{"id":5647,"date":"2012-04-09T16:29:17","date_gmt":"2012-04-09T14:29:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=5647"},"modified":"2020-02-17T07:52:45","modified_gmt":"2020-02-17T06:52:45","slug":"h-c-andersen-og-h-c-orsted","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=5647","title":{"rendered":"H.C. Andersen og  H.C. \u00d8rsted"},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/h_c_oersted.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\" wp-image-5648 aligncenter\" title=\"H.C. \u00d8rsted( 1777-1851) er elektromagnatismens opfinder. H.C. \u00d8rsted eksaminerede Hans Christian Andersen ved Anden Eksamen. Han og Andersen havde et n\u00e6rt og godt forhold til hinaden. Kobberstik af Gilles-Louis Chr\u00e9tien, ca. 1800. Foto Lars Bj\u00f8rnsten \" src=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/04\/h_c_oersted-418x450.jpg\" alt=\"H.C. \u00d8rsted( 1777-1851) er elektromagnatismens opfinder. H.C. \u00d8rsted eksaminerede Hans Christian Andersen ved Anden Eksamen. Han og Andersen havde et n\u00e6rt og godt forhold til hinaden. Kobberstik af Gilles-Louis Chr\u00e9tien, ca. 1800. \" width=\"418\" height=\"450\" \/><\/a><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>H.C. \u00d8rsted og H.C. Andersen<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: left;\">H.C. \u00d8rsted( 1777-1851) er elektromagnatismens opfinder. H.C. \u00d8rsted eksaminerede Hans Christian Andersen ved <a title=\"Anden eksamen\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=5573\">Anden Eksamen<\/a>. Han og Andersen havde et n\u00e6rt og godt forhold til hinanden. Kobberstik af Gilles-Louis Chr\u00e9tien, ca. 1800.<\/p>\n<p>\u00a0H.C. \u00d8rsted var en trofast faderfigur fuld af dyb, oprigtig respekt for H.C. Andersen.\u00a0Efter H.C. \u00d8rsteds d\u00f8d i marts 1851 udgav Andersen bogen \u201d<a title=\"H.C. Andersen: I Sverrig\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1414\">I Sverrig<\/a>\u201d til \u00e6re for H.C. \u00d8rsted.<\/p>\n<p>Bogen var en rejseskildring om hans tre m\u00e5neder lange rejse i Sverige og beskriver Andersens sj\u00e6ldne forst\u00e5else af og fordomsfrie indstilling til brydningerne mellem nyt og gammelt og mellem moderne teknik og den mere primitive kulturtilstand. Disse brydninger kommer netop til udtryk i forholdet mellem H.C. Andersen og H.C. \u00d8rsted, som beskrives nedenfor.<\/p>\n<p>H.C. \u00d8rsteds store bogv\u00e6rk \u201dAanden i naturen\u201d som udkom i 1849-50 var H.C. \u00d8rsteds naturvidenskabelige testamente, der byggede p\u00e5 den tro, at der er korrespondance mellem tilv\u00e6relsens naturlove og tankerne i mennesket selv. Andersens eventyr skulle skabe forbindelsen mellem kunst- og naturvidenskab og mellem tro og viden. \u00d8rsted havde altid troet p\u00e5 H.C. Andersens kunstneriske format og kunnen og ikke alene inden for det litter\u00e6re omr\u00e5de, som digter, men ogs\u00e5 indenfor billedkunsten, som maler og tegner. H.C. \u00d8rsted beviste i 1820 som den f\u00f8rste i verdenen, at kunne levere beviserne for, at elektrisk str\u00f8m har en magnetisk virkning, alts\u00e5 opdagelsen af elektromagnetismen.<\/p>\n<p>En opdagelse, der fik epokeg\u00f8rende betydning for verdenen. Mennesket havde i \u00e5rhundreder bev\u00e6get sig rundt ved vind- og hestekraft og nu omkring 1830 fandtes damptog og dampskibe m.m. Andersen opfordrede i et brev fra Rom i april 1846 \u00d8rsteds til, at rejse ud og se, hvor stor verdenen var blevet efter opdagelsen. S\u00e5ledes skriver H.C. Andersen i et brev til \u00d8rsteds. \u201d Kom om to Aar, saa ere alle Jernbanerne i stand, og De og Deres Kone kunne flyve fra Kj\u00f8benhavn til Neapel i syv Dage, det er dog ingenting. Hvor dog Livet bliver rigt ved Opfindelser! Man seer og oplever i Aar og Dag, hvad Folk tidligere brugte en Levealder til. Vor tid, finder jeg, er den meest poetiske, man kan t\u00e6nke sig; Forstanden s\u00e6tter jo Blomst ved Blomst, og disse h\u00f8re dog til Poesien; thi Sandheden er dog en Deel dens Treklang; jeg t\u00e6nker herved just paa, hvad De engang skrev i mit Album: \u201dFornuften i fornuften er det Sande, Fornuften i Villien er det Gode, Fornuften i Phantasien det Skj\u00f8nne\u201d.<\/p>\n<p>En af naturvidenskabens vigtigste opgaver var at udrydde gamle dages overtro i et moderne oplyst samfund ved bl.a. \u201dat s\u00e6tte de engang, saa tilbedte Naturgenstande ud af de frie V\u00e6sners R\u00e6kke og stille dem under Naturens Love\u201d. H.C. Andersen selv havde gennem barnetroen og sin moder f\u00e5et overtroen, det mystiske og magiske ind med moderm\u00e6lken.