H.C. Andersen digt<\/p>\n
Rime-Dj\u00e6velen (1828)<\/strong><\/p>\n F\u00f8r jeg med Bl\u00e6k Papiret vil bemale, Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879<\/p>\n Oversigt over\u00a0H.C. Andersen digte \u2013 Hans Christian Andersen poems<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H.C. Andersen digt Rime-Dj\u00e6velen (1828) F\u00f8r jeg med Bl\u00e6k Papiret vil bemale, En lille Tale: Troer, L\u00e6ser, Du paa Aander, eller ei? \u2014 \u201eNei!!!\u201c \u2014 Det klang lidt negativt, dog lad saa v\u00e6re, H\u00f8r videre, og svar mig saa, min Kj\u00e6re! \u2014 Naar Du har \u00c6rter spiist, saa mange som Du vil, T\u00f8r Du da … L\u00e6s mere Rime-Dj\u00e6velen (1828)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":4978,"menu_order":17,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-7385","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7385","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7385"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7385\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":73485,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7385\/revisions\/73485"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/4978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7385"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nEn lille Tale:
\nTroer, L\u00e6ser, Du paa Aander, eller ei?
\n\u2014 \u201eNei!!!\u201c \u2014
\nDet klang lidt negativt, dog lad saa v\u00e6re,
\nH\u00f8r videre, og svar mig saa, min Kj\u00e6re!
\n\u2014 Naar Du har \u00c6rter spiist, saa mange som Du vil,
\nT\u00f8r Du da n\u00e6gte, der er \u00c6rter til?
\nNaar i din egen Krop en Aand logerer,
\nDen existerer?
\nHver Adams S\u00f8n en saadan f\u00f8le vil,
\nOg altsaa, seer man, der er Aander til;
\nEr mit Beviis Dig ikke klart, min Kj\u00e6re,
\nL\u00e6s Swedenborg \u2014 dog, lad det heller v\u00e6re! \u2014
\n\u2014 De fleste Aander, som paa Jord har hjemme,
\nEr slemme;
\nBlandt Andet opfandt deres Pr\u00e6-Genie
\nTallotterie;
\nSn\u00f8rliv for Damer og for Officerer,
\nSom f\u00e6lt generer.
\nEn saadan Dj\u00e6vel eller lille Nisse
\nTilvisse
\nVar Slangen som, paa Fransk, i Paradiis
\nTil Eva sagde: \u201espiis Madamme, spiis!\u201c
\n\u2014 Dog lad mig ei for vidt fra Texten springe,
\nMen paa Papiret mine Qvaler bringe
\nMed Pennen af den dr\u00e6bte Gaases Vinge.
\n\u2014 Orest, forfulgt af Helvedes Chariter
\nOg Aphroditer,
\nSelv Don Juan i Flammer
\nEr B\u00f8rne-Leeg mod min ukjendte Jammer:
\nThi viid, saalangt min Tanke naaer tilbage,
\nAk! alle Dage
\nSeer jeg en lille Dj\u00e6vel mig ledsage;
\nHan lever i mig, om mig, allevegne.,
\nDog kan jeg ei hans Skikkelse betegne,
\nSkj\u00f8ndt vaagen og i Dr\u00f8mme, hver en Time
\nHan gj\u00f8r at jeg maa \u2014 rime. \u2014
\nVed D\u00f8dsfald tidt,
\nJeg seer han ogsaa plager Andre lidt,
\nHvorfor om Aaret
\nHan har sit Visse paa Aviscontoiret,
\nMen skj\u00f8ndt af mig han aldrig Noget fik,
\nHoldt han dog Stik.
\n\u2014 I Skolen selv, ved Typto og Amare,
\nJeg f\u00f8lte ham i mine Lemmer fare,
\nSelv ved Examen \u2014 disse Farens Dage \u2014
\nHan turde plage,
\nSkj\u00f8ndt midt om Natten Badens Grammatik
\nMig skr\u00e6mmed med sit Robespierre-Blik.
\nLig hiin \u2014 \u2014 (ja Navnet har jeg glemt
\nOg det er slemt,
\nMen i Horatses Breve kan det findes,
\nSaa vidt jeg mindes),
\nDer hvad han r\u00f8rte, Kl\u00e6der, Vand og Muld,
\nForvandlede til Guld,
\nSaa gaaer det mig: hvorhen jeg end mig vender,
\nMed Vers det ender,
\nDerfor man skj\u00e6nder,
\nOg raaber til mig vredt, i hver en Time:
\n\u201eLad v\u00e6r’ at rime!\u201c
\nJa Herre Gud! just det jeg vilde gjerne,
\nMen jeg er f\u00f8dt ved en usalig Stjerne.
