{"id":557,"date":"2012-03-17T09:18:04","date_gmt":"2012-03-17T08:18:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wordpress\/?page_id=557"},"modified":"2018-08-27T21:23:42","modified_gmt":"2018-08-27T19:23:42","slug":"a-om-h-c-andersens-familie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=557","title":{"rendered":"Om H.C. Andersens familie"},"content":{"rendered":"<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-large wp-image-692 aligncenter\" title=\"Barndomshjemmet i Munkem\u00f8llestr\u00e6de i Odense. Akvarel af H.J.T. Hanck 1836.\" src=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/03\/digterreden-1836-575x437.gif\" alt=\"Barndomshjemmet i Munkem\u00f8llestr\u00e6de i Odense. Akvarel af H.J.T. Hanck 1836.\" width=\"575\" height=\"437\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>H.C. Andersens familie<\/strong><\/p>\n<p>I H.C. Andersens selvbiografi fra 1847 og i \u201dMit Livs Eventyr\u201d fra 1855 pr\u00e6senteres man for Andersens for\u00e6ldre, som et lykkeligt harmonisk for\u00e6ldrepar og barndomshjemmet som et propert hjem. Ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelser viser det sig at dette ikke holder stik, for i realiteten havde for\u00e6ldrene Hans Andersen og Anne Marie Andersdatter ikke ret meget til f\u00e6lles ud over deres dreng Hans Christian og s\u00e5 den \u00e5rlige udflugt i skoven ved Odense \u00c5. For\u00e6ldrene var f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og \u00e5ndelig forskellige ligesom deres alder, sind og \u00e5nd. H.C. Andersens fader Hans Andersen var udlagt, som far til Hans Christian og skomager Daniel J\u00f8rgensen Rosenvinge var udlagt, som fader til Hans Christians halvs\u00f8ster Karen Marie (registeret med navnet Ane Kaufmann), som blev f\u00f8dt i 1799 og d\u00f8de i fattigdom og prostitution i K\u00f8benhavn 1846.<\/p>\n<p>Da H.C. Andersen blev f\u00f8dt den 2. april 1805 var familien boligl\u00f8s selvom der i Andersens selvbiografi st\u00e5r at familien var lejere af en lille fattig stue, hvor faderen havde t\u00f8mret sit v\u00e6rksted sammen. H.C. Andersens far og mor flyttede f\u00f8rst sammen i 1806 og boede frem til 1807 forskellige steder i Odenses fattigkvarterer. I 1807 lejede familien sig ind i barndomshjemmet i Munkem\u00f8llestr\u00e6de. Andersen skulle ved sin 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag have udtalt sig om sit f\u00f8dehjem i Hans Jensens Str\u00e6de i Odense (det nuv\u00e6rende H.C. Andersens Hus), at det bestemt ikke var \u201d i den r\u00f8nne\u201d at han var f\u00f8dt. P\u00e5 et tidspunkt forl\u00f8d det ogs\u00e5 fra Andersens amerikanske forl\u00e6gger Horace E. Scudder at H.C. Andersen skulle have k\u00f8bt sit f\u00f8dehjem, hvilket Andersen ben\u00e6gtede. I hj\u00f8rnehuset i Hans Jensens Str\u00e6de (det nuv\u00e6rende H.C. Andersens Hus) havde bedstefor\u00e6ldrene p\u00e5 hans mors side boet fra 1802 til december 1804 og muligvis passet Hans Christians 4-\u00e5rige halvs\u00f8ster Karen Marie. Dette mens moderen arbejdede som tjenestepige hos k\u00f8bmand Birkerod i Odense. Da Hans Christian Andersen kom til verdenen den 2. april 1805 var hj\u00f8rnehuset (det nuv\u00e6rende H.C. Andersens Hus) ikke beboet af Andersens bedstefor\u00e6ldre, men af andre fattigfolk med mange b\u00f8rn, som m\u00e5ske var i sl\u00e6gt med Hans Christians far Hans Andersen.<\/p>\n<p>H.C. Andersen kan v\u00e6re f\u00f8dt mange steder i Odense og det kan ikke med bestemthed siges at v\u00e6re sket i hj\u00f8rnehuset i Hans Jensens Str\u00e6de i Odense (det nuv\u00e6rende H.C. Andersens Hus). Andersen tog p\u00e5 sine gamle dage skarp afstand fra at skulle have haft denne opv\u00e6kst og fremstiller sig selv i sine fiktioner, eventyr, romaner og skuespil, et langt mere virkelighedsn\u00e6rt billede af sin barndom end han har gjort i sine selvbiografier. Dette er der mange \u00e5rsager til, som l\u00e6serne selv kan t\u00e6nke over!<\/p>\n<p>H.C. Andersen tilh\u00f8rte Odenses proletariat. Hans for\u00e6ldre, faderen Hans Andersen som var friskomager og moderen Anne Marie Andersdatter var fattige folk. H.C.Andersens fader lod sig hverve som soldat og d\u00f8de f\u00e5 \u00e5r efter sin hjemkomst fra Holsten.