H.C. Andersen digt 1830<\/p>\n
Hjertetyven<\/strong><\/p>\n Man s\u00e6tte Hjerte for, man s\u00e6tte Hjerte bag, Bekjendt er Amor jo; det slemme Skarn! Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt 1830 Hjertetyven Man s\u00e6tte Hjerte for, man s\u00e6tte Hjerte bag, En Tyv er dog en Tyv, det er en afgjort Sag. Wessel Bekjendt er Amor jo; det slemme Skarn! Man ham afmaler som et deiligt Barn Med Piil og Bue, samt med store Vinger; Men det jo n\u00e6sten som en Fabel klinger, … L\u00e6s mere Hjertetyven<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":22,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7435","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7435","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7435"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7435\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73492,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7435\/revisions\/73492"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7435"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nEn Tyv er dog en Tyv, det er en afgjort Sag.
\nWessel<\/p>\n
\nMan ham afmaler som et deiligt Barn
\nMed Piil og Bue, samt med store Vinger;
\nMen det jo n\u00e6sten som en Fabel klinger,
\nHvor kan man tro han saadan vilde gaae,
\nNei, Gud bevares! han har Kl\u00e6der paa;
\nOg for hver Gang han et Partie vil stifte,
\nSaa veed han snildt sin hele Dragt at skifte,
\nDen unge Pige allerhelst ham seer
\nKl\u00e6dt, som Student, hvad eller Officeer;
\nOg disse, ja, det falder nu saa lige!
\nDe see ham atter allerhelst som Pige.
\nI Grunden er han, ja, fra Taa til Top,
\nEn Tyvekn\u00e6gt, der burde klynges op.
\n\u2014 Den f\u00f8rste Gang jeg saae ham for mit \u00d8ie,
\nVar jeg endnu en Dreng og gik i Tr\u00f8ie;
\nJeg leged’ Skjul med nogle andre B\u00f8rn,
\nVed Plankev\u00e6rket stod en Rosentj\u00f8rn,
\nDer kr\u00f8b jeg ind, man kunde mig ei finde,
\nThi ganske stille sad jeg jo derinde.
\nDa kom vor Naboes Lise \u2014 og hvad meer?
\nVor Indqvartering \u2014 han, den smukke Officeer!
\nMen hvad de talte om, det veed jeg ikke,
\nKun saae jeg alle Roserne at nikke,
\nOg midt i een af dem, som hang
\nUd over Plankev\u00e6rket \u2014 t\u00e6nk en Gang!
\nDer sad \u2014 ja ganske underligt det klinger!
\nDer sad en Officeer, knap som en Finger,
\nMed Knebelsbarter, Sabel og Kasket,
\nDer ligned Officeren paa en Plet!
\nJeg saae, hvor Rosen gyngede i Vinden,
\nSaa at den Lise slog paa N\u00e6sen og paa Kinden,
\nDerfor den store Officeer den br\u00f8d,
\nOg Lise tog den, men var ganske r\u00f8d.
\nVips, fl\u00f8i en Sommerfugl paa smukke Vinger,
\nDet Amor var \u2014 og med sin lille Finger
\nHan b\u00f8d mig v\u00e6re taus med hvad jeg saae;
\nThi der blev kysset, og jeg saae derpaa!
\nJeg siden traf den lille Amor ofte,
\nSnart var han silkekl\u00e6dt, snart i en Vadmels Kofte;
\nMen jeg, som \u00e6ldre, m\u00e6rkede nu snart,
\nAt, hvad han gjorde, var just ei saa rart,
\nThi lovede jeg h\u00f8it, i hvor det vilde gaae,
\nPaa mig han skulde aldrig Fingre faae.
\nDet svoer jeg h\u00f8it, den Tid jeg gik til Pr\u00e6sten,
\nOg nu \u2014 ja, vil I bare h\u00f8re Resten! \u2014
\n\u2014 Ved Bondebyen, hist hvor Pr\u00e6sten boer,
\nEr der en Hasselskov, den er ei stor,
\nMen \u00d8iet taber sig i Jordb\u00e6r-Vrimlen,
\nDer kom jeg just i Dag, \u2014 h\u00f8it Solen stod paa Himlen;
\nBag Buskene en Bondedreng jeg saae,
\nDer gik og samled Jordb\u00e6r paa et Straae;
\nJeg samled selv mig Haanden fuld og spiiste;
\nDen Lille mig sit fulde Gr\u00e6sstraae viste,
\nOg som vi stod’, kom vi i Passiar;
\nDa var det, som man mig i Hjertet skar,
\nJeg blev saa l\u00f8ierlig \u2014 h\u00f8it lo Krabaten,
\nThi Bondedrengen var den lille Satan.
\nDet var ei Jordb\u00e6r, nei! men Hjerter smaae,
\nHan alle havde trukket paa sit Straae;
\nDet m\u00e6rkede jeg nu, og mellem disse,
\nMit eget arme Hjerte var tilvisse!
\nJeg skj\u00e6ndte, gr\u00e6d og bad, men h\u00f8it han lo,
\nOg svarede mig kun et kort: \u201eJo, jo!
\nSee, disse Hjerter jeg i Dag har faaet,
\nOg dit, det er det sidste her paa Straaet.\u201c
\nPaa disse Ord is\u00e6r han lagde V\u00e6gt,
\nOg l\u00f8b saa bort, den slemme Tyvekn\u00e6gt!
\nJeg l\u00f8b saa godt jeg kunde, strax bag efter,
\nOg skreg, og skreg igjen af alle Kr\u00e6fter,
\nMen altfor snart han mig af \u00d8ie kom.
\nNu kan jeg t\u00e6nke, l\u00f8ber han vel om
\nFra D\u00f8r til D\u00f8r, med sine stjaalne Hjerter,
\nOg hvad is\u00e6r der allermeest mig smerter,
\nFaldbyder mit til baade den og den;
\nNu maa jeg see at stj\u00e6le et igjen!
\nHvis ingen kan og vil mig et for\u00e6re?
\nThi hjertel\u00f8s, det kan jeg ikke v\u00e6re!<\/p>\n