Men fra F\u00e6drenebyens sn\u00e6vre Gyder vandrede hans Tanker l\u00e6ngselsfuldt ud i det Fjerne. Forel\u00f8big bliver Saks og Papir det Materiale, der maa tjene hans Kunst. Ved Udklipningsarbejdet f\u00f8ler han sig tilfreds. Og dog er han allerede paa dette Tidspunkt alt det, han senere skal vise sig som. Med en kongelig Gestus ud\u00f8ser han sin Medlidenhed til alle Sider: over et hult Tr\u00e6, der staar der sygt og til ingen Verdens Nytte, over et raaddent Rendestensbr\u00e6dt, over en stakkels Sindssyg, over en s\u00f8lle Skruetudse. Intet er ham for smaat, intet for ringe til at v\u00e6kke hans Opm\u00e6rksomhed, og intet saa oph\u00f8jet, saa fjernt, at han skulde lade sig skr\u00e6mme af det. For ham aabnede allerede den Gang alle syv Himle sig, og nysgerrigt, men ikke bl\u00e6ndet, s\u00f8gte han at udforske deres Hemmeligheder. Det, han der saa, det har han saa med et Par enkle danske Ord, som paa Grund af deres rene Menneskelighed saa let overs\u00e6ttes til alle andre Sprog, prentet dybt i vore Hjerter med Evighedens Skrift.<\/p>\n
Derfor h\u00e6nder det, naar vi Voksne af i Dag ser tilbage paa vor Barndom, at det ikke er vore egne Oplevelser, der vaagner i vor Erindring, men alt det, vi med gl\u00f8dende Kinder, uden Tanke paa For\u00e6ldre eller Omverden, oplevede i H. C. Andersens Eventyr. For hans Digterverden var nemlig langt virkeligere end vor Barndomsverden, derfor er den blevet staaende uforandret gennem Tiden. Virkeligheden forandrede sig: Livet brusede videre, Landskaber og Byer fo’r forbi, Menneskene blev \u00e6ldre og d\u00f8de. Husene blev m\u00e6rkeligt mindre at se til, Hjemmet \u00e6ndrede Udseende, Blomsterne visnede. Men endnu sidder den lille Pige med Svovlstikkerne sammenkr\u00f8bet op mod Muren og lader den ene Svovlstik efter den anden flamme op. Endnu staar den standhaftige Tinsoldat paa sit eneste Ben, og Toppen har endnu ikke mistet et eneste Gran af sin Forgyldning.<\/p>\n
Hele vort Verdensbillede bestemtes gennem L\u00e6sningen af H. C. Andersen. Da vi jo kendte Stoppenaalen, som var saa stolt, fordi den troede, den var en Synaal, saa vidste vi ogsaa helt bestemt, at den Fabrikantfrue, som troede, hun var finere end Fru Jensen, hvis Mand kun havde en ganske almindelig Butik, hun var en rigtig dum St\u00f8rrelse. Men det kunde da aldrig v\u00e6re faldet os ind at kalde hende en dum Gaas, nej, dertil holdt vi virkelig alt for meget af Gaasen. Det var H. C. Andersen, som, uden nogen Tendens og uden at pr\u00e6dike, gennem godt skjult P\u00e6dagogik l\u00e6rte os, at Klasseforskel er en Opfindelse af Mennesker og ikke netop en af Menneskenes mest aandfulde. \u00bbDer findes ingen Klasseforskel,\u00ab erkl\u00e6rede han myndigt, og vi B\u00f8rn f\u00f8lte henrykt, der findes ingen Klasseforskel. Vi troede alt, hvad han sagde, fordi han var vor Meningsf\u00e6lle, fordi han havde de samme Sympatier og Antipatier som vi. Sammen med ham elskede vi Moderen, som for sit Barns Skyld gr\u00e6der sine \u00d8jne ud, vi elskede Vaskekonen, som Verden paastaar ikke duede, vi elskede den gamle Gadelygte, som bliver sat paa Pension, men f\u00f8rst og sidst elskede vi den gamle Margrete, som lader sin Seng og sit Hus gaa op i Flammer for at redde Landsbyens Beboere fra Stormfloden.<\/p>\n
Sider:<\/strong> \u00a00<\/a><\/strong> \u00a0 1<\/a> \u00a02<\/a> \u00a03<\/a> \u00a04<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Men fra F\u00e6drenebyens sn\u00e6vre Gyder vandrede hans Tanker l\u00e6ngselsfuldt ud i det Fjerne. Forel\u00f8big bliver Saks og Papir det Materiale, der maa tjene hans Kunst. Ved Udklipningsarbejdet f\u00f8ler han sig tilfreds. Og dog er han allerede paa dette Tidspunkt alt det, han senere skal vise sig som. Med en kongelig Gestus ud\u00f8ser han sin Medlidenhed … L\u00e6s mere Hvad skylder et europ\u00e6isk Barn H.C. Andersen? (2)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-71784","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71784","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=71784"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71784\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":72662,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/71784\/revisions\/72662"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=71784"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}