{"id":73299,"date":"2015-06-15T13:36:03","date_gmt":"2015-06-15T11:36:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=73299"},"modified":"2018-09-15T07:13:37","modified_gmt":"2018-09-15T05:13:37","slug":"danmark-paa-h-c-andersens-tid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=73299","title":{"rendered":"Danmark p\u00e5 H.C. Andersens tid"},"content":{"rendered":"

\"1-den-fynske-landsby-hus\"<\/a><\/p>\n

Danmark p\u00e5\u00a0H.C. Andersens tid. \u00a0–\u00a0<\/strong>\u00a0 S\u00e5dan s\u00e5 Danmark ud p\u00e5 H.C. Andersens tid<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen levede i en tid, hvor de fleste danskere boede i bindingsv\u00e6rkshuse p\u00e5 landet og levede af landbrug. Samfundet var pr\u00e6get statsbankerot,\u00a0krige og tabet af Norge. Efter stagnationen kom der der atter gang i landbruget.\u00a0Udviklingen foregik p\u00e5 det tidspunkt i 1800 tallet hurtigt. H.C. Andersen og befolkningen oplevede store forandringer i forhold til levevilk\u00e5r, demokrati, teknologi og uddannelse m.v. Forandringerne havde stor indflydelse p\u00e5 menneskers liv og hverdag. Nedenunder s\u00e6ttes H.C. Andersens livsforl\u00f8b i perspektiv til udviklingen i samfundet.<\/p>\n

En del af teksten er fra\u00a0Den fynske landsby i Odense, hvor man har prydet en del af trappen til selve landsbyen med denne tidslinie illustreret med morsomme tegninger.<\/p>\n

1790-1920.\u00a0<\/strong>Overgang til selveje.\u00a0Selveje betyder at eje noget personligt. Dette var bl.a. en konsekvens af landboreformerne, der bet\u00f8d at 2\/3 af landets b\u00f8nderg\u00e5rde overgik fra f\u00e6ste til selveje.<\/p>\n

1800.\u00a0<\/strong>Bedre dyrkningsmetoder. Mergling. Markerne tilf\u00f8res kalkholdig ler, som regulerer surhed og mineralindhold og dermed \u00f8ges jordens afkast.<\/p>\n

1801.<\/strong> 130.000 mennesker bor p\u00e5 Fyn. De 114.000 bor p\u00e5 landet.\u00a0Den st\u00f8rste provinsby\u00a0er\u00a0Odense med ca.\u00a05.700 indbyggere.<\/p>\n

1805.<\/strong> Kartoffeldyrkningen<\/a> i Danmark tager til. Fordelen ved kartoflen er, at den giver et stort udbytte og er meget n\u00e6ringsholdig. Kartoflen blev grundlaget for fattigfolks f\u00f8de og grundlaget for, at deres b\u00f8rn overlevede.\u00a0Befolkningens gennemsnitsh\u00f8jde er ca. 1,60 m. Fredskovsforordningen indf\u00f8res som\u00a0betyder, at hvis et tr\u00e6 f\u00e6ldes, skal der\u00a0plantes et nyt.<\/p>\n

1805.<\/strong> H.C Andersen f\u00f8des i yderste armod i Odenses slumkvarter formodentlig i huset<\/a> i “Hans Jensens Str\u00e6de”. Kvarteret ben\u00e6vnes i dag som “H.C. Andersen Kvarteret<\/a>”<\/p>\n

1808.<\/strong> H.C. Andersen kokoppevaccineres. Se mere \u00a0“Om Koppeattester<\/a>“.\u00a0H.C. Andersen lader\u00a0sig dog revaccinere i 1871. Ville dog ikke lade sig vaccine \u00a0i det offentlige rum for folk, som ikke havde nogen l\u00e6ge. I stedet k\u00f8rte han\u00a0hen til Dr. Meyer privat og her fik han 5 Stik nede p\u00e5\u00a0armen.<\/p>\n

1810.<\/strong> Koppevaccinen indf\u00f8res for alle b\u00f8rn. F\u00f8r dette d\u00f8de hvert tredje kopperamt barn. F\u00f8rste sparekasse\u00a0i Danmark var “Sparekassen for Grevskabet Holsteinborg<\/a> og Omegn” der etableredes i 1810 .<\/p>\n

