{"id":55958,"date":"2013-11-13T20:28:04","date_gmt":"2013-11-13T19:28:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=55958"},"modified":"2013-11-13T20:59:49","modified_gmt":"2013-11-13T19:59:49","slug":"odense-i-skildringer-og-billeder-fra-1880%e2%80%b2erne-5","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=55958","title":{"rendered":"Odense i skildringer og billeder fra 1880\u2032erne (5)"},"content":{"rendered":"

\"1-krypt-sct-knud\"<\/a><\/p>\n

Johs Boesen: Krypten i\u00a0St. Knuds Kirke Odense<\/p>\n

Rigtignok g\u00f8r det meget omtalte ny Raadhus et Fors\u00f8g paa at tr\u00e6nge sig imellem og hendrage Opm\u00e6rksomheden paa sig; men \u00d8jet, som hurtig tr\u00e6ttes af dets Pseudoklassicitet, s\u00f8ger snart Hvile i St. Knuds rene og\u00a0sk\u00f8nne Linjer. I Majest\u00e6t staar den vel langt tilbage for Roskilde Domkirke, hvis m\u00e6gtige Murmasse n\u00e6sten\u00a0tager Vejret fra en, men ved sin Stils \u00e6dle Simpelhed og Sluttethed vinder den sig alligevel Beundring, ikke den h\u00f8jr\u00f8stede Beundring, hvormed man betaler sin Tribut til en lunefuld Modes fordringsfulde Ekstravaganeer, men den Beundring, hvormed et sk\u00f8nheds\u00f8gende \u00d8je f\u00e6ngsles af et sk\u00f8nt Legeme, selv hvor det har gemt sig i en tarvelig Dragt. Den hele Bygning opfordrer ved sin Stils Renhed kun lidt til Beskrivelse, det er n\u00e6sten, som om den frabeder sig al n\u00e6rgaaende Opm\u00e6rksomhed ved sin fordringsl\u00f8se Korrekthed. Ilvad er der om den at sige? Et langt Midtskib, \ufb02ankeret af tvende Sideskibe, en dobbelt B\u00e6kke spidsbuede Vinduer, et \ufb01rkantet Taarn – tomme Ord! Man maa se den. Det eneste, der bryder Stilens str\u00e6nge Harmoni, er det saakaldte Walkendorffske Kapel, en lille, firkantet Udbygning \u00ed Ren\u00e6ssancestil paa Kirkens nordre Side. Man har spurgt,\u00a0med hvad Ret det staar der, da det dog har lige saa lidt med Spidsbuestilen at g\u00f8re, som de nederlandske\u00a0Maleres dj\u00e6rve Virkelighed med Korstogenes fromme ldealisme, og man kan vel svare: med Historiens Ret, fordi en Bygning, der har staaet et Par hundrede Aar, \u00ed Regelen anses for at v\u00e6re berettiget til at blive staaende, foruds\u00e6ttes at have faaet H\u00e6vdsret til den Jord, den staar paa, hvis den da ellers kan h\u00e6nge sammen. Og naar dette i Regelen antages at g\u00e6lde Bygninger eller Udbygninger selv fra Forfaldstider, fordi de stilles under Historiens Beskyttelseslov som et Kapitel, der maaske kan have ringere V\u00e6rd, men som dog for Udviklingens Skyld ikke t\u00f8r overspringes, hvor meget mere maa det da ikke g\u00e6lde, hvor Talen er om et Barn af Ren\u00e6ssancens frodige Tid. Det taler sin Sag selv; man f\u00f8ler umiddelbart, det vilde v\u00e6re Vold at l\u00e6gge Haand paa det. – Men naar man har set sig m\u00e6t paa Kirkens Sideparti, saa maa man ikke fors\u00f8mme at tage den i \u00d8jesyn fra Gavlen, for at man kan vide, hvor meget et eneste stort spidsbuet Vindue med sin tilsvarende\u00a0Murindfatning kan s\u00e6tte en i Stemning, hvis man ellers er modtagelig for den Slags Stemninger. Det er n\u00e6sten, som var der noget aandigt deri, noget af den Aand, der har givet sig Udtryk i de sk\u00f8nne Ord, der var den\u00a0katolske Kirkes Program i dens bedste Tid: ,,Kommer til mig, alle l, som er besv\u00e6rede, og jeg vil give eder\u00a0Hvile\u201c, en Bestr\u00e6belse efter at l\u00f8fte Sindet op over Hverdagens byrdefulde M\u00f8je, et Excelsior i Murlinjer.<\/p>\n

Det er den samme Stemning, man genfinder inde i Kirken, naar man lader \u00d8jet f\u00f8lge de m\u00e6gtige\u00a0Piller op i de lyse Hv\u00e6lvinger, en Stemning af svimlende H\u00f8jhed, men uden Mystik _ der er ikke St\u00e6nk\u00a0af Mystik i disse Kirkebygninger, ingen Udbygninger, ingen Kroge, ingen Pulpiturer – \u00d8jet griber og fastholder dem i et Blik, et dv\u00e6lende Blik. Atter her f\u00f8ler man, at det er en Tanke, der raader i alle Enkeltheder, som var det hele blevet til i et andagtsfuldt, begejstret Nu. Der spores intetsteds Vaklen, intetsteds Tr\u00e6thed. Maaske vilde lndtrykket blive lidt koldt af alt det hvide, hvis det ikke br\u00f8des af Pillernes malede Arabesker, der er holdte i milde gr\u00f8nne, graa og brune Farver. ~ H\u00f8jt over Kirkens Gulv h\u00e6ver sig Koret. Der oppe findes nu Klaus Bergs gamle Altertavle, dette Mesterv\u00e6rk af middelalderlig Tr\u00e6sk\u00e6rerkunst. For faa Aar siden blev den f\u00f8rt herhen fra Frue Kirke. Man kan vel sympatisere med den Opfattelse, der har ment, at St. Knud var det rette Opbevaringssted for denne historiske Relikvi, men naar man tager i Betragtning de uheldige Lysforhold, hvorunder den fremtr\u00e6der her, i det Koret faar alt sit Lys fra Vinduet bag Altertavlen, maatte man dog heller have \u00f8nsket, at den var blevet, hvor den var, og at St. Knud havde hjulpet sig med en Altertavle af ringere Kvalitet.<\/p>\n

