{"id":49332,"date":"2013-05-10T13:52:50","date_gmt":"2013-05-10T11:52:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=49332"},"modified":"2013-05-10T14:14:14","modified_gmt":"2013-05-10T12:14:14","slug":"h-c-andersens-folelsesliv-6","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=49332","title":{"rendered":"H.C. Andersens f\u00f8lelsesliv (6)"},"content":{"rendered":"

\u00a0H.C. Andersen \u00a0foregangsmanden i dansk prosa<\/b><\/p>\n

F\u00f8rst sent opdagede man, at H.C. Andersen jo egentlig blev foregangsmanden i dansk prosa: Han indf\u00f8rte talesproget i litteraturen. d.v.s. kun i sine eventyr og det er en af grundene, hvorfor de st\u00e5r s\u00e5 h\u00f8jt over al hans \u00f8vrige produktion. Hvorledes giorde Andersen nu dette fund? Ja, det kom jo samtidig med, at han fandt sin s\u00e6rlige eventyrform, denne ham, der skulde b\u00e6re hans navn ud over alle jordens lande. Det kom p\u00e5 den naturligste og selvf\u00f8lgeligste m\u00e5de af verden. Vi har vi Edvard Collin en fin fremstilling heraf. Han fort\u00e6ller i A. & C. side 495f:\u00a0 \u00bbI flere af de Kredse, hvor Andersen daglig kom, fandtes Sm\u00e5b\u00f8rn, som han gav sig af med; han fortalte dem Historier, som han deels selv lavede i \u00d8jeblikket, deels hentede fra gamle bekjendte \u00c6ventyr; men hvad enten han fortalte sit eget eller gjenfortalte, var Fort\u00e6llemaaden saa udelukkende hans egen og saa levende, at den henrykte B\u00f8rnene. Ham selv morede det at give sit Lune dette frie Spillerum, Talen gik ustandseligt, rigeligt udstyret med de for B\u00f8rnene bekjendte Talemaader, og med Fagter, som passede dertil. Selv den t\u00f8rreste S\u00e6tning gav han Liv: han sagde ikke: \u00bbB\u00f8rnene kom paa Vognen og saa kj\u00f8rte de\u00ab, men: saa kom de paa Vognen, Farvel Far, Farvel Mor, Pidsken sm\u00e6ldede, sm\u00e6k, smak, og v\u00e6k foer de, hei vil Du gaae.\u00ab De, der senere have h\u00f8rt H.C. Andersen opl\u00e6se sine eventyr, kunne kun danne sig et svagt begreb om dette foredrags ejendommelige livlighed i b\u00f8rnenes Kreds.<\/p>\n

Det er ganske vist i de tider ikke faldet ham ind, at noget s\u00e5dant kunde bruges p\u00e5 anden m\u00e5de end mundtligt og til forlystelse for b\u00f8rn . Men den gl\u00e6de, som de mundtlige fort\u00e6llinger vakte i hans kredse, m\u00e5tte naturligvis lede til det sp\u00f8rgsm\u00e5l, om ikke flere kunde g\u00f8res delagtige deri. Men skulle de trykkes, m\u00e5tte de komme frem i hans taleform; enhver anden var umulig.<\/p>\n

Hvordan f\u00e5r digteren nu disse ideer til eventyr? H. C. Andersen fort\u00e6ller i et brev fra Nys\u00f8 20. november 1843 til B.S. Ingemann: \u00bb…Jeg har en Masse af Stof, mer end til nogen anden Digtart. Det er tidt for mig, som hvert Plankev\u00e6rk, hver lille Blomst sagde: \u00bbSee lidt paa mig, saa skal min Historie gaae op i Dig,\u00ab og vil jeg det, saa har jeg Historien…\u00ab Men plankev\u00e6rket var jo ikke nok. \u2014 Andersen siger i bem\u00e6rkninger om eventyr af egen Opfindelse: \u00bbDe laae i Tanken som et Fr\u00f8korn; der beh\u00f8vedes kun en Str\u00f8mning, en Solstraale, en Malurtdraabe, og de bleve Blomst.\u00ab<\/p>\n

\u00a0Kilder:<\/p>\n