1810.<\/strong> H.C. Andersen begynder sin skolegang<\/a>. Efter skoleloven i 1814 f\u00e5r han fri undervisning p\u00e5 Fattigg\u00e5rden<\/a>.<\/p>\n

1814.<\/strong> Ny skolelov<\/a>. Syv \u00e5rs undervisningspligt indf\u00f8res.<\/p>\n

1816.<\/strong> H.C. Andersens far<\/a> d\u00f8r. H.C. Andersen bliver arbejdsdreng p\u00e5 byens kl\u00e6de<\/a> – og tobaksfabrik<\/a>.<\/p>\n

1818-1833.<\/strong> Landbrugskrise<\/a><\/p>\n

1819.<\/strong> Nykonfirmeret<\/a> rejser H.C. Andersen til K\u00f8benhavn<\/a>. Hans m\u00e5l er Det kongelige Teater<\/a>.<\/p>\n

1820.\u00a0<\/strong>Landeveje bygges over hele landet i perioden 1790-1850.\u00a0Man begyndte med vejen mellem K\u00f8benhavn og Fredensborg til kongens foretrukne opholdssted, og fortsatte fra K\u00f8benhavn vestover. Man n\u00e5ede til Fyn i 1793, og i \u00e5rene frem til 1820 blev den store landevej mellem Nyborg over Odense til Middelfart bygget. De jyske landeveje var f\u00f8rst f\u00e6rdige i 1861.<\/p>\n

1823.<\/strong> P\u00e5 sit f\u00f8rste bes\u00f8g i Odense efter sin afrejse vandrer H.C. Andersen ad den nye hovedvej fra Nyborg. P\u00e5 vejen passerer han Bomhuset i Langeskov, hvor vejpengene blev betalt.\u00a0Det\u00a0var et af de steder, hvor man\u00a0skulle betale for at k\u00f8re p\u00e5 den nye chauss\u00e9vej, der \u00e5bnede i 1820. En chauss\u00e9vej best\u00e5r af store bundsten\u00a0med et eller flere lag sk\u00e6rver eller grus oven p\u00e5.<\/p>\n

\"1-bomhuset-langeskov-600x399\"<\/a><\/p>\n

Bomhus fra Langeskov. Bomhuset var i anvendelse frem til 1850.<\/p>\n

1827.<\/strong> Regelm\u00e6ssig dampskibsfart i Danmark.<\/p>\n

1828.<\/strong> H.C. Andersen bliver student<\/a> og indtr\u00e6der i Kongens Livkorps<\/a><\/p>\n

1829.<\/strong> Polyteknisk L\u00e6reanstalt grundl\u00e6gges i K\u00f8benhavn. H.C. Andersen\u00a0debuterer i 1829 under eget navn.\u00a0 Fodreise og vaudevillen Kj\u00e6rlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret (kun opf\u00f8rt 3 gange p\u00e5 Det kgl. Teater).<\/p>\n

1829<\/strong>. H.C. Andersen best\u00e5r adgangseksamen<\/a> til K\u00f8benhavns Universitet<\/a>, men vover at v\u00e6lge digtergerningen i stedet for br\u00f8dstudium. H.C. Andersen rejser med Danmarks f\u00f8rste dampskib Caledonia fra K\u00f8benhavn til Kallehave p\u00e5 M\u00f8n.<\/p>\n

1831.<\/strong> H.C. Andersen foretager sin f\u00f8rste udlandsrejse<\/a>. Denne g\u00e5r til Tyskland\u00a0g\u00e5r til bl.a. L\u00fcbeck, Hamborg, Leipzig og Dresden. Rejsebeskrivelse kan l\u00e6ses her: “Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831<\/a>”<\/p>\n

1833<\/strong>. H.C. Andersen p\u00e5begynder sin dannelsesrejse til Italien<\/a>. Hans moder<\/a> d\u00f8r af “delirium tremens”<\/p>\n

1835.<\/strong> De f\u00f8rste st\u00e6nderforsamlinger<\/a>. Ca 3% af befolkningen har stemmeret.<\/p>\n