Det, som dog maaske mere end noget andet giver St. Knud sin Tiltr\u00e6kning, i alt Fald for dem, der kommer uden arkitektonisk Sans, er Helgenskrinene i Krypten. Der er ingen Lemme at aabne, ingen Vindeltrapper at befare. Fra Kirken selv stiger man ned ad en bred og ganske j\u00e6vn Trappe til Krypten under Koret og staar straks efter ved de navnkundige Skrin. Gennem Glaslaaget ser man de gule, halv forvitrede Knogler. Den, der med Knytlingesagas sk\u00f8nne Skildring i frisk Minde betr\u00e6der dette Rum, vil ikke uden en vis historisk Andagt betragte disse sk\u00f8rnede Bester, som har gjort den lange og vanskelige Rejse gennem saa mange Aarhundreder, og som Verdens m\u00e6gtigste Overtro og Omslagets blinde Fanatisme har enedes om at bevare ned til vore Dage som et Modsigelsens Tegn. Om de kongelige Bens Identitet hersker der ingen Tvivl; men derimod vel om, hvor vidt de, der indeholdes i det andet Skrin, har tilh\u00f8rt Kongens Broder Benedikt eller den St. Alban, efter hvem Kirken tidligere bar Navn.<\/p>\n

– Hvad Raadhuset angaar, da er det som sagt en meget imponerende Bygning, saa imponerende, at den ikke er fri for at trykke sine Omgivelser en Smule. Odenserne g\u00f8r nu en Gang ikke noget halvt, og da et nyt Raadhus var blevet en paatr\u00e6ngende N\u00f8dvendighed, greb man det som en velkommen Lejlighed til at stikke alle andre Raadhuse i Danmark ud. Der var misforn\u00f8jede Smaaborgere nok, som mumlede om, at Byen vel kunde hj\u00e6lpe sig’ med mindre, og at det ikke var Tider til at slaa saa store Br\u00f8d op; men de ledende M\u00e6nd mente, at naar man dog skulde bygge, saa skulde man g\u00f8re det saadan, at det kunde staa om ikke for Evigheden, saa dog i Aarhundreder uden at blive for lille igen; man skulde med fremsynt Forstaaelse i dette V\u00e6rk udtrykke sin Tro paa Byens Fremtid og store Udviklingsmuligheder. Det kom da som Vand paa Spotternes M\u00f8lle, ja n\u00e6sten som et Fingerpeg fra oven, da Taarnet, l\u00e6nge f\u00f8r det endnu var fuldendt, maatte tages ned igen, fordi man havde sparet paa Materialet og ikke gjort Muren forsvarlig tyk i Grunden. Misforn\u00f8jelsen blev mere h\u00f8jr\u00f8stet, det regnede med Spottegloser over det stakkels Baadhus, om det saa var i Vittighedsblade og Viser, maatte det holde for der. Men imens rejste Taarnet sig atter i al Stilhed, V\u00e6rket blev fuldendt, Vittighederne dslidte, Misforn\u00f8jelsen d\u00f8de hen, og naar Odenseren nu l\u00f8fter \u00d8jet til de meteorologiske Kugler paa dets Top, er det n\u00e6rmest med en F\u00f8lelse af Stolthed over sit Raadhus.<\/p>\n

Ovenst\u00e5ende er et uddrag af bogen “Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere, 1887-93”. \u00a0Af Martinus Galschi\u00f8t (1844-1934). Uddraget handler prim\u00e6rt om \u00a0Odense og indg\u00e5r i afsnittet “Fra Storeb\u00e6lt till B\u00e5ring Vig”. En skildring af noget af H.C. Andersens Odense. Selvom materialet f\u00f8rst er indsamlet en del \u00e5r efter H.C. Andersens d\u00f8d i 1875, kan det alligevel give en opfattelse af datidens Odense. Foto Lars Bj\u00f8rnsten Odense 2013.<\/em><\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a00<\/strong><\/a>\u00a0 \u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Johs Boesen: Krypten i\u00a0St. Knuds Kirke Odense Rigtignok g\u00f8r det meget omtalte ny Raadhus et Fors\u00f8g paa at tr\u00e6nge sig imellem og hendrage Opm\u00e6rksomheden paa sig; men \u00d8jet, som hurtig tr\u00e6ttes af dets Pseudoklassicitet, s\u00f8ger snart Hvile i St. Knuds rene og\u00a0sk\u00f8nne Linjer. I Majest\u00e6t staar den vel langt tilbage for Roskilde Domkirke, hvis m\u00e6gtige … L\u00e6s mere Odense i skildringer og billeder fra 1880\u2032erne (5)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-55958","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/55958","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=55958"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/55958\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":56305,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/55958\/revisions\/56305"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=55958"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}