHver en Mismods Stemme tier,
\n\u00d8iet seer kun Harmonier.
\nBarnlig’ fromme Melodier
\nGjennemb\u00e6ve mig med Lyst.<\/p>\n
\nHimlen speiler sig deri,
\nSom de Hjertet kysse ville,
\nSmelte det i Melodi.<\/p>\n
\nHver en Tanke i mit Bryst?
\nStr\u00e6kker sig ei Barnets Rige
\nSelv ud over Himlens Kyst?<\/p>\n
\nSorg er Baglast i vor Baad,
\nMedens Smiil af Engle speile
\nSig i hver Uskyldigs Graad.<\/p>\n
\nHalv i Dr\u00f8mme lytte der,
\nVist jeg da fort\u00e6lle kunde,
\nOm hvor meget godt der er.<\/p>\n
\nHver en Luftning aander Fred,
\nHjertet maa sig h\u00f8it udtale,
\nSvulme, d\u00f8e i Kj\u00e6rlighed!<\/p>\n