<\/p>\n<p>En anden af Andersens gode venner B.S. Ingemann til Andersen, at han ikke var s\u00e6rlig begejstret over \u201d<a title=\"H.C. Andersen: I Sverrig\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1414\">I Sverrig<\/a>\u201d, da denne gjorde op med Andersens poetiske eventyrk\u00e6rlighed og inderlige romantik og var en kamp med overtroen. B.S. Ingemann fik ikke noget svar fra Andersen om dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, m\u00e5ske fordi B.S. Ingemann havde ret. H.C. Andersen har i sin eventyrdigtning i vid udstr\u00e6kning sp\u00e6ndt fantasiens kr\u00e6fter for overtroen. Andersen skriver i en brevveksling i 1853 med Henriette Wulff: \u201d Jeg har daglig en lille Strid med Ingemann om opfindelsernes betydning\u2026.Han indr\u00f8mmer at vor Tid er Opfindelsernes store Tid, men at det er kun i det mekaniske, i det Materielle, at det breder sig ud; jeg betragter dette som de n\u00f8dvendige B\u00e6rere for det Aandelige, de store Grene hvorpaa Poesien siden kan s\u00e6tte sin Blomst.<\/p>\n<p>Det at Menneskene rykker n\u00e6rmere, at Lande og Byer ved Dampen og Elektromagnetismen forbindes til \u00e9n stor Forsamlings Hal, synes mig saa aandeligt stort og herligt at jeg ved Tanken derom l\u00f8ftes saa h\u00f8it, som nogen Digters Sang har kunnet l\u00f8fte mig\u201d. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var om \u201dovertroen\u201d og \u201dGud\u201d var naturvidenskaben!<\/p>\n<p>I eventyret \u201d<a title=\"\u201cMan siger -\u201d!\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1499\">Man siger! <\/a>\u201d Man siger Miraklerne Tid er forbi, men det er ikke Sandhed, Hvad man der siger; Miraklernes, Underv\u00e6rkernes Tid er til, i vor egen Sj\u00e6l, i den kom Aabenbaringer! I den lader Gud \u2013 i det Verden synes udt\u00f8rret og \u00f8de, Naadens Kilde sprudle frem, Livet blomstre og gr\u00f8nnes, i den komme Indskydelser; gjennem Tonerne, gjennem Poesien, gjennem Videnskaben opruller Gud Mirakler for os indtil Verdens sidste Dage\u201d kommer Andersens holdning klart til udtryk at gennem poesien og gennem videnskaben sker Guds mirakler indtil verdens ende. En holdning H.C. Andersen havde i 1850\u2019erne, men som blev \u00e6ndret i 1856 efter at Andersen havde v\u00e6ret p\u00e5 rejse i Tyskland og l\u00e6ste en del litteratur og er derved blevet klogere og f\u00e5et mere erfaring.<\/p>\n<p>I forbindelse med romanen \u201dAt v\u00e6re eller ikke v\u00e6re\u201d der udkom i maj 1857 havde Andersen \u00e6ndret sit meget positive syn p\u00e5 den moderne naturvidenskab og dens forhold til kunsten, som bl.a. H.C. \u00d8rsted stod for. Gud var for Andersen igen blevet mere n\u00e6rv\u00e6rende, Gud kunne godt t\u00e5le at blive set og vurderet af den sunde forstand, men p\u00e5 den anden side kunne vi ikke undv\u00e6re Gud som et st\u00f8ttepunkt \u201dTroen gives, den t\u00e6nker man sig ikke til!\u201d<\/p>\n<p>Tro og videnskab er ikke l\u00e6ngere stridspunkter hos H.C. Andersen, da de er samlet i erkendelsen af Guds abstrakte og evige tilstedev\u00e6relse i naturen og naturvidenskabens fakta.<\/p>\n<p>Lars Bj\u00f8rnsten<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a title=\"Vennerne\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1107\">H.C. Andersen og vennerne<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. \u00d8rsted og H.C. Andersen H.C. \u00d8rsted( 1777-1851) er elektromagnatismens opfinder. H.C. \u00d8rsted eksaminerede Hans Christian Andersen ved Anden Eksamen. Han og Andersen havde et n\u00e6rt og godt forhold til hinanden. Kobberstik af Gilles-Louis Chr\u00e9tien, ca. 1800. \u00a0H.C. \u00d8rsted var en trofast faderfigur fuld af dyb, oprigtig respekt for H.C. Andersen.\u00a0Efter H.C. \u00d8rsteds d\u00f8d i &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=5647\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">H.C. Andersen og  H.C. \u00d8rsted<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":1107,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-5647","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5647","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5647"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5647\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":97880,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5647\/revisions\/97880"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1107"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5647"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}