{"id":6508,"date":"2012-04-13T17:11:04","date_gmt":"2012-04-13T15:11:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=6508"},"modified":"2017-04-04T07:41:08","modified_gmt":"2017-04-04T05:41:08","slug":"h-c-andersen-og-c-f-tietgen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=6508","title":{"rendered":"HCA og C.F. Tietgen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

\n

Bysb\u00f8rnene fra Odense H.C. Andersen, C.F. Tietgen og Thomas B. Thrige<\/strong><\/span><\/p>\n

C. F. Tietgen og H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Der var ikke den store aldersforskel mellem C. F. Tietgen, som var f\u00f8dt i 1829 og H.C. Andersen, som var f\u00f8dt i 1805\u00a0 og derfor kunne de kokettere lidt med den glans de kastede over deres f\u00f8deby Odense. Ved et middagsselskab gl\u00e6dede H.C. Andersen, s\u00e5ledes den 24 \u00e5r yngre Tietgen med en bordtale, hvori forekom f\u00f8lgende hyldest: ” Da jeg gik herud, snurrede og murrede det s\u00e5 underligt i telegrafst\u00e6ngerne, og jeg m\u00e5tte hen for at h\u00f8re hvad der var i vejen. Jeg lagde \u00f8ret til telegrafp\u00e6lene og jeg blev snart klar p\u00e5, at det var den store Hans Christian, der bad den lille Hans Christian bringe vort bysbarn Carl Frederik Tietgen en hilsen og tak for alt, hvad han har gjort for at g\u00f8re Hans Christian \u00d8rsteds opfindelse nyttebringende for vort f\u00e6dreland”. Tietgen , som ellers i sine erindringer skoser H.C. Andersen for hans ub\u00e6ndige forf\u00e6ngelighed, indr\u00f8mmer dog, at han ved denne lejlighed, ganske vandt mit hjerte, men udover at de begge er f\u00f8dt i Odense er der ikke mange ber\u00f8ringsflader mellem den ber\u00f8mte eventyrdigter og den erhvervspolitiske nyskaber.<\/p>\n

C. F. Tietgens barndom<\/strong><\/p>\n

Ud p\u00e5 natten sad yngste l\u00e6rling Carl Frederik Tietgen i Christian J\u00fcrgensens Manufakturhandel i Odense oppe i sit hundekolde v\u00e6relse med h\u00e6nderne stukket ind i frakke\u00e6rmerne og l\u00e6ste i en engelsk B\u00f8nnebog \u2014 ikke blot fordi han var religi\u00f8st indstillet, men ogs\u00e5 fordi han ville l\u00e6re det fremmede sprog grundigt, og s\u00e5 fordi han ikke kunde g\u00e5 i seng, f\u00f8r chefen kom hjem fra Klubben. Klubben var Odense adelige Klub, som havde hjemme p\u00e5 den anden side af gaden og som medf\u00f8rte en del larm i gaden. I klubben,\u00a0 hvor hans far, snedkermester Johan Friedrich Tietgen, var blevet v\u00e6rt, da det kneb med indkomsterne, og hvor hans mor og Barbara Kirstine f. Wulff havde slidt sig ihjel. Selv havde C. F. Tietgen som skoledreng ofte virket i klubben som mark\u00f8r i Billardstuen, \u2014 en stilling, som H. C. Andersen havde indtaget f\u00f8r ham. I den adelige Klub gik det ofte lystigt til, man spillede og drak, og den fornemste af alle g\u00e6sterne, selveste Prins Frederik f\u00f8rte an i en grad, som undertiden\u00a0 vakte odenseanernes store forargelse. Borgerskab og Adel blandedes i Klubben. Nummer et b\u00e5de ved spise- og spillebordet var Odense’s st\u00f8rste manufakturhandler, den digre Christian J\u00fcrgensen, ogs\u00e5 kaldet “den tapre”, fordi han havde lagt s\u00e5 voldsomt et mod for dagen under sine mange sk\u00e6rmydsler med tolderne. Men der kom ogs\u00e5 stilige folk, hvis fornemme optr\u00e6den havde vakt den lille billardmark\u00f8rs dybeste beundring – og efterlignelseslyst.<\/p>\n