<\/p>\n<p>H.C. Andersens farfar var ogs\u00e5 skomager. Farfaderen blev sindssyg og blev anbragt i stiftelsen Gr\u00e5br\u00f8dre Hospital i Odense. H.C. Andersens moder blev af sin s\u00f8n ogs\u00e5 s\u00f8gt anbragt p\u00e5 Gr\u00e5br\u00f8dre Hospital, men H.C. Andersen fik med hj\u00e6lp af stiftsamtmand Cederfeld de Simonsen hj\u00e6lp hende anbragt p\u00e5 en stiftelse for &#8220;skikkelige gamle koner&#8221;. Hun d\u00f8de i yderste fattigdom som lem i fattigstiftelsen &#8220;Doctors Boder&#8221; .<\/p>\n<p>H.C.Andersen tegner et smukt billede af sin moder Anne Marie Andersdatter som uvidende om Verden og Livet, men fuldt af hjerte. Gr\u00f8nt og billeder pyntede vor lille stue, som min moder holdt ren og net; hendes stolthed var, at lagenerne og de sm\u00e5, korte vinduesgardiner var snehvide.<\/p>\n<p>Om H.C. Andersens farmoder Anna Cathrine Nommensdatter (1745-1822) hedder det sig at hun kom daglig , men kort i Hans Christian hjem og at hun is\u00e6r kom for at se sin s\u00f8nnes\u00f8n Hans Christian. Farmoderen skildres som stille og h\u00f8jst elskelig gammel kone med milde bl\u00e5 \u00f8jne. Farfaderen skildres om et ulykkeligt og tungsindigt menneske og han \u00f8nske om at komme i latinskolen blev aldrig opfyldt. Han f\u00f8lte sig ulykkelig og han havde ingen ro p\u00e5 sig. Fritiden blev brugt i skoven helst alene med Hans Christian.<\/p>\n<p>P\u00e5 grund af krigen i Tyskland meldte HCA&#8217;s fader sig som soldat. Han havde h\u00e5bet p\u00e5 en karriere indenfor milit\u00e6ret som l\u00f8jtnant , men regimentet n\u00e5ede kun til Holsten , da der blev sluttet fred. Livet som soldat og de h\u00e5rde fysiske udfoldelser havde t\u00e6ret p\u00e5 hans sundhedstilstand.<\/p>\n<p>Han talte i vildelser og fantasier og d\u00f8de kort efter, den 26. april 1816, kort efter Hans Christians 11 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. H.C. Andersen skrev et &#8220;gravm\u00e6le&#8221; om faderen, s\u00e5 det vides, er det f\u00f8rste papir med H.C. Andersens egenh\u00e6ndige h\u00e5ndskrift , der findes i dag.<\/p>\n<p>Faderens tjente i Hans Majest\u00e6ts Kongens Regiment Nr. 41, samme regiment som grenader Knud Hjallese. Se Hans Christians faders milit\u00e6re regnskabsbog og soldatervisen , som stod f\u00f8rst i bogen.<\/p>\n<p>H.C. Andersens moder giftede sig 2 \u00e5r efter i 1818 med en ung skomager Niels J\u00f8rgensen Gunders\u00f8e. Hans Christian n\u00e5ede aldrig at f\u00e5 et godt forhold til sin stedfader, da stedfaderen d\u00f8de allerede i 1822. Stedfaderen efterlod moderen i stor armod og t\u00f8j og v\u00e6rkt\u00f8j m\u00e5tte s\u00e6lges for at skaffe penge til stedfaderens begravelse.<\/p>\n<p>H.C. Andersen havde efter moderens ophold p\u00e5 fattigstiftelsen &#8220;Doctors Boder&#8221; j\u00e6vnligt sendt hende penge og t\u00f8j. H.C. Andersen bes\u00f8gte efter sin fraflytning fra Fyn flere gange sin mor, sidste gang i 1832 .<\/p>\n<p>Den 7. oktober 1833 d\u00f8de hun. H.C. Andersen var p\u00e5 rejse i Italien og fik i Rom brev fra Jonas Collin om sin moders d\u00f8d.<\/p>\n<p>Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><a title=\"Familien\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=985\">L\u00e6s om H.C. Andersens familie her!<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersens familie I H.C. Andersens selvbiografi fra 1847 og i \u201dMit Livs Eventyr\u201d fra 1855 pr\u00e6senteres man for Andersens for\u00e6ldre, som et lykkeligt harmonisk for\u00e6ldrepar og barndomshjemmet som et propert hjem. Ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelser viser det sig at dette ikke holder stik, for i realiteten havde for\u00e6ldrene Hans Andersen og Anne Marie Andersdatter ikke &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=557\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Om H.C. Andersens familie<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1703,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-557","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/557","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=557"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/557\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":94384,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/557\/revisions\/94384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=557"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}