\nBedr\u00f8vet,
\nNaar dit og dat er r\u00f8vet,
\nJeg skrive maa en Elegi med Jamber,
\nOg er jeg glad \u2014 det bliver Dithyramber.
\nO, hvis jeg dog min Dj\u00e6vel undflye kunde!
\nMen selv ei D\u00f8den vil han mig forunde:
\nNys vilde jeg i Peblings\u00f8en blunde,
\nSmukt paa Papiret stod min Svane-Sang;
\nOg alt jeg satte F\u00f8dderne i Gang;
\nMen som jeg nu, i Afstand, \u00f8iner Vandet,
\nMin Dj\u00e6vel sender mig en Ven fra Landet.
\nDer blev nu talt om \u2014 Ingenting, med Mere;
\nJeg vil ei repetere
\nDen lange Snak, da der var Intet i,
\nTilsidst kom Talen hen paa Poesie,
\nDa f\u00f8lte jeg en dyb, veemodig L\u00e6ngsel,
\nAt tage frem min Sang af Lommens F\u00e6ngsel,
\nOg l\u00e6se ham min Afskeds-Elegi,
\nMens Folk paa Veien gik os taus forbi,
\nThi \u00e6rligt talt \u2014 for ei at sige Mere,
\nJeg har den Feil med flere,
\nOg sikkerligt, den fra min Dj\u00e6vel kommer,
\nHar jeg et Vers i en af mine Lommer,
\nDa vee hver Ven, der kommer mig for \u00d8ie,
\nHan maa det d\u00f8ie! \u2014
\nSaa gik det her \u2014 ja knap var Verset endt,
\nF\u00f8r Tankerne var’ bort fra Peblings\u00f8en;
\nJeg f\u00f8lte det saa s\u00f8dt i denne Time,
\nAt kunne rime.
\nMen nu forleden
\nKom jeg igjen i Heden,
\nDa stod mig Runde-Taarn som Tr\u00f8stens Kj\u00e6mpe,
\nDer kunde mig min Rime-Dj\u00e6vel d\u00e6mpe;
\nJeg foer forbi smaa Huse og Pauluner,
\nSaae ei til Livets brogede Kattuner,
\nUldstr\u00f8mper, Sokker, Shawler, r\u00f8de Baand,
\nDer hang paa h\u00f8ire, som paa venstre Haand;
\nEi Reitzels Bogskab paa den brune Muur,
\nThi Gaden var mig som et Fangebuur;
\nNu f\u00f8lte jeg mig kold, nu atter varm,
\nSom jeg steeg op i Taarnets Snirkel-Tarm;
\nMen da jeg nu var kommen i det H\u00f8ie,
\nMed Graad i \u00d8ie,
\nHvo dadler da, om f\u00f8r det store Spring
\nJeg f\u00f8lte Lyst, at see mig lidt omkring?
\n\u2014 De brune Tage smilte mig im\u00f8de
\nI Aftenr\u00f8de,
\nOg hist
\nEn Skr\u00e6dder sad og sang paa Husets Qvist,
\nOg mens han syede paa N\u00e6stens Tr\u00f8ie,
\nSteeg Sang og Skorsteens-R\u00f8g imod det H\u00f8ie;
\nPaa S\u00f8en Skibe fl\u00f8i i hvide Frakker,
\nOg hist jeg skued’ Sveas gule Bakker.
\nPaa \u00c6re,
\nJeg maatte v\u00e6re
\nLidt mindre f\u00f8lsom end en Kampesteen,
\nHvis ikke F\u00f8lelserne, hver og een
\nVar blevet
\nR\u00f8rt ved hvad nys jeg daarligt har beskrevet.
\nJeg stirrede, jeg skrev, jeg stirred’ om igjen
\nPaa Tage, Skr\u00e6dder og paa Himmelen;
\nVognlarmen bruste gjennem Byens Gader
\nMed lange catalaniske Roulader;
\nSnart paa Papiret jeg en Ode saae,
\nHvoraf endnu jeg Intet kan forstaae.
\nJeg skrev og skrev \u2014 jeg h\u00f8rte Sph\u00e6rer klinge,
\nMen glemte reent at springe.
\nSaa gik det da, saa vil det altid gaae,
\nEn Rime-Dj\u00e6vel sagtens seire maa;
\nJa voxte der paa Marken Hat og Frakke,
\nVar Morgenr\u00f8den noget Spiseligt,
\nJeg lod den hele, vide Verden snakke;
\nMen sligt
\nEt Eldorado ei man finder.
\nDog muligt alt, man paa Liiglagnet spinder,
\nDet sidste Br\u00e6t til Kisten f\u00e6rdigt staaer;
\nGid da, naar Laaget over mig man slaaer,
\nDet blive maa med denne Indskrift siret:
\n\u201eHan intet Ondt bedrev, kun klakkede Papiret.\u201c<\/p>\n