Thomas B. Thrige<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r der blev skrevet om Thomas B. Thrige og hans fabriks succes, var det som en optakt og sammenligning med en anden stor odenseaner, H. C. Andersen og hans livs eventyr. Thrige elskede bysbarnet H. C. Andersen. Eventyrene havde h\u00f8rt til hans k\u00e6reste lekture, mens han opholdt sig i Amerika fjernt fra hjemlandet. Men som den n\u00f8gterne mand, han var, rynkede han p\u00e5 n\u00e6sen af sammenligningen med eventyrdigteren. H. C. Andersen blev verdensber\u00f8mt i kraft af sit geni, af en gudernes gave, men Thrige var blevet storfabrikant og hans produkter verdenskendte af mere prosaiske \u00e5rsager: Arbejde, udholdenhed og beregning.<\/p>\n

– Eventyret, sagde fabrikant Thrige beskedent og resigneret, best\u00e5r i, at jeg ikke p\u00e5 et eller andet tidspunkt har \u00f8delagt det hele for mig selv. Sin realitetssans og sin beundring for eventyrdigteren gav Thrige udtryk i en enest\u00e5ende gestus, da han skar gennem en lokal H. C. Andersen diskussion i Odense, som truede med at blive pinlig, ved at sk\u00e6nke 100.000 Kroner til en mindehal i H.C. Andersens Hus.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0Mindehallen i H.C. Andersens Hus 2016<\/p>\n

Thomas B. Thriges livsgerning var ikke alene, som han selv har udtrykt det \u00bbknyttet til “Elektriciteten”, men var ogs\u00e5 i meget h\u00f8j grad betinget af sin f\u00f8deby Odense. H. C. Andersen har spundet adskillige af de tr\u00e5de, der bandt Thomas B. Thrige fast til sin f\u00f8deby. Dette ser man bl. a. af Thriges tale ved Indvielsesh\u00f8jtideligheden den 11. Juli 1930 af Mindehallen i Hans Jensensstr\u00e6de, som han sk\u00e6nkede sin by i anledning af 125 \u00e5rsdagen for H. C. Andersens f\u00f8dsel. Ved denne lejlighed overdrog giveren byen den efter tegning af arkitekt Niels Jacobsen opf\u00f8rte bygning. Thomas B. Thriges tale l\u00f8d s\u00e5ledes:<\/p>\n

Talen af Thomas B. Thrige ved indvielsen af Mindehallen<\/strong><\/p>\n

\u201eDet er falden i min Lod at faa Lov til at indlede denne Festlighed til \u00c6re for vort store Bysbarn H. C. Andersen. Jeg skylder Sandheden at sige, at Initiativet til denne Mindehals Rejsning ikke var mit, men Borgmester H. Chr. Petersens. Det var Borgmesteren, der foranlediget ved en falden Ytring spurgte mig, om jeg ikke kunde t\u00e6nke mig at lade rejse en Mindehal for Digteren. Det har v\u00e6ret mig en stor Gl\u00e6de og \u00c6re sammen med min gode Ven Arkitekt N. Jacobsen at v\u00e6re med i det Arbejde, der nu er afsluttet, at se, hvorledes det voksede frem og tog Form, at f\u00f8le den varme Interesse, der samlede sig om Foretagendet \u2014 fra Ny Carlsbergfonden og fra mange Private, der har ydet deres Bidrag.<\/p>\n

Tilf\u00e6ldighederne har villet det saaledes, at jeg er bleven f\u00f8dt i Nabolaget af det Sted, hvor Digteren boede i sin Barndom, men jeg f\u00f8dtes 6o Aar senere, end Digteren saa Dagens Lys. Mine Tanker er i denne Tid vandret tilbage til de gamle Gader, hvor han legede som Barn, og hvor ogsaa jeg legede, til den gamle, nu nedrevne Skole ved Aaen, hvor Skr\u00e6pperne voksede, hvor Skuepladsen for \u201eO. T.” laa lige overfor Bispegaardens Hovedindgang og med Munke Mose paa den anden Side af Aaen og med det gamle Lysthus paa P\u00e6le i Aaens gule Vand. Jeg har t\u00e6nkt paa Horsetorvet, der munder ud i Munke M\u00f8llestr\u00e6de, paa de mange morsomme Huse med de pyntelige Haver, der laa helt ned til Aaen og Munke M\u00f8lle. Munke M\u00f8llestr\u00e6de var dengang en Idyl, som vi finder det i H. C. Andersens Eventyr.<\/p>\n