1835.<\/strong> H.C. Andersen udgiver sin f\u00f8rste – italienske roman “Improvisatoren<\/a>“. Under Eurpaber\u00f8mmelsen udgiver han sine f\u00f8rste eventyr. 8 maj udkommer “Eventyr, fortalte for B\u00f8rn. F\u00f8rste Hefte” med eventyrene “Fyrt\u00f8jet<\/a>“, \u00a0Lille Claus og store Claus<\/a>“, ” Prinsessen p\u00e5 \u00c6rten<\/a>“og “Den lille Idas Blomster<\/a>“.<\/p>\n

1837.<\/strong> K\u00f8bstadskommuner etableres.<\/p>\n

1839<\/strong>. H.C. Andersen bes\u00f8ger herreg\u00e5rden Glorup<\/a> for f\u00f8rste gang. Herreg\u00e5rden bliver digterens foretrukne hjem p\u00e5 Fyn. P\u00e5 sine rejser til herreg\u00e5rden passerer han Sortebro Kro\u00a0<\/a><\/p>\n

\"sortebro-kro\"<\/a><\/p>\n

Sortebro Kro i Odense Anno 2015 i den fynske Landsby<\/p>\n

1840.<\/strong> H.C. Andersen indleder sin store rejse<\/a> til Lilleasien. I Tyskland rejser han for f\u00f8rste gang med jernbane<\/a>.<\/p>\n

1841.<\/strong> Sognekommuner etableres<\/p>\n

1843.<\/strong>\u00a0Den 9. juli 1843 under en markedsfest – folkefest n\u00e6r Katter\u00f8d Hospital genser H.C. Andersen efter 13 \u00e5r sin ungdoms k\u00e6rlighed Riborg Voigt<\/a> sammen med sin mand og b\u00f8rn.\u00a0Katter\u00f8d Hospital er et\u00a0eksempel p\u00e5 en bolig (fattighus) til landbosamfundets lavere sociale lag.<\/p>\n

\"katter\u00f8d-hospital\"<\/a><\/p>\n

Katter\u00f8d Hospital p\u00e5 Sydfyn fra ca. 1850<\/p>\n

1844.<\/strong> F\u00f8rste jernbane (Altona-Kiel). 1865 Fyn (Nyborg-Strib). F\u00f8rste h\u00f8jskole (p\u00e5 Fyn 1851 i Ryslinge)<\/p>\n

1847.<\/strong> H.C. Andersens ber\u00f8mmelse n\u00e5r sit h\u00f8jdepunkt under hans bes\u00f8g i England<\/a>.<\/p>\n

1849.<\/strong> Grundlovens vedtages<\/a>.<\/p>\n

1850.<\/strong> Fra ca. 1850 d\u00f8r husfliden ud. Grundmurede huse og st\u00f8bejernsvinduer optr\u00e6der. Dr\u00e6ning med dr\u00e6nr\u00f8r. Begyndende rodfrugt dyrkning (foderroer).<\/p>\n

1850.<\/strong> Avisen F\u00e6drelandet trykker H.C. Andersens digt “Danmark mit F\u00e6dreland”<\/a>.<\/p>\n

1853.<\/strong> F\u00f8rste danske gasv\u00e6rk og vandv\u00e6rk (Begge i Odense)<\/p>\n

1854.<\/strong> Den f\u00f8rste danske telegraflinier tages i brug. Tyendeloven giver flere rettigheder til tjenestefolk.<\/p>\n

1857.<\/strong> N\u00e6ringsfrihedsloven (K\u00f8bst\u00e6dernes handelsprivilegier forsvinder og man tillader landhandel. Begyndede kloakering i K\u00f8benhavn. P\u00e5 Fyn i Odense fra 1866.<\/p>\n

1858.<\/strong> Som den f\u00f8rste forfatter opl\u00e6ser H.C. Andersen for folkemasserne til de opskydende arbejderforeninger<\/a> i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

1860’erne<\/strong>. Kornsalgskrisen tvinger b\u00f8nderne til at fokusere mere p\u00e5 animalsk f\u00f8devareproduktion.<\/p>\n

1860.<\/strong> Udskiftningen og nedl\u00e6ggelsen af landsbyf\u00e6llesskaberne er afsluttet (1790\u00e9rne – 1860)<\/p>\n

