Den krukkede Prinsesse paa \u00c6rten og den snobbede Prinsesse, som ikke bryder sig om Nattergalen, fordi den ikke er kunstig, \u00d8delanden, som s\u00e6tter Papirdrager af Pengesedler op i Luften, Troldene af f\u00f8rste Klasse med Haler … alle udl\u00f8ste de vor ubarmhjertige Munterhed. Alle, der var stolte af at v\u00e6re gjort af Mahogni og at have en Prop i Livet, fandt vi usigelig latterlige. Og hvor var vi lykkelige, naar vi saa den pralende Don Juan, Flippen, blive afvist hos alle sine Flammer, Str\u00f8mpebaandet, Strygejernet og Saksen! Den gamle Andemor med den r\u00f8de Klud omkring Benet gjorde os for stedse immun overfor sygelig Ordenstrang. Men af den politiserende Markedskurv lo vi kun. Ligesom vor Medlidenhed var \u00e6rb\u00f8dig, saaledes var ogsaa vort Mishag h\u00f8fligt. H. C. Andersen l\u00e6rte os \u00c6rb\u00f8dighed for \u00e6rligt Arbejde, men han l\u00e6rte os ogsaa at se det latterlige hos R\u00e6sonn\u00f8ren og Rescensenten, at b\u00e6re over med menneskelige Fejl og at afsky ondsindet Sladder. Vi vidste jo, hvorledes saadan Sladder kommer i Oml\u00f8b, vi havde jo l\u00e6st Eventyret \u00bbDet er ganske vist\u00ab.<\/p>\n
Og endnu en Lykke sk\u00e6nkede H. C. Andersen de B\u00f8rn, der tr\u00e6ngte ind i hans Verden: vi vidste uhyre meget om K\u00e6rligheden. Fremfor alt vidste vi, at man skal tage sig i Agt for K\u00e6rligheden. Thi, siger H. C. Andersen, naar f\u00f8rst Hjertets Kanariefugl begynder at slag med Vingerne, saa stikker Fornuften Fingrene i \u00d8ret. Men naar det g\u00e6lder dette Sp\u00f8rgsmaal, det allervigtigste i Menneskers Liv, maa man beholde sin Fornuft. Saaledes maa man f. Eks. ikke gaa hen og binde sig til en, fordi man tilf\u00e6ldigvis \u2014 saadan som Bolden og Toppen \u2014 er kommet til at ligge i Skuffe sammen. Og at kysse en Svinedreng, blot fordi han kan give En en kunstf\u00e6rdig Skralde, som kan spille Alverdens Polkaer, det skal man v\u00e6re meget forsigtig med. Man maa ogsaa se at blive helt klar over sine F\u00f8lelsers \u00c6gthed og Varighed, for det er ikke den rigtige K\u00e6rlighed, som oph\u00f8rer, \u00bbfordi man m\u00f8der sin Tilbedte igen i Skarnb\u00f8tten\u00ab. Trods al Alvoren er K\u00e6rligheden hos H. C. Andersen ikke noget traurigt, men et gl\u00e6deligt Anliggende. AlleTallerkener rasler af Gl\u00e6de, naar to holder af hinanden, og elskende kan, hvis de vil, veksle St\u00f8vler i Stedet for Ringe, uden at Sagen derfor bliver mindre poetisk og sp\u00e6ndende.<\/p>\n
Det var vidunderligt, at H.C. Andersen kunde raade En saa godt i dette vanskelige Sp\u00f8rgsmaal, da de Voksne absolut ikke var tilb\u00f8jelige til at komme ind paa dette Tema. Men ogsaa paa andre Omraader var Bekendtskabet med H. C. Andersen til stor Tr\u00f8st. Han var den eneste Voksne, der sagde til En: \u00bbGl\u00e6d dig over dit unge Liv!\u00ab Han fandt, at ogsaa et Barn kunde have Ret \u2014 netop et Barn. Som f. Eks. Drengen, der havde Mod nok til at sige, at Kejseren ingen Kl\u00e6der havde paa. Man beh\u00f8vede heller ikke at skamme sig over sin Ufuldkommenhed. Bornholmeruret gik jo ogsaa for hurtigt, altsaa heller ikke saa n\u00f8jagtigt, som et anst\u00e6ndigt Ur burde gaa. Og dog, sagde H. C. Andersen til dets Undskyldning: \u00bbBedre for hurtigt end for langsomt.\u00ab Var man et begavet Barn, l\u00e6ste man med den st\u00f8rste Fryd: \u00bbDet g\u00f8r ikke noget, at man er f\u00f8dt i en Andegaard, blot man har ligget i et Svane\u00e6g!\u00ab Var man fattig, kunde man da ikke lade v\u00e6re at t\u00e6nke paa, at Hans Christian Andersen ikke havde haft mere end 13 Rigsdaler i Lommen, da han gik til K\u00f8benhavn for at erobre Verden. Man fik Livsmod ved denne Tanke, Ja, ikke engang M\u00e6slingerne kom En paa tv\u00e6rs, tv\u00e6rtimod, for jo l\u00e6ngere Rekonvalescensen varede, desto mere uforstyrret kunde man l\u00e6se i Eventyrene, og saaledes blev Sygdommen til Festdage. Og om Aftenen f\u00f8r de s\u00e6dvanlige Arbejdsdage lagde man Skoleb\u00f8gerne under Hovedpuden, akkurat som den lille Tuk, selv om man godt vidste, at man ikke helt kunde stole paa Hj\u00e6lpen.<\/p>\n
Man voksede saaledes op i en Verden, hvor det livl\u00f8se var besj\u00e6let, og selv nu imponerer Flyvningerne over Atlanten os ikke noget videre, for vi fik i sin Tid Lov at v\u00e6re med i den flyvende Kuffert, som bar den unge K\u00f8bmand til hans tyrkiske Prinsesse. Og hvor skulde Radioen kunne imponere os, endsk\u00f8nt den oph\u00e6ver Rummet, naar vi engang har baaret Lykkens Kalosker, som formaar at oph\u00e6ve Tiden?<\/p>\n
Sider:<\/strong> \u00a00<\/a><\/strong> \u00a0 1<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den krukkede Prinsesse paa \u00c6rten og den snobbede Prinsesse, som ikke bryder sig om Nattergalen, fordi den ikke er kunstig, \u00d8delanden, som s\u00e6tter Papirdrager af Pengesedler op i Luften, Troldene af f\u00f8rste Klasse med Haler … alle udl\u00f8ste de vor ubarmhjertige Munterhed. Alle, der var stolte af at v\u00e6re gjort af Mahogni og at have … L\u00e6s mere Hvad skylder et europ\u00e6isk Barn H.C. Andersen? (3)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-71800","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71800","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=71800"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71800\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":72663,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71800\/revisions\/72663"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=71800"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}