{"id":49324,"date":"2013-05-10T13:52:50","date_gmt":"2013-05-10T11:52:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=49324"},"modified":"2013-05-10T14:06:54","modified_gmt":"2013-05-10T12:06:54","slug":"h-c-andersens-folelsesliv-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=49324","title":{"rendered":"H.C. Andersens f\u00f8lelsesliv (2)"},"content":{"rendered":"

N\u00f8den<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen led s\u00e6rlig i sine unge \u00e5r n\u00f8d, der knugede han b\u00e5de legemlig og sj\u00e6lelig. Dette bet\u00f8d at han var tvunget til at skrive meget. Alt burde m\u00e5ske ikke udgives og vennerne og kritikerne var ub\u00f8nh\u00f8rlig i deres kritik og som han selv skriver den 15. maj 1838 til Henriette Hanck … “Gid jeg kunde br\u00e6nde, evigt \u00f8del\u00e6gge over det Halve, som indre og ydre N\u00f8dvendighed lod mig udgive, da jeg var glad. Et Par af mine Digte skulde staae, nogle af Eventyrene, Improvisatoren og Spillemanden, samt Kammerjunkeren og Lemvig Livet i O. T. Det er dog det eneste der holder sig. Mit Livs Begivenhed er selv Poesie, det vil altid have samme Interesse, som mine bedste Arbeider…”<\/p>\n

Andersen havde ikke en formue, der gav et udbytte og derfor er det n\u00f8dvendigt at have penge til dagen og vejen, hvilket ses at f\u00f8lgende bem\u00e6rkning fra 23. februar 1838 i et brev til Frederik L\u00e6ss\u00f8e , ….”Nu er det tidt nok n\u00f8dt til at t\u00e6nke paa en Green af Br\u00f8dtr\u00e6et og derfor give Slip paa Laurb\u00e6rtr\u00e6et….. ” og Andersen tilf\u00f8jer i brevet en stor usikkerhed om, hvordan verden ser ud efter 50 \u00e5r og om vort lille land, ville sige “Andersen var virkelig en Digter i sin Tid, men herre Gud hvad er det nu!” Andersen tilf\u00f8jer at s\u00e5danne tanker ikke g\u00f8r godt i ensomheden.<\/p>\n

Det sygelige anl\u00e6g<\/span><\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen skriver i sin roman: “At v\u00e6re eller ikke v\u00e6re.” fra 1857. …”En sand Digter maae vistnok Livet v\u00e6re en Fornemmelse, som det er for den stakkels Aal, man har trukket Skindet af og derpaa ladet igein slippe ud i M\u00f8lleaaen, hvor den jo i sin Seighed kan leve og h\u00f8re de andre Ski\u00e6lfiske sige: “nei hvor han er empfindlich; kan han nu ikke taale det.”” Et andet sted i romanen siger Andersen: “Bliver man Poet saa mister man sit Aaleskind.”<\/p>\n

Rigmor Stampe skriver om Andersen: Denne overf\u00f8lsomhed, denne \u00e5ndelige hudl\u00f8shed var \u00e5rsagen til mange af H.C. Andersens fejl. Hans ut\u00e5lmodighed, hans pirrelighed, hans ber\u00f8mte forf\u00e6ngelighed. Men det er ogs\u00e5 grunden til hans digteriske forf\u00e6ngelighed og til hans bl\u00f8de hjerte.\u00a0Forklaring om overf\u00f8lsomheden kan skyldes sygdom i hans n\u00e6rmeste familie, hvor farfaderen var uheldredelig sindsyg og hans fader blev det mod afslutningen af sit liv.<\/p>\n

Det har gjort et stort indtryk at en pige i hans konfirmationstid drillede ham med at sige “Han er gal som sin farfader”. I breve fra hans skoletid kommer denne frygt ofte frem bl.a. skriver han den 14. oktober 1826 til sin ven Ferdinand Emil Hundrup: “….Er der noget her i mit Brev, som synes dig lidt svulstigt og galt, saa husk paa, at Jeg jo har en Skrue l\u00f8s…” Den 21. september 1826, mens H.C. Andersen g\u00e5r i skole i Helsing\u00f8r skriver han til Jonas Collin den \u00e6ldre: “….Jeg veed nok, at jeg ret er en sj\u00e6lesyg Stakkel, der strax faaer \u00d8inene fulde af Vand, naar Vinden bl\u00e6ser en Smule skarp…”.<\/p>\n

Der er ingen tvivl om, at han havde et uligev\u00e6gtig sind og en sv\u00e6r barndom, hvilket burde have afstedkommet en ligev\u00e6rdig og j\u00e6vn opdragelse. Desv\u00e6rre var det det modsatte der skete og som Edvard Collin meget \u00e6rligt sider: “Og s\u00e5ledes have vi alle fra den Tid et Ansvar for hvad vi hver paa sin Viis have bidrager til at forvirre Andersen”.<\/p>\n

Sider:<\/strong>\u00a00<\/a>\u00a0\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00f8den H.C. Andersen led s\u00e6rlig i sine unge \u00e5r n\u00f8d, der knugede han b\u00e5de legemlig og sj\u00e6lelig. Dette bet\u00f8d at han var tvunget til at skrive meget. Alt burde m\u00e5ske ikke udgives og vennerne og kritikerne var ub\u00f8nh\u00f8rlig i deres kritik og som han selv skriver den 15. maj 1838 til Henriette Hanck … “Gid … L\u00e6s mere H.C. Andersens f\u00f8lelsesliv (2)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-49324","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49324","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=49324"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49324\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":49352,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49324\/revisions\/49352"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=49324"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}