H.C. Andersen: Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen (1832)<\/p>\n
Februar<\/strong><\/p>\n Herregaarden og B\u00f8rnene<\/strong><\/p>\n Maanen, som en Havfrue, fra den fjerne Old, Gjennem hele Fl\u00f8ien str\u00e6kker sig en Gang, Tys! fra Salen klinger Toners Harmoni, Naar en Brand man svinger lysteligt omkring, Ja, en Dr\u00f8m saa deilig, fuld af Dr\u00f8mme selv, “O, var det dog Morgen!” sukke begge To. Ud i Verden! rask afsted! Nu paa Land og nu paa S\u00f8, Reise bort med Fa’er og Mo’er \u2014 Blomsterne under Sneen.<\/strong><\/p>\n Gjennem Sneen Solens Guld Sneen smelter for min Kind, B\u00f8rnene i Vognen.<\/strong><\/p>\n Intet Tr\u00e6 har Blade paa, L\u00f8vet.<\/strong><\/p>\n Engang deeltes Verden ud Postkarlen.<\/strong><\/p>\n Her i denne lille By, Fuglene.<\/strong><\/p>\n Smaab\u00f8rn, kj\u00f8r kun rask afsted! B\u00f8rnene.<\/strong><\/p>\n Snart vi nu til Byen naae! Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Ovenst\u00e5ende er en del af H.C.Andersens digtsamling:<\/p>\n “Aarets tolv Maaneder, Tegnede med Bl\u00e6k og Pen.”<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen: Aarets tolv Maaneder tegnede med Bl\u00e6k og Pen (1832) Februar Herregaarden og B\u00f8rnene Maanen, som en Havfrue, fra den fjerne Old, Sv\u00f8mmer hen ad Himlen, deilig, men saakold. Skoven staaer med Riimfrost, glimrende og hvid, Dr\u00f8mmer vist i Natten om sin Sommertid, Om de gr\u00f8nne Blade med den friske Duft, Om de smukke … L\u00e6s mere Aarets tolv Maaneder…. Februar 1832<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":24,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7443","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7443","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7443"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7443\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73493,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7443\/revisions\/73493"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7443"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSv\u00f8mmer hen ad Himlen, deilig, men saakold.
\nSkoven staaer med Riimfrost, glimrende og hvid,
\nDr\u00f8mmer vist i Natten om sin Sommertid,
\nOm de gr\u00f8nne Blade med den friske Duft,
\nOm de smukke Blomster o den varme Luft.
\nJa, hvert Tr\u00e6 i skoven har sin Sommer-Dr\u00f8m,
\nDer, som Digter-Hjertets, d\u00f8er i Tidens Str\u00f8m.
\nMark og Enge d\u00e6kkes af den hvide Snee
\nPaa de d\u00f8de Blomster vil ei Livet see;
\nDog, men Vinterkulden trykker Jordens Kyst,
\nAnelser og L\u00e6ngsel fylder hvert Bryst.
\nSom et Skyggebilled’, sat mod Luftens Blaa,
\nStaaer hist Herregaarden, der er Taarne paa!
\nAlt er gothisk gammelt, hvilket Maleri!
\nRet som Riddertiden slumrede deri.
\nUnder Vindebroen ved de frosne R\u00f8r,
\nEr’ i Muren Huller; der var F\u00e6ngsler f\u00f8r.
\nVaabenet med Indskrift over Porten staaer,
\nOg om Vindues karmen kunstigt L\u00f8vv\u00e6rk gaaer.
\nellem to Karnapper groer en m\u00e6gtig Lind,
\nDer, ad Vindeltrappen, vil vi tr\u00e6de ind.
\nHvilke gamle D\u00f8re! og hvor de er’ smaa!
\nOvenover stolte Hjortetakker staae.<\/p>\n
\nMaaneskinnet gj\u00f8r den mere dyb og lang.
\nRiddersm\u00e6nd og Fruer, mens vi gaae forbi,
\nSee, som bundne Aander, fra hvert Malerie.
\nHvem er vel hiin Ridder med det m\u00f8rke Blik?
\nEngang stolt og modig, han i Livet gik;
\nM\u00e6gtigt svulmed’ Hjertet, Jorden har ham glemt,
\nEi hans Sl\u00e6gt man kjender, her hans Navn er glemt!
\nHvilken deilig qvinde! Liv og Aand man seer.
\nOg af disse Former er nu intet meer?
\nIntet meer, undtagendette Farvespil,
\nSom hver Livets Sommer meer henbleges vil!