1862<\/strong>. H.C. Andersen bes\u00f8ger Spanien og Marokko<\/a>. Rejseforberedelserne best\u00e5r bl.a. i at ryge to cigarer<\/a> dagligt.<\/p>\n

1866.<\/strong> Efter tabet af Slesvig-Holstein ved krigen i 1864 kommer \u00c6r\u00f8<\/a> tilbage til Kongeriget.<\/p>\n

1867.<\/strong> Danmarks f\u00f8rste almindelige landbrugsskole<\/a> grundl\u00e6gges i Lyngby p\u00e5 Sj\u00e6lland. P\u00e5 Fyn Dalum Landbrugsskole<\/a> 1886)<\/p>\n

1867.<\/strong> H.C. Andersen bes\u00f8ger bordeller og Verdensudstillingen i Paris<\/a>. Hjemvendt fejres han som \u00e6resborger<\/a> i Odense.<\/p>\n

1870.<\/strong> 1870’erne. H\u00f8stmaskiner introduceres.<\/p>\n

1871.<\/strong> Louis Pio<\/a> grundl\u00e6gger en socialistisk bev\u00e6gelse. Husmandssagen kommer op. Frygt for landarbejderballade.<\/p>\n

1872.<\/strong> Sukkerroedyrkning begynder.<\/p>\n

1872.<\/strong> H.C. Andersen udgiver sine sidste eventyr. Dette sker den 23. november 1872, hvor “Nye Eventyr og Historier. Tredie R\u00e6kke. Anden Samling” udkommer. Denne indeholder eventyrene “Hvad gamle Johanne fortalte<\/a>“, “Portn\u00f8glen<\/a>“, “Kr\u00f8blingen<\/a>” samt “Tante Tandpine<\/a>“. HC. Andersen er sv\u00e6kket af alvorlig\u00a0sygdom.<\/p>\n

\u00a01873.<\/strong> M\u00f8ntreform<\/a>. Kroner og \u00f8rer indf\u00f8res.<\/p>\n

1873.<\/strong> H.C. Andersen foretager sin 30, og sidste udlandsrejse<\/a>, som g\u00e5r til\u00a0\u00a0Tyskland og Schweiz sammen med med Nicolai B\u00f8gh<\/a>.<\/p>\n

1875.<\/strong> De engelske aviser hylder H.C. Andersen p\u00e5 hans 70. \u00e5rsdag<\/a>.<\/p>\n

1875.<\/strong> Den 4. august d\u00f8r<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong><\/span>H.C. Andersen\u00a0af leverkr\u00e6ft. Han begraves<\/a> fra Domkirken i K\u00f8benhavn under kongehusets n\u00e6rv\u00e6relse.<\/p>\n

\n

En del af teksten er fra\u00a0Den fynske landsby i Odense, hvor man har prydet en del af trappen til selve landsbyen med denne tidslinje illustreret med morsomme tegninger. Teksten har sit udgangspunkt i Fyn, men jeg har udvidet teksten med\u00a0et mere landsd\u00e6kkende oplysninger. Fotos af de i teksten n\u00e6vnte lokaliteter er efterf\u00f8lgende opf\u00f8rt i Den fynske Lansby. Foto er fra\u00a0 2004 og 2015.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2015<\/p>\n

H.C. Andersen og\u00a0eftertiden,\u00a0se mere om perioden\u00a02010-2020<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Danmark p\u00e5\u00a0H.C. Andersens tid. \u00a0–\u00a0\u00a0 S\u00e5dan s\u00e5 Danmark ud p\u00e5 H.C. Andersens tid H.C. Andersen levede i en tid, hvor de fleste danskere boede i bindingsv\u00e6rkshuse p\u00e5 landet og levede af landbrug. Samfundet var pr\u00e6get statsbankerot,\u00a0krige og tabet af Norge. Efter stagnationen kom der der atter gang i landbruget.\u00a0Udviklingen foregik p\u00e5 det tidspunkt i 1800 … L\u00e6s mere Danmark p\u00e5 H.C. Andersens tid<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-73299","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/73299","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=73299"}],"version-history":[{"count":79,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/73299\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":94757,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/73299\/revisions\/94757"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=73299"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}