Alle disse Ting har sikkert befrugtet hans f\u00f8lsomme og modtagelige Sind med deres Indtryk. De har givet ham Impulser til, hvad han senere skabte og sk\u00e6nkede Verden, og fordi han er f\u00f8dt i Odense, er det mig en s\u00e6rlig Gl\u00e6de, at jeg har faaet Lov til at h\u00e6dre hans Minde. Jeg vil nu \u00f8nske, at denne Mindehal maa bidrage til, at de Ting, han har efterladt sig \u2014 de Minder, vi har tilbage \u2014 maa kunne faa en v\u00e6rdig og sikker Plads, let tilg\u00e6ngelig for de Fremmede, der vil studere denne m\u00e6rkelige Personlighed.<\/p>\n

Med disse Ord beder jeg min F\u00f8deby modtage denne Mindehal, og jeg overr\u00e6kker hermed N\u00f8glen til Byens Borgmester H. Chr. Petersen.”<\/p>\n

Borgmester H. Chr. Petersen<\/strong><\/p>\n

Paa Byens Vegne overtog Borgmester H. Chr. Petersen Mindehallen og udtalte bl. a. f\u00f8lgende: Det er med Gl\u00e6de og Stolthed, at jeg idag paa Byens Vegne modtager Gaven, thi naar Festdagenes Rus har lagt sig, vil dette Hus stag, ikke alene som et v\u00e6rdigt Minde om Digteren, men tillige som et synligt Tegn paa, at der i Aaret 1930 – 125 Aar efter Digterens F\u00f8dsel \u2014 fandtes Borgere i vor By, der gl\u00e6dede sig over at h\u00f8re til H. C. Andersens Bysb\u00f8rn, og som viste det, ikke blot i Ord, men ogsaa i Gerning. Jeg takker derfor endnu en Gang Fabrikant Thrige, der ved sin store Virksomhed i vor By ogsaa har noget af Eventyrets Glans over sig.”<\/p>\n

Digtet “Odense”<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 sine \u00e6ldre dage i perioden 3-5 februar 1875 skrev H.C. Andersen om sin f\u00f8deby en\u00a0 hyldest i et lille digt “Odense<\/a>“, hvori disse linjer forekommer:<\/p>\n

\u00a0…Det er en Roes og ingen Spot paa Vittighedens Fl\u00f8jte, at du i Dygtighed og Godt er altid “f\u00f8rste Spr\u00f8ite” !…<\/em><\/p>\n

I 1853 fik\u00a0 Odense gas- og vandv\u00e6rk og f\u00f8r nogen anden by i Danmark. Desuden var Odense den f\u00f8rste by, der kunde fremvise en jernbro – Frederiksbroen, der blev indviet i 1844 og opkaldt efter tronf\u00f8lgeren, kronprins Frederik den VII. Odense var ogs\u00e5 den f\u00f8rste by, der anskaffede en brandspr\u00f8jte af en ny konstruktion, der vakte um\u00e5delig opsigt, forst\u00e5r man den f\u00f8lelse af beundring blandet med jalousi, der fremkaldte det udtryk, H. C. Andersen sigter til i de citerede linjer ovenfor.\u00a0 En udvikling som ikke mindst bysb\u00f8rnene C.F. Tietgen og Thomas B. Thrige var medvirkende til.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten maj 2011<\/p>\n

Kilder: Danmark – 4. \u00e5rgang nr. 17-18 1944,Thomas B. Thrige 1894-1934 – Egebjerg, I.., storm\u00e6nd i dansk erhverv – Heft, Tage, Thomas B. Thrige – Holbeck, H. St Thrige – Schr\u00f8der Christensen, Ren\u00e9, I ord og billeder – Thomas B. Thrige<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bysb\u00f8rnene fra Odense H.C. Andersen, C.F. Tietgen og Thomas B. Thrige C. F. Tietgen og H.C. Andersen Der var ikke den store aldersforskel mellem C. F. Tietgen, som var f\u00f8dt i 1829 og H.C. Andersen, som var f\u00f8dt i 1805\u00a0 og derfor kunne de kokettere lidt med den glans de kastede over deres f\u00f8deby Odense. … L\u00e6s mere HCA og C.F. Tietgen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":3837,"menu_order":7,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-6508","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/6508","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6508"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/6508\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":84295,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/6508\/revisions\/84295"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/3837"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6508"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}