\nDette Smil om Munden, dette Tanke-Blik,
\nDenne Sundheds-Farve hendes Kinder fik!
\nAlt er St\u00f8v og Aske, Alt i Jorden gjemt,
\nOg, som Hjertets Dr\u00f8mme, Sorg og \u2014 Gl\u00e6de, glemt!<\/p>\n
\nHornets dybe Klage smelter hen deri.
\nDersom hvert Hjete, h\u00f8rligt, Toner fik,
\nHver en Fryd og Smerte fremsteg i Musik,
\nHvilken Aandeverden, fuld af Poesi:
\nSaga har i Noder Stykkets Melodi;
\nFolkets Dr\u00f8m om Frihed d\u00f8er, som Hornets Klang,
\nMen selv den er Tacter til en Friheds-Sang.
\nHvert Portrait paa V\u00e6ggen, mens jeg gaaer forbi,
\nAandes halvt tillive ved min Phantasi.
\nS\u00e6rt Musiken klinger; Gang og Lystighed
\nBruser gjennem Salen; dog ei dette Sted
\nEr det, vi vil gjeste! nei, her ganske n\u00e6r
\nTvende Smaab\u00f8rn bygge; lad os komme der!
\nSee, en lille Pige og en \u00e6ldre Dreng,
\nDe har her i Stuen hver sin Seng.
\nBarnehjertet dr\u00f8mmer uden dybe Suk \u2014
\nEr Du, Barneverden, da saa stor og smuk?
\nGr\u00e6der ikke Barnet bittert, tungt og haardt
\nFor den p\u00e6ne Dukke, man har taget bort?
\nLige salt er Taaren, lige hjertet slaaer,
\nSom hos os, naar Haabet isner i sin Vaar.
\nMen med Barne-Taaren triller Sorgen hen,
\nOg paa Kinden sidder Smilet s\u00f8dt igjen.<\/p>\n
\nGl\u00f8de der jo Ringe ved de raske Sving.
\nJa, et enkelt Lyspunkt i sin snare Flugt
\nSkaber Barndoms-Verd’nen dobbelt stort og smukt.
\nLad Forstanden sige: “det var simple Ting!”
\nRundt om Verd’nen staaer det, en Saturnus-Ring,
\nTaage, ved det Fjerne, selv som Skyer staae,
\nHvor Erindrings-Solen maler Roser paa.<\/p>\n
\nEr’ de korte Timer paa vor Barndoms Elv!
\nAlt har Liv og Hjerte paa vor f\u00f8rste Vei,
\nOg vi er’ uskyldig’, thi vi veed det ei. \u2014
\nHjertet fast sig klynger til de kj\u00e6re Smaa,
\nDe er’ just saa store, de kan Himlen naae!
\nSee de to herinde, hver med Haand ved Kind,
\n\u00d8inene halv lukked’, de vil sove ind;
\nMen hvor kan de sove! Gl\u00e6den vil det ei!
\nT\u00e6nk, imorgen skal de, o, saa lang en Vei!
\nF\u00f8rste Gang just er det, de skal til en By,
\nOg en stor, bet\u00e6nk dog! \u2014 Var det Morgengry!<\/p>\n
\nHjertet vil iaften ikke gaae til Ro;
\nTanke f\u00f8lger Tanke, skaber Alt saa smukt,
\nDe er’ alt paa Reisen med den f\u00f8rste Flugt.
\n\u00d8iet meer sig lukker; Pigen sover nu,
\nH\u00f8rer ei, hvor Broder hvisker: “sover Du?”
\nHun om Reise dr\u00f8mmer, han har ingen Ro.
\nSove? Han? Bevar’ os! hvor kan Sligt man troe!
\nVaagen Alt han skuer, o, var det dog Dag!
\nAnelse og L\u00e6ngsel driver Pulsens Slag. \u2014
\n\u2014 Ha! det er alt Morgen, rask det gaaer afsted,
\nBarnehjertet synger h\u00f8it af Salighed:<\/p>\n
\nDet er, see dog bare!
\nRet som Mark og Eng l\u00f8b med,
\nOs det er, der fare.<\/p>\n
\nSom det sig kan skikke,
\nGid jeg dog maae aldrig d\u00f8e!
\nNei, det vil jeg ikke!<\/p>\n
\nDet er, som jeg sv\u00e6ver!
\nVerden er saa stor, saa stor!
\nGud skee Lov, jeg lever!<\/p>\n
\nFalder paa min Pande,
\nL\u00f8fter mig fra sorten Muld
\nOp til Lysets Lande.<\/p>\n
\nKj\u00e6rlighed jeg dr\u00f8mmer,
\nMen den kolde, skarpe Vind
\nD\u00f8d mig gjennemstr\u00f8mmer!<\/p>\n
\nHvid’ er Mark og Enge!
\nMen, hvor kan dog Krattet staae
\nMed sit L\u00f8v saa l\u00e6nge?
\nSee, med bruunt og gule Haar,
\nI den hvide Snee det staaer!<\/p>\n
\nMellem Dj\u00e6velen og Gud;
\nDa til Mennesket de kom,
\nBlev’ de begge enig’ om,
\nAt saal\u00e6nge, som eet Blad
\nEndnu fast paa Grenen sad,
\nSkulde Sj\u00e6len Gud tilh\u00f8re,
\nIngen turde ondt den gj\u00f8re;
\nDj\u00e6velen sin Deel f\u00f8rst fandt,
\nNaar det sidste Blad forsvandt.
\nDerfor lod den gode Gud
\nF\u00f8rst, naar Krattet springer ud,
\nOg det nye Gr\u00f8nt vi finde,
\nAlt det gamle L\u00f8v forsvinde.
\nFast det staaer fra Top til Rod;
\nThi vor Herre er saa god!<\/p>\n
\nDer har n\u00e6sten reist sig ny,
\nSkal engang \u2014 naar, har jeg glemt \u2014
\nFjenden have h\u00e6rget slemt;
\nAlting sank i Brand og Gruus.
\n\u2014 Yderst laae et lille Huus,
\nDet var Aften, Lys man t\u00e6ndte,
\nFjenden var mod Nat i Vente. \u2014
\nHvilken Jammer! hvilken N\u00f8d!
\nBittre, salte Taarer fl\u00f8d.
\nKun den gamle Bedstefa’er
\nSad taalmodig, taus i Krogen,
\nIntet Suk hans L\u00e6be bar,
\nFromt han sang af Psalmebogen:
\n“Herren i vor N\u00f8d og Vaade
\nKan en Skandse om os slaae!”
\nS\u00f8nnen h\u00f8rte m\u00f8rkt derpaa,
\nHvor var der vel Hjelp og Naade?
\n“Aldrig meer,” det var hans Ord,
\n“Skee Mirakler paa vor Jord!”
\nMen den Gamle, from og rolig,
\nPsalmen sang i Sorgens Bolig;
\nOg de lytted’ til hans Sang,
\nFolded’ H\u00e6nderne og bade,
\nSang med ham endnu en Gang.
\nSom de da i Kredsen sade,
\nGraaden svandt fra deres Kind,
\nOg de sov saa stille ind.
\n\u2014 Natten gik, de vaagned’ tr\u00f8sted’,
\nDer var Fred og Tro i Brystet.
\nTaus de lytte. Alt er stille.
\nD\u00f8ren nu de aabne ville,
\nMen den viger ei, thi see,
\nHuset ligger skjult i Snee!
\nDet har fyget st\u00e6rkt i Nat,
\nMen ei Byen man kan kjende,
\nAlt i Gruus og Ild er sat
\nAf den kaade, grumme Fjende;
\nKun det lille Huus i Sneen
\nSaae de ei \u2014 det Frelse fik,
\nMedens D\u00f8den grumt med Leen
\nGjennem mangt et Hjerte gik.
\nHerren selv, som kjender Trangen,
\nHavde under Psalmesangen
\nD\u00e6kket det mod Ild og Landse,
\nBag ved Sneens hvide Skandse *).
\n*) Et Folkesagn.<\/p>\n
\nSee, qvivit! vi komme med.
\nDet er Fastelavn i Dag,
\nVi skal til et lystigt Lag;
\nKatten, som vil faae os fat,
\nHar de nu i T\u00f8nden sat.
\nFare! Fare! Krigsmand!
\nD\u00f8den skal han lide,
\nHan kom dog til allersidst
\nI den sorte Gryde!<\/p>\n
\nDer er’ mange Taarne paa.
\nO, den er saa stor, saa stor!
\nO, men see, Du s\u00f8de Mo’er!
\nSee, en levende Husar,
\nSom Du os ham tegnet har!
\nLevende med Hest og Spir,
\nIkke malet paa Papir!
\nHer er Byen! s\u00f8de Gud!
\nSaadan seer vist Himlen ud.<